Indhold

Dette afsnit handler om reglerne for betaling og tilbagebetaling af gebyr ved indgivelse af klage til Skatteankestyrelsen.

Afsnittet indeholder:

  • ►Betaling af klagegebyr◄
  • Manglende klagegebyr
  • Tilbagebetaling af klagegebyr
  • xOversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.x

Betaling af klagegebyr

Hovedregel

►Der betales et grundbeløb på 900 kr. (2010-niveau). Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Se SFL § 35 c, stk. 1.◄

►Gebyret udgør pr. 1. juli 2020 1.100 kr.◄

►For videreførte vurderinger og omvurderinger af ejerboliger for 2013-2019 samt for omvurderinger og videreførte vurderinger af andre ejendomme for 2014-2020 er klagegebyret 500 kr. Se lov nr. 1061 af 30. juni 2020, § 89, stk. 10. ◄

►For ejerboligvurderinger til og med 2012-vurderingen og for vurderingerne af andre ejendomme til og med 2013-vurderingen er klagegebyret 1.100 kr. ◄

Undtagelse

Der skal ikke betales for klage over følgende afgørelser:

  • Afgørelser vedrørende aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen eller forvaltningsloven.
  • Afgørelser efter lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

►Se SFL § 35 c, stk. 2.◄

Bemærk foreløbig klage

Der skal også betales klagegebyr ved indsendelse af en foreløbig klage til Landsskatteretten.

Manglende klagegebyr

Regel

Har Skatteankestyrelsen ikke modtaget betalingen rettidigt, anses klagen for bortfaldet efter ►SFL § 35 c, stk. 3◄.

Se ►BEK nr. 929 af 18/6/2020◄.

Se ►SKM2020.122.BR◄

Tilbagebetaling af klagegebyr

Det indbetalte beløb tilbagebetales til klageren i følgende tilfælde:

  • Hvis klagen afvises
  • Hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen eller ved en efterfølgende domstolsprøvelse af klagemyndighedens afgørelse
  • Hvis en genoptagelsesanmodning imødekommes af Skatteforvaltningen, som følge af at hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en afgørelse fra skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn, et motorankenævn eller Landsskatteretten eller ved en praksisændring, der er offentliggjort af Skatteministeriet.

►Se SFL § 35 c, stk. 4.◄

Beløbet tilbagebetales ikke, uanset at klagen indbringes for domstolene efter SFL § 48, stk. 2, eller at klagen tilbagekaldes, medmindre tilbagekaldelsen sker, i forbindelse med at den myndighed, der har truffet den påklagede afgørelse, genoptager sagen.

►Se SFL § 35 c, stk. 5.◄

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Byretsdomme

►SKM2020.122.BR◄

►Retten fandt, at der ikke forelå oplysninger, der gav grundlag for at tilsidesætte Skatteankestyrelsens skøn om, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne bevirke, at der skulle ske realitetsbehandling af klagen efter SFL § 35 a, stk. 6.

Skatteministeriet blev på denne baggrund frifundet.◄