Indhold

Dette afsnit omhandler de beføjelser, som Skatteforvaltningen har i forbindelse med, at en indberetningspligtig ikke opfylder de pligter, som skatteindberetningsloven og de hermed udstedte bestemmelser indeholder.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Oversigt over ændringer
• Tvangsbøder ved anmeldelse til registrering
• Tvangsbøder ved manglende indberetning
• Pålæg og tvangsbøder i forbindelse med anmodning om oplysninger m.v.
• Pålæg til finansielle institutter vedrørende finansielle konti
• Afgørelse og klage over pålæg og tvangsbøder
• Indberetning i forhold til fristerne i skatteforvaltningsloven og forældelsesloven

Se SIL § 57.

Regel

Skatteforvaltningen kan i forbindelse med, at en indberetningspligtig ikke opfylder de pligter, som skatteindberetningsloven og de hermed udstedte bestemmelser indeholder, træffe afgørelse om at pålægge tvangsbøder.

Se SIL § 57.

Reglerne i SIL § 57, om muligheden for at give tvangsbøder i forbindelse med manglende iagttagelse af indberetningsreglerne er en videreførelse af den tidligere SKL § 9. 

Oversigt over ændringer

Tidligere SKL	Gældende SIL	Indholdet af ændringer
§ 9, stk. 1	§ 57, stk. 1	Efter bestemmelsen kan Skatteforvaltningen, hvis indberetningerne efter loven, bortset fra SIL § 41, eller efter regler udstedt i medfør af loven ikke foretages rettidigt, give pålæg om indberetning inden en fastsat frist og betaling af daglige tvangsbøder, der skal betales fra overskridelsen af fristen og indtil pålægget efterkommes. Bestemmelsen er i det væsentlige en videreførelse af den tidligere SKL § 9, stk. 1, i relation til indberetningspligter. Bestemmelsen indebærer, at Skatteforvaltningen, hvis indberetning efter forslaget ikke sker rettidigt, vil kunne give et pålæg om, at der skal indberettes, og varsle pålæg af en tvangsbøde, hvis indberetningerne ikke sker inden for en given frist. Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse ved manglende indberetning efter SIL § 41 om private renter, børne- og underholdsbidrag. Konsekvensen af manglende indberetning er her, at den, der betaler renten eller bidraget, ikke opnår ret til fradrag for det pågældende beløb. Yderligere konsekvenser af en manglende indberetning er dermed ikke nødvendig.
§ 9, stk. 1, i relation til § 6 A, stk. 2	§ 57, stk. 2	Efter bestemmelsen kan Skatteforvaltningen, hvis en anmodning efter SIL § 56, stk. 2, ikke opfyldes, give pålæg om indsendelse af materialet inden en fastsat frist og om betaling af daglige tvangsbøder fra overskridelsen af fristen, og indtil pålægget efterkommes. Bestemmelsen er i det væsentlige en videreførelse af den tidligere SKL § 9, stk. 1, i relation til den tidligere SKL § 6 A, stk. 2, hvorefter der er pligt til efter anmodning fra Skatteforvaltningen at indsende det materiale, der udgør grundlaget for indberetningen.
Bestemmelsen er ny.	§ 57, stk. 3	Efter bestemmelsen kan Skatteforvaltningen, hvis en indberetningspligtig har handlet i strid med SIL § 52, stk. 2, nr. 2-5 eller 7-9, pålægge den indberetningspligtige enten at indhente identifikationsoplysninger i overensstemmelse med § 52, stk. 1, eller regler udstedt i medfør af § 52, stk. 3, eller, hvis dette ikke sker, at lukke den pågældende forsikrings- eller opsparingsordning, konto, depot eller finansielle konto inden for en fastsat frist og pålægge daglige tvangsbøder fra overskridelsen af fristen, og indtil pålægget efterkommes.
§ 9, stk. 1, i relation til § 8 Å	§ 57, stk. 4	Efter bestemmelsen kan Skatteforvaltningen, hvis et finansielt institut ikke rettidigt har opfyldt sine pligter efter SIL § 23, stk. 1 eller 2, eller regler udstedt i medfør af SIL § 22, stk. 3, give pålæg om opfyldelse af pligterne inden en fastsat frist og om betaling af daglige tvangsbøder, der skal betales fra overskridelsen af fristen, og indtil pålægget efterkommes.
Bestemmelsen er ny.	§ 57, stk. 5	Efter bestemmelsen har en klage over et pålæg af indberetnings- eller oplysningspligt og tvangsbøder ikke opsættende virkning. Landsskatteretten eller Skatteankestyrelsen kan dog tillægge en klage opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Tvangsbøder ved anmeldelse til registrering

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om, at anmeldelse til registrering og ændring heraf kan fremtvinges ved anvendelse af daglige tvangsbøder. Se SIL § 48, stk. 2.

SIL § 48, stk. 2, skal udnyttes til at fastsætte regler om, at anmeldelse til registrering kan fremtvinges ved anvendelse af tvangsbøder, og således at regler herom dermed fremgår af bekendtgørelsen sammen med reglerne om tidsfrister for anmeldelse til registrering og ændring heraf. Dermed sikres, at regler om tvangsbøder gælder i relation til alle registreringspligter.

Bemyndigelsen er udnyttet ved SIB § 48, hvorefter det er fastsat, at hvis anmeldelse til registrering efter bekendtgørelsens § 1 ikke foretages rettidigt, kan Skatteforvaltningen give pålæg om anmeldelse til registrering inden en fastsat frist og betaling af daglige tvangsbøder, der skal betales fra overskridelsen af fristen og indtil pålægget efterkommes.

I SIB § 49, er det videre fastsat, at med bøde straffes den indberetningspligtige efter bekendtgørelsens §§ 1, 8, 9, 11, 13, 14, §§ 16-20, 22, 24, 25, 43 eller § 44, stk. 3, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at opfylde sin anmeldelses- eller indberetningspligt inden for fristerne i § 1, stk. 1 eller 7, SIL § 54, stk. 1 eller 2, eller § 4 i lov om et indkomstregister, eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, medmindre højere straf er forskyldt efter SIL §§ 58 eller 59.

Endeligt er det fastsat, at reglerne i SIL §§ 60-63 om straf også gælder for overtrædelser af bekendtgørelsen. Se SIB § 50.

Tvangsbøder ved manglende indberetning

Foretages indberetningerne efter SIL, bortset fra SIL § 41, eller indberetning efter regler udstedt i medfør af denne lov, ikke rettidigt, kan Skatteforvaltningen give pålæg om indberetning inden en fastsat frist og betaling af daglige tvangsbøder, der skal betales fra overskridelsen af fristen, og indtil pålægget efterkommes. Se SIL § 57, stk. 1.

Bestemmelsen er i det væsentligste en videreførelse af den tidligere SKL § 9, stk. 1, i relation til indberetningsregler og visse andre pligter herved.

SIL § 57 anvender udtrykket tvangsbøder i stedet for den tidligere SKL § 9, stk. 1, der anvendte udtrykket ”daglige bøder”, hvilket let kunne forveksles med dagbøder. Tvangsbøder efter SIL § 57 skal som hidtil fastsættes som daglige bøder, indtil påbuddet om indberetning efterkommes.

Et pålæg efter SIL § 57 er en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Det betyder, at pålægget kan påklages, jf. SFL § 11 og § 35 a, og hvor klage kan ske til Skatteankestyrelsen. Se tillige bekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2014 om afgørelse af visse klager i Skatteankestyrelsen. Klagen har ikke opsættende virkning.

Tvangsbøderne er ikke en strafsanktion, men et middel til at gennemtvinge en handlepligt.

Grundlaget for tvangsbøder er således kun den objektive konstatering af, at et pålæg ikke er efterlevet inden en fastsat frist.

Bestemmelsen indebærer, at Skatteforvaltningen, hvis indberetning efter skatteindberetningsloven ikke sker rettidigt, vil kunne give et pålæg om, at der skal indberettes, og varsle pålæg af en tvangsbøde, hvis indberetningerne ikke sker inden for en given frist. Bøden tilfalder staten.

Bestemmelsen finder ikke anvendelse ved manglende indberetning efter SIL § 41 om private renter, børne- og underholdsbidrag. Konsekvensen af manglende indberetning er her, at den, der betaler renten eller bidraget, ikke opnår ret til fradrag for det pågældende beløb. Yderligere konsekvenser af en manglende indberetning er dermed ikke nødvendig.

Et pålæg skal indeholde en henvisning til den relevante lovbestemmelse, og det skal være specificeret, hvilke oplysninger der ønskes udleveret. Det skal endvidere fremgå, at såfremt pålægget ikke efterleves inden for den fastsatte frist, kan der pålægges daglige tvangsbøder, indtil pålægget efterkommes. De daglige tvangsbøder gives for hver kalenderdag, det vil sige syv dage om ugen.

Den daglige tvangsbøde skal fastsættes ud fra, hvad der for den enkelte virksomhed vil opleves som tvingende. Ved fastsættelsen af bødens størrelse skal der tages konkret hensyn til den indberetningspligtiges økonomiske formåen, således at pressionen har effekt. Efter gældende praksis skal bøden være på mindst 1.000 kr. dagligt.

De daglige tvangsbøder kan forhøjes med skriftligt varsel, hvis den fastsatte bøde ikke har givet resultat. Tvangsbøder, der ikke er betalt, bortfalder, når den indberetningspligtige indberetter de oplysninger, Skatteforvaltningen har anmodet om. Betalte og eventuelle inddrevne bøder tilbagebetales ikke.

Pålæg og tvangsbøde i forbindelse med anmodning om oplysninger m.v.

Opfyldes en anmodning efter SIL § 56, stk. 2, om indsendelse af materialet, der udgør grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes, ikke, herunder også i den situation, der ikke sker indsendelse af oplysninger til brug for afgørelse om en oplysning er indberetningspligtig, kan Skatteforvaltningen give pålæg om indsendelse af materialet inden en fastsat frist og om betaling af daglige tvangsbøder fra overskridelsen af fristen, og indtil pålægget efterkommes. Se SIL § 57, stk. 2.

Bestemmelsen i SIL § 56, stk. 2 er i det væsentlige en videreførelse af den tidligere SKL § 9, stk. 1, jf. tidligere SKL § 6 A, stk. 2, om pligt til efter anmodning at indsende det materiale, der udgør grundlaget for indberetningen.

Hvis en anmodning om at indsende materialet ikke umiddelbart efterkommes, kan Skatteforvaltningen efter bestemmelsen:

• Give et pålæg om at indsende det inden en nærmere fastsat frist.

• Skatteforvaltningen kan samtidig pålægge daglige tvangsbøder, hvis materialet ikke indsendes inden den fastsatte frist.

Pålæg og lukning af konto, depot etc.

Har en indberetningspligtig handlet i strid med SIL § 52, stk. 2, nr. 2-5 eller 7-9, kan Skatteforvaltningen pålægge den indberetningspligtige eller det finansielle institut enten at indhente identifikationsoplysninger i overensstemmelse med SIL § 52, stk. 1, eller regler udstedt i medfør af § 52, stk. 3, eller, hvis dette ikke sker, at lukke den pågældende forsikrings- eller opsparingsordning, konto, det pågældende depot eller den pågældende finansielle konto inden for en fastsat frist, og pålægge daglige tvangsbøder fra overskridelsen af fristen, og indtil pålægget efterkommes. Se SIL § 57, stk. 3.

Efter SIL § 52, stk. 2, nr. 2-5 eller 7-9, må en indberetningspligtig ikke oprette en forsikringsordning, en pensionsordning, en konto, et depot eller en finansiel konto, der skal indberettes om efter SILeller regler udstedt i medfør heraf, medmindre den indberetningspligtige får de identifikationsoplysninger, som den indberetningspligtige skal have efter SIL§ 52, stk. 1, eller regler udstedt i medfør at SIL § 52, stk. 3.

Hvis den indberetningspligtige i strid med denne regel imidlertid har oprettet en forsikringsordning, en pensionsordning, en konto, et depot eller en finansiel konto, der skal indberettes om efter skatteindberetningsloven eller regler udstedt i medfør heraf uden at have fået identifikationsoplysningerne, kan vedkommende pålægges at lovliggøre forholdet inden for en frist, som Skatteforvaltningen fastsætter. Lovliggørelsen kan ske enten ved:

• at den indberetningspligtige sikrer sig identifikationsoplysningerne, eller

• ved at den indberetningspligtige lukker den pågældende forsikringsordning, pensionsordning, konto, finansielle konto eller depot.

Skatteforvaltningen kan samtidig pålægge daglige tvangsbøder, hvis lovliggørelsen ikke sker inden den fastsatte frist.

Pålæg til finansielle institutter til opfyldelse af pligterne vedrørende finansielle konti

Har et finansielt institut ikke rettidigt opfyldt sine pligter efter SIL § 23, stk. 1 eller 2, eller regler udstedt i medfør af SIL § 22, stk. 3, kan Skatteforvaltningen give pålæg om opfyldelse af pligterne inden en fastsat frist og betaling af daglige tvangsbøder, der skal betales fra overskridelsen af fristen, og indtil pålægget efterkommes. Se SIL § 57, stk. 4.

Efter SIL § 22, stk. 3, kan skatteministeren fastsætte regler om:

• Procedurer ved indberetningspligtige finansielle institutters identifikation og indberetning af finansielle konti og betalinger til nærmere angivne finansielle institutter.

• Afgivelse af egenerklæringer i forbindelse med disse procedurer.

Bestemmelsen sikrer, at skatteministeren kan fastsætte regler om, at de finansielle institutter skal gennemføre de procedurer til identifikation af indberetningspligtige konti og indberetning, der følger af FATCA-aftalen med USA og de internationale standarder for indberetning og udveksling af finansielle konti.

Efter SIL § 23, stk. 1, skal finansielle institutter meddele:

• Fysiske og juridiske personer, der identificeres som personer, hvorom der skal indberettes efter regler udstedt i medfør af SIL § 22,

• Alle de oplysninger, som vedkommende har ret til efter databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14,

• I tilstrækkelig god tid til, at personen kan udøve sine databeskyttelsesrettigheder.

Efter SIL § 23, stk. 2, skal en person, der skal indberettes oplysninger om efter regler udstedt i medfør af SIL § 22, underrettes om:

• Brud på datasikkerheden,

• Når det er sandsynligt, at dette brud kan skade beskyttelsen af personoplysninger om den pågældende eller dennes privatliv.

I tilfælde, hvor en indberetningspligtig ikke har opfyldt disse pligter rettidigt, kan Skatteforvaltningen pålægge dem at opfylde pligterne inden for en frist, som Skatteforvaltningen fastsætter. Dvs. at Skatteforvaltningen kan pålægge den indberetningspligtige at foretage underretningerne. Skatteforvaltningen kan samtidig pålægge daglige tvangsbøder, hvis underretning ikke sker inden den fastsatte frist.

Afgørelse, klage m.v. over pålæg og tvangsbøder

Klage over et pålæg efter SIL § 57, stk. 1-4 har ikke opsættende virkning. Landsskatteretten eller Skatteankestyrelsen kan dog tillægge en klage over et pålæg efter stk. 1-4 opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Landsskatterettens afgørelse kan træffes af en retsformand. Se SIL § 57, stk. 5.

Et pålæg efter SIL § 57 er en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Det betyder, at pålægget kan påklages, jf. SFL § 11, § 35 a og 35 b, og hvor klage kan ske til Skatteankestyrelsen. Se tillige bekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2014 om afgørelse af visse klager i Skatteankestyrelsen.

Et pålæg skal indeholde en henvisning til den relevante lovbestemmelse, og det skal være specificeret, hvilke pligter, der skal efterleves, hvilke oplysninger der ønskes udleveret m.v. Det skal endvidere fremgå, at såfremt pålægget ikke efterleves inden for den fastsatte frist, kan der pålægges daglige tvangsbøder, indtil pålægget efterkommes.

I SIL § 57, stk. 5, fremgår det direkte, at en klage over et pålæg af indberetnings- eller oplysningspligt og tvangsbøder ikke har opsættende virkning, men at Landsskatteretten eller Skatteankestyrelsen kan tillægge en klage opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Oftest vil spørgsmålet om opsættende virkning af klagen dermed optræde som en procesbeslutning i en sag, der skal afgøres af Skatteankestyrelsen, og styrelsen vil træffe denne beslutning. Her er der derfor ikke behov for nærmere regulering af, hvordan beslutningen skal træffes. I de tilfælde, hvor klagen derimod skal afgøres af Landsskatteretten, herunder fordi klagen visiteres til afgørelse i retten som principiel efter SFL § 35 b, stk. 1, 2. pkt., jf. SFL § 21, stk. 4, nr. 3, er det fundet hensigtsmæssigt, at kompetencen til at træffe denne procesbeslutning er reguleret i loven. Det er derfor fastsat, at Landsskatterettens afgørelse om opsættende virkning kan træffes af en retsformand.

Dette sikrer mulighed for en hurtig afgørelse vedrørende spørgsmålet om opsættende virkning, selv om der er tale om en sag, som skal behandles af Landsskatteretten, f.eks. fordi den er principiel.

Tillægges en klage opsættende virkning, indebærer det, at hvis klagemyndigheden efterfølgende tiltræder Skatteforvaltningens afgørelse, fastsætter klagemyndigheden en frist for indberetning eller indgivelse af oplysninger.

Det er afgørelsen om pålæg af indberetnings- og oplysningspligt og betaling af tvangsbøder, der vil være påklaget, og som vil være til prøvelse. Klageinstansen kan tage stilling til alle relevante aspekter ved klagesagen, herunder f.eks. eventuelle formelle mangler ved afgørelsen.

Særlige omstændigheder, der kan tale for at tillægge en klage opsættende virkning, kan f.eks. være, at klageinstansen finder, at der er en begrundet tvivl om, hvorvidt der er pligt til at indberette eller indsende oplysninger. Et eksempel på, at særlige omstændigheder kan tale for at tillægge en klage over et pålæg efter SIL § 57, stk. 1, opsættende virkning, kan være, at der er begrundet tvivl om, hvorvidt den pågældende fortsat driver virksomhed, som kan begrunde at virksomheden er forpligtet til at indberette. 

Udpantningsret for tvangsbøder

I den tidligere SKL § 9, stk. 2, var det fastsat, at der var udpantningsret for tvangsbøder.

Dette er ikke fastsat i SIL § 57, men udpantningsretten følger imidlertid direkte af § 11 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Indberetning i forhold til fristerne i skatteforvaltningsloven og forældelsesloven

Skatteindberetningsloven og de heri fastsatte pligtmæssige bestemmelser omhandler alene handlepligter eller mangel herpå for den indberetningspligtige og de deraf følgende konsekvenser for den indberetningspligtige.

Pligten til at indberette, herunder at foretage genindberetning efter påbud fra Skatteforvaltningen, er ikke omfattet af fristreglerne i skatteforvaltningslovens fristregler, og forholdet er heller ikke omfattet af forældelsesloven, som jo alene omhandler forældelse af fordringer på penge eller andre ydelser.

Der er som udgangspunkt ikke en grænse for, hvor langt tilbage i tid Skatteforvaltningen kan give en indberetningspligtig pålæg om indberetning mv., herunder pålæg om eventuelt at genindberette oplysninger, efter skatteindberetningsloven eller regler udstedt med hjemmel heri.

Under hensyn til, at indberetningsreglernes formål er, at sikre en korrekt skatteansættelse for de skattepligtige og kontrollen herved, er det imidlertid naturligt at hense til skatteforvaltningens fristregler om, hvornår en ændret skatteansættelse kan ske, samt forældelsesreglerne i forældelsesloven, ved Skatteforvaltningens administration af skatteindberetningsreglerne mv. Det skal således overvejes, om et pålæg om en indberetning eller afgørelse om indberetningspligt tilbage i tid er proportionalt, hvis Skatteforvaltningen i øvrigt er afskåret fra at forfølge et skattekrav knyttet til den indkomst etc., som indberetningspligten således vedrører.

For så vidt angår den skatteyder, som (gen)indberetningen vedrører, så vil en afledt ændring af skatteansættelsen for den skattepligtige som følge af indberetningen skulle behandles efter skatteforvaltningslovens regler, herunder reglerne om genoptagelse og frister for en ændret skatteansættelse, jf. SFL §§ 26 og 27 samt § 34 a. Endvidere gælder for skattekrav mod den skattepligtige ligeledes forældelseslovens regler.

Se også

Om skatteforvaltningens fristregler, se afsnit A.A.8 Fristregler og A.A.9 Forældelse af fordringer.