Dette afsnit handler om anvendelse af skatteaftaler, som er omfattet af den multilaterale konvention (MLI'en) i relation til en parts ret til at beskatte hjemmehørende personer.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Valg

Regel

Artikel 11, stk. 1 fastslår, at en omfattet skatteaftale ikke berører et lands ret til at beskatte personer og selskaber, der er hjemmehørende i dette land, bortset fra de tilfælde, hvor det er aftalt, at bopælslandets beskatningsret berøres. Se nærmere i artikel 11, stk. 1, litra a - j. Bestemmelserne i artikel 11, stk. 1 finder anvendelse i stedet for eller i fravær af bestemmelser i en omfattet skatteaftale med et sådant indhold, jf. artikel 11, stk. 2.

Valg

En part kan ifølge artikel 11, stk. 3 tage forbehold over for artiklen som helhed eller vælge ikke at anvende artiklen på omfattede skatteaftaler. Danmark tager ikke forbehold over for artiklens bestemmelser. Bestemmelserne i konventionens artikel 11 vil herefter gælde for Danmarks notificerede dobbeltbeskatningsoverenskomster (omfattede skatteaftaler), når den anden part træffer et tilsvarende valg. Se også artikel 11, stk. 4.