Indhold

Dette afsnit omhandler inddrivelse af danske fordringer i udlandet på baggrund af OECD's og Europarådets bistandskonvention.

Afsnittet indeholder:

  • Regelgrundlag
  • ►Fysiske og juridiske personer omfattet af bistandskonventionen◄
  • ►Bistandskonventionens anvendelsesområde◄
  • ►Begrænsning af inddrivelsesstatens forpligtelser◄
  • ►Forældelse◄

Regelgrundlag

OECD’s og Europarådets konvention nr. 127 af 25. januar 1988 om administrativ bistand  i skattesager (bistandskonventionen) er gennemført i dansk ret. Se lov nr. 132 af 26. februar 1992 om gensidig administrativ bistand i sager om direkte og indirekte skatter mellem stater, der er medlem af Europarådet eller OECD (administrativ bistandsloven). Bistandskonventionen trådte i kraft i Danmark den 1. april 1995.

Bistandskonventionen er ændret ved protokol nr. 208 af 27. maj 2010 til ændring af Konvention om gensidig administrativ bistand i skattesager (ændringsprotokollen). Ændringsprotokollen er gennemført i dansk ret. Se bekendtgørelse nr. 18 af 18. maj 2011 af Protokol om ændring af Konventionen om administrativ bistand i skattesager.

►Fysiske og juridiske personer omfattet af bistandskonventionen◄

►Bistandskonventionen indeholder ingen begrænsninger i forhold til personkredsen. Inddrivelsesstaten er forpligtet til at yde bistand, uanset hvor den pågældende person er hjemmehørende, og uanset hvor personen har statsborgerskab. Se artikel 1, stk. 3, i bistandskonventionen. Det afgørende for anvendelsen af bistandskonventionen er derfor, om den fordring, der ønskes inddrevet, er omfattet af bistandskonventionen.◄

►Bistandskonventionens anvendelsesområde◄

►På OECD’s hjemmeside www.oecd.org findes en oversigt over, hvilke stater der har tiltrådt bistandskonventionen.

De stater, der har tiltrådt bistandskonventionen, skal yde hinanden administrativ bistand i skattesager. Bistanden omfatter:

  • Oplysningsbistand
  • Inddrivelsesbistand
  • Forkyndelsesbistand

Se artikel 1 i bistandskonventionen.

Hver stat, der har tiltrådt bistandskonventionen, skal i Bilag A angive de skatter, konventionen finder anvendelse på. Se artikel 2, stk. 2, i bistandskonventionen. Danmark har blandt andet givet meddelelse om, at følgende skatter er omfattet:

  • Indkomstskatter til staten
  • Afgift af dødsboer og gaver
  • Merværdiafgift
  • Registreringsafgift af motorkøretøjer
  • Vægtafgift af motorkøretøjer og andre afgifter på eje eller brug af motorkøretøjer
  • Afgift af lystfartøjsforsikringer
  • Lønsumsafgift
  • Afgift af totalisatorspil, spillekasinoer og gevinster ved lotterispil
  • Afgift af tinglysning og registrering af ejer- og pantrettigheder

Se bekendtgørelse nr. 29 af 29. oktober 2001 om ændring af Bilag A til OECD og Europarådets konvention om administrativ bistand i skattesager.◄

Se også

Se også afsnit C.F.8.1.2.3 for mere information om OECD's og Europarådets bistandskonventions anvendelsesområde.

►Begrænsning af inddrivelsesstatens forpligtelser◄

►Begrænsninger i medfør af artikel V i ændringsprotokollen◄

►Generelle begrænsninger, hvor inddrivelsesstaten ikke er forpligtet til:

  • at udføre handlinger, som strider mod inddrivelsesstatens eller ansøgerstatens lovgivning eller forvaltningspraksis
  • at udføre handlinger, som ville være i strid med almene interesser (ordre public)
  • at yde administrativ bistand i det omfang, inddrivelsesstaten anser beskatningen i ansøgerstaten for at stride mod almindeligt accepterede beskatningsprincipper eller mod bestemmelserne i en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning eller i en hvilken som helst anden overenskomst, som inddrivelsesstaten har indgået med ansøgerstaten
  • at yde administrativ bistand med det formål at administrere eller håndhæve en bestemmelse i skattelovgivningen i ansøgerstaten, der diskriminerer imod en statsborger i inddrivelsesstaten, sammenlignet med en statsborger i ansøgerstaten
  • at yde administrativ bistand, hvis ansøgerstaten ikke har udtømt alle rimelige muligheder, der står til rådighed i henhold til dens lovgivning eller administrative praksis, undtagen hvor brugen af sådanne muligheder ville medføre uforholdsmæssig vanskelighed

Begrænsninger i forhold til oplysningsbistand, hvor inddrivelsesstaten ikke er forpligtet til:

  • at udveksle oplysninger, som ikke kan opnås ifølge inddrivelsesstatens egen eller ansøgerstatens lovgivning eller forvaltningspraksis
  • at udveksle oplysninger, som ville røbe erhvervsmæssige, forretningsmæssige, industrielle, kommercielle eller faglige hemmeligheder eller fremstillingsmetoder, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre public)

Begrænsning i forhold til inddrivelsesbistand, hvor inddrivelsen skal være proportionel:

  • Inddrivelsesstaten er ikke forpligtet til at yde inddrivelsesbistand i de tilfælde, hvor den administrative byrde for inddrivelsesstaten er i klart modsætningsforhold til den fordel, der ville kunne opnås i ansøgerstaten.◄

►Begrænsninger i medfør af bistandskonventionen◄

►Begrænsning i forhold til kravets gyldighed:

  • Medmindre andet er aftalt, er inddrivelsesstaten kun forpligtet til at yde inddrivelsesbistand, hvis der er udstedt et instrument, der hjemler tvangsinddrivelse af kravet i ansøgerstaten. Inddrivelsesstaten er desuden ikke forpligtet til at inddrive et krav, der er rettet mod en person, som ikke er hjemmehørende i ansøgerstaten, hvis kravet fortsat kan bestrides. Se artikel 11, stk. 2 i bistandskonventionen.

Begrænsning i forhold til inddrivelse i dødsboer:

  • I sager vedrørende en afdød person eller dennes bo, er inddrivelsesstaten alene forpligtet til at inddrive værdien af boet eller de aktiver, som er erhvervet af hver af de berettigede i boet. Se artikel 11, stk. 3, i bistandskonventionen.

Tidsmæssig begrænsning:

  • Inddrivelsesstaten er ikke forpligtet til at efterkomme en anmodning om inddrivelsesbistand, hvis anmodningen fremsættes 15 år efter datoen for det oprindelige dokument, som hjemler tvangsinddrivelse. Se artikel 14, stk. 3, i bistandskonventionen.

Den enkelte stats forbehold:

  • Hver stat, der har tiltrådt bistandskonventionen, har mulighed for at tage en række forbehold i forhold til den bistand, den er forpligtet til at yde, herunder eksempelvis for inddrivelsesbistand. Se artikel 30 i bistandskonventionen. På OECD’s hjemmeside www.oecd.org findes en oversigt over de enkelte staters forbehold.◄

►Forældelse◄

►Det er forældelsesreglerne i ansøgerstaten, der gælder. For danske fordringer gælder derfor de danske forældelsesregler. Se artikel 14, stk. 1, i bistandskonventionen.

Det er dog inddrivelsesstatens lovgivning, som skal anvendes ved afgørelsen af, om der i medfør af en inddrivelsesforanstaltning er sket afbrydelse eller suspension af forældelsesfristen. Se artikel 14, stk. 2, i bistandskonventionen.◄