Indhold
Virksomheder kan ikke fradrage moms af indkøb mv., som vedrører anskaffelse og drift af bolig for virksomhedens indehaver og personale.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Udgifter der vedrører anskaffelse og drift af bolig
- Flytteudgifter
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel
Der er ikke fradragsret for momsen ved anskaffelse og drift af bolig for virksomhedens indehaver og personale. Begrundelsen for xML § 42x, stk. 1, nr. 2 er, at sådanne indkøb betragtes som indkøb til endeligt forbrug, da personalet - hvis der i stedet for bolig blev givet højere pengeløn - måtte betale moms ved køb af disse varer. Se bemærkningerne til lov nr. 102 af 31. marts 1967.
xML § 42x, stk. 1, nr. 2 skal ses i sammenhæng med ML § 39, stk. 2, som er behandlet i afsnit D.A.11.4.4.3. Herefter anses lokaler, der anvendes som bolig for virksomhedens indehaver eller personale, ikke som virksomhedens lokaler, selv om lokalerne også anvendes i disse personers erhverv.
Udgifter der vedrører anskaffelse og drift af bolig
Som eksempler på omkostninger, der vedrører anskaffelse og drift af lokaler i den private bolig, kan nævnes udgifter til
- opførelse,
- ombygning,
- reparation og
- vedligeholdelse
samt som hovedregel også udgifter til lys, varme, rengøring, møblering mv.
Hvis de afholdte udgifter efter en konkret vurdering udelukkende er til brug i virksomheden, kan fradrag for købsmomsen dog indrømmes. Som eksempler kan nævnes udgifter til
- almindeligt kontorinventar,
- tegneborde mv.
Endvidere kan nævnes indkøb af el og varme til brug for såvel virksomhedens lokaler som den private bolig. I sidstnævnte tilfælde lægges den fordeling, som ligningsmyndigheden har godkendt, til grund for fradragsretten. Dette gælder også selv om der herved er taget hensyn til et lokale i boligen, hvor der efter reglerne ovenfor ikke er fradragsret.
Flytteudgifter
Flytteudgifter er ikke omfattet af anskaffelse og drift af bolig. Flytteudgifter, som en virksomhed afholder for ansatte ved forflyttelser, og som er sket på virksomhedens initiativ, og som sker inden for virksomheden, anses at være en driftsomkostning. I dette tilfælde kan momsen fradrages efter de almindelige regler i xML § 37x, stk. 1 og x§ 38x. Se SKM2001.40.LSR.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
Landsskatteretsafgørelser
|
SKM2001.40.LSR
|
Flytteudgifter kunne ikke anses at være omfattet af anskaffelse og drift af bolig, jf. ML § 42, stk. 1, nr. 2. Retten fandt dog, at udgifterne til formidling af fremleje, måtte være omfattet heraf og var dermed ikke fradragsberettiget. Retten fandt herefter, at flytteudgifter for ansatte, der forflyttes under samme arbejdsgiver, var omfattet af ML § 37, stk. 1. Der kunne derfor godkendes fradrag for momsen heraf.
|
|