Indhold
Dette afsnit handler om den situation, hvor en afgiftspligtig person i et andet EU-land ansøger om at få godtgjort dansk moms hos Skattestyrelsen.
Afsnittet indeholder:
- Ansøgning indgives til etableringsmedlemsstaten og videresendes til Skattestyrelsen
- Ansøgningens indhold i hovedpunkter
- Oplysningskrav i tilknytning til fakturaer og importdokumenter
- Oplysninger om arten af varer eller ydelser samt om erhvervsaktivitet
- Endelig opgørelse af pro rata-sats, der har indgået i en tidligere ansøgning
- Perioder og beløbsgrænser for moms, der kan godtgøres
- Frister for oplysningspligt og Skattestyrelsens afgørelse samt adgang til klage
- Udbetaling af momsgodtgørelse og rente ved forsinket udbetaling
- Modregning og opkrævning af for meget udbetalt momsgodtgørelse.
Se også
Se også afsnit D.A.12.1.5 om ansøgers etableringssted.
Ansøgning indgives til etableringsmedlemsstaten og videresendes til Skattestyrelsen
En afgiftspligtig person i et andet EU-land, der søger dansk moms godtgjort fra Skattestyrelsen i Danmark, skal indgive ansøgning til de kompetente myndigheder i sit eget EU-land
- senest den 30. september i kalenderåret efter godtgørelsesperioden (ansøgningsfrist)
- elektronisk via webportalen hos de kompetente myndigheder i det andet EU-land (ansøgningsform).
Den afgiftspligtige person skal ved alle efterfølgende kontakter til Skattestyrelsen undervejs i sagsbehandlingen af ansøgningen anvende elektronisk kommunikation.
Den afgiftspligtige person kan i ansøgningen og ved efterfølgende kontakter til Skattestyrelsen om ansøgningen anvende dansk eller fremmedsprog i form af svensk, engelsk eller tysk. Skattestyrelsen bestemmer, i hvilket omfang der kan anvendes andre fremmedsprog.
Når Skattestyrelsen via en kompetent myndighed i etableringsmedlemsstaten har modtaget en ansøgning om momsgodtgørelse, giver Skattestyrelsen den afgiftspligtige person besked om, hvornår Skattestyrelsen har modtaget ansøgningen.
Se momsbekendtgørelsens §§ 28-29 og § 33 samt RDIR 2008/9/EF artikel 12, artikel 15 og artikel 19, stk. 1.
Bemærk
Ansøgningen anses først som indgivet, når den indeholder alle de oplysninger, som den skal indeholde efter momsbekendtgørelsens § 26, som fraveget og præciseret ved § 29, stk. 2-6. Se momsbekendtgørelsens § 29, stk. 1 samt RDIR 2008/9/EF artikel artikel 15, stk. 1, 1. afsnit, 2. pkt.. Det forhold, at de kompetente myndigheder i et andet EU-land har videresendt en ansøgning til Skattestyrelsen, gør ikke i sig selv, at ansøgningen kan anses for indgivet til Skattestyrelsen.
Afgiftspligtige personer fra andre EU-lande, der fra 2015 anvender "EU-Ordningen" under One-Stop-Moms særordningerne for elektroniske ydelser, teleydelser samt radio- og tv-spredningstjenester med et andet EU-land som identifikationsmedlemsland, vil i relation til xML § 45x, stk. 1, fortsat blive anset for en afgiftspligtig person fra et andet EU-land med adgang til at få godtgjort dansk moms efter xML § 45x, stk. 1. Dog under den forudsætning, at de ikke af andre grunde skal momsregistreres på ordinær vis i Danmark. Se D.A.16.8.3.
Bemærk også, at ordningen for momsgodtgørelse efter xML § 45, stk. 1 og 15x administreres af Skattestyrelsen i Haderslev.
Ansøgningens indhold i hovedpunkter
Ansøgning om godtgørelse af dansk moms skal indeholde følgende oplysninger:
1) Den afgiftspligtige persons navn og fuldstændige adresse
2) En adresse, der kan kontaktes via elektronisk kommunikation
3) En beskrivelse af den afgiftspligtige persons erhvervsaktivitet, som varerne eller ydelserne leveres til
4) Perioden, som ansøgningen omfatter
5) Erklæring om den afgiftspligtige persons "ikke-leverancer" af varer eller ydelser i Danmark.
6) Den afgiftspligtige persons momsregistreringsnr. Dog kan ansøgeren angive et skatteregistreringsnr., hvis ansøgeren ikke har et specifikt momsregistreringsnr. efter den nationale lovgivning i ansøgerens hjemland
7) Oplysning om bankkonti (inkl. IBAN-nr. og BIC-nr.).
Ad 5) Erklæringen om "ikke leverancer" indebærer, at den afgiftspligtige person skal erklære, at den afgiftspligtige person i den eller de relevante momsgodtgørelsesperioder, hvor den afgiftspligtige person har afholdt udgifterne, ikke samtidigt har leveret varer eller ydelser i Danmark.
Dog kan der ved erklæringen ses bort fra leverancer i Danmark i form af:
- Transportydelser eller ydelser i tilknytning hertil,
- Varer eller ydelser, der efter den danske momslov er omfattet af omvendt betalingspligt for moms,
- hvorunder kerneområdet er reglerne efter xML § 46x, stk. 1, nr. 1-11.
Se afsnit D.A.13.2.2.
Se momsbekendtgørelsens § 29, stk. 1-3, der henviser til § 26, stk. 1, nr. 1-6 og se RDIR 2008/9/EF artikel 8, stk. 1, litra a-g.
Særligt om virksomheder registreret i One Stop Moms (EU-ordningen)
Der er et regelsammenstød mellem artikel 8, stk. 1, litra e), i RDIR 2008/9/EF og momssystemdirektivets artikel 369j, stk. 2. På den baggrund har Momsudvalget diskuteret spørgsmålet om, hvorvidt virksomheder registreret i EU-ordningen i One Stop Moms-særordningerne er berettiget til at søge momsgodtgørelse fra tilbagebetalingsmedlemsstaten, hvis de har leveret elektroniske ydelser, teleydelser eller radio- og tv-spredningstjenester i tilbagebetalingsmedlemsstaten.
Momsudvalget har i en retningslinje (WP 823) vedtaget med enstemmighed udtalt, at - uagtet artikel 8, stk. 1, litra e), i RDIR 2008/9/EF og med forbehold af momssystemdirektivets artikel 369j, stk. 2 - da retten til fradrag er en grundlæggende rettighed for de afgiftspligtige personer og et centralt princip i EU's momssystem, er en afgiftspligtig person (i betydningen en afgiftspligtig person, som er etableret i EU, men som ikke er etableret i forbrugsmedlemslandet, som leverer teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektroniske ydelser i forbrugsmedlemsstaten), der er registreret i EU-ordningen, berettiget til godtgørelse efter RDIR 2008/9/EF for fradragsberettet købsmoms pålagt af forbrugsmedlemsstaten.
Momsudvalget udtalte videre med enstemmighed, at en afgiftspligtige person (i den ovennævnte betydning) i den beskrevne situation er berettiget til at afkrydse feltet i ansøgningen i momsgodtgørelsesansøgningen og derved bekræfte, at der ikke er leveret ydelser i forbrugsmedlemsstaten. Den afgiftspligtige person kan gøre dette uden skadevirkning for sin ret til at opnå godtgørelse fra forbrugsmedlemsstaten.
Skattestyrelsen deler udvalgets opfattelse. EU-landene har ved den enstemmige vedtagelse af retningslinjen indgået en aftale om, at virksomhederne kan afgive erklæring om, at de ikke har udøvet registreringspligtig virksomhed i tilbagebetalingsmedlemsstaten, selvom de har leveret teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektroniske ydelser i tilbagebetalingsstaten. Det er en betingelse, at ydelserne er omfattet af One Stop Moms-ordningen.
Bemærk, at udvalgets retningslinjer ikke er bindende for medlemsstaterne. EU-landene kan derfor træde ud af aftalen, hvis de måtte ønske det.
Om Momsudvalget og retningslinjer, se D.A.1.4.
Se også
Se også afsnit D.A.16.2.3 om One Stop Moms og EU-ordningen.
Oplysningskrav i tilknytning til fakturaer og importdokumenter
Udover kravene til ansøgningens indhold i hovedpunkter skal ansøgningen for hver faktura eller for hvert importdokument, der ligger til grund for den ansøgte momsgodtgørelse, indeholde følgende oplysninger:
- Leverandørens navn og fuldstændige adresse.
- Leverandørens danske momsregistreringsnummer
- (skal dog ikke oplyses, hvis der er tale om indførsel af varer fra et land uden for EU).
- Den alfanumeriske landekode for Danmark: DK
- (skal dog ikke oplyses, hvis der er tale om indførsel af varer fra et land uden for EU).
- Fakturaens eller importdokumentets dato og nummer.
- Momsgrundlaget og momsbeløbet i danske kr.,
- Den godtgørelsesberettigede moms, opgjort under hensyn til nationale regler for momsfritagelser og begrænsninger i fradragsretten for moms
- Pro rata-sats for den godtgørelsesberettigede moms
- (hvis dette er relevant).
- De erhvervede varers og ydelsers art, oplyst i kraft af særlige koder
Den danske moms, der maksimalt kan godtgøres, skal for hver faktura eller hvert importdokument, der ligger til grund for ansøgningen om momsgodtgørelse, opgøres og oplyses som:
- Momsen skal opgøres som den moms, som en afgiftspligtig person i Danmark kan foretage fradrag for efter den danske momslov.
- Momsen skal reduceres efter de nationale regler i det andet EU-land, der svarer til den danske momslov xML § 37x og xML § 38x, stk. 1, jf. xML § 39x,
- hvis den afgiftspligtige person i det andet EU-land afholder udgifter til varer eller ydelser inkl. moms i Danmark og
- herefter helt eller delvist anvender varerne eller ydelserne i det andet EU-land til transaktioner,
- som er fritaget for moms efter de nationale regler i det andet EU-land, der svarer til den danske momslov xML § 13x.
- Momsen skal angives i danske kr.,
Se
Se også
Se også om principperne for begrænsningen af dansk moms, der maksimalt kan godtgøres:
Bemærk herunder, at nationale regler for momsfradrag eller momsfritagelser begrænser momsgodtgørelsen.
Bemærk
- Danmark har fravalgt at gennemføre den valgfrie regel i RDIR 2008/9/EF artikel 10.
- Ved ansøgning om godtgørelse af dansk moms skal der ikke vedhæftes indscannede fakturaer mv.
- Hvis Skattestyrelsen i Danmark vil foretage en nærmere kontrol af en konkret ansøgning,
- anmoder Skattestyrelsen ansøgeren om at sende de originale fakturaer mv.
Oplysninger om arten af varer eller ydelser samt om erhvervsaktivitet
Ansøgning om godtgørelse af dansk moms skal indeholde oplysninger om de erhvervede varers og ydelsers art, beskrevet med følgende koder:
1 = brændstof
2 = udlejning af transportmidler
3 = udgifter til transportmidler. Dog ikke varer og ydelser, som der henvises til i kode 1 eller 2
4 = vejafgifter og bompenge
5 = rejseudgifter fx taxiudgifter, billetter til offentlige transportmidler mv.
6 = logi
7 = fødevarer, drikkevarer og restaurationsydelser
8 = entré til messer og udstillinger
9 = udgifter til luksusforbrug, underholdning og repræsentation
10 = andet
Hvis ansøgeren anvender kode 10 = andet, skal ansøgeren angive hvilke slags varer eller ydelser, der er tale om.
Skattestyrelsen kan som led i sagsbehandlingen af en ansøgning fra en afgiftspligtig person fra et andet EU-land om godtgørelse af dansk moms bestemme, at der skal afgives følgende oplysninger:
- Supplerende oplysninger (underkoder) om arten af de leverede varer og ydelser, begrundet med hensynet til fradragsbegrænsninger efter den danske momslov.
- En beskrivelse af ansøgerens erhvervsaktivitet, som nævnt i momsbekendtgørelsens § 29, stk. 2, der henviser til § 26, stk. 1, nr. 5.
Supplerende oplysninger om arten af de leverede varer og ydelser skal i givet fald afgives som elektronisk kodede oplysninger mellem skattemyndigheden i etableringsmedlemsstaten og Skattestyrelsen i Danmark (skattemyndigheden i tilbagebetalingsmedlemsstaten). Se KFO 79/2012 bilag III, jf. artikel 8.
En beskrivelse af ansøgerens erhvervsaktivitet skal i givet fald afgives mellem skattemyndigheden i etableringsmedlemsstaten og SKAT i Danmark (skattemyndigheden i tilbagebetalingsmedlemsstaten) efter det særlige it-sikkerhedsniveau med en 4-cifret talkode. Se EP/RFO 1893/2006 artikel 2, stk. 1, litra d. Se KFO 79/2012 artikel 9.
Bemærk
En afgiftspligtig person, der er etableret i et andet EU-land, og som ansøger om godtgørelse af dansk moms, skal være opmærksom på, at ansøgningen opfylder de nationalt fastsatte danske krav på baggrund af RDIR 2008/9/EF artikel 9, stk. 2 og artikel 11.
De relevante oplysninger kan søges frem ved at se denne sti på skat.dk: Skat.dk/Erhverv/Moms/Moms ved handel med udlandet/Få moms betalt i udlandet tilbage.
Se
Endelig opgørelse af pro rata-sats, der har indgået i en tidligere ansøgning
En afgiftspligtig person i et andet EU-land skal for hvert regnskabsår opgøre den endelige pro rata-sats for den godtgørelsesberettigede moms efter både xML § 45, stk. 1x, og den nationale lovgivning i det andet EU-land, der svarer til den danske momslov ML § 38, stk. 1, og momsbekendtgørelsens § 17.
Hvis den endelige pro rata-sats viser sig at være forskellig fra pro rata-satsen, der indgår ved en tidligere opgørelse af et godtgørelsesberettiget momsbeløb, skal den afgiftspligtige person inden udgangen af kalenderåret, der følger efter godtgørelsesperioden, via web-portalen hos den kompetente myndighed i etableringsmedlemsstaten søge Skattestyrelsen om at få ændret det godtgørelsesberettigede momsbeløb.
Se momsbekendtgørelsens § 31 og RDIR 2008/9/EF artikel 13.
Perioder og beløbsgrænser for moms, der kan godtgøres
Ansøgning om godtgørelse af dansk moms skal omfatte følgende oplysninger:
- Køb af varer eller ydelser, der er faktureret inden for godtgørelsesperioden,
- forudsat moms har kunnet opkræves senest på faktureringstidspunktet,
- køb af varer eller ydelser, for hvilke moms har kunnet opkræves i perioden,
- forudsat at købet er blevet faktureret før momspligtens indtræden,
- indførsel af varer i godtgørelsesperioden.
En ansøgning kan desuden omfatte køb af varer eller ydelser, eller indførsel af varer, som ikke er medtaget i tidligere ansøgninger for det pågældende kalenderår:
- Ansøgning om momsgodtgørelse skal angå en periode på mindst 3 kalendermåneder og højst et kalenderår.
- Perioden kan dog være kortere, når den udgør resten af et kalenderår.
- Perioden skal dog altid ligge inden for et kalenderår.
- Hvis ansøgningen angår en periode på mindre end et kalenderår, men mindst 3 måneder,
- skal momsen, der søges godtgjort, udgøre mindst 3.000 kr.
- Hvis ansøgningen angår en periode på et kalenderår eller resten af et kalenderår,
- skal momsen, der søges godtgjort, udgøre mindst 400 kr.
Se momsbekendtgørelsens § 31 og RDIR 2008/9/EF artikel 14, 16 og 17.
Bemærk
- 3.000 kr. er modværdien i danske kr. i forhold til 400 euro
- 400 kr. er modværdien i danske kr. i forhold til 50 euro.
Se om omregning fra euro til national valuta i momssystemdirektivets artikel 399 og 400.
Frister for oplysningspligt og Skattestyrelsens afgørelse samt adgang til klage
Skattestyrelsen kan til brug for behandlingen af en ansøgning om godtgørelse af dansk moms indhente flere oplysninger. Først og fremmest fra ansøgeren selv, den afgiftspligtige person eller dennes repræsentant, men evt. også fra de kompetente myndigheder eller tredjepersoner i det pågældende andet EU-land.
Skattestyrelsen kan herunder fastsætte, om oplysningerne, der skal afgives, skal omfatte original eller kopi af faktura eller importdokument.
I givet fald skal oplysningerne være Skattestyrelsen i hænde senest 1 måned efter, at den, som Skattestyrelsen har anmodet om flere oplysninger, har modtaget Skattestyrelsens anmodning.
RDIR 2008/9/EF artikel 20, stk. 2, anvender udtrykket ”senest” i den danske oversættelse. Fristen på 1 måned er xikkex ligesom xfristenx i artikel 15, stk. 1, xmed prækluderende virkningx, selvom de begge anvender udtrykket "senest". Se C-133/18, Sea Chef Cruises xog D.A.12.1.2x.
Fristerne for Skattestyrelsen til at træffe endelig afgørelse om at imødekomme eller afslå en ansøgning fra en afgiftspligtig person fra et andet EU-land om at få godtgjort dansk moms, kan sammenfattes på følgende måde:
4 måneder til at træffe endelig afgørelse
Skattestyrelsen har ikke anmodet om flere oplysninger.
6 måneder til at træffe endelig afgørelse
- Skattestyrelsen har indenfor de første 4 måneder anmodet om flere oplysninger
- og har modtaget dem indenfor fristen på 1 måned.
7 måneder til at træffe endelig afgørelse
- Skattestyrelsen har indenfor de første 4 måneder anmodet om flere oplysninger
- og har ikke modtaget dem indenfor fristen på 1 måned.
8 måneder til at træffe endelig afgørelse (ultimativt seneste frist)
- Skattestyrelsen har indenfor de første 4 måneder har anmodet om flere oplysninger,
- men 8 måneders-fristen gælder
- uanset om den, der er blevet anmodet om flere oplysninger,
- har overholdt eller ikke har overholdt fristen på 1 måned for at sende de ønskede oplysninger.
En afgørelse fra Skattestyrelsen, der ikke fuldt ud imødekommer en ansøgning fra en afgiftspligtig person fra et andet EU-land om at få godtgjort dansk moms,
- er en endelig afgørelse med krav til begrundelse og klagevejledning efter FVL §§ 22-26,
- men uden krav om udarbejdelse af sagsfremstilling mv.,
idet afgørelsen er omfattet af SFL § 19, stk. 5, nr. 4 (tidl. nr. 3, ændret ved lov nr. 649 af 12. juni 2013), i sammenhæng med BEK nr. 1 af 2. januar 2014 om afgørelse af visse klager i Skatteankestyrelsen § 1, nr. 93.
Hvis Skattestyrelsen træffer en afgørelse, der helt eller delvist afslår en ansøgning om godtgørelse, er der adgang til administrativ klage og i givet fald domstolsprøvelse efter skatteforvaltningslovens regler.
Hvis Skattestyrelsen ikke træffer afgørelse om momsgodtgørelse inden udløbet af ovennævnte frister, anses det som en afgørelse med et afslag på ansøgningen, der kan påklages til Skatteankestyrelsen efter SFL § 4 a, indsat ved lov nr. 649 af 12. juni 2013. Se momsbekendtgørelsens § 36.
Se også
Se også momsbekendtgørelsens §§ 34-36 og RDIR 2008/9/EF artikel 19, stk. 2, artikel 20, artikel 21 og artikel 23.
Bemærk
Der er rejst spørgsmål, hvorfor momsbekendtgørelsens § 36 giver adgang til at klage i en sag, hvor Skattestyrelsen ikke i aktiv forstand har en truffet afgørelse efter SFL § 19?
Det er RDIR 2008/9/EF artikel 23, stk. 2, der på baggrund af problemer med langtrukken sagsbehandling efter det tidligere gældende RDIR 79/1072/EØF (8. momsdirektiv) forpligter det enkelte EU-land til at gennemføre national lovgivning, hvorefter
- skattemyndighedernes overskridelse af sagsbehandlingsfristerne for en ansøgning om godtgørelse skal være et selvstændigt grundlag for administrativ klage og/eller domstolsprøvelse, eller
- skattemyndighedernes manglende afgørelse af en ansøgning om godtgørelse inden for sagsbehandlingsfristerne skal anses som en afgørelse med et afslag på ansøgningen som grundlag for administrativ klage og/eller domstolsprøvelse.
Danmark har med momsbekendtgørelsens § 36 valgt den sidstnævnte tilgang.
Udbetaling af momsgodtgørelse og rente ved forsinket udbetaling
Hvis Skattestyrelsen imødekommer en ansøgning om godtgørelse af dansk moms, udbetales momsgodtgørelsen senest 10 arbejdsdage efter udløbet af den relevante sagsbehandlingsfrist.
Udbetaling af momsgodtgørelse kan efter den afgiftspligtige persons ansøgning enten finde sted i Danmark eller i ethvert af de andre EU-lande. I sidstnævnte tilfælde påhviler omkostningerne derved den afgiftspligtige person.
RDIR 2008/9/EF artikel 26 og 27, der fastsætter regler for renter ved forsinket udbetaling af momsgodtgørelse er gennemført i dansk ret i kraft af afsnit A.A.12.3 om Forrentning af tilbagebetalingsbeløb fra Skattestyrelsen.
Se
Modregning og opkrævning af for meget udbetalt momsgodtgørelse
Som udgangspunkt gælder reglerne i opkrævningsloven (OPKL), herunder navnlig OPKL § 5, stk. 1, og OPKL § 12, stk. 1 og 4, for genopkrævning af og modregning i krav på skatter og afgifter også på området for godtgørelse af dansk moms til afgiftspligtige personer fra andre EU-lande.
Herefter kan der ske genopkrævning af momsgodtgørelse, der på baggrund af den afgiftspligtige persons urigtige ansøgning er udbetalt med et for stort beløb. Der kan modregnes i momsgodtgørelse, hvis Skattestyrelsen har andre krav på den afgiftspligtige persons betaling af danske skatter og afgifter.
Imidlertid tager reglerne i opkrævningsloven ikke højde for:
- Det særlige grundlag for modregning efter RDIR 2008/9/EF artikel 25 som følge af opgørelse af en ændret pro rata-sats.
- At godtgørelse kan blive udbetalt med et for stort beløb, uden at det beviseligt kan henføres til den afgiftspligtige persons urigtige ansøgning.
- At Skattestyrelsen i Danmark, når det gælder modregning ved udbetaling af godtgørelse af dansk moms til en afgiftspligtig person fra et andet EU-land typisk ikke har andre krav på betaling af eller skal godtgøre andre skatter og afgifter i forhold til denne afgiftspligtige person.
Derfor er det særskilt fastsat i momsbekendtgørelsen:
- Såfremt Skattestyrelsen ved ændring af pro rata-satsen ifølge en tidligere godtgørelsesansøgning kan konstatere, at en virksomhed har fået udbetalt for meget i godtgørelse,
- kan Skattestyrelsen modregne krav på tilbagebetaling af den for meget udbetalte godtgørelse med udbetaling af godtgørelse ifølge anden godtgørelsesansøgning.
- Såfremt en virksomhed har fået udbetalt for meget i godtgørelse,
- og der ikke foreligger en godtgørelsesansøgning fra den pågældende virksomhed, som det for meget udbetalte beløb kan modregnes i,
- kan Skattestyrelsen opkræve det for meget udbetalte beløb.
Se