1. Private pantebreve
Private pantebreve og gældsbreve, som ikke står i forbindelse med overdragelse af formuegoder, jf. afsnit 2 og 3 nedenfor, kan ansættes til kursværdi ved opgørelsen af den skatte- og afgiftsmæssige værdi, jf. punkt 19 i Skattedepartementets cirkulære nr. 185 af 17/11 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning.
Nyudstedte pantebreve i enfamiliehuse eller ejerlejligheder kan som hovedregel ansættes efter tabel 1, der er baseret på pengeinstitutternes pantebrevsstatistik. Tabellen angiver kurser og dertil svarende effektive renter for 4 prototyper af nyudstedte pantebreve. Den er beregnet ud fra de effektive forrentninger for pari-pantebreve efter de beregningsprincipper, der er beskrevet i vedlagte bilag 1.
Den effektive forrentning for cirkulerende pantebreve kan som hovedregel ansættes efter tabel 2. For cirkulerende pantebreve må man forvente, at kursen vil være stigende i takt med afkortningen af løbetiden og forbedringen af pantesikkerheden. Der er imidlertid ikke for tiden statistisk grundlag for at foretage en sådan graduering med tilstrækkelig sikkerhed, hvilket blandt andet skyldes, at pantebrevene har meget varierende forrentnings- og afdragsvilkår.
2. Overdragelsessummer for fast ejendom
Opgørelse af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom skal ske på grundlag af kontantomregnede anskaffelses- og afhændelsessummer.
Afskrivningsgrundlaget for bygninger m.v. og genvundne afskrivninger skal ligeledes opgøres på grundlag af kontantomregnede anskaffelses- og afståelsessummer.
Det tidligere Ligningsråd, nu Skatterådet, har den 3. november 1998 fastsat vejledende retningslinier for omregning af de nævnte overdragelsessummer til kontantværdi. Private pantebreve mv. skal efter disse regler kontantomregnes skønsmæssigt under hensyntagen til de konkrete forhold.
SKAT offentliggør kvartalsvis vejledende kurstabeller - jf. tabel 3 Pantesikkerhed indenfor 94 % af handelsværdien og tabel 4 Pantesikkerhed udover 94 % af handelsværdien. Tabel 3 er baseret på den samme effektive forrentning som for cirkulerende pantebreve - jf. afsnit 1 - mens tabel 4 er baseret på en effektiv forrentning, der er 2 procentpoint højere. Dette svarer til det tillæg, der anvendes i SKATs system til kontantomregning af ejendomssalg. Den sikkerhedsmæssige placering bestemmes ved den procentdel, som restgælden på fordringen og de foranstående hæftelser udgør af den samlede handelspris.
Tabellernes kurser varierer i øvrigt med gældsposternes forrentning og restløbetid.
I tilknytning til tabellerne er opstillet eksempler, som illustrerer deres anvendelse. Eksemplet til tabel 3 forudsætter et pantebrev med prioritetsstilling inden for 94 % af handelsværdien. Eksemplet til tabel 4 viser et pantebrev, der starter inden for 94 % af handelsværdien, men hvor pantebrevet slutter uden for denne grænse. Der foretages i dette tilfælde en sammenvejning af kurserne i tabellerne 3 og 4.
Lige som ved kursansættelser efter afsnit 1 gælder, at hvis et pantebrev indeholder særlige vilkår af betydning for kursansættelsen, f.eks. om ændring af forrentnings- eller afdragsvilkårene i løbetiden eller særlige rykningsklausuler, korrigeres kursen for betydningen heraf. Også hvis en debitor inden overdragelsen har misligholdt betalingen af ydelser på et pantebrev, kan tabellens kurser korrigeres for den skønnede indflydelse heraf.
Reglerne i afsnit 2 anvendes også ved skatte- og afgiftsmæssig værdiansættelse af fast ejendom i dødsboer mv. og ved gaveoverdragelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 971 af 22/9 2006 om afgift af dødsboer og gaver og Skattedepartementets cirkulære nr. 185 af 17/11 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer mm. og ved gaveafgiftsberegning, punkt 5.
