For at kunne indberette til kapitaludlodnings-systemet skal I bruge et NemID virksomhedscertifikat (UID) eller medarbejdercertifikat (RID).
Ved I ikke om andelsforeningen har et NemID certifikat, kan jeres NemID administrator hjælpe. I finder jeres NemID administrator hos NETS.
Mangler I et NemID certifikat, skal det bestilles hos NETS.
Registrering af NemID certifikater Før I kan bruge et NemID certifikat til indberetning, skal jeres certifikat registreres i TastSelv Erhverv.
NemID virksomhedscertifikat (UID) registreres manuelt i TastSelv Erhverv. Følg vejledningen i bilag 4.
NemID medarbejdercertifikat (RID) kan registreres på to måder. Jeres lokale NemID administrator kan logge på TastSelv Erhverv og her registrere medarbejdercertifikatet.
Et NemID medarbejdercertifikat (RID) som tidligere er brugt i TastSelv Erhverv, men til et andet rettigheds-område fx moms, er allerede registreret, men I skal oprette rettigheds-område som I fx kan kalde Kapitaludlodning, følg vejledningen i bilag 4.