Parter

A

(v/advokat Martin Bekker Henrichsen)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Birgitte Kjærulff Vognsen v/adv.fm. Melanie Holt Jellesen)

Denne afgørelse er truffet af dommer Line Kornerup.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 21. maj 2021.

Sagen drejer sig om prøvelse af Landskatterettens afgørelse af 24. februar 2021 om tilsidesættelse af regnskabsgrundlag og skønsmæssig ansættelse af As indkomst for 2012.

A har fremsat følgende påstande:

Principalt: Resultat af virksomhed for G1-virksomhed for indkomståret 2012 nedsættes fra 915.000 kr. til 150.193 kr.

Subsidiært: Sagen hjemvises til fornyet behandling ved Landsskatteretten, subsidiært ved Skattestyrelsen.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Forklaringen er gengivet.

Oplysningerne i sagen

Af Landsskatterettens afgørelse af 24. februar 2021 fremgår følgende:

"…

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomståret 2012 virksomhed med G1-virksomhed, CVR-nr. ...11 og branchekode ...12 Andre tjenesteydelser i forbindelse med transport. Klageren startede virksomheden den 1. maj 1990. Virksomheden beskæftigede sig primært med udlejning og formidling indenfor autobranchen.

Klageren var desuden hovedanpartshaver i selskabet G2-virksomhed, som også benævnes som G2-virksomhed.

SKAT ansatte klagerens overskud af virksomhed til 915.000 kr. for indkomståret 2012, da klageren ikke indsendte selvangivelse og regnskab rettidigt. Det ansatte overskud blev fastsat ud fra klagerens personlige skatteoplysninger, ligesom der blev lagt vægt på, at resultatet gav plads til et passende privatforbrug.

SKAT genoptog efter anmodning klagerens indkomstansættelse for 2012, da klageren den 29. april 2014 indsendte selvangivelse og regnskab for virksomheden for indkomståret 2012. SKAT indkaldte efterfølgende materiale hos klageren ved breve af 26. august 2014, 7. november 2014, 8. juni 2015, 16. oktober 2015, 23. november 2015 og 10. februar 2016. Klageren indsendte diverse bilag samt råbalance.

SKAT modtog desuden kontospecifikationer, fakturaer udstedt til G2-virksomhed samt udskrift fra betalingsservice.

I perioden 24. oktober 2014 - 8. april 2016 fremsendte SKAT i alt fem forslag til skatteansættelsen for 2012 til klageren. Klageren fremkom efter hvert forslag med indsigelser og anmodede om fristforlængelse med indsendelse af materiale. Af forslagene fremgik, at SKAT fandt, at grundlaget for klagerens skatteansættelse ikke skulle ændres, da der ikke var modtaget fyldestgørende dokumentation.

Det fremgår af virksomhedens regnskab, at der var en omsætning på

1.300.000 kr. i indkomståret 2012. Virksomheden havde et driftsresultat før renter på -134.807 kr., mens årets resultat udgjorde 150.193 kr. Af regnskabet fremgår udgifter til autodrift, leasing samt administrationsomkostninger på henholdsvis 181.043 kr., 241.953 kr. og 126.480 kr. Desuden fremgår der afskrivninger på immaterielle anlægsaktiver på samlet 885.331 kr. For indkomståret 2011 udgjorde denne post 0 kr.

Det fremgik af fakturaerne, som klageren havde udstedt til G2-virksomhed, at der blev faktureret for leje af biler, brændstof, fyringsolie, telefon og honorar for udført arbejde.

Det fremgår af kontospecifikationerne, at G2-virksomhed var klagerens eneste kunde. Der var indtægter på 108.000 kr. pr. måned, dog 112.000 kr. i december. Fakturaerne lød på "leje af biler, fyringsolie, brændstof, telefon, honorar for udført arbejde" uden nærmere specifikation.

Klageren har haft udgifter til leasing, som i regnskabet er angivet til 241.953 kr. SKAT har anerkendt fradrag på 175.000 kr., selvom klageren ikke har dokumenteret udgiften ved leasingkontrakter eller lignende. Klageren har forklaret, at leasingudbyder er gået konkurs, og at kontrakterne derfor ikke kan fremskaffes.

SKAT konstaterede ved gennemgangen af klagerens regnskabsmateriale, at

• Der ikke fandtes leasingkontrakter mellem klageren og G2-virksomhed. Det blev oplyst af klagerens revisor, men der blev ikke redegjort for eller dokumenteret, hvilke aftaler, der var lagt til grund ved udlejning af biler, telefoner m.m. Bilagene indeholdt ingen beløbsmæssige specifikationer for, hvad der blev lejet.

• Leasingudbyder var gået konkurs, og det blev oplyst, at der ikke kunne fremskaffes kontrakter.

• Der fremgik et samlet beløb for leje af biler, fyringsolie, brændstof, telefon og honorar for udført arbejde af fakturaerne, som virksomheden havde udstedt til G2-virksomhed. SKAT kunne ikke afstemme disse med udgiftsposterne.

• Der var spring i fakturanumre, hvortil klageren forklarede, at det var underbilag, som ikke var indsendt.

• Der var ikke modtaget fakturaer for januar og februar 2012.

• Klageren arbejdede som konsulent, og fakturaerne var anført med dette samt et fast månedligt beløb. Der blev ikke modtaget dokumentation for, hvilket arbejde denne faste aftale omhandlede.

• Der blev ikke redegjort for, hvad der blev afskrevet på.

• Klageren havde reduceret med 30 % af udgifter til benzin som privat andel. I det modtagne materiale var der ikke reduceret med 30 % på afskrivninger af driftsmidler, leasingudgifter, vægtafgifter og forsikringer. Der blev ikke modtaget redegørelse herfor.

• Der blev ikke indsendt kørselsregnskab for samtlige køretøjer.

• På kontospecifikationen for benzinudgifter var der bogført en benzinudgift på 17.840,29 kr. (bilag 122). Der blev indsendt 4 udgiftsbilag fra DCC på olie med leveringsadresse Y6-adresse og Y2-adresse. Bilaget, der blev fratrukket, var en udgift på 17.840,29 kr., vedrørende levering af olie på adressen Y2-adresse. Der er ikke redegjort for den fratrukne udgift.

• Der var fratrukket udgift til hotelophold i Y1-by fra den 19. - 21. juli 2012 for 2 personer. Der blev ikke indsendt redegørelse for formål, relation til omsætning eller deltagere på rejsen.

• Der blev ikke redegjort for klagerens relation til G3-virksomhed., som fremgår af rejseudgifter.

• Ekstraordinære indtægter og udgifter kunne ikke afstemmes til kontospecifikationerne, ligesom der ikke blev indsendt redegørelse eller bilag herfor.

Det var ikke samtlige af de udførte opgaver, som SKAT anså som konsulentarbejde. Det blev oplyst, at virksomheden var en konsulentvirksomhed, som beskæftigede sig med konsulentarbejde og salg af ydelser/varer. Blandt andet var mobiltelefoner og biler udlejet.

SKAT har efter gennemgang af klagerens regnskabsmateriale fundet, at der ikke var grundlag for at ændre klagerens indkomstansættelse. SKAT har opgjort overskud af virksomhed på baggrund af det af klageren indsendte regnskabsmateriale således:

Skatteankenævn Nærum traf den 17. april 2012 afgørelse i en klagesag vedrørende klagerens skatteansættelse for indkomståret 2006. Klageren fik her godkendt underskud af virksomhed med 726.928 kr. på baggrund af et nyt regnskab, som var udarbejdet af klagerens revisor på grundlag af foreliggende oplysninger og bilag.

Klageren har ikke indsendt yderligere dokumentation i forbindelse med klagesagen.

SKATs afgørelse

SKAT har genoptaget og fastholdt klagerens indkomstansættelse for indkomståret 2012.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

"…

SKAT har behandlet din henvendelse om ændring af overskud ved selvstændig virksomhed. SKAT har dog ikke fundet grundlag for at ændre den tidligere foretaget skønsmæssige ansættelse af den skattepligtige indkomst, og fastholder derfor ansættelsen.

Dette begrundes med, at SKAT har gennemgået dit regnskab, og overskuddet kan opgøres til 1.162.514 kr., jf. nedenfor. SKAT har ikke ansat det for sandsynligt, at det opgjorte overskud er større end den tidligere skønsmæssige ansættelse på 915.000 kr.

…

Omsætning

Der er taget udgangspunkt i den opgjorte omsætning i henhold til regnskabet. Der er ikke indsendt fakturaer for januar og februar 2012, og der er ikke redegjort for, at der spring i fakturaerne - herunder de oplyste underbilag.

Autodrift

Der er ikke indsendt kørselsregnskab med fordeling af privat og erhvervsmæssig kørsel. Der er reduceret for 30 % i privat andel i regnskabet vedrørende benzinudgifterne. Der er tidligere udbedt redegørelse for, hvorfor der ikke er reduceret med 30 % i privat andel på afskrivning, leasingudgifter, vægtafgifter og forsikringer.

Det tilrådes, at der fremover udfærdiges kørselsregnskab. Såfremt der ikke foreligger et fyldestgørende kørselsregnskab fremover, kan det ikke forventes, at den private andel af kørsel vil blive godkendt med 30%.

Udgifterne til autodrift kan godkendes således:

Det er ikke oplyst, hvilken form for konsulentarbejde der udføres, så det har derfor ikke været muligt, at konstatere om udgiften til hotelophold i Y1-by fra den 19 - 21. juli 2012 for 2 personer har relation til omsætningen.

Leasingudgifter

Leasingudgifter er godkendt skønsmæssigt med 175.000 kr. Det er ikke indsendt leasingkontrakter eller oplysninger om, hvilke aftaler der er lagt til grund, og det fremgår ikke af de indsendte bilag hvad der lejes. Ved skønnet er der lagt vægt på, at der trods manglende dokumentation har været udgifter til leasing, og der er skønsmæssigt godkendt omkring 70 % af den fratrukket udgift.

Administrationsomkostninger

Småanskaffelser er reduceret med 50 % privat andel.

Forsikringer er reduceret med 30 % privat anvendelse. Der er ikke indsendt kørselsregnskab med fordeling af privat og erhvervsmæssig kørsel. Ligeledes er der i regnskabet reduceret med 30 % med privat andel af benzinudgifterne. Der er tidligere udbedt redegørelse for, at der ikke er reduceret med 30 % i privat andel på afskrivning, leasingudgifter, vægtafgifter og forsikringer.

Der er ikke modtaget redegørelse for hvorledes rejseomkostningerne har haft relation til omsætningen.

Udgift til alarm kan ikke godkendes, idet udgiften vedrører din private adresse. Udgiften anses som en privat ikke fradragsberettiget udgift uden relation til omsætningen, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Afskrivninger

Afskrivning på driftsmidler kan ikke godkendes, idet det der ikke er indsendt redegørelse og dokumentation for, hvad der afskrives på.

Din revisors bemærkninger i brev af 13. mai 2016:

Din revisor IK henviser til Den Juridiske Vejledning, afsnit A.B.5.3.2. Som tidligere oplyst, er det ved gennemgang af regnskabsmaterialet konstateret, at regnskabsgrundlaget ikke er fundet egnet som grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse. Der henvises til afsnittet ovenfor, ved gennemgang af dit regnskab er følgende blandt andet konstateret, på side 1.

Overskud af selvstændig virksomhed:

Din revisor anfører, at SKAT har opgjort overskuddet til 1.162.514 kr. ved at nægte fradrag for udgifter der er med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten på 1.300.000 kr.

SKAT har godkendt størstedelen af kapacitetsomkostningerne skønsmæssigt, idet der ikke er indsendt redegørelser eller fyldestgørende dokumentation for udgifterne. Idet udgifterne ikke er dokumenteret, kan de ikke godkendes - men det anerkendes, at der har været kapacitetsomkostninger, og beløbet er derfor skønsmæssigt ansat.

Omsætning:

SKAT har opgjort omsætningen i henhold til indsendte fakturaer og redegørelser.

Autodrift:

Vedrørende autodrift har du selvangivet en udgift på 181.043 kr. Der godkendes en samlet udgift på 152.125 kr. Der godkendes ikke udgifter til olie som er leveret på Y2-adresse, grundet manglende redegørelse for hvad olien anvendes til. Herudover bliver der reduceret med 30 % privat andel af udgift til vægtafgift, som er den samme fordelingsnøgle du selv har anvendt ved opgørelse af benzinudgiften. Der godkendes ikke udgifter til rejseomkostninger, idet der ikke er redegjort for udgiftens relation til omsætningen.

Leasingudgifter:

Der er skønsmæssigt godkendt udgift til leasing med 175.000 kr., svarende til omkring 70 % af den samlede udgift. Trods den manglende dokumentation for udgiften til leasing anerkendes det, at der har været udgifter til leasing.

Anlægskartotek/ afskrivninger

SKAT kan ikke godkende saldoen på anlægsaktiverne, idet saldoen ikke er dokumenteret og nærmere specificeret. Det er således ikke oplyst, hvilke aktiver anlægsaktiverne består af samt de nedskrevne værdier. I henhold til SKATs oplysninger, er der ikke godkendt en saldo på anlægsaktiverne i forbindelse med en sag for indkomståret 2006.

Rejseudgifter:

I brevet anfører din revisor, at du er repræsentant for G3-virksomhed i Danmark, og deltagelse i kongressen er yderst nødvendig for samarbejdet med G3-virksomhed og indkomsterhvervelsen. Det er fortsat ikke oplyst, hvilken sammenhæng der er mellem udgiften og omsætningen, og der ses ikke at være medregnet omsætning fra G3-virksomhed.

…"

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende bemærkninger:

"…

Alle fakturaer er udskrevet til G2-virksomhed med samme beløb - en for hver måned. Faktura numrene er alle ulige numre, og de lige numre springes over (f.eks. hedder fakturaerne 20101053, 20101055, 20101057 osv.). Det skal dog bemærkes, at der kun er indsendt 10 fakturaer, men bogført 12 fakturaer på kontospecifikationen.

Der er indkaldt leasingkontrakter/aftaler mellem klager og G2-virksomhed - intet er modtaget, og det er oplyst, at de ikke forefindes. På trods af at aftalerne ikke er fremlagt samt at det ikke fremgår hvilke udgifter der er betalt i henhold til betalingsserviceaftaler, godkendes der skønsmæssigt 70 % af de fratrukne udgifter.

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Det skal bemærkes, at klageskriveisen til Skatteankestyrelsen i store træk er den samme klageskrivelse {13/5-2016) som SKAT modtog over forslag til ændring af skatteansættelsen {8/4-2016).

…"

…

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Udgifter, som er nødvendige for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive deres indkomst til SKAT. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 1296 af 14. november 2018), bogføringsloven (lovbekendtgørelse n r. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011).

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. den dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.

SKAT foretog den skønsmæssige ansættelse af virksomhedens resultat på 915.000 kr. på baggrund af klagerens personlige skatteoplysninger, samt at der var plads til et passende privatforbrug.

SKAT har genoptaget og fastholdt den skønsmæssige skatteansættelse for indkomståret 2012. Efter gennemgang af det modtagne regnskabsmateriale opgjorde SKAT virksomhedens resultat til 1.162.514 kr., men skønnede, at resultatet af virksomhed ikke var højere end ansættelsen på 915.000 kr.

Klageren bemærker, at SKAT har fremsendt fem forslag til skatteansættelsen for 2012. Landsskatteretten bemærker hertil, at SKAT i alle disse forslag ikke har fundet grundlag for at ændre den tidligere foretagne skønsmæssige ansættelse, da de ikke har modtaget fyldestgørende dokumentation.

Landsskatteretten finder, at der ikke er fremlagt nye oplysninger, som kan begrunde en ændring af klagerens skatteansættelse. Der er på trods af anmodning herom ikke indsendt fyldestgørende dokumentation til understøttelse af de udgiftsposter, der fremgår af det fremsendte regnskab. Der foreligger desuden ikke kontraktgrundlag vedrørende leasing- og arbejdsforholdet med G2-virksomhed, ligesom de foretagne afskrivninger ikke er understøttet ved fremlæggelse af dokumentation for, hvilke aktiver afskrivningen vedrører. Det er derfor ikke muligt at konstatere, om de udgifter, der fremgår af regnskabet, har den for fradrag nødvendige tilknytning til indkomsterhvervelsen i virksomheden. Det er derfor ikke muligt at lægge regnskabet til grund for klagerens indkomstansættelse.

Da SKAT oprindeligt har foretaget en skønsmæssig ansættelse af indkomsten som følge af, at klageren ikke behørigt havde indsendt regnskab, er det klageren, der har bevisbyrden for, at SKATs skøn er foretaget på forkert grundlag, såfremt ansættelsen skal ændres. Denne bevisbyrde har klageren ikke løftet i nærværende sag.

Råbalance, kontoudtog og regnskab sandsynliggør ikke, at der er grundlag for at nedsætte skatteansættelsen. Det er således udokumenteret, hvad posterne i råbalancen og regnskabet dækker over, da posteringerne ikke understøttes af underbilag eller bogføring. Der kan således ikke på baggrund af det fremlagte opgøres et korrekt resultat for virksomheden, og Landsskatteretten finder derfor ikke grundlag for en nedsættelse af indkomsten.

Klageren har gjort gældende, at han har haft en berettiget forventning om, at afskrivningsgrundlaget var godkendt som følge af Skatteankenævn Nærums afgørelse vedrørende indkomståret 2006.

Forventningsprincippet indebærer, at en borger under visse betingelser kan støtte ret på en forhåndstilkendegivelse fra en myndighed, selvom dette vil indebære, at borgeren får en retsstilling, der ikke er i overensstemmelse med skattereglerne. For at der vil kunne blive tale om, at en borger kan anses for at have en berettiget forventning, kræves det, at der fra myndighedens side er taget aktivt stilling til indholdet af en fremtidig forvaltningsakt, ligesom der skal foreligge en entydig og specifik tilkendegivelse.

En skatteankenævnsafgørelse vedrørende indkomstansættelsen for indkomståret 2006 kan ikke ses som bindende for skattemyndighederne for indkomståret 2012. Der ligger ikke implicit i en afgørelse for et indkomstår, der ligger 6 år forud for nærværende indkomstår, en klar, positiv og entydig tilkendegivelse om, at afskrivningsgrundlaget og hermed afskrivningerne også for efterfølgende år ville blive godkendt. Det bemærkes, at aktiver både kan frasælges og tilkøbes løbende, hvilket påvirker afskrivningsgrundlaget, og at klageren til enhver tid skal føre et anlægskartotek, da adgangen til at kunne afskrive for hvert år skal kunne dokumenteres.

Det er derfor Landsskatterettens opfattelse, at Skatteankenævn Nærums godkendelse af underskud vedrørende indkomståret 2006 ikke gav klageren en retsbeskyttet forventning om, at også efterfølgende afskrivninger ville blive godkendt.

Landsskatteretten stadfæster på denne baggrund SKATs afgørelse

…"

Forklaringer

A har forklaret blandt andet, at han driver virksomheden G1-virksomhed, der oprindelig havde med transport at gøre, men siden har han været udlejet som konsulent fra G1-virksomhed til G2-virksomhed, der er et autoværksted, som laver almindeligt værkstedsarbejde, service, dækopbevaring m.v. Som konsulent i G2-virksomhed varetager han administrative opgaver, køb og salg af dæk og indgåelse af indkøbsaftaler, og han repræsenterer G2-virksomhed i G3-virksomhed. G3-virksomhed (red.fjernet.sætning). G3-virksomhed står for fælles markedsføring og indkøb af dæk og fælge. Hvert land har en repræsentant, og han var medlem af og formand for bestyrelsen i G3-virksomhed i flere år på vegne af G2-virksomhed, som var medlem af G3-virksomhed.

Omsætningen i G1-virksomhed kom fra fakturering af G2-virksomhed for forskellige ydelser. G1-virksomhed har nogle biler, som stilles til rådighed for G2-virksomhed. Det er både biler med gule og hvide plader. Gulpladebilerne, som for eksempel (red.fjernet. bilmærke1), bruges til at hente dæk og køre ud til kunder for at skifte dæk. Bilerne på hvide plader, for eksempel en (red.fjernet. bilmærke2)'er, stilles til rådighed for kunderne. G2-virksomhed ønskede at tiltrække et kundesegment, der var vant til at få lånebiler af en vis kvalitet. G2-virksomhed ligger i Y2-by og ønskede lokale, eksklusive kunder. Han brugte også (red.fjernet. bilmærke2) bilen i firmaregi, når han besøgte andre G3-virksomhed butikker i landet som konsulent for og på vegne af G2-virksomhed.

Som transportfirma kunne G1-virksomhed opnå indkøbsaftale med G15-virksomhed med stor rabat på benzin og fyringsolie. Han solgte fyringsolie videre til G2-virksomhed for at udnytte rabataftalen, og det fakturerede han G2-virksomhed for. Han har selv naturgas, men G2-virksomhed havde olietanke. Han videresolgte tilsvarende benzinen.

Oprindelig havde G1-virksomhed som transportfirma gode aftaler vedrørende telefon, og havde et hovednummer og undernumre. Han ønskede at bevare numrene og udlejede telefonnumrene til G2-virksomhed og viderefakturerede selskabet herfor.

G1-virksomhed brugte bank og havde ikke en fysisk pengekasse.

Fakturaen fra G15-virksomhed af 16. oktober 2012 udstedt til G1-virksomhed ved ham angår levering af fyringsolie til adressen Y2-adresse, som er G2-virksomhed´ adresse. G1-virksomhed har betalt regningen til G15-virksomhed og faktureret G2-virksomhed herfor ved de månedlige fakturaer.

G1-virksomhed har betalt vægtafgiften for bilerne, som var udlejet til G2-virksomhed. Han har ikke kørt privat i bilerne, som var udlejet, blandt andet (red.fjernet.bilmærke1) på gule plader og (red.fjernet.bilmærke2)´eren. Han kører selv en (red.fjernet.bilmærke1) på hvide plader.

Som formand for G3-virksomhed mødtes han med de andre landes repræsentanter en gang om året til gennemgang af årets salg og forventninger til fremtiden. Han repræsenterede G3-virksomhed til mødet i Y1-by den 6. og 7. februar 2012. Rejsen til Y9-by var lidt anderledes. Det var en stor messe, hvor G3-virksomhed havde en stor stand, hvor han deltog som formand og repræsentant for G3-virksomhed i Danmark.

Fakturaen fra G4-virksomhed til G1-virksomhed angår en reparation af (red.fjernet.bilmærke3) , som var udlejet til G2-virksomhed. (red.fjernet.bilmærke3) var på gule plader og må derfor ikke bruges privat. Bilen har en hovedregulator, som de ikke selv kunne reparere. Derfor måtte de få den repareret.

Fakturaen fra G5-virksomhed fra januar 2012 angår (red.fjernet.bilmærke2)´en, som blev brugt som lånebil af kunder i G2-virksomhed, og som han kørte i som repræsentant for G3-virksomhed ved besøg hos medlemmer i Danmark. (red.fjernet.bilmærke1) med registreringsnummer ...Q var den gulpladebil, som blev anvendt af G2-virksomhed. Ingen af de leasingudgifter, som fremgår af kontospecifikationen angående leasing for G1-virksomhed for 2012, angår biler, som han har anvendt privat. Hans egen (red.fjernet.bilmærke1) er ikke leaset og figurerer ikke i regnskabet.

Udgiften til alarm, som fremgår af kontospecifikationen for G1-virksomhed for 2012, angår en alarm, som han fik installeret på adressen Y3-adresse. Det er hans privatbolig og samtidig kontoradresse for G1-virksomhed. Han mener, at udgiften er erhvervsmæssig, for han havde indbrud på kontoret tre gange, hvor der var sket opbrud af en separat indgang og et vindue. Kontoret ligger separat i den ene ende af ejendommen. Han fik stjålet sin computer, en bilnøgle og sin tegnebog. Den eneste måde han kunne forhindre det, var ved at få en alarm. Hvis han ikke havde haft kontor i huset, mener han ikke, at der var sket indbrud. Alarmen er installeret i hele huset. Huset er delt, således at der allerbagerst lå bryggers og kontor, der lå helt øde. Der var en gang til kontoret, hvor hans bilnøgler og pung lå i hans jakke. Tyvene kom ikke ind i opholdsrummene eller soveværelserne.

Baggrunden for, at G2-virksomhed lejede biler hos G1-virksomhed var, at G2-virksomhed ikke selv kunne få kreditten, hvis han ikke hæftede personligt for den.

(red.fjernet.bilmærke3) bilen med registreringsnummer ...Q1 er registreret som privat/erhverv i SKATs system. Det var en af de biler, som G2-virksomhed stillede til rådighed for kunderne. De biler, som også er registreret som private, blev også brugt til udlån til kunder. Det var biler på hvide plader, og derfor vil de altid stå registreret som private biler i SKATs system.

Han havde ikke andre kunder end G2-virksomhed. De tre (red.fjernet.elektronik), som blev indkøbt, brugte han til præsentationer for erhvervskunder, når han kørte rundt som konsulent for G2-virksomhed.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument af 21. november 2022 anført følgende:

"…

1. Regnskabsgrundlaget er ikke tilsidesætteligt - bevisbyrde

Til støtte for den principale påstand gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte regnskabsgrundlaget. Bevisbyrden herfor påhviler skattemyndighederne, og denne er ikke løftet.

SKAT traf 17. oktober 2013 afgørelse, jf. bilag 8 og 9/E 74 og 77, om skønsmæssig ansættelse af As indkomst for indkomståret 2012. Grundlaget for afgørelsen var, at A ikke havde indgivet selvangivelse, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. Jur. Vejl. Ver. 1.9, afs. A.B.5.1 Skønsmæssig ansættelse ved manglende selvangivelse.

I forlængelse af SKATs afgørelse ved årsopgørelse i 2013, jf. bilag 8/ E 77, indsendte A selvangivelse og regnskab for 2012, jf. bilag 10 og 11/ 80 og 112. Det var på det grundlag, at SKAT genoptog indkomstansættelsen for 2012, jf. bilag 12/E 84.

SKATs afgørelse 18. maj 2016 når til samme beløbsmæssige resultat af indkomstansættelse på 915.000 kr., som SKATs tidligere afgørelse fra 2013, jf. bilag 8/E 77 og forslag til afgørelse af 17. oktober 2013, jf. bilag 9/E 74, men grundlaget for de to afgørelser er forskellige, idet den skønsmæssige ansættelse i 2013 skete som følge af manglende indgivelse af rettidig selvangivelse og afgørelsen 18. maj 2016 byggede på, at SKAT fandt, at regnskabsgrundlaget var tilsidesætteligt.

SKAT har i afgørelsen 18. maj 2016, jf. bilag 2, side 2mf/E 466, anført, at regnskabsgrundlaget er tilsidesætteligt:

"Ved gennemgang af det indsendte materiale er det konstateret, at regnskabsgrundlaget ikke er fundet egnet som grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse. Regnskabsgrundlaget anses ikke at opfylde de skattemæssige krav i Bekendtgørelse om skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget og årsregnskabet "Mindstekravsbekendtgørelsen"

(Bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og Bekendtgørelse om bogføringspligtiges årsregnskaber (Bekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006, jf. Bogføringsloven."

Grundlaget for den skønsmæssige ansættelse i 2013, jf. bilag 8 og 9/E 74 og 77, som var manglende selvangivelse, jf. Jur. Vejl., afs. A.B.5.1 Skønsmæssig ansættelse ved manglende selvangivelse ændrede sig derfor i afgørelsen 18. maj 2016 i bilag 2/E 465, således at grundlaget for at ansætte indkomsten skønsmæssigt var, at SKAT fandt, at regnskabsgrundlaget var tilsidesætteligt.

SKAT har i Jur. Vejl. Ver. 2.5, afs. A.B.5.3., der var gældende, da SKAT traf afgørelsen 18. maj 2016, opregnet kravene til/praksis om tilsidesættelse af regnskab og skønsmæssig ansættelse efter skattekontrolloven. Disse er underopdelt således:

•  Krav om udarbejdelse af et ført og afstemt kasseregnskab (A.B.5.3.1)

•  Mangelfuldt (kasse)regnskab som grundlag for forhøjelse (A.B.5.3.2)

•  Lavt privatforbrug som støtte eller grundlag for forhøjelse (A.B.5.3.3)

•  Unormal lav bruttoavance som støtte for forhøjelse (A.B.5.3.4)

•  Konkrete differencer og regnskabsmaterialets bortkomst (A.B.5.3.5)• Ændring af indkomstansættelsen på grund af fejl i statusposter (A.B.5.3.6).

SKAT har truffet sin afgørelse 18. maj 2016 ud fra, at regnskabsgrundlaget efter SKATs opfattelse ikke er egnet som grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse og har som led i afgørelsen foretaget vurdering af de enkelte driftsomkostninger, hvoraf nogle er godkendt, og andre er delvist godkendt af SKAT - dvs. pkt. A.B.5.3.5. og ikke de øvrige punkter.

Det påhviler i den situation SKAT at godtgøre, at der er fejl i regnskabsgrundlaget, og at disse fejl er så graverende, at regnskabsgrundlaget skal tilsidesættes, og der ikke blot skal ske korrektion for enkeltstående fejl, således som det fremgår af afgørelsen af 18. maj 2016.

SKAT har begrundet dette med de opregnede bullits/momenter i afgørelse på side 1mf-2ø, jf. bilag 2/E 465-466.

A har følgende bemærkninger til de opregnede bullits/momenter:

1.1. Ad 1.-3. + 9. bullit på side 1/ E465

Der var mellem G1-virksomhed og G2-virksomhed indgået aftale om, at G1-virksomhed udlånte biler til G2-virksomhed, samt at G1-virksomhed afholdt udgifter til brændstof til de udlånte biler, til olie og telefon for G2-virksomhed. Videre udførte G1-virksomhed v/A konsulentarbejde for G2-virksomhed og for G3-virksomhed, der i Danmark var repræsenteret af G2-virksomhed.

G2-virksomhed vederlagde G1-virksomhed med 1.300.000 kr. herfor i 2012, hvilket der er enighed mellem Skatteministeriet, SKAT og A om. Der er som bilag 16/E 432 fremlagt kontokort herfor samt de 12 underliggende månedligt udstedte fakturaer med tilhørende underbilag. Det skal nævnes, at fakturaerne for januar og februar 2012 fra starten har været fremlagt sammen med de øvrige bogføringsbilag, men i SKATs scanning har "forputtet" sig mellem bogføringsbilag 77 og 78 vedrørende telefonudgifter, hvilket viser, at SKATs og Skatteankestyrelsens gennemgang af bilagsmaterialet må have været sporadisk.

Der var ikke indgået anden aftale end dette, og følgelig er der ikke udarbejdet selvstændige leasingaftaler vedrørende bilerne mellem G1-virksomhed og G2-virksomhed.

Der er som bilag 17/E 404 fremlagt dokumentation for de af G1-virksomhed i 2012 afholdte leasingudgifter. Der er med de fremlagte fakturabilag dokumenteret ret til fradrag for de afholdte leasingudgifter, jf. afgørelsen side 3 mf modsætningsvis, og der er således ikke grundlag for en skønsmæssig reduktion af de dokumenterede leasingudgifter.

1.2. Ad 4. bullit side 1/ E 465

Der er selvangivet afskrivninger med 885.331 kr. for 2012.

Afskrivninger af driftsmidler skal foretages efter saldometoden efter afskrivningslovens kapitel 2 med 25 pct. af saldoen.

SKAT har i afgørelsen side 1, 4. bullit/E 465 anført, at der ikke er redegjort for, hvilke aktiver, der er afskrevet på.

G1-virksomhed havde for indkomståret 2006 ikke fået indgivet selvangivelse rettidigt, og SKAT ansatte i konsekvens heraf indkomsten skønsmæssigt. SKATs afgørelse blev påklaget til skatteankenævnet, og som led i sagsbehandlingen indsendte revisor regnskab for 2006, jf. bilag 19/E 548. Skatteankenævnet lagde det indsendte regnskab til grund for sin afgørelse af sagen og ændrede i overensstemmelse hermed den påklagede skønsmæssige ansættelse, jf. bilag 20/E 521. Det fremgår således bilag 20, side 27/ E 547:

"Skatteankenævnet finder, at det nu modtagne regnskab for virksomheden beløbsmæssigt kan lægges til grund ved sagens afgørelse."

Det kan på baggrund af skatteankenævnets afgørelse lægges til grund, at værdien af aktiverne i anlægskartoteket i 2012 udgjorde 2.689.940 kr. primo og 2.006.322 kr. ultimo.

Der er som bilag 18/ E 519 fremlagt oversigt over afskrivningsbalance fra 1999 til 2012. Oversigten er udarbejdet til brug for retssagen og har således ikke indgået i SKATs eller Landsskatterettens grundlag for deres respektive afgørelser, men der er tale om "gammel vin på nye flasker", idet oversigten er udarbejdet ud fra bogføringsmateriale fra de respektive år og ud fra det af Skatteankenævnet anerkendte regnskabsgrundlag for indkomståret 2006. Der er derfor som bilag 25-44 m. fl./ E 548-671 fremlagt bogføringsmateriale, R75 mv. for perioderne 2006 til 2012, som dokumenterer til/afgang af afskrivningsberettigede aktiver.

Der er herefter ikke grundlag for at nægte skattemæssige afskrivninger, som selvangivet.

Det gøres gældende, at de skattemæssige afskrivninger skal vurderes adskilt fra bogføring/regnskab i vurderingen af, om regnskabsgrundlaget måtte være tilsidesætteligt.

Skatteministeriet er blevet opfordret (1 og 3) til udtømmende at redegøre for hvorfor Skatteministeriet på den baggrund finder, at der kan foretages afskrivninger med 885.331 kr. Opfordringerne er ikke besvaret, hvilket skal tillægges processuel skadevirkning.

1.3. Ad 5. bullit side 1/ E 465

G1-virksomhed har selv skønsmæssigt reduceret udgiften til internet/telefon med 50 pct., jf. bilag 14, konto 3060/E 477 og de afholdte benzinudgifter med 30 pct., jf. bilag 14, konto 3005/E 472. Reduktionen af benzinudgiften er godkendt af SKAT, jf. afgørelsen af 18. maj 2016, side 3/E 467.

Årsagen hertil er, at A har anvendt benzin til egen bil og anvendt firmaets telefon/internet. Da A ikke har benyttet andre af firmaets ting privat, er der i sagens natur heller ikke foretaget yderligere reduktion vedrørende andet, herunder for vægtafgift, jf. afgørelsens side 3ø, for privat anvendelse af småanskaffelser, for virksomhedens forsikringer eller reparationer/vedligeholdelse, jf. afgørelsens side 3 mf./E 467.

Det skal vedrørende udgiften til alarm oplyses, at A havde firmakontor på sin bopæl, hvor han ofte arbejdede med papirarbejde og bogføring mv. Som følge af indbrud valgte A at få opsat alarm til beskyttelse af navnlig kontoret. Udgiften til alarm er derfor en driftsomkostning for virksomheden, subsidiært gøres det gældende, at anses alarm-udgiften helt eller delvist for privat, så skal der ikke gives fradrag herfor, men dette kan ikke føre til tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget.

1.4. Ad 6. bullit side 1/E 465

SKAT har anført, at der ikke er indsendt kørselsregnskaber for bilerne. Det bemærkes hertil, at der heller ikke er noget krav om, at der skulle udarbejdes sådanne kørselsregnskaber. Således fremgår det da også af SKATs afgørelse af 18. maj 2016, at det "tilrådes" fremover at lave et kørselsregnskab.

1.5. Ad 7. bullit side 1/ 465

Det skal til det anførte omkring levering af olie til Y2-adresse og Åsebaken 20, jf. bogføringsbilag 122, jf. bilag 21/ E 69, oplyses, at levering af olie til Y2-adresse var levering til G2-virksomhed. Levering til Y4-adresse er levering ihht. aftale med G2-virksomhed til G2-virksomheds tidligere indehaver, SF, jf. bilag 22/E 506. A oplyser, at G2-virksomhed har faktureret SB herfor.

1.6. Ad 8. bullit side 1/ E 465

Der er ikke spring i fakturanummereringen. Der er tale om underbilag til fakturaerne, som G1-virksomhed tilsvarende har nummereret. Disse underbilag er sammen med selve fakturaerne fremlagt som bilag 16/E 432456.

1.7. Ad 1. og 2. bullit side 2/ E 466

I forbindelse med sit konsulentarbejde for G2-virksomhed har G1-virksomhed haft rejser, hvorfor der er taget fradrag for rejseudgifterne. Der er fremlagt dokumentation herfor som bilag 23/E 85ff. Som nævnt ovenfor, var G3-virksomhed i Danmark repræsenteret af G2-virksomhed. A deltagelse i møderne i Y5-by skete derfor på vegne Grubakkens Autogummi som led i den indgåede aftale mellem G2-virksomhed og G1-virksomhed.

1.8. Ad 3. bullit side 2/ E 466

I regnskabet er medtaget ekstraordinære indtægter på 540.000 kr. og ekstraordinære udgifter på 255.000 kr. Indtægt og udgift er anerkendt af SKAT, jf. afgørelsens side 2/ E 466.

1.9. Opsummering

Skatteministeriet er i stævningen side 3/ E 13 blevet opfordret (2) til udtømmende at opregne den/de årsager, som ministeriet måtte mene, fører til, at der skulle være grundlag for at tilsidesætte regnskabsgrundlaget. Opfordringen ses ikke besvaret, og det gøres gældende, at den manglende besvarelse skal tillægges processuel skadevirkning med den konsekvens, at retten skal lægge til grund, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte regnskabsgrundlaget og dermed, at der ikke er noget grundlag for at ansætte indkomsten for indkomståret 2012 skønsmæssigt. Det bestrides derfor sammenfattende, at skattemyndighederne har godtgjort, at betingelserne for at tilsidesætte regnskabsgrundlaget er opfyldt. A skal derfor allerede af den grund have medhold i sin principale påstand.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument af 29. november 2022 anført følgende:

"…

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det overordnet gældende, at SKAT har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af A's indkomst for indkomståret 2012.

A har ikke godtgjort, at den foretagne skønsmæssige ansættelse hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt.

3.1 Retsgrundlaget

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler en skatteyder at selvangive sin indkomst, jf. dagældende skattekontrollovs § 1 (lovbekendtgørelse nr. 819 af 27. juni 2011 med senere ændring).

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan en skatteyder fratrække driftsomkostninger, der er nødvendige for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Fradrag er betinget af, at udgiften har den nødvendige tilknytning til virksomhedens drift, jf. f.eks. UfR 2009.483 H og UfR 2007.1905 H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at en udgift er fradragsberettiget, jf. UfR 2004.1516 H. Bevisbyrden er skærpet, når der er tale om fradrag for udgifter mellem interesseforbundne parter, som tilfældet er i denne sag, jf. SKM2016.304.ØLR.

Erhvervsdrivende skal udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for selvangivelsen, og regnskabet skal være udarbejdet i overensstemmelse med lovgivningens regler herom, jf. bekendtgørelse om krav til det skattemæssige årsregnskab mv. for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) (mindstekravsbekendtgørelsen), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 6. juni 2006 med senere ændringer) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011 med senere ændringer). Regnskabet skal bl.a. føres på en klar og overskuelig måde og indeholde sådanne specifikationer, at det kan danne grundlag for Skatteforvaltningens kontrol. Derudover skal transaktionssporet for de enkelte registreringer kunne følges, og enhver registrering skal dokumenteres ved bilag.

Skattemyndighederne kan foretage en skønsmæssig skatteansættelse, såfremt skatteyderen ikke har indgivet selvangivelse rettidigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, eller hvis regnskabet ikke er udarbejdet i overensstemmelse med de i ovennævnte forskrifter indeholdte bestemmelser, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.

Et af skattemyndighederne med rette udøvet skøn kan kun tilsidesættes, såfremt det er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, og bevisbyrden herfor påhviler skatteyderen, jf. eksempelvis UfR 2009.476/2 H, UfR 2011.1458 H og SKM2015.615.HR.

Bevisbyrden for, at SKATs skøn er tilsidesætteligt påhviler altså A. Bevisbyrden er desuden skærpet i denne sag, da de omhandlede indtægter og udgifter vedrører et arbejdsforhold mellem to virksomheder - G1-virksomhed og G2-virksomhed - som A henholdsvis er ejer af og hovedanpartshaver i. Der er således tale om interesseforbundne parter, jf. SKM2016.304.ØLR.

3.2 SKAT var berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt

Det er ubestridt, at A ikke selvangav rettidigt for indkomståret 2012 (E13, 2. sidste afsnit, og 40, 2. afsnit), og at SKAT (nu Skattestyrelsen) derfor var berettiget til at ansætte indkomsten for indkomståret skønsmæssigt, jf. den dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3. Det er, så vidt ses, også ubestridt, at SKAT var berettiget hertil ved ansættelsens foretagelse, jf. bilag 8 og 9 (E77-79 og 74-76).

SKAT fremsendte - som følge af den manglende selvangivelse - et forslag til afgørelse den 17. oktober 2013, hvor SKAT foreslog at ansætte overskud af G1-virksomhed virksomhed skønsmæssigt til 915.000 kr. (bilag 9 - E74-76). A reagerede ikke på dette forslag. SKAT udsendte derfor den 17. november 2013 en årsopgørelse for 2012, hvor overskuddet af G1-virksomhed var fastsat i overensstemmelse med forslaget til afgørelse (bilag 8 - E77-79).

A selvangav først sin indkomst for 2012 den 29. april 2014 (E58, 1. afsnit).

På baggrund af den af A i 2014 indgivne selvangivelse genoptog SKAT indkomstansættelsen for 2012, og indkaldte herefter ad flere omgange materiale hos A vedrørende hans indkomst for 2012 (E58, 1. afsnit).

I perioden fra den 24. oktober 2014 til den 8. april 2016 fremsendte SKAT fem forslag til skatteansættelsen for 2012 til A (bilag 3-7 - E108-111, 457 og 459-464) i takt med, at A fremsatte indsigelser og indsendte forskelligt materiale (E58, 1.-3. afsnit). SKAT fastholdt i alle forslag den skønsmæssige ansættelse på 915.000 kr., da SKAT fandt, at der ikke var modtaget fyldestgørende dokumentation, som kunne afstedkomme en ændring af den tidligere foretaget skønsmæssige ansættelse.

Den 18. maj 2016 traf SKAT afgørelse, hvorved den skønsmæssige ansættelse af As indkomst for indkomståret 2012 blev fastholdt - i overensstemmelse årsopgørelsen og de fem forslag til afgørelse (E465). SKAT fandt ikke grundlag for at ændre den tidligere foretaget skønsmæssige ansættelse med den begrundelse, at overskuddet på baggrund af det indsendte materiale blev opgjort til 1.165.514 kr., men SKAT anså det ikke for sandsynligt, at overskuddet var højere end den skønsmæssige ansættelse (E465).

Det af A indsendte materiale er ikke egnet som grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse, da materialet ikke opfylder kravene for et skattemæssigt regnskab (E465 og 466, 2. afsnit),

SKAT har derfor været berettiget til at fastsætte As overskud af virksomhed skønsmæssigt, idet han ikke selvangav rettidigt og ikke indsendte et skattemæssigt årsregnskab, der godtgjorde, at SKATs skønsmæssige ansættelse af 17. november 2013 var tilsidesættelig, idet det indsendte regnskabsmateriale ikke kunne danne grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse.

Der er derfor heller ikke grundlag for at retten lægger til grund - som anført af A (E41, 2. afsnit, og 55, sidste afsnit) - at der ikke er grundlag for at ansætte indkomsten for indkomståret 2012 skønsmæssigt.

At SKAT efterfølgende har gennemgået det senere fremlagte materiale og fastholdt den skønsmæssige ansættelse, ændrer ikke ved, at SKAT var berettiget til at skønne som følge af den manglende, rettidige selvangivelse. Det påhviler således fortsat A at godtgøre, at det udøvede skøn er foretaget på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt.

3.3 SKATs skøn er ikke tilsidesætteligt

A har ikke løftet bevisbyrden for, at SKATs skøn for indkomståret 2012 kan tilsidesættes. Han har således ikke løftet den skærpede bevisbyrde - der påhviler ham som følge af interessefællesskabet mellem G1-virksomhed og G2-virksomhed - for, at han er berettiget til fradrag for driftsomkostninger i større omfang end det skattemyndighederne skønsmæssigt har ansat.

Skønsgrundlaget for skattemyndighedernes ansættelse af As indkomst for 2012 er korrekt.

Den skønsmæssige ansættelse for 2012 blev ved forslag til afgørelse af 17. oktober 2013 (bilag 9 - E74-76), og efterfølgende årsopgørelse for 2012 (bilag 8 - E77-79), foretaget ud fra As personlige skatteoplysninger. SKAT lagde især vægt på, at resultatet gav plads til et passende privatforbrug på 201.000 kr., der var baseret på det gennemsnitlige årlige forbrug ifølge Danmarks Statistik (E75, 3. afsnit).

På baggrund af det af As fremsendte materiale fandt SKAT, at overskuddet i As virksomhed kunne opgøres til 1.162.514 kr. (E465, 3. afsnit). SKAT godkendte og fastsatte skønsmæssigt således udgifter anført i regnskabsmaterialet til autodrift, leasing og administrationsomkostninger, men godkendte ikke de anførte afskrivninger samt fradrag for udgifter til levering af olie på Y2-adresse, alarm og rejser.

På baggrund af opgørelsen fandt SKAT det ikke sandsynligt, at overskuddet var større end den tidligere skønsmæssige ansættelse på 915.000 kr. Den skønsmæssige ansættelse på 915.000 kr. blev derfor fastholdt (E465, 3.-4. afsnit).

SKATs skønsmæssige ansættelse er således blevet fastholdt, da det materiale, som A indsendte til SKAT, ikke godtgjorde, at skønnet hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimeligt.

De af A fremlagte bilag vedrørende bogførte udgifter i G1-virksomhed i indkomståret 2012 indgik i sagens behandling ved skattemyndighederne - med undtagelse af bilag 18 og de hertil knyttede bilag vedrørende 2006-2011 (bilag 25-29, 31-36 og 38-43), der vedrører afskrivningsposten.

Idet G1-virksomheds eneste kunde ifølge de fremlagte fakturaer og kontospecifikationer var G2-virksomhed (E432-546 sammenholdt med 83 og 471), skal alle udgifter altså have en sammenhæng til dette arbejdsforhold, for at udgifterne er fradragsberettigede. A har ikke fremlagt en aftale vedrørende arbejdsforholdet til G2-virksomhed, hvoraf det fremgår, hvad aftalen mellem G1-virksomhed og G2-virksomhed konkret indeholdte.

De oplysninger, som A har fremlagt for skattemyndighederne og retten vedrørende afholdte udgifter i 2012, som han har fratrukket i sit regnskab, understøttes ikke af underbilag, der dokumenterer udgifternes omfang og den for fradrag nødvendige sammenhæng til indkomsterhvervelsen.

Det er således ikke muligt at lægge regnskabet til grund for en korrekt opgørelse af As resultat af virksomhed. Oplysningerne giver derfor ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skønsmæssige ansættelse.

Det er ubestridt, at A har haft indtægter og udgifter i sin enkeltmandsvirksomhed, G1-virksomhed. SKAT har ansat udgifterne skønsmæssigt, da As indsendte regnskabsmateriale er ufyldestgørende, hvorfor det ikke er muligt at foretage en korrekt opgørelse på baggrund af regnskabsmaterialet.

Den manglende dokumentation vedrørende de enkelte udgiftsposter er uddybet nærmere nedenfor i afsnit 3.3.1-3.3.5.

SKAT har ved gennemgang af det materiale, som A indsendte til SKAT efter årsopgørelsen for 2012 blev udsendt, opgjort overskuddet af G1-virksomhed, til et større beløb, end det resultat, som SKAT skønsmæssigt har fastsat. Der er således udøvet et lempeligt skøn.

A selvangav en omsætning i G1-virksomhed i 2012 på 1,3 mio. kr. (E83). Idet skattemyndighederne skønsmæssigt har ansat overskuddet af virksomheden til 915.000 kr., er der skønsmæssigt blevet godkendt fradrag for 925.000 kr.

Det af A selvangivne resultat for G1-virksomhed i 2012 før afskrivninger er 1.035.522 kr., og efter afskrivninger er resultatet selvangivet til 150.192 kr. A har altså fratrukket 549.477 kr. i driftsomkostninger og selvangivet afskrivninger for 885.330 kr. (E83).

Den enkeltpost, der beløbsmæssigt udgør det største fradrag i G1-virksomheds resultat for 2012, er altså afskrivningsposten. Idet A ikke har fremlagt dokumentation, der godtgør, at han er berettiget til at afskrive i det selvangivne omfang, jf. nærmere nedenfor i afsnit 3.3.1, er der manglende dokumentation for et betydeligt beløb.

Det fremgår da også af det af As indsendte årsregnskab for 2012, at As overskud i 2011 var 730.936 kr. (E117). Et skønsmæssigt fastsat overskud på 915.000 kr. for 2012 forekommer på denne baggrund heller ikke åbenbart urimeligt.

Der redegøres i det følgende for den manglende dokumentation for de enkelte bogførte udgiftsposter, idet det overordnet bemærkes, at det fremlagte regnskabsmateriale ikke er af en sådan karakter, at det giver grundlag for at tilsidesætte det udøvede skøn.

Indledningsvist skal det desuden bemærkes, at A i sin replik har anført, at der ikke "… ses at være uenighed om de af A anførte overordnede bemærkninger til SKATs bulltis i afgørelsens side 1-2." (E41, 3. afsnit). I processkrift 1 har A blot gentaget, at der ikke ses overordnet at være uenighed om hans overordnede bemærkninger (E55, 2. sidste afsnit). Idet han ikke har præciseret, hvilke konkrete bemærkninger eller forhold, han mener der er enighed om, kan det ikke lægges til grund, at der er enighed om hans overordnede bemærkninger.

3.3.1 Afskrivninger

Den beløbsmæssige største selvangivne fradragspost, som skattemyndighederne ikke har godkendt, er afskrivningsposten. A har for indkomståret 2012 fratrukket et beløb på 885.331 kr. henført til afskrivninger i en omsætning på 1.300.000 kr. (E117 og 83).

Skattemyndighederne har ikke godkendt de anførte afskrivninger. A har som bilag vedrørende afskrivninger fremlagt en oversigt over afskrivningsbalance for årene 1999 til 2012 (bilag 18 - E519-520) samt råbalancer for 2007-2012 (bilag 25-30) og kontospecifikationer for 2006-2012 (bilag 31-37).

Det påhviler A at godtgøre den påståede afskrivningsret samt størrelsen heraf, jf. UfR 2014.2113 H og SKM2005.202.ØLR. A har ikke godtgjort, at han er berettiget til afskrivninger i det selvangivne omfang.

Det følger af afskrivningslovens § 1 (lovbekendtgørelse nr. 1191 af 11. oktober 2007 med senere ændringer), at der kan foretages skattemæssig afskrivning på udgifter til anskaffelse og forbedring af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige.

For at kunne afskrive på materielle aktiver, skal pågældende skatteyder være ejer af aktivet, og aktivet skal anvendes erhvervsmæssigt, jf. afskrivningslovens § 1. Afskrivningen på driftsmidler, der alene anvendes erhvervsmæssigt, skal derudover foretages på en samlet saldo for den enkelte virksomhed, jf. afskrivningslovens § 5, stk. 1. Afskrivningen kan højst udgøre 25 % af den afskrivningsberettigede saldoværdi (saldoværdien ved det forudgående indkomstårs udgang, jf. afskrivningslovens § 5, stk. 2), jf. afskrivningslovens § 5, stk. 3.

Derudover følger det af mindstekravsbekendtgørelsens § 17, at skattemæssige afskrivninger skal kunne specificeres således, at der gives de nødvendige oplysninger til brug for kontrollen af afskrivningsgrundlaget og de foretagne afskrivningers beregning.

De af A fremlagte bilag vedrørende afskrivningsposten (bilag 18 og 25-44) godtgør ikke, hvilke aktiver, han har afskrevet på, og således heller ikke, at han opfylder de grundlæggende betingelser for at kunne afskrive, jf. afskrivningslovens § 1. A har således ikke specificeret eller dokumenteret afskrivningerne, så det er muligt at kontrollere afskrivningsgrundlaget og afskrivningernes beregning, jf. mindstekravsbekendtgørelsens § 17.

De aktiver, som er angivet i oversigten i afskrivningsbalancen (E519-

520), er forskellige biler og et "sattelit system box ( metro express )". Seks af de biler, som er angivet til at tilgå og afgå afskrivningssaldoen i årene 1999-2012, er blot angivet som et bilmærke uden nærmere specifikation.

I 2012 var der registreret 14 biler i alt i As skatteoplysninger (E676-677). Af disse biler var 5 registreret som "Vedr. CVRnr: ...11" (G1-virksomhed), og af disse var 2 registreret som "Personbil, privat personkørsel". Derudover var 6 biler registreret under "Biloplysninger for CVRnr ...13, hvor skatteyder er hovedaktionær" (G2-virksomhed).

Af de biler, der er registreret som vedrørende G1-virksomhed, er A alene registreret som "primær ejer og bruger" af bilen "(red.fjernet. bilmærke3)" (...Q1). De øvrige biler, der fremgår af As skatteoplysninger - som ikke er registreret under Grusbakkens Dæksservice - er A kun registreret som "primær bruger, ej ejer" af (E676-677).

A har ikke fremlagt aftaler med leasingudbydere vedrørende leasing af bilerne. Det er således ikke dokumenteret, at A kan afskrive på de leasede biler, som han er registreret som bruger af. Derudover er det heller ikke godtgjort, hvilke biler A har anvendt henholdsvis privat og erhvervsmæssigt - eller i hvilket omfang for de enkelte biler.

A har heller ikke redegjort for, hvilke specifikke biler, der er blevet afskrevet på, eller fremlagt dokumentation for køb og salg af disse biler.

At bilag 18 er udarbejdet på baggrund af bilag 25-44 (E553-663), ændrer ikke ved, at bilaget er udarbejdet til brug for retssagen, og derfor ikke kan tillægges bevismæssig betydning, jf. SKM2007.130.VLR og SKM2003.377.ØLR. Bilaget er desuden baseret på regnskaber, der ikke er revideret, og for så vidt angår bogføringsmaterialet for 2012, er dette mangelfuldt.

Derudover stemmer oplysningerne vedrørende anlægsaktiver og afskrivninger i henholdsvis råbalancerne for 2006-2012 (bilag 19 og bilag 25-30), kontospecifikationerne for 2006-2012 (bilag 31-37) og oversigten over afskrivningsbalancen for 1990-2012 (bilag 18) ikke overens.

Angivelsen af tilgang og afgang af aktiver samt afskrivningerne i afskrivningsbalancen i årene 2006-2012 stemmer ikke overens med angivelserne om tilgang og afgang samt afskrivninger i kontospecifikationerne og råbalancerne. Ligeledes stemmer de angivne saldobeløb i afskrivningsbalancen heller ikke overens med kontospecifikationerne og råbalancerne.

A har på baggrund heraf således fortsat ikke godtgjort, at han opfylder betingelserne for afskrivning, jf. afskrivningslovens § 1.

Derudover opfylder As afskrivningspost ikke betingelsen i afskrivningslovens § 5, stk. 3, idet den angivne afskrivning for 2012 udgør 26,94% af den angivne afskrivningsberettigede saldoværdi ((885.331/3.286.322) x 100 = 26.94). Det fremgår af oversigten over afskrivningsbalance (E520), at saldoen ultimo 2011 udgør 3.286.322 kr. Denne saldo må antages at være den angivne afskrivningsberettigede saldo for 2012, da der ikke er tillagt beløb for anskaffelse eller salg af driftsmidler for 2012, jf. afskrivningslovens § 5, stk. 2. Afskrivningen på 885.331 kr. udgør således mere end 25% af den angivne afskrivningsberettigede saldoværdi, jf. afskrivningslovens § 5, stk. 3.

A har desuden ikke besvaret Skatteministeriets opfordring (B) til at redegøre for sammenhængen mellem oplysningerne vedrørende afskrivningerne i de fremlagte bilag, der ifølge ham er dokumentation for afskrivningerne. Dette må tillægges processuel skadevirkning, således at det lægges til grund, at den fremlagte dokumentation for afskrivningerne ikke er fyldestgørende, og at han derfor ikke er berettiget til de selvangivne afskrivninger.

A gør i sin replik, s. 5 (E44), 8. afsnit, og i processkrift 1, s. 3 (E56), sidste afsnit, gældende, at de skattemæssige afskrivninger skal vurderes adskilt fra det øvrige regnskab i vurderingen af, om regnskabsgrundlaget er tilsidesætteligt. Der er ikke grundlag for dette.

Afskrivningerne er en del af opgørelsen over det samlede overskud (årets resultat) i G1-virksomhed, jf. bl.a. E117. Materiale, der er fremlagt som dokumentation herfor, må derfor anses for at være en del af det samlede regnskabsgrundlag. De skattemæssige afskrivninger må således indgå i den samlede vurdering af regnskabsgrundlaget.

Ses der bort fra afskrivningerne i vurderingen af regnskabsgrundlaget, ændrer det dog ikke ved, at det øvrige regnskabsgrundlag ikke er egnet til en nøjagtig indkomstopgørelse. Det ændrer derfor ikke ved, at det fortsat ikke er godtgjort, at SKATs skønsmæssige ansættelse er tilsidesættelig.

Såfremt alle de bogførte udgifter, med undtagelse af de bogførte afskrivninger, var tilstrækkeligt dokumenteret, og derfor kunne godkendes, ville overskuddet af G1-virksomhed være 1.035.524 kr. Overskuddet vil altså være højere end skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse.

As opfordring (1) og (3) er hermed besvaret, hvorfor opgørelsen i bilag 18 ikke kan lægges til grund - modsat det anførte af A (E13, sidste afsnit).

3.3.1.1 Forventningsprincippet

A har i stævningen gjort gældende, at det på baggrund af Skatteankenævnets afgørelse af 17. april 2012 (bilag 20 - E521-547) vedrørende As indkomstresultat for indkomståret 2006 kan lægges til grund, at værdien af aktiverne i anlægskartoteket i 2012 udgjorde 2.689.940 kr. primo og 2.006.322 kr. ultimo (E13, 2. sidste afsnit).

Det bestrides. Som anført i Landsskatterettens afgørelse (E67, sidste afsnit) kan Skatteankenævnets afgørelse af 17. april 2012 vedrørende indkomståret 2006 (bilag 20 - E521-547) ikke føre til, at afskrivningssaldoen for 2012 automatisk kan godkendes og lægges til grund.

Forventningsprincippet forudsætter helt overordnet, at skatteyderen har modtaget en positiv, klar og entydig forhåndstilkendegivelse om en bestemt retsstilling, og at skatteyderen har disponeret i tillid hertil. I et sådant tilfælde kan skatteyderen under nærmere omstændigheder helt undtagelsesvist være berettiget til at støtte ret på en tilkendegivelse om en given retsstilling, jf. Den juridiske vejledning, 2022- 2, A.A.4.3. Dette er ikke tilfældet i denne sag.

Skatteankenævnets afgørelse er ikke en positiv, klar og entydig forhåndstilkendegivelse, om at As afskrivningssaldo i al fremtid vil kunne lægges til grund, jf. f.eks. UfR 2002.1254 H, SKM2003.277.ØLR og SKM2009.467.VLR. Aktiver kan både sælges og tilkøbes løbende, hvilket påvirker afskrivningsgrundlaget. Det er op til den enkelte skatteyder løbende at føre et anlægskartotek samt være i stand til at kunne dokumentere de løbende afskrivninger.

A har ikke dokumenteret de løbende afskrivninger, eller tilgang og afgang af aktiver. Han har derfor ikke godtgjort, at han er berettiget til fradrag for afskrivninger med det selvangivne beløb i G1-virksomheds omsætning.

3.3.2 Autodrift - anførte omkostninger forbundet med biler

Skattemyndighederne har ved opgørelsen ud fra det af A fremlagte materiale skønsmæssigt lagt til grund, at han i sin virksomhed, G1-virksomhed, har haft udgifter til autodrift med et beløb på i alt 152.125 kr. (E467, 3. afsnit). A har i sit regnskab for 2012 angivet udgifter til autodrift med i alt 181.043 kr. (E117 og 120).

Det bemærkes, at der under posten "Autodrift" i årsregnskabet fremgår rejseomkostninger for 3.200 kr. (E120). Denne udgift vil blive behandlet sammen med øvrige udgifter til rejser nedenfor i afsnit 3.3.5.

Skattemyndighederne har skønsmæssigt godkendt 133.628 kr. til benzinudgifter, 30.869 kr. til vægtafgifter og 116 kr. til p-afgift og gebyr. Udgifterne til benzin og vægtafgift er blevet reduceret med 30 %, som en andel, der er anvendt til privat brug.

Skattemyndighederne har ikke godkendt en udgift, der i kontospecifikationen er angivet med beskrivelsen "benzin" (E472), på 17.840,54 kr. Ifølge A vedrører denne udgift levering af olie til G2-virksomhed. Dette er ikke dokumenteret.

A har fremlagt tre fakturaer udstedt af G6-virksomhed vedrørende køb og levering af olie, hvor leveringsadressen er: Y2-adresse (E69, 71-73), som er G2-virksomheds adresse (E511). Derudover har A i samme bilag fremlagt en faktura for levering af olie til Y6-adresse, med et beløb på 21.051 kr. (E70). Ifølge A er der her tale om levering af olie til G2-virksomhed’ tidligere ejer, SF, og at SB er blevet faktureret herfor.

Der er kun to angivne udgiftsbeløb i kontospecifikationen (E472), som stemmer overens med de fremlagte fakturaer - F1-faktura nummer og F2-faktura nummer (E69 og 73).

A har anført, at G1-virksomheds, efter drøftelser med revisor, ikke har medtaget en række fakturaer i bogføringen, og derfor heller ikke foretaget fradrag herfor (E42, 1. afsnit). Idet fakturaen vedrørende levering af olie til Y6-adresse (E70), ikke fremgår af kontospecifikationen (E472), må den altså være en udgift, der ikke indgår i G1-virksomhed bogføring, der dermed heller ikke skal foretages fradrag for.

A kan i øvrigt ikke fremlægge en arbejdsaftale mellem G1-virksomhed og G2-virksomhed (E62, 6. afsnit), hvoraf det fremgår, at G1-virksomhed har forpligtet sig til at levere olie til G2-virksomhed eller omfanget heraf.

A har således ikke godtgjort, at der er den nødvendige sammenhæng mellem udgifterne til olie og levering heraf, for at udgifterne kan anses for fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Den for fradrag nødvendige sammenhæng mellem udgiften til olie, som ifølge A er blevet leveret til SF, er heller ikke godtgjort. Der er ikke fremlagt en aftale vedrørende levering af olie til SF, en faktura udstedt til SB eller anden dokumentation vedrørende denne levering af olie, der godtgør, at udgiften til olien er fradragsberettiget.

Derudover ses SB ikke at have haft en tilknytning til G2-virksomhed (CVRnr. ...13), med binavnet: G2-virksomhed (E512), som anført i stævningen, s. 4 (E14), 5. afsnit. SB ses kun at have været ejer af en virksomhed med navnet: "G2-virksomhed G3-virksomhed v/SF" (CVR-nr. ...14). Denne virksomhed ophørte dog i 2006 (E518).

A har heller ikke godtgjort, at de angivne udgifter til vægtafgift, forsikring og reparation og vedligeholdelse er fradragsberettigede i det angivne omfang.

SKAT har reduceret As udgifter til benzin og vægtafgift med 30 %, som andel til privat anvendelse. A har selv angivet en reducering af benzinudgifter med 30 %, som andel til privat anvendelse (E472). Der er således enighed om denne fordelingsprocent.

A anfører i stævningen, s. 4 (E14), 2. afsnit, at han ikke har reduceret andre udgifter yderligere, herunder vægtafgift, da han ikke har anvendt andre af firmaets ting privat. A har hverken redegjort for eller dokumenteret, hvorledes og i hvilket omfang han har anvendt firmaets ting privat. Omfanget af henholdsvis erhvervsmæssig og privat anvendelse er således ikke godtgjort.

A har eksempelvis ikke fremlagt dokumentation for, hvilke biler G1-virksomhed skulle have udlejet til G2-virksomhed, eller redegjort for og godtgjort omfanget af henholdsvis privat og erhvervsmæssig benyttelse af disse biler.

Derudover stemmer det af As oplyste om anvendelsen af biler og vægtafgift ikke overens med oplysningerne i As skatteoplysninger for 2012 (E676-677).

A har oplyst, at de af ham anførte udgifter til vægtafgift i det hele vedrører de biler, der var udlånt til G2-virksomhed (E42, 2. afsnit). Bilerne er, derfor ifølge A, ikke blevet anvendt privat.

Det fremgår imidlertid af skatteoplysningerne for indkomståret 2012, at bilen: "(red.fjernet. bilmærke1)" (...Q) er den eneste bil, som kun er registreret som erhverv (E676, nederst). Derudover er bilerne: "(red.fjernet. bilmærke3)" (...Q1) og "(red.fjernet. bilmærke4)" (...Q2) registreret som både privat og erhverv, mens de to øvrige biler, som vedrører G1-virksomhed (CVR-nr. ...11), alene er registeret som privat (E676677). Der er altså kun én bil, som udelukkende er registreret som erhverv, mens de øvrige biler er registreret som enten både erhverv og privat eller kun privat.

A har derfor ikke godtgjort, at der ikke er grundlag for at reducere udgifterne til vægtafgift, forsikringer og reparation og vedligeholdelse som følge af privat anvendelse.

3.3.3 Leasingudgifter

Skattemyndighederne har ved opgørelsen ud fra det af A fremlagte materiale skønsmæssigt opgjort fradragsberettigede leasingudgifter til 175.000 kr. (E467, 5. afsnit).

A har anført at have haft udgifter til leasing med samlet 241.953 kr. (E117 og 473). A har som bilag hertil fremlagt bl.a. betalingsoversigter fra Betalingsservice samt en række fakturaer udstedt til A (E404431). A har ikke fremlagt en aftale med en leasingudbyder.

At der i G1-virksomhed er afholdt udgifter til leasing af biler, godtgør ikke i sig selv, at disse udgifter er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, litra a. Den for fradrag nødvendige tilknytning til indkomsterhvervelsen er ikke godtgjort. Der er ikke fremlagt dokumentation for, hvilke og hvor mange biler, der mod betaling har været udlejet til G2-virksomhed, eller anden dokumentation, som godtgør, at de angivne udgifter er fradragsberettigede.

Det fremgår af de fakturaer, som A har udstedt til G2-virksomhed, at A har opkrævet G2-virksomhed 10.000 kr. om måneden for leje af biler. A oplyser i stævningen, s. 3 (E13), 3. afsnit, at der ikke foreligger en selvstændig aftale om leasing af biler mellem G1-virksomhed og G2-virksomhed.

Der foreligger således ingen underliggende aftale eller kontrakt om leasingforholdet mellem G1-virksomhed og G2-virksomhed eller om leasingforholdet mellem G1-virksomhed og leasingudbyder.

A har derfor ikke godtgjort omfanget af de anførte udgifters tilknytning til hans indkomsterhvervelse, og således om de er fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Af de fremlagte betalingsoversigter (E406-431) fremgår der 16 betalinger, som vedrører leasing. Opkrævningerne stammer fra G5-virksomhed, G10-virksomhed, G8-virksomhed og G9-virksomhed. A har derudover fremlagt syv fakturaer fra henholdsvis G10-virksomhed, G5-virksomhed og G11-virksomhed (E410, 412, 417, 419, 424, 426 og 430), samt en betalingspåmindelse fra G9-virksomhed (E418).

A har således kun fremlagt fakturaer for under halvdelen af de betalinger, som fremgår af kontospecifikationen (E473) og betalingsoversigterne. Derudover ses udgiften til leasing på 12.924 kr., som fremgår af kontospecifikationen (E473), ikke at fremgå af hverken de fremlagte betalingsoversigter eller fakturaer. Det er således ikke alle registrerede udgifter til leasing, der kan udledes af underliggende bilag, jf. bogføringslovens § 9 og mindstekravsbekendtgørelsens § 8, stk. 1.

Bilen med det registreringsnummer, som fremgår af både en af fakturaerne i bilag 17 (E430), der ligeledes er registreret i As skatteoplysninger (E677, øverst), er "(red.fjernet. bilmærke2)’er" (...Q3). Bilen er registreret som "Personbil, privat personkørsel", og altså ikke som erhverv. I de øvrige fakturaer fremgår der ikke et registreringsnummer (E410), eller registreringsnummeret fremgår ikke af As skatteoplysninger (E412, 417, 419, 424 og 426).

Desuden fremgår det af As skatteoplysninger for 2012, at G2-virksomhed (CVR-nr. ...13) selv har tilknyttet 6 biler, hvoraf to er registreret som "Varebil, gods privat/erhverv", mens resten er registreret som "Personbil, privat personkørsel" (E677-678).

3.3.4 Administrationsomkostninger

A har i årsregnskabet for 2012 angivet administrationsomkostninger for i alt 126.480 kr. (E120). Administrationsomkostningerne dækker over udgifter til porto og gebyrer, småanskaffelser, telefon/internet, rejseomkostninger, forsikringer, abonnement, reparation og vedligehold, gebyr samt alarm. SKAT har i alt godkendt 95.334 kr. af disse omkostninger (E467, 6. afsnit).

SKAT har i sin skønsmæssige opgørelse fratrukket et beløb for udgifter til telefon og internet på 69.872 kr. (E467, 6. afsnit), hvilket svarer til det beløb, som A selv i årsregnskabet for 2012 har fratrukket (E120). I kontospecifikationen for telefon og internet har han ligeledes selv bogført udgifter til telefon og internet med 50 % af 139.744,52 kr., altså 69.872 kr. (E174).

A har i årsregnskabet for 2012 og kontospecifikationen angivet at have haft udgift til alarm for i alt 9.571,92 kr. (E120 og 486), hvilken skattemyndighederne ikke har godkendt.

Af de fremlagte betalingsoversigter fra Betalingsservice, fremgår der betalinger til G12-virksomhed for månederne januar, april, juli og oktober 2012 (E407, 411, 414 og 428). Ifølge beskrivelsen for disse betalinger er sikringsadressen, Y3-adresse. A har oplyst, at adressen er hans privatadresse og adressen for G1-virksomhed.

A har ikke godtgjort, at alarmen, som er installeret på As privatadresse, i al væsentlighed er erhvervet i G1-virksomheds interesse. Han har derfor ikke godtgjort, at udgiften til alarm har en sådan direkte forbindelse til hans indkomsterhvervelse, at udgiften kan anses for fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Alarmen er opsat på As privatadresse, hvorfor det må antages, at alarmen i langt overvejende grad sikrer As privatbolig.

I kontospecifikationen for småanskaffelser har A bogført fire udgifter med posteringsteksten "G13-virksomhed" på i alt 11.077,60 kr. (E158), der ifølge A er udgifter til (red.fjernet.elektronik) , jf. bilag 24 (E458). Som bilag hertil har A fremlagt fem kvitteringer fra G13-virksomhed (E160-162).

SKAT har godkendt udgifter til småanskaffelser med et beløb på 5.539 kr., hvorved SKAT har reduceret udgiften med 50 % til privat anvendelse (E467, 6. afsnit).

Det fremgår ikke af de af A fremlagte kvitteringer, at der er købt tre (red.fjernet.elektronik) , som forklaret i bilag 24 (E428). Det er i øvrigt ikke godtgjort, at de bogførte udgifter er fradragsberettigede.

SKAT har ligeledes reduceret udgifterne til reparation og vedligeholdelse samt forsikringer med 30 % til privat anvendelse (E467, 6. afsnit).

A har anført, at udgifterne til reparation, vedligeholdelse og forsikring vedrører to biler - Porsche (...Q1) og (red.fjernet. bilmærke1) (...Q) - der alene er blevet benyttet erhvervsmæssigt, da de er blevet udlånt til G2-virksomhed (E43, 5. og 7. afsnit).

Idet A ikke har godtgjort, hvilke biler han har leaset/udlånt til G2-virksomhed, herunder i hvilket omfang, har han ikke godtgjort, at bilerne ikke er blevet anvendt privat, jf. f.eks.

SKM2003.277.ØLR og TfS 1999,229 ØLD. Han har derfor ikke godtgjort, at de bogførte udgifter er fradragsberettigede i det selvangivne omfang.

Desuden har SKAT foretaget et samlet skøn af overskuddet for G1-virksomhed i 2012, hvor SKAT på baggrund af det af As indsendte materiale, opgjorde overskuddet til 1.162.514 kr., men fandt, at det ikke var sandsynligt, at overskuddet var større end den tidligere skønsmæssige ansættelse på 915.000 kr. Den skønsmæssige ansættelse på 915.000 kr. blev derfor fastholdt (E465, 3.-4. afsnit). Der er altså tale om et samlet skøn, hvor der er fratrukket et større beløb fra omsætningen på 1,3 mio. kr., end de udgifter, som SKAT skønsmæssigt har opgjort på baggrund af det af As indsendte materiale.

3.3.5 Rejseomkostninger

I sit årsregnskab for 2012 har A angivet at have haft udgifter til rejseomkostninger for samlet 10.975 kr., hvoraf 7.775 kr. er angivet under posten "Administrationsomkostninger" og 3.200 kr. er angivet under "Autodrift" (E120). Skattemyndighederne har ikke godkendt disse udgifter.

Udgifter til rejser kan enten være fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a eller efter ligningslovens § 8, stk. 1. Udgifter, der i forbindelse med skatteyderens erhverv er afholdt til rejser, reklamer og lignende med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser, kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 8, stk. 1. Der skal således være en konkret og direkte sammenhæng mellem rejseudgifterne og virksomhedens indkomstskabende erhverv, jf. f.eks. SKM2020.522.BR. Det påhviler skatteyderen, at godtgøre, at der har været en sådan sammenhæng, jf. UfR 2004.1516H.

A har ikke godtgjort, at rejseomkostningerne har haft en konkret og direkte sammenhæng med As indkomsterhvervelse. A har dermed ikke godtgjort, at de angivne rejseomkostninger er fradragsberettigede.

Det er ikke dokumenteret, at G1-virksomhed repræsenterede G2-virksomhed som en del af G3-virksomhed ved de pågældende G3-virksomhed-seminarer, som anført af A (E13, 1. afsnit, og E14, sidste afsnit). Herunder er det ikke godtgjort, at G2-virksomhed har en tilknytning til G3-virksomhed.

Det fremgår desuden ikke af de fremlagte bilag vedrørende rejseomkostninger, hvad det konkrete indhold af og formål med rejserne har været. Det fremgår blot, at der afholdes "Country Committee Meeting" (E97-98 og 100-101), og at mødet i Y7-land indeholder afholdelse af en pressekonference og deltagelse i en messe. Derudover foreligger der heller ikke en arbejdsaftale mellem A og G2-virksomhed, herunder dokumentation for repræsentationsforholdet mellem G2-virksomhed og G3-virksomhed, der redegør for det nærmere indhold af det angivne konsulentarbejde.

Derudover er der en række uoverensstemmelser mellem de fremlagte bilag og de anførte udgifter i As opgørelse (E112-120) og kontospecifikationerne herfor (E85 og 91).

A har i kontospecifikationen for rejseomkostninger (E85 og 91) anført en række uspecificerede udgifter. Som underliggende bilag vedrørende rejseomkostninger har A bl.a. fremlagt en reservationsbekræftelse for et værelse på Hotel G14-virksomhed for to personer i to nætter i perioden 19. juli 2012 til 21. juli 2012 (E105). Prisen for dette ophold på

2.528,92 kr. er anført i kontospecifikationen på s. 1 (E85). Der er dog tale om et ophold for to personer i en periode, som ikke stemmer overens med de oplyste datoer for G3-virksomhed-mødet i Y1-by, Y1-land. Det fremgår således af bilagene, at G3-virksomhed-mødet i Y1-by fandt sted fra den 6. februar 2012 til den 7. februar 2012 (E100).

Derudover fremgår udgiften til et hotelophold i Y8-by, som A har fremlagt som dokumentation for rejseomkostningerne (E99), ikke af kontospecifikationerne herfor. Det fremgår af bilag 23 (E99), at et værelse på (red.fjernet.lufthavn) var blevet "prebooked" for to nætter. Prisen for dette værelse var 129 EURO pr. nat. Dette svarer til ca. 1.920 kr. for to nætter (jf. Nationalbankens Statistikbank for valutakurser, hvorefter kursen for EURO var 744,3751 i 2012). Denne udgift er ikke anført i kontospecifikationerne.

Samtidigt er bilaget for den i kontospecifikationen anførte udgift på 567,86 EURO, svarende til 4.239 kr. (E85), en kvittering, hvor der er håndskrevet et tilsvarende beløb (E89). Det fremgår ikke nærmere, hvad udgiften vedrører. Kvitteringen er desuden dateret den 21. juli 2012. Det er ikke oplyst, at der skulle have været afholdt et G3-virksomhedmøde denne dato.

Derudover har A fremlagt flere øvrige kvitteringer, som ikke ses at være anført i kontospecifikationerne. Der er heller ikke nærmere redegjort for, hvilken sammenhæng disse udgifter har med As erhverv.

Det af As fremlagte regnskabsmateriale godtgør ikke, at han i sin enkeltmandsvirksomhed, G1-virksomhed, er berettiget til at fratrække i alt 1.149.807 kr. i omsætningen på 1,3 mio. kr. i 2012, hvorved resultatet af virksomheden alene er 150.193 kr.

Det fremlagte regnskabsmateriale kan ikke danne grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse, og A har derfor ikke godtgjort, at betingelserne for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af resultatet i hans enkeltmandsvirksomhed er opfyldt

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Der er under sagen enighed om, at SKAT traf afgørelse om skønsmæssig ansættelse af As overskud af virksomhed for 2012 til 915.000 kr. som følge af, at A ikke indsendte selvangivelse og regnskab rettidigt.

På baggrund af efterfølgende indsendt selvangivelse, regnskab og dokumentationsmateriale traf SKAT den 18. maj 2016 afgørelse om at fastholde den skønsmæssig ansættelse af As overskud af virksomhed for 2012 til 915.000 kr.

Det fremgår af sagen, at SKAT ved den skønsmæssige ansættelse har lagt til grund, at A i sin personligt drevne virksomhed G1-virksomhed i 2012 havde en omsætning på 1.300.000 kr. A har forklaret, at omsætningen stammede fra G2-virksomhed, som var G1-virksomheds eneste kunde. Omsætningen bestod blandt andet i betaling af leje for biler, som G1-virksomhed udlejede til G2-virksomhed. Der var tale om biler på gule og hvide plader, som blev udlånt til kunder og anvendt til brug for værkstedets opgaver samt til kørsel i forbindelse med As udførelse af konsulentopgaver for G2-virksomhed. Det fremgår af de fremlagte skatteoplysninger, at der var registreret adskillige biler i 2012 i regi af G1-virksomhed.

SKAT har i den skønsmæssige ansættelse nægtet at godkende foretagne afskrivninger, der derfor er ansat til 0 kr. Til forskel herfra har SKAT skønsmæssigt godkendt en række andre udgiftsposter, herunder til leasing af biler, benzin og vægtafgift.

Henset til, at SKAT har anerkendt og indtægtsført omsætningen fra blandt andet udleje af biler til G2-virksomhed, finder retten det godtgjort, at den skønsmæssige opgørelse af As indkomst for 2012, hvori afskrivninger er ansat til 0 kr., hviler på forkert grundlag eller har ført til åbenbart urimeligt resultat.

Retten tager på denne baggrund As mere subsidiære påstand til følge, således at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 27.500 kr. inklusive moms, og af rets- og berammelsesafgift med 4.000 kr. A er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

            

Skatteministeriet skal inden 14 dage til A betale sagsomkostninger med 31.500 kr.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.