Det fremgår af lovbemærkningerne til SFL § 24, at afvisningsmuligheden kan anvendes vedrørende spørgsmål om påtænkte dispositioner, hvor spørgsmålet er af mere teoretisk karakter, fx hvis beskrivelsen af dispositionen ikke er tilstrækkelig præcis eller fyldestgørende.

►Eksempel (spørgsmål tog ikke højde for, at momsen er transaktionsbaseret) 

Landsskatteretten afviste at besvare et spørgsmål om en tatovørvirksomheds momspligt. Landsskatteretten henviste til, at spørgsmålet, ud fra dets formulering, vedrørte, hvorvidt den af virksomheden udøvede aktivitet generelt kunne fritages for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 7. Det stillede spørgsmål vedrørte dermed ikke de momsmæssige virkninger for virksomheden af en eller flere konkrete påtænkte eller gennemførte leveringer af ydelser mod vederlag, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1. Hertil kom, at spørgsmålet havde en sådan karakter, at det ikke med fornøden sikkerhed kunne besvares hverken be- eller afkræftende uden, at der blev taget forbehold i forhold til hver enkelt udgående transaktion, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2. Det skyldtes, at momsen var transaktionsbaseret, hvorfor besvarelsen af det stillede spørgsmål ville afhænge af en konkret vurdering af, om hver enkelt udgående transaktion kunne kvalificeres som "anden kunstnerisk virksomhed" eller ej, jf. momslovens § 4, stk. 1, og § 13, stk. 1, nr. 7. Henset hertil afviste Landsskatteretten at realitetsbehandle og besvare det stillede spørgsmål. Landsskatteretten ændrede derfor Skattestyrelsens afgørelse, således at besvarelsen af spørgsmålet blev ændret til "Afvises", jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1, og § 24, stk. 2. Se SKM2024.240.LSR.◄

Eksempel (spørgsmål, der hverken kunne besvares med ja eller nej)

Skatterådet afviste at besvare følgende spørgsmål: Hvis spørgsmål 1, 2 og/eller 3 besvares benægtende bedes oplyst, hvordan beskatningen skal ske. Det fremgår af afgørelsen, at en anmodning kan afvises i de tilfælde, hvor det stillede spørgsmål hverken kan besvares med ja eller nej. Det bemærkes, at spørgsmålet indebærer, at spørger ønsker en besvarelse, der kan sidestilles med generel rådgivning. Se spørgsmål 4 i SKM2013.740.SR

Eksempel (spørgsmål om, hvordan et lån skattemæssigt skulle kvalificeres - kunne ikke besvares med ja eller nej)

Skatterådet afviste at besvare et spørgsmål, hvor spørger bad SKAT oplyse, hvordan et lån skattemæssigt skulle kvalificeres. Spørgsmål skulle vedrøre en konkret disposition og være formuleret således, at der så vidt muligt kunne svares ja eller nej. Se SKM2016.322.SR og A.A.3.6. Se også spørgsmål 5 i SKM2018.378.SR.

Eksempel (spørgsmål formuleret, så det alene kan besvares med teoretisk redegørelse af responsumlignende karakter)

Spørger stillede spørgsmålet: "Hvis der svares nej til spørgsmål 1A, 1B og 1C, er der da andre særlige regler, eksempelvis om registrering, dokumentation eller andet, som skal iagttages?"

Det var SKATs opfattelse, at dette spørgsmål havde den samme karakter som spørgsmålet i SKM2011.641.LSR, idet spørgsmålet var formuleret på en sådan måde, at det alene kunne besvares med en teoretisk redegørelse af responsumlignende karakter og derfor antog karakter af rådgivning. Skatterådet tilsluttede sig SKATs indstilling og afviste spørgsmålet, idet det ansås for af teoretisk karakter. Se SKM2016.231.SR.

Se også SKM2021.9.SR, hvor der i spørgsmål 4 blev spurgt, om Skattestyrelsen kunne bekræfte, at etableringen af et lån ikke havde andre skattemæssige konsekvenser end dem, der var nævnt i spørgsmål 1-3.

Skatterådet afviste at besvare spørgsmålet, idet spørgsmålet var formuleret så bredt, at det alene kunne besvares med en egentlig teoretisk redegørelse af responsumlignende karakter.

Se også SKM2022.291.SR.

Eksempel (momsgodtgørelse)

Anmodning om bindende svar afvist efter SFL § 24, da spørger allerede havde søgt om momsgodtgørelse. Skatterådet anså derfor spørgsmålet for at være af mere teoretisk karakter. Se SKM2016.122.SR.

Eksempel (spørgsmål om kommende købers anskaffelsessum var af teoretisk karakter)

Spørgsmål om en kommende købers anskaffelsessum var formuleret sådan, at det alene kunne besvares med en egentlig teoretisk redegørelse af responsumlignende karakter, ligesom spørgsmålet hverken var præcist eller fyldestgørende stillet. Bl.a. var der alene fastsat et omtrentligt tidspunkt for dispositionen, og der var ikke fremlagt kontraktudkast. Der var således ikke tale om, at der var stillet spørgsmål om en konkret påtænkt disposition. Se SKM2011.641.LSR, hvor Landsskatteretten afviste, selv om Skatterådet i 1. instans havde besvaret spørgsmålet. Tilsvarende i SKM2014.715.LSR og Skatterådets afvisning i SKM2015.590.SR og SKM2016.23.SR.

Eksempel (ikke tale om en konkret påtænkt disposition)

Anmodning om bindende svar blev afvist efter SFL § 24. Sagen omhandlede den skattemæssige virkning af udtagning af et areal til private formål med henblik på privat anvendelse. Det var ikke oplyst, hvad arealet var påtænkt anvendt til, idet det endnu var under overvejelse af spørger. Skatterådet fandt, at det stillede spørgsmål var af en sådan karakter, at en besvarelse heraf ikke ville indebære en skattemæssig stillingtagen til en konkret påtænkt disposition. Se SKM2017.387.SR.

Se også SKM2019.370.SR, hvor Skatterådet afviste at besvare en lang række spørgsmål omkring beskatningen af hjælp til forårsrengøring, udlån af boremaskine, cykel mv. Dette blev begrundet med, at der ikke var tale om besvarelse af spørgsmål, der knyttede sig til konkrete påtænkte dispositioner, men  om spørgsmål, der alene ville kunne besvares med en egentligt teoretisk redegørelse af responsumlignende karakter, og hvor en besvarelse ville være at sidestille med rådgivning.

Eksempel (et bindende svar ville være af hypotetisk karakter)

Spørgsmål 4 i en anmodning om bindende svar angik, hvorvidt en erstatning for afståelse af en ejendom ved en totalekspropriation i forbindelse med motorvejsbyggeri i sin helhed var momspligtig.

Det blev ved besvarelsen lagt til grund, at spørgsmålet vedrørte levering ved ekspropriation af hele spørgers ejendom, herunder stuehus og øvrige bygninger, idet det blev forudsat, at bygningerne ikke skulle leveres med henblik på nedrivning. Det var oplyst, at anlægsmyndigheden efterfølgende ville søge at få solgt bygningsparcellen med bygninger samt de jordarealer, der ikke skulle anvendes til motorvejen.

På det foreliggende grundlag, hvor ekspropriationen var en påtænkt disposition, fandt Skatterådet, at faktum ikke var tilstrækkeligt klart beskrevet til, at der kunne gives et bindende svar. Det var således Skatterådets opfattelse, at den situation, hvor hele ejendommen skulle eksproprieres med henblik på ekspropriationsmyndighedens videresalg af stuehus, øvrige bygninger og bygningsparcel, ikke umiddelbart syntes forenelig med hverken det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip eller principperne i vejlovens § 104, stk. 1-3. Skatterådet fandt på det foreliggende grundlag, at et svar på en sådan påtænkt disposition ville være af hypotetisk karakter, jf. SFL § 24, stk. 2. Spørgsmålet blev derfor afvist. Se SKM2019.106.SR. Se også SKM2021.381.SR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området.

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere
kommentarer

Landsskatteretskendelser

SKM2024.240.LSR ►Landsskatteretten afviste at besvare et spørgsmål om en tatovørvirksomheds momspligt. Landsskatteretten henviste til, at spørgsmålet, ud fra dets formulering, vedrørte, hvorvidt den af virksomheden udøvede aktivitet generelt kunne fritages for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 7. Det stillede spørgsmål vedrørte dermed ikke de momsmæssige virkninger for virksomheden af en eller flere konkrete påtænkte eller gennemførte leveringer af ydelser mod vederlag, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1. Hertil kom, at spørgsmålet havde en sådan karakter, at det ikke med fornøden sikkerhed kunne besvares hverken be- eller afkræftende uden, at der blev taget forbehold i forhold til hver enkelt udgående transaktion, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2. Det skyldtes, at momsen var transaktionsbaseret, hvorfor besvarelsen af det stillede spørgsmål ville afhænge af en konkret vurdering af, om hver enkelt udgående transaktion kunne kvalificeres som "anden kunstnerisk virksomhed" eller ej, jf. momslovens § 4, stk. 1, og § 13, stk. 1, nr. 7. Henset hertil afviste Landsskatteretten at realitetsbehandle og besvare det stillede spørgsmål. Landsskatteretten ændrede derfor Skattestyrelsens afgørelse, således at besvarelsen af spørgsmålet blev ændret til "Afvises", jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1, og § 24, stk. 2.◄ ►Landsskatteretten afviste at besvare et spørgsmål til trods for, at Skatterådet som 1.
instans havde
besvaret spørgsmålet.◄
SKM2011.641.LSR Afvisning - spørgsmålet af teoretisk art

Landsskatteretten afviste at besvare et spørgsmål til trods for, at Skatterådet som 1.
instans havde
besvaret spørgsmålet.

Tilsvarende SKM2014.715.LSR.

Skatterådet

SKM2024.326.SR

►Skatterådet afviste at svare på, hvorvidt Spørger helt generelt var omfattet af et genoptagelsesstyresignal om moms og kommunale renovationsydelser. Der blev herved lagt vægt på, at der ikke var tale om et spørgsmål, der kunne siges at vedrøre den afgiftsmæssig "virkning" af en konkret "disposition", idet spørgsmålet var af generel og ikke konkret karakter, og en besvarelse heraf ville kræve en total stillingtagen til Spørger og alle Spørgers aktiviteter.◄

SKM2024.115.SR

►Der var i sagen stillet en række spørgsmål om erstatning efter nedlukningsbekendtgørelsen samt værdisikringen heraf. Skatterådet afviste at besvare spørgsmål 2, 4a og 7, idet spørgsmålene ikke kunne besvares med ja eller nej. To af spørgsmålene gik på, hvornår et beskatningstidspunkt indtræf, mens det sidste gik på, hvorledes værdisikringen skulle håndteres skattemæssigt.◄ 

SKM2023.308.SR

En spørger bl.a. have bekræftet, at der ikke indtrådte begrænset skattepligt af fremtidigt udbytte, der udloddedes fra de underliggende datterselskaber, efter flytning af de tre selskabers hjemsted til X-land. Der var ikke fremlagt konkrete faktiske oplysninger om, hvor de fremtidige udbytteudlodninger endte.

Skatterådet afviste spørgsmålet, jf. SFL § 24, stk. 2, da spørgsmålet var af teoretisk karakter og ikke kunne besvares med fornøden sikkerhed.

SKM2022.291.SR Skatterådet afviste at besvare et spørgsmål om en forsikringsudbetaling ville medføre underskudsbegrænsning af en kunde. Dette skyldtes, at det ikke hverken fremgik af det stillede spørgsmål eller af omstændighederne i øvrigt, hvilken situation i relation til underskudsbegrænsning der var tale om. Dermed ville en fyldestgørende besvarelse af spørgsmålet antage responsumlignende karakter.  
SKM2021.381.SR I sagen oplyste spørger, at denne havde frasolgt en besætning og omdannet landbrugsdriften til udlejningsvirksomhed med bortforpagtning af jorden. I spørgsmål 4 spurgte spørger, om det ville medføre en anden besvarelse af spørgsmål 3, hvis denne havde beholdt besætningen og fortsat driften. Skatterådet afviste at besvare spørgsmål 4 med den begrundelse, at det stillede spørgsmål var af en sådan karakter, at en besvarelse ikke ville indebære en skattemæssig stillingtagen til en konkret påtænkt disposition.   
 SKM2021.281.SR Skatterådet afviste at besvare spørgsmålet om, hvorvidt rådets svar på, om nogle såkaldte RSUer ville være anvendelige på kommende awards med identisk formulerede betingelser. Afvisningen blev begrundet med, at spørgsmålet måtte anses for at være af teoretisk karakter, idet spørgsmålet ikke vedrørte en konkret situation og derfor ikke var præcist eller fyldestgørende beskrevet.  
SKM2021.9.SR

Spørger havde som spørgsmål 4 spurgt, om Skattestyrelsen kunne bekræfte, at etableringen af et lån ikke havde andre skattemæssige konsekvenser. Skatterådet afviste at besvare spørgsmålet, idet spørgsmålet var formuleret så bredt, at det alene kunne besvares med en egentlig teoretisk redegørelse af responsumlignende karakter.

Se SKM2021.10.SR vedr. samme spørgsmål.
SKM2020.532.SR

Spørger havde som spørgsmål 2 ud af 5 spurgt, om nogle kommende regler om udtagningsmoms til normalværdi var relevante for de ejerlejligheder, der allerede var udtaget til momsfri udlejning af boliger, inden ændringerne til ML § 28, stk. 3, trådte i kraft. Skatterådet afviste at besvare spørgsmålet. Det fremgik af spørgsmål 1, at ingen af lejlighederne ville være udtaget til momsfri anvendelse inden lovens ikrafttrædelse, og svaret ville derfor være af teoretisk karakter.

 
SKM2019.370.SR Spørger havde i denne anmodning stillet 26 spørgsmål til Skatterådet vedrørende beskatningen af hjælp til forårsrengøring, udlån af boremaskine, cykel mv. til "naboer", forstået som beboere i samme opgang, til beboere i forskellige boligforeninger og til beboere "nede ad vejen". Skatterådet afviste at besvare spørgsmålene, idet der ikke var tale om spørgsmål, der knyttede sig til konkrete påtænkte dispositioner, der kunne besvares med ja eller nej. Der var derimod tale om spørgsmål, der knyttede sig til påtænkte dispositioner i forhold til en ikke nærmere defineret kreds af personer. Spørgsmålene kunne dermed kun besvares med en egentlig teoretisk redegørelse af responsumlignende karakter og hvor en besvarelse ville være at sidestille med rådgivning.  
SKM2019.106.SR Skatterådet afviste at besvare et spørgsmål omkring en erstatning i forbindelse med en totalekspropriation af en ejendom. Dette blev begrundet med, at den situation, hvor hele ejendommen skulle eksproprieres med henblik på ekspropriationsmyndighedens videresalg af stuehus, øvrige bygninger og bygningsparcel, ikke umiddelbart syntes forenelig med hverken det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip eller principperne i vejlovens § 104, stk. 1-3. Skatterådet fandt derfor, at et svar på en sådan påtænkt disposition ville være af hypotetisk karakter, jf. SFL § 24, stk. 2.  
SKM2018.632.SR Skatterådet afviste at besvare et spørgsmål om, hvorvidt der skulle betales skat af fortjeneste på virtuelle valutaer, fordi der ikke var givet fyldestgørende oplysninger om antallet og arten af de virtuelle valutaer, og fordi spørgsmålet i sagen ikke angik en konkret disposition.

SKM2018.631.SR

Skatterådet afviste at besvare et spørgsmål om, hvorvidt der skulle betales skat af fortjeneste af Bitcoins og andre virtuelle valutaer. Dette blev begrundet med, at der ikke var givet fyldestgørende oplysninger om, hvilke virtuelle valutaer spørger havde handlet, og at spørgers dispositioner dermed ikke fremstod præcise, hvorfor en besvarelse af spørgsmålet ville få karakter af en teoretisk redegørelse.

SKM2018.522.SR Skatterådet afviste at svare på, om fremtidige på hinanden følgende installationsprojekter, der var økonomisk og geografisk uafhængige af hinanden, ville udgøre et fast forretningssted for selskabet, når varigheden af de enkelte projekter var under 12 måneder for hvert projekt, men den samlede uafbrudte varighed for projekterne oversteg 12 måneder. Afvisningen var begrundet med, at spørgsmålet var formuleret så bredt, at det alene ville kunne besvares med en egentlig teoretisk redegørelse af responsumlignende karakter, ligesom spørgsmålet ikke vedrørte påtænkte dispositioner.  
SKM2018.383.SR Spørger ønskede oplyst, om en momsfritagelse efter ML § 13, stk. 1, nr. 1, forudsatte et forudgående sygdomsforløb. Det var Skatterådets opfattelse, at det stillede spørgsmål var af en sådan karakter, at en besvarelse heraf ikke ville indebære en skattemæssig stillingtagen til en konkret påtænkt disposition, hvorfor det måtte afvises, jf. SFL § 24, stk. 2.  

SKM2018.378.SR

Spørger havde anmodet om bindende svar vedrørende værdien på nogle ejendomme. Spørgsmål 5 var formuleret således: "Hvilken kontantværdi kan hver enkelt ejendom indgå [med] ved opgørelsen af værdi af ideel andel ved et benægtende svar på spørgsmålene 1-4?" Skatterådet afviste at besvare spørgsmålet med den begrundelse, at det er et krav at et spørgsmål skal være formuleret således, at der så vidt muligt kan svares ja eller nej. Er dette krav ikke opfyldt, kan der ske afvisning af spørgsmålet.

 

SKM2017.387.SR

Afvisning, da det stillede spørgsmål var af en sådan karakter, at en besvarelse heraf ikke ville indebære en skattemæssig stillingtagen til en konkret påtænkt disposition.

SKM2016.322.SR

Afvisning af spørgsmål 4, da spørger bad SKAT oplyse, hvordan et lån skattemæssigt skulle kvalificeres. Spørgsmål skal vedrøre en konkret disposition og være formuleret således, at der så vidt muligt kan svares ja eller nej.

SKM2016.231.SR

Afvisning - spørgsmålet af teoretisk karakter.

SKM2016.122.SR Afvisning - spørgsmålet af teoretisk karakter.
SKM2016.23.SR Afvisning - spørgsmålet af teoretisk karakter.
SKM2015.590.SR Afvisning - spørgsmål af teoretisk art.
SKM2013.740.SR Skatterådet afviste at besvare følgende spørgsmål: Hvis spørgsmål 1, 2 og/eller 3 besvares benægtende bedes oplyst, hvordan beskatning skal ske. Skatterådet begrundede afvisningen med, at en anmodning kan afvises i de tilfælde, hvor det stillede spørgsmål hverken kan besvares med "ja" eller "nej". Det stillede spørgsmål indebar, at spørger ønskede sig en besvarelse, der kunne sidestilles med rådgivning.