Indhold
Afsnittet beskriver varebestemmelserne for narkotikaprækursorer og ressortmyndighedens lovgrundlag på området. Desuden forklares det, hvad en prækursor er.
Afsnittet indeholder:
- Formål og lovgrundlag
- Ressortmyndighed
- Prækursorer
- Import
- Eksport
- Toldstyrelsens opgave.
Formål og lovgrundlag
Formålet
En række prækursorer indgår i en bred vifte af lovlige industrielle og farmaceutiske processer, og handlen i sig selv er ikke forbudt. Men der er indført en specifik lovgivning og en overvågningsordning for at forebygge omdirigering fra den lovlige handel til den ulovlige produktion af narkotika og psykotrope stoffer.
Overvågningsordningen indebærer, at virksomheder, der her i landet fremstiller, forarbejder, distribuerer eller på anden måde overdrager disse produkter, skal være specielt registreret herfor hos Toldstyrelsen.
Det er Toldstyrelsen, der kontrollerer al ind- eller udførsel og transit af narkotikaprækursorer. Forinden import eller eksport af visse af narkotikaprækursorerne, skal der ansøges om en import- eller eksporttilladelse hos Toldstyrelsen. Blanketterne kan rekvireres hos Toldstyrelsen, Indsats.
EU-Kommissionen har desuden udgivet et antal vejledninger om området for narkotika-prækursorer.
Lovgrundlaget
For området Narkotikaprækursorer gælder en række forordninger og nationale bestemmelser:
EU Regulering:
- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 273/2004 af 11. februar 2004 om narkotikaprækursorer
- Kommissionens Delegerede Forordning (EU) 2015/1011 af 24. april 2015 om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 273/2004 om narkotikaprækursorer og Rådets forordning (EF) nr. 111/2005 om regler for overvågning af handel med narkotikaprækursorer mellem Unionen og tredjelande
- Rådets Forordning (EF) nr. 111/2005 af 22. december 2004 om regler for overvågning af handel med narkotikaprækursorer mellem Fællesskabet og tredjelande
- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1258/2013 af 20. november 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 273/2004 om narkotikaprækursorer
- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1259/2013 af 20. november 2013, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 111/2005 om regler for overvågning af handel med narkotikaprækursorer mellem Fællesskabet og tredjelande
- Kommissionens Gennemførselsforordning (EU) 2015/1013 af 25. juni 2015, om regler vedrørende Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 273/2004 om narkotikaprækursorer og vedrørende Rådets forordning (EF) nr. 111/2005 om regler for overvågning af handel med narkotikaprækursorer mellem Unionen og tredjelande.
Nationale bestemmelser:
Bekendtgørelse nr. 1115 af 28/09/2017 af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om narkotikaprækursorer.
Ressortmyndighed
Ressortmyndighed for denne varebestemmelse er Toldstyrelsen.
Prækursorer
Definition
Foruden at være et almindeligt kemisk produkt og en vare, er en prækursor også et stof, der kan anvendes til ulovlig produktion af narkotika og psykotrope stoffer. De prækursorer, der kan anvendes til ulovlig produktion af narkotika og psykotrope stoffer, kaldes narkotikaprækursorer.
Hvilke prækursorer er reguleret?
Listen over prækursorer, der er reguleret ved lovgivning, omfatter 23 kemiske stoffer, der er opdelt i tre kategorier, alt efter hvor direkte de kan anvendes i den ulovlige fremstilling af narkotika.
Kategori 1
Navn
|
KN-kode
|
CAS-nummer
|
EPHEDRIN
|
2939 4100
|
299-42-3
|
ERGOMETRIN
|
2939 6100
|
60-79-7
|
ERGOTAMIN
|
2939 6200
|
113-15-5
|
LYSERGSYRE
|
2939 6300
|
82-58-6
|
1-PHENYL-2-PROPANONE (PHENYLACETONE/BMK)
|
2914 3100
|
103-79-7
|
PSEUDOEPHEDRIN
|
2939 4200
|
90-82-4
|
ALFA-PHENYLACETOACETONITRIL (APAAN)
|
2626 9095
|
4468-48-8
|
NOREPHEDRIN (PHENYLPROPANOLAMINE)
|
2939 4400
|
14838-15-4
|
N-ACETYL-ANTHRALINSYRE
|
2924 2300
|
89-52-1
|
3,4 METHYLENDIOXYPHENYL-2-PROPANONE (PMK)
|
2932 9200
|
4676-39-5
|
ISOSAFROL (CIS + TRANS)
|
2932 9100
|
120-58-1
|
PIPERONAL (HELIOTROPIN)
|
2932 9300
|
120-57-0
|
SAFROL
|
2932 9400
|
94-59-7
|
(1R,2S)-(-) - CHLOREPHEDRIN
|
2939 9900
|
110925-64-9
|
(1R.2S)-(+) - CHLOREPHEDRIN |
2939 9900 |
1384199-95-4 |
(1S,2S)-(+) - CHLORPSEDOEPHEDRIN |
2939 9900 |
73393-610 |
(1S,2S)-(-) - CHLORPSEUDOEPHEDRIN |
2939 9900 |
771434-80-1 |
Desuden omfatter kategori 1:
- Salte af stoffer i denne kategori, hvor sådanne salte kan opnås, bortset fra salt af cathin.
- Stereoisomeriske former af stoffer i denne kategori, bortset fra cathin (betegnes også (+)-Norpseudoephedrin, KN-Kode 2939 4400, CAS-nr. 492-39-7), hvor sådanne former kan opnås
Kategori 2 A
Navn
|
KN-kode
|
CAS-nummer
|
EDDIKESYREANHYDRID
|
2915 2400
|
108-24-7
|
Desuden omfatter kategori 2 A salte af stoffer i denne kategori, hvor sådanne salte kan opnås.
Kategori 2 B
Navn
|
KN-kode
|
CAS-nummer
|
KALIUMPERMANGANAT
|
2841 6100
|
7722-64-7
|
ANTHRALINSYRE
|
2922 4300
|
118-92-3
|
PHENYLEDDIKESYRE
|
2916 3400
|
103-82-2
|
PIPERIDIN
|
2933 3200
|
110-9-4
|
Desuden omfatter kategori 2 B salte af stoffer i denne kategori, hvor sådanne salte kan opnås.
Kategori 3
Navn
|
KN-kode
|
CAS-nummer
|
ACETONE
|
2914 1100
|
60-64-1
|
ETHYLETHER (DIETHYLETHER)
|
2909 1100
|
60-29-7
|
METHYLETHYLKETONE (MEK) (BUTANON)
|
2914 1200
|
78-93-3
|
TOLUEN
|
2902 3000
|
108-88-3
|
SVOVLSYRE
|
2807 0010
|
7664-93-9
|
SALTSYRE
|
2806 1000
|
7647-01-0
|
Desuden omfatter kategori 3 salte af stoffer i denne kategori, hvor sådanne salte kan opnås.
Kategori 4
Navn
|
KN-kode
|
KN-betegnelse (hvis forskellig)
|
LÆGEMIDLER OG VETERINÆRLÆGEMIDLER, DER INDEHOLDER EPHEDRIN ELLER SALTE DERAF
|
3003 4020 3004 4020
|
Indeholder ephedrin eller salte deraf
|
LÆGEMIDLER OG VETERINÆRLÆGEMIDLER, DER INDEHOLDER PSEUDOEPHEDRIN ELLER SALTE DERAF
|
3003 4030 3004 4030
|
Indeholder pseudoephedrin (INN) eller salte deraf
|
Registrering af virksomheden m.m.
En virksomhed, der her i landet fremstiller, forarbejder eller handler med prækursorer skal være registreret for dette hos Toldstyrelsen. Når virksomheden er blevet registreret, udsteder Toldstyrelsen et registreringsbevis, som sendes til virksomheden.
Ønsker virksomheden at håndtere prækursorer i kategori 1 skal registreringsbeviset desuden følges af en særlig licens til denne form for virksomhed. Licensen, der også kaldes en erhvervsudøverlicens, udstedes af Toldstyrelsen Syddanmark, Middelfart.
Import
For indførsel af kategori 1 narkotikaprækursorer fra lande uden for EU gælder, at forsendelsen altid skal være ledsaget af en importtilladelse (SKAT formular A130) fra indgangsstedet til Fællesskabets toldområde til importørens eller den endelige modtagers adresse. Der er ikke krav om importtilladelse til indførsel fra lande uden for EU af kategori 2 og 3 narkotikaprækursorer.
Importtilladelse kan kun udstedes til virksomheder, der er etableret i EU.
Importtilladelser udstedes af Toldstyrelsen. Toldstyrelsen kan også suspendere eller tilbagekalde en importtilladelse, hvis der er rimelig grund til at antage, at det er hensigten at anvende stofferne til ulovlig fremstilling af narkotika eller psykotrope stoffer.
Eksport
For eksport af narkotikaprækursorer fra EU's toldområde til lande uden for EU skal der udstedes en eksporttilladelse SKAT formular A131 for prækursorer i kategori 1 og 2. Et eksemplar af tilladelsen skal altid ledsage forsendelsen til bestemmelseslandet.
- For kategori 3-varer gælder, at eksporttilladelse alene skal udstedes, hvis der kræves en forudgående anmeldelse af eksport
- hvis disse prækursorer eksporteres til visse bestemmelseslande, der fastsættes efter udvalgsproceduren med henblik på at sikre et hensigtsmæssigt kontrolniveau.
Eksporttilladelse udstedes af Toldstyrelsen København, Indsats, Toldkontoret.
Fælles for de 3 kategorier af narkotikaprækursorer er, at Toldstyrelsen kan tilbageholde eller suspendere frigivelsen af en forsendelse med registrerede stoffer, hvis der er rimelig grund til at antage, at det er hensigten at anvende stofferne til ulovlig fremstilling af narkotika og psykotrope stoffer.
Toldstyrelsen tilbageholder eller suspenderer frigivelsen af en forsendelse med registrerede stoffer i det tidsrum, der er nødvendigt for at kontrollere, at de registrerede stoffer er korrekt angivet, eller at forordningens bestemmelser er overholdt.
Toldstyrelsens opgave
Det er Toldstyrelsen, der kontrollerer al ind- og udførsel samt transit af narkotikaprækursorer.
Det betyder, at Toldstyrelsen kan forbyde indførsel af registrerede stoffer til Fællesskabets toldområde eller udførsel af sådanne stoffer herfra, hvis der er rimelig grund til at antage, at det er hensigten, at stofferne skal anvendes til ulovlig fremstilling af narkotika og psykotrope stoffer.
Det betyder samtidig, at Toldstyrelsen kan tilbageholde eller suspendere frigivelsen af en import eller eksport af registrerede prækursorer i det tidsrum, som er nødvendigt for at kontrollere, at prækursorerne er korrekt angivet, eller at forordningens bestemmelser er overholdt.
Foruden de opgaver, der er nævnt under afsnittene Import og Eksport, er det Toldstyrelsen, der ved ind- og udførselskontrollen sikrer, at den nødvendige ind- eller udførselstilladelse ledsager forsendelsen.
Ind- og udførselskontrollen af den enkelte forsendelse foretages af Toldstyrelsens toldekspeditionssted i forbindelse med forsendelsens angivelse til toldbehandling.