Dato for udgivelse
05 mar 2024 06:23
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
22 nov 2023 14:26
SKM-nummer
SKM2024.126.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-52374/2022-OLR
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Indberetning, regulering og efterangivelse + Når man ønsker en sag genoptaget
Emneord
Indsætninger, skattepligtig indkomst, sagsbehandlingsfejl, omgørelse
Resumé

Sagen angik, om skattemyndighederne med rette havde forhøjet skatteyderens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016-2018. Videre angik sagen, hvorvidt der var grundlag for hjemvisning på grund af sagsbehandlingsfejl i skattemyndighedernes afgørelser. Herudover var omdrejningspunktet for sagen, om skatteyderen kunne inddrage spørgsmålet om omgørelse.

Landsretten fandt, at skatteyderens forklaring om, at de omtvistede indsætninger på hans bankkonti beroede på en aftale om, at hans bankkonti skulle fungere som gennemstrømnings-/mellemregningskonto var så usædvanlig, så skatteyderende havde en skærpet bevisbyrde for, at indsætningerne i de tre indkomstår ikke var skattepligtig indkomst hos ham. 

Afgørelsen vedrørende en anden skatteyders skattepligtige indkomst, der blev fremlagt under ankesagen, ændrede ikke på, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at de indsatte midler ikke udgjorde skattepligtig indkomst. Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom, hvorved Skatteministeriets frifindelsespåstand blev taget til følge. 

For så vidt angik sagsbehandlingsfejl, var der ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelser som ugyldige. Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom, hvorved Skatteministeriets frifindelsespåstand blev taget til følge.

Idet skattemyndighederne ikke havde taget stilling til spørgsmålet om omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29, og da der ikke var grundlag for at tillade det inddraget under retssagen i medfør af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, 2. pkt., stadfæstede Landsrettens byrettens dom, hvorved Skatteministeriets afvisningspåstand blev taget til følge.

Reference(r)

Skatteforvaltningslovens § 29

Skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, 2. pkt.

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2024-1, C.A.2.2.1 

Henvisning

A.A.14.1.5

Redaktionelle noter

Tidligere instans SKM2023.65.BR.

Appelliste

Sag BS-52374/2022-OLR (23. afdeling)

Parter

A

(advokat Rasmus Smith Nielsen)

mod

Skatteministeriet  

(advokat Søren Norlén ved advokat Ida Kyhl Engholm Andersen)

Københavns Byret har den 2. december 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS35523/2021-KBH).

Landsdommerne Anne Thalbitzer, Ib Hounsgaard Trabjerg og Emil Folker (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, A, har nedlagt følgende påstande:  

Indkomståret 2016

Personlig indkomst

Principalt:

Sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen eller i anden række Landsskatteretten.

Subsidiært:

A’s skattepligtige indkomst skal nedsættes med 447.507 kr.

Mere subsidiært:

A’s skattepligtige indkomst skal efter rettens skøn nedsættes med et mindre beløb end 447.507 kr. over 0.

Mest subsidiært:

A har ret til omgørelse.

Indkomståret 2017

Personlig indkomst

Principalt:

Sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen eller i anden række Landsskatteretten.

Subsidiært:

A’s skattepligtige indkomst skal nedsættes med 656.809 kr.

Mere subsidiært:

A’s skattepligtige indkomst skal efter rettens skøn nedsættes med et mindre beløb end 656.809 kr. over 0.

Mest subsidiært:

A har ret til omgørelse.

Indkomståret 2018

Personlig indkomst

Principalt:

Sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen eller i anden række Landsskatteretten.

Subsidiært:

A’s skattepligtige indkomst skal nedsættes med 73.680 kr.  

Mere subsidiært:

A har ret til omgørelse.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet. Over for A’s påstande om omgørelse har Skatteministeriet påstået principalt stadfæstelse, subsidiært frifindelse.   

Supplerende sagsfremstilling  

Der er i forbindelse med ankesagens behandling fremlagt bl.a. Landsskatterettens afgørelse af 24. september 2021 vedrørende IA. Afgørelsen angår bl.a. den skattemæssige behandling af en række indsætninger på IA’s bankkonti i 2016 og 2017.    

Forklaringer

A har afgivet supplerende forklaring.  

A har forklaret, at han ikke er personligt konkurs, men der er afsagt en udeblivelsesdom over ham ved Tingsretten i Y1-by, og denne dom er nu under inddrivelse i Y2-land.  

Indsætningerne fra G1-virksomhed, G2-virksomhed, G3-virksomhed, G4-virksomhed, G5-virksomhed og G6-virksomhed var til ham. Disse indsætninger er ikke medtaget i den opgørelse, han har udarbejdet til brug for sagen.

Indsætningerne fra G7-virksomhed, G8-virksomhed, G9-virksomhed og G10-virksomhed, G11-virksomhed angår IA.   

Hans og IC’s udgifter ækvivalerede med deres indtægter i 2016, 2017 og 2018.    

Springet mellem fakturanumre skyldtes, at han oprettede sine fakturaer i Word uden anvendelse af et faktureringssystem. Når han skrev en faktura, sprang han derfor nogle numre over for at være sikker på, at der ikke var fakturasammenfald.  

Han har rejst mellem Y3-land og Y2-land i 2016, 2017 og 2018. Han boede i Y2-land, men arbejdede i Y4-by. Han handlede meget på internettet i de omhandlede år. Han og familien har ikke været på rejser i Y5-verdensdel i 2016, 2017 og 2018.  

Han har ikke haft nogen gevinst ved konstruktionen, der blev anvendt på forslag af IA.   

Anbringender

Parterne har gentaget og uddybet deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

A har gjort gældende, at de omtvistede indsætninger på hans bankkonti beror på en aftale med IA om, at hans bankkonti skulle fungere som gennemstrømnings-/mellemregningskonto. En sådan fremgangsmåde må anses for så usædvanlig, at A har en skærpet bevisbyrde for, at indsætningerne i de tre indkomstår ikke er skattepligtig indkomst hos ham.   

Af de grunde, der er anført af byretten, finder landsretten, at A ikke har løftet denne bevisbyrde. Den af A fremlagte afgørelse af 24. september 2021 fra Landsskatteretten vedrørende IA’s skattepligtige indkomst i 2016 og 2017 kan ikke føre til et andet resultat.  

Herefter, og idet der heller ikke for landsretten er godtgjort noget grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse af 28. juni 2021 på grund af sagsbehandlingsfejl, tiltrædes det, at skattemyndighederne har været berettiget til at forhøje A’s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016, 2017 og 2018 med henholdsvis 447.507 kr., 656.809 kr. og 73.680 kr.  

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at Skatteministeriets påstande om afvisning vedrørende spørgsmålet om omgørelse er taget til følge.  

Landsretten stadfæster herefter byrettens dom.  

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 86.250 kr. til Skatteministeriet. De tilkendte omkostninger er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og hovedforhandlingens varighed.  

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Landsretten skal A inden 14 dage betale 86.250 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.