Reglerne om udfyldning af det elektroniske ledsagedokument findes i GF bilag B.
Nærmere oplysninger om dataindhold i den elektroniske forsendelsesangivelse findes i Implementeringshåndbogen på www.skat.dk.
Det er ikke alle de oplysninger, som virksomheden indsætter i det elektroniske forsendelsessystem, der udskrives på ledsagedokumentet, fordi nogle oplysninger blot sendes elektronisk fra afgangstoldstedet til bestemmelsestoldstedet.
Rubrik 00
MRN (Movement Reference Number)
En forsendelsesangivelse tildeles automatisk af systemet et unikt referencenummer MRN (Movement Reference Number). Dette referencenummer udskrives på forsendelsesangivelsen sammen med en stregkode. MRN består af 18 karakterer med følgende opbygning:
- Årets sidste to cifre, fx 12
- Afgangstoldstedets landekode, fx DK
- Afgangstoldstedets toldstedskode, fx 009761
- Alfanumerisk løbenummer, fx 00001234.
LRN (Lokal Reference Number)
Dette nummer tildeles af virksomheden i forbindelse med indsættelse af forsendelsesoplysningerne. LRN består af 22 karakterer med følgende opbygning:
- Virksomhedens EORI-nr. (8 karakterer)
- Dato (ÅÅÅÅMMDD) 8 karakterer
- Løbenummer 6 karakterer.
Sprogkode
Sprogkoden er "DA"
Rubrik 1
Angivelse
Tredje underrubrik udfyldes således, når der er tale om en forsendelsesangivelse:
- T-1: Varer, der forsendes under proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse
- T-2: Varer, der forsendes under proceduren for intern fællesskabsforsendelse
- T-2 F: Varer, der forsendes under proceduren for intern fællesskabsforsendelse til eller fra eller mellem steder i Fællesskabets toldområde, for hvilke bestemmelserne i Rådets Direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om et fælles merværdiafgiftssystem ikke finder anvendelse
- T-: Forsendelser, der består af både T-1 og T-2-varer, jf. liste over vareposter.
- TIR: Varer, der forsendes under TIR-proceduren.
- T-SM: Varer fra San Marino
Rubrik 2
Afsender/Eksportør
Skriv afsenderen/eksportørens fulde navn eller firmanavn samt fuldstændig adresse.
Angives der kun en afsender/eksportør, skrives oplysninger på ledsagedokumentets hovedpostniveau.
Angives der flere afsendere/eksportører, skrives oplysningerne på varepostniveau (liste over vareposter).
Rubrik 4
Ladelister
Udfyldes ikke, fordi papirladelister blev afskaffet med virkning fra den 1. januar 2005.
Rubrik 5
Vareposter
Skriv det samlede antal vareposter, som angivelsen omfatter.
Rubrik 6
Antal kolli
Det er ikke obligatorisk at udfylde denne rubrik.
Rubrik 8
Modtager
Skriv modtagerens fulde navn eller firmanavn samt fuldstændig adresse.
Angives der kun en modtager, skrives oplysningerne på ledsagedokumentets hovedpostniveau.
Anføres der flere modtagere, skrives oplysningerne på varepostniveau (liste over vareposter).
Udfyldelsen af denne rubrik kan udelades, hvis modtageren er etableret udenfor et EU- eller et fælles forsendelsesland.
Rubrik 15(a)
Afsender-/Udførselsland
Skriv landekoden for det land, hvor varerne afsendes fra.
Angives der kun et afsendelsesland, skrives oplysningerne på ledsagedokumentets hovedpostniveau.
Anføres der flere afsendelseslande, skrives oplysningerne på varepostniveau (liste over vareposter).
Rubrik 17(a)
Bestemmelsesland
Skriv landekoden for det land, hvor varerne sendes til.
Angives der kun et bestemmelsesland, skrives oplysningerne på ledsagedokumentets hovedpostniveau.
Anføres der flere bestemmelseslande, skrives oplysningerne på varepostniveau (liste over vareposter).
Rubrik 18
Transportmidlets identitet ved afsendelsen
Skriv transportmidlets identitet ved afgang.
I rubrikken angives transportmidlets registreringsnummer, jf. nummerpladen, samt transportmidlets nationalitet.
Såfremt der benyttes et trækkende køretøj og en anhænger med forskellige registreringsnumre (nummerplader), angives registreringsnummeret både på det trækkende køretøj og på anhængeren.
Transportmidlets nationalitet ved afsendelsen
Skriv landekoden for det land, hvor transportmidlet er indregistreret.
I de tilfælde hvor der benyttes et trækkende køretøj og en anhænger med forskellig nationalitet, skrives trækkerens nationalitet.
Rubrik 19
Container
- Transporteres varerne ikke i container, anvendes koden: 0.
- Transporteres varerne i container, anvendes koden: 1.
Rubrik 21
Det grænseoverskridende aktive transportmiddels nationalitet:
Transportmidlets nationalitet skal altid angives. Skriv nationaliteten for landet med landekoden.
Transportmidlets identitet er ikke obligatorisk at udfylde i rubrik 21.
Hvis det drejer sig om en kombineret transport, eller der anvendes flere transportmidler, skrives nationaliteten på det aktive transportmiddel, dvs.:
- hvis det fx drejer sig om en lastbil på en færge, er det skibets nationalitet, der skal skrives
- hvis det fx drejer sig om en trækker med anhænger, er det trækkerens nationalitet, der skal skrives.
Rubrik 31
Varebeskrivelse
Varebeskrivelsen skrives på hver varepost. Med varebeskrivelse forstås varens normale handelsbetegnelse, så varen kan identificeres.
Når der er tale om en T-forsendelse (blandede forsendelser), skal T-1 og T-2 varer skrives på hver sin varepost.
Særlige oplysninger
Rubrikken skal også indeholde oplysninger om punktafgiftspligtige varer. Skriv denne oplysning ved hjælp af punktafgiftskoden liste over punktafgiftskoder.
Skriv også særlige oplysninger, der knytter sig til de enkelte vareposter, og som kan være fastsat i EU's landbrugsordninger, som fx "Fritagelse for monetære udligningsbeløb" eller "Udførsel af EU er underkastet særlige restriktioner".
Kolli - mærke og nummer
Skriv kollienes mærker og numre.
Hvis emballagekoden indikerer "Bulk" (VQ, VG, VL, VY eller VO) eller ikke emballerede varer (NE), er det valgfrit at udfylde dette felt.
Kolli - art (emballagekode)
Skriv den emballagekode, varerne er pakket eller emballeret i.
Kolli - antal
Skriv det antal kolli, som vareposten indeholder.
Hvis emballagekoden indikerer "Bulk" (VQ, VG, VL, VY eller VO) eller ikke emballerede varer (NE), kan dette felt ikke benyttes.
Antal stk.
Hvis koden NE for ikke emballerede varer er angivet, skal dette felt udfyldes.
Container nummer
Anvendes der containere, skal identifikationsmærkerne for dem skrives.
Rubrik 32
Varepost
Skriv varepostens løbenummer i henhold til det samlede antal vareposter, der står i rubrik 5.
Rubrik 33
Varekode
Første underrubrik (til venstre) udfyldes i overensstemmelse med EU's varenomenklatur, hvis det kræves efter fællesskabsforskrifterne.
Rubrikken skal udfyldes i følgende tilfælde:
- Forsendelsesangivelsen udfyldes af samme person samtidig med eller efter at have udfærdiget en toldangivelse med angivelse af varekoden (fx udførselsangivelse)
- Det kræves af fællesskabsforskrifterne.
Rubrik 35
Bruttomasse - i alt
Den samlede bruttovægt for forsendelsen skrives i kilo - eventuelt med en decimal.
Bruttomasse
Bruttovægten for den enkelte varepost skrives i kilo - eventuel med en decimal.
Ved bruttovægt forstås varernes samlede vægt inklusiv al emballage (dog ikke transportmateriel som for eksempel containere).
Rubrik 38
Nettomasse
Nettovægten for den enkelte varepost skrives i kilo - eventuelt med en decimal. Ved nettovægt forstås varernes vægt uden nogen form for emballage. Denne oplysning skrives kun, hvis det kræves efter fællesskabsforskrifterne.
Rubrik 40
Forudgående dokuments reference
Her henvises til den foregående toldmæssige anvendelse eller bestemmelser af varerne eller de tilsvarende tolddokumenter.
Rubrik 44
Vedlagte dokumenter - dokumentets art
Skriv kode for det eller de dokumenter, der vedlægges ledsagedokumentet, fx udførselsangivelse - kode 830.
Dokumentreference
Skriv nummer eller anden reference på dokumentet. Der kan angives flere dokumentreferencer på hver varepost.
Yderligere oplysninger
Skriv eventuelle yderligere oplysninger. Hvis der er en tilhørende udførselsangivelse skrives koden DG2.
Rubrik 50
Den ansvarlige for proceduren
Skriv EORI-nummer for den ansvarlige for proceduren, vedkommendes fulde navn eller firmanavn og fuldstændige adresse.
Rubrik 51
Planlagte grænseovergangssteder og lande
Skriv det planlagte grænseovergangssted, når forsendelsen kører ind i et fælles forsendelsesland (fx Norge eller Schweiz).
Hvis forsendelsen skal køre gennem et fælles forsendelsesland for derefter igen at køre ind i EU, skal både det planlagte grænseovergangssted ind i det fælles forsendelsesland og det planlagte grænseovergangssted ind i EU anføres. Dvs. hvis en forsendelse fx skal køre fra Danmark til Italien via Schweiz, så skal både indgangstoldstedet til Schweiz og indgangstoldstedet til Italien skrives på forsendelsesangivelsen.
Rubrik 52
Sikkerhedsstillelsesart og -kode (bilag B i GF)
- Kode 0 Fritagelse for sikkerhedsstillelse (kodeksens art. 95, stk. 2)
- Kode 1 Samlet sikkerhedsstillelse (kodeksens art. 89, stk. 5)
- Kode 2 Enkelt sikkerhedsstillelse i form af et tilsagn fra en kautionist (kodeksens art. 92, stk. 1, litra b)
- Kode 3 Kontant depositum (kodeksens art. 92, stk. 1, litra a)
- Kode 4 Enkelt sikkerhedsstillelse i form af et tilsagn fra en kautionist (sikkerhedsdokumenter) (kodeksens art. 92, stk. 1, litra b og GF art. 160.
- Kode 5 Fritagelse for sikkerhedsstillelse, når det beløb, der skal stilles sikkerhed for, ikke overstiger den statistiske tærskelværdi, fastsat i art. 3, stk. 4 i Forordning 471/2009 (kodeksens art. 89, stk. 9)
- Kode 8 Fritagelse for sikkerhedsstillelse for visse offentlige organer kodeksens art. 89, stk. 7)
- Kode B Sikkerhedsstillelse for varer, der sendes under TIR-proceduren
I forbindelse med anvendelse af godkendte ordninger (godkendt afsender) skal kode 0 eller kode 1 altid bruges.
Sikkerhedsstillelsens referencenummer (GRN - Garanti Reference Number)
Skriv referencenummeret (GRN) på sikkerhedsstillelsen, når der er tale om en sikkerhedsstillelse med kode 0, 1, 4 og 9.
Når der bruges flere sikkerhedsdokumenter (kode 4), skal der skrives flere referencenumre.
Sikkerhedsstillelse - begrænsninger udenfor EU
Skriv landekoden på det/de lande, hvor den anvendte sikkerhedsstillelse ikke er gyldig:
- CH Schweiz
- NO Norge
- IS Island
- AD Andorra
- SM San MarinTR Tyrkiet
- MK Makedonien
- RS Serbien
Rubrik 53
Bestemmelsessted og bestemmelsesland
Skriv det kompetente toldsted, hvor varerne skal frembydes og forsendelsesangivelsen skal afsluttes, jf. listen over kompetente toldsteder listen over kompetente toldsteder på EU's hjemmeside.
Skriv bestemmelsestoldstedets referencenummer, fx DK009761 (Frederikshavn).
Godkendt modtager
Skriv den godkendte modtagers EORI-nr.
Rubrik C
Afgangstoldsted
Skriv afgangstoldstedets referencenummer, fx DK009264 (Padborg).
Rubrik D
Tidsfrist
Ved opstart i standardproceduren er denne rubrik forbeholdt Toldstyrelsen.
Hvis forsendelsen startes i den forenklede procedure (godkendt afsender), skal den ansvarlige for proceduren i denne rubrik skrive en realistisk frist for forsendelsens frembydelse på bestemmelsestoldstedet eller hos den godkendte modtager. Fristen må kun i særlige tilfælde overstige 8 dage.
Antal forseglinger
Ved opstart i standardproceduren er denne rubrik forbeholdt Toldstyrelsen.
Hvis forsendelsen startes i den forenklede procedure (godkendt afsender), skal den ansvarlige for proceduren skrive det totale antal forseglinger (toldplomber).
Forseglingsmærke
Ved opstart i standardproceduren er denne rubrik forbeholdt Toldstyrelsen.
Hvis forsendelsen startes i den forenklede procedure (godkendt afsender), skal den ansvarlige for proceduren skrive den/de koder, der fremgår af den/de benyttede toldplomber, eller "Fritaget" hvis dette er aftalt med afgangstoldstedet.