Dette afsnit handler om skattepligtige fysiske personers oplysningspligt vedrørende væsentlige økonomiske aftaler i forbindelse med kontrollerede transaktioner. Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Oversigt over ændringer
  • Hvilke personer
  • Væsentlige økonomiske aftaler
  • Konsekvenser af manglende opfyldelse af oplysningspligt

Regel

Efter SKL § 56, stk. 1, 1. pkt., skal skattepligtige fysiske personer, som ejer mindst 25 pct. af selskabskapitalen eller råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi i et selskab som nævnt i SEL § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, efter Skatteforvaltningens anmodning oplyse om væsentlige økonomiske aftaler, der i indkomståret er indgået eller ændret mellem selskabet og den pågældende selv eller en ægtefælle, som den pågældende levede sammen med ved udgangen af indkomståret, jf. KSL § 4.

SKL § 56 er en videreførelse af den tidligere gældende SKL § 6 B, stk. 2, og indebærer ingen ændring i forhold til tidligere.

Oversigt over ændringer

Tidligere SKL

Gældende SKL

Indholdet af ændringer

§ 6 B, stk. 2

§ 56, stk. 1

Skattepligtige fysiske personer, som ejer mindst 25 pct. af selskabskapitalen eller råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi i et selskab, skal efter Skatteforvaltningens anmodning oplyse om væsentlige økonomiske aftaler, der i indkomståret er indgået eller ændret mellem selskabet og den pågældende selv eller en ægtefælle. Bestemmelsen er en videreførelse og giver Skatteforvaltningen mulighed for at anmode om yderligere oplysninger end nævnt i § 55, hvis den pågældende er hovedaktionær i et aktie- eller anpartsselskab.

§ 6 B, stk. 3

§ 56, stk. 3

Bestemmelsen er en videreførelse. Der er alene sproglige ændringer, og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.

Hvilke personer

Omfattet af oplysningspligten efter SKL § 56 er skattepligtige fysiske personer, som ejer mindst 25 pct. af selskabskapitalen eller råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi i et selskab som nævnt i SEL § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2.

Efter SKL § 56, stk. 3, opgøres procentsatserne nævnt i SKL § 56, stk. 1 efter ABL § 4, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2 og 3. ABL § 4 indeholder definitionen på hovedaktionæraktier. Bestemmelsen fastlægger bl.a., at der ved afgørelsen af, om den skattepligtige ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi, medregnes aktier, der tilhører den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disse ægtefæller samt boer efter de nævnte personer.

Udtrykket ”et selskab som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2” omfatter danske aktie- og anpartsselskaber m.v. og tilsvarende udenlandske selskaber, og dermed forstås således selskaber af nævnte art.

Med udtrykket ”skattepligtige fysiske personer” menes såvel fuldt som begrænset skattepligtige personer, herunder også fuldt skattepligtige personer, der efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst skal anses for hjemmehørende i en fremmed stat (dobbeltdomicil).

Fuldt skattepligtige personer, er omfattet af reglen, uanset om de er hovedaktionærer i danske eller udenlandske aktie- og anpartsselskaber m.v. Fuldt skattepligtige personer, der er hovedaktionærer i udenlandske aktie- og anpartsselskaber m.v., er således også omfattet af oplysningspligten efter SKL § 56.

Efter SKL § 56, stk. 1, 2. pkt., skal oplysningerne for personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter KSL § 1, eller fuldt skattepligtige personer, der efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst skal anses for hjemmehørende i en fremmed stat (dobbeltdomicil), kun gives, hvis selskabet er hjemmehørende her i landet.

En begrænset skattepligtig person, der alene er skattepligt af udbytte efter KSL § 2, stk. 1, nr. 6, er ikke oplysningspligtig (selvangivelsespligtig). Den indeholdte udbytteskat er således en endelig skat, hvilket følger af KSL § 65 A, jf. § 2, stk. 1, nr. 6. Hvis der på trods af KSL § 65 om indeholdelse i aktieudbytte m.v. ikke er indeholdt udbytteskat, vil den pågældende dog være oplysningspligtig for udbytte, herunder af maskeret udbytte. Hvis Skatteforvaltningen har en formodning om, at en person er oplysningspligtig, vil denne kunne anmodes om oplysninger efter SKL § 1, jf. § 2.

Endvidere vil selskabet, som den pågældende ejer aktier i, kunne anmodes om oplysninger efter bestemmelsen i SKL § 61, hvorefter der gælder en generel oplysningspligt for offentlige myndigheder, erhvervsdrivende og juridiske personer med hensyn til oplysninger, der er nødvendige for kontrollen af en identificerbar fysisk persons skattepligt eller skatteansættelse.

Oplysningspligten efter SKL § 56 omfatter også aftaler mellem selskabet og hovedaktionærens samlevende ægtefælle. Om ægtefæller kan anses for at være samlevende afgøres efter KSL § 4, stk. 3-6.

Bortfalder den fulde skattepligt efter KSL § 1 for en af ægtefællerne eller begge, anses samlivet efter KSL § 4, stk. 6, for ophævet på tidspunktet for skattepligtens bortfald. Hvis den fulde skattepligt er ophørt for en eller begge ægtefæller, vil der således ikke kunne kræves oplysninger for så vidt angår ægtefællen efter § 56. Ægtefællen selv vil derimod kunne anmodes om oplysninger efter SKL § 1, jf. § 2, f.eks. for at søge at fastslå en eventuel skattepligt til Danmark, ligesom ægtefællen vil kunne anmodes om oplysninger efter SKL § 55, hvis denne er fuldt eller begrænset skattepligtig til Danmark. Bestemmelsen i SKL § 1 indeholder dog ikke en sanktionsmulighed i form af daglige tvangsbøder i tilfælde af, at den pågældende ikke ønsker at afgive oplysninger.

Væsentlige økonomiske aftaler

Efter SKL § 56, stk. 1, vil der skulle oplyses om væsentlige økonomiske aftaler, der i indkomståret er indgået eller ændret mellem selskabet og den pågældende selv eller en samlevende ægtefælle.

Hensigten med, at hovedaktionærer skal indsende de omhandlede oplysninger, er at øge Skatteforvaltningens kontrol navnlig med, om transaktioner mellem hovedaktionær og selskab er indgået på sædvanlige markedsmæssige vilkår.

Det vil som minimum skulle fremgå af oplysningerne, hvornår aftalen er indgået, hvilken type aftale der er indgået, samt aftalens hovedindhold, herunder aftalens genstand og økonomiske omfang.

Det er hovedaktionæren selv, som i første omgang afgør, om væsentlighedskravet er opfyldt. Visse typer aftaler må dog altid anses for væsentlige. Det drejer sig navnlig om aftaler mellem hovedaktionæren eller dennes ægtefælle og selskabet om ansættelse, lån, leje, leasing og overdragelse af fast ejendom. Overdragelse af løsøre kan også være en væsentlig økonomisk aftale, der er omfattet af oplysningspligten.

Har hovedaktionæren og selskabet et løbende samhandelsmellemværende i henhold til en samarbejdsaftale, vil selve samarbejdsaftalen være omfattet, men derimod ikke de enkelte handler i henhold til aftalen.

Alle væsentlige aftaler eller ændringer heri vil skulle oplyses, uanset hvornår hovedaktionærstatus har foreligget i løbet af indkomståret.

Konsekvenser af manglende opfyldelse af oplysningspligt

Efter SKL § 56, stk. 2, kan Skatteforvaltningen, hvis oplysningerne ikke er indsendt inden den frist, der er fastsat i anmodningen, foretage en skønsmæssig ansættelse efter SKL § 74.

Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere SKL § 6 B, stk. 4.

Skatteforvaltningen kan endvidere pålægge daglige tvangsbøder for at søge at fremtvinge indsendelse af formueoplysninger efter SKL § 56, jf. SKL § 72.