Der skal ske regulering af den fradragsberettigede købsmoms, hvis der sker ændringer i anvendelsen efter anskaffelsen af investeringsgodet. Se xML § 43x, stk. 1. Det, der reguleres, er købsmomsen, som virksomheden tidligere har fået eller ikke fået fradragsret for.
Reguleringen sikrer, at fradragsretten, i stedet for kun at afspejle godets brug på anskaffelsestidspunktet, tilpasses eventuelle ændringer i investeringsgodets brug inden for en bestemt periode, den såkaldte reguleringsperiode.
Regulering omfatter kun de investeringsgoder, som er nærmere defineret i xML § 43x, stk. 2, og reguleringsperiodens længde afhænger af hvilket investeringsgode, der er tale om, jf. xML § 44x.
Regulering skal ske både ved ændret brug i virksomheden af det pågældende gode og ved salg eller overdragelse af godet. Se xML § 43x, stk. 3. Regulering kan medføre både et større og et mindre fradrag.
Se bemærkningerne til lov nr. 375 af 18. maj 1994.