Indhold

Dette afsnit beskriver afgiften for personbiler og motorcykler, herunder fradrag i og tillæg til både afgiften og den afgiftspligtige værdi.

Afsnittet indeholder:

  • Regel og afgiftssatser
  • Fastsættelse af brændstofforbrug
  • Fradrag i afgift
  • Tillæg til afgiften
  • Tillæg og fradrag for brændstofforbrug for genopbyggede personkøretøjer og veterankøretøjer
  • Fradrag i afgiftspligtig værdi
  • Tillæg til afgiftspligtig værdi
  • Mindsteafgift
  • Brugte personbiler og motorcykler
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Regel og afgiftssatser

Afgiften for nye motorkøretøjer og for genopbyggede køretøjer, der skal afgiftsberigtiges efter REGAL § 7 (køretøjer, der skal afgiftsberigtiges efter de særlige regler for køretøjer, der genopbygges efter færdselsuheld, eksplosion, ildebrand og lignende) er:

Køretøj Afgift for 2020
Personbiler 85 pct. af 197.700 kr. og 150 pct. af resten.
Motorcykler 85 pct. af 10.200  - 62.300 kr. 150 pct. af resten.

Se REGAL § 4, stk. 1 om betaling af registreringsafgift for personbiler og motorcykler.

Fastsættelse af brændstofforbrug

For personbiler har køretøjets brændstofforbrug betydning for beregningen af registreringsafgiften og brændstofforbrugsafgiften, jf. REGAL § 4, stk. 2-4, som ændret ved § 11 i lov nr. 1130 af 11. september 2018 og lov nr. 332 af 30. marts 2019.

Se afsnit I.A.3.3 om fastsættelse af brændstofforbruget.

Fradrag i afgift

Selealarm

For nye biler, der er forsynet med selealarmer, bliver afgiften nedsat med 1.000 kr. pr. selealarm. Nedsættelsen kan maksimalt ydes for 3 alarmer.

Se REGAL § 3, stk. 2, om fradrag i afgiften for selealarmer.

Brændstofforbrug

Der bliver givet et nedslag i registreringsafgiften for nye personbiler med lavt brændstofforbrug:

  • Benzinbiler, der kører længere end 20 kilometer pr. liter, får et nedslag på 4.000 kr. pr. kilometer, som bilen kører længere end 20 kilometer pr. liter
  • Dieselbiler, der kører længere end 22 kilometer pr. liter, får et nedslag på 4.000 kr. pr. kilometer, som bilen kører længere end 22 kilometer pr. liter. Se skemaet nedenfor
  • For øvrige personbiler fastsættes fradraget som for benzindrevne personbiler, hvis det beregnede brændstofforbrug jf. REGAL § 4, stk. 4, 3. og 4. pkt., opgøres i liter benzin pr. kilometer, eller som for diseldrevne personbiler, hvis det beregnede brændstofforbrug, jf. REGAL § 4, stk. 4, 3. og 4. pkt., opgøres i liter diesel pr. kilometer

Se REGAL § 4, stk. 2, om fradrag i afgiften for personbiler med lavt brændstofforbrug.

Tillæg til afgiften

Der bliver lagt et tillæg til registreringsafgiften for nye personbiler med højt brændstofforbrug:

  • Benzinbiler, der kører mindre end 20 kilometer pr. liter, får et tillæg på 6.000 kr. pr. kilometer, som bilen kører mindre end 20 kilometer pr. liter.
  • Dieselbiler, der kører mindre end 22 kilometer pr. liter, får et tillæg på 6.000 kr. pr. kilometer, som bilen kører mindre end 22 kilometer pr. liter.
  • For øvrige personbiler fastsættes tillægget, som for benzindrevne personbiler, hvis det beregnede brændstofforbrug jf. REGAL § 4, stk. 4, 3. og 4. pkt., opgøres i liter benzin pr. kilometer, eller som for dieseldrevne personbiler, hvis det beregnede brændstofforbrug REGAL § 4, stk. 4, 3. og 4. pkt., opgøres i liter diesel pr. kilometer.

Se REGAL § 4, stk. 3, om tillæg til afgiften for biler med højt brændstofforbrug.

De omhandlede fradrag og tillæg gælder også for brugte personbiler. Fradrag og tillæg nedsættes med samme procentdel, som køretøjets værdi inklusive afgift er ændret sammenholdt med et tilsvarende køretøj, der er afgiftsberigtiget som nyt.

Tillæg og fradrag for brændstofforbrug for autocampere, genopbyggede køretøjer og veterankøretøjer

Biler, der genopbygges efter at være ødelagt ved fx færdselsskade eller som følge af tæring, slitage og lignende, og som skal afgiftsberigtiges på ny, jf. REGAL §§ 7 og 7a, samt veterankøretøjer jf. REGAL § 10, stk. 4 og autocampere skal opgøre tillæg og fradrag i registreringsafgiften for brændstofforbrug efter reglerne i REGAL § 4, stk. 2-4 i lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017.

Der gives efter § 4, stk. 2-4 i lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017 et fradrag i afgiften på 4.000 kr./km, køretøjet tilbagelægger ud over 16 km/l brændstof for benzindrevne personbiler, og 18 km/l brændstof for dieseldrevne personbiler. Der gives et tillæg på 1.000 kr./km, køretøjet tilbagelægger under 16 km/l brændstof for benzindrevne personbiler og 18 km/l brændstof for dieseldrevne personbiler. 

For biler, som genopbygges som følge af færdselsuheld, tæring, slitage og lignende, og som skal afgiftsberigtiges på ny, jf. REGAL §§ 7 og 7a, gælder reglerne i REGAL § 4, stk. 2-4 i lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017 kun, hvis bilen for biler, som er registreret i Danmark første gang senest 2. oktober 2017.

Se REGAL § 4, stk. 12, som indsat ved lov nr. 1195 af 14. november 2017 og lov nr. 1431 af 5. december 2018.

Bemærk

Der bliver ikke givet fradrag eller tillæg for brændstofforbrug for busser (REGAL § 5 a).

Fradraget for brændstoføkonomiske dieseldrevne personbiler bliver forhøjet og aftrappet i perioden 2011-2015 som følge af, at partikelfilter bliver obligatorisk for personbiler i 2011.

Fradrag

Grænse for fradrag

Grænse for tillæg

2011

16 km pr. liter

18 km pr. liter

2012

16,5 km pr. liter

18 km pr. liter

2013

17 km pr. liter

18 km pr. liter

2014

17,5 km pr. liter

18 km pr. liter

2015

18 km pr. liter

18 km pr. liter

2016

18 km pr. liter

18 km pr. liter

Fradrag i afgiftspligtig værdi

Der gives fradrag i den afgiftspligtige værdi for visse typer af sikkerhedsudstyr mv. Se REGAL § 4, stk. 5, § 8, stk. 6 og § 8, stk. 7 om fradrag eller tillæg til værdien for sikkerhedsudstyr mv.

Integrerede sæder

Den afgiftspligtige værdi for nye personbiler, der inden afgiftsberigtigelsen er synet og godkendt med integrerede sæder, der erstatter bilens sædvanlige sæder, og som kan benyttes af både børn og voksne, bliver nedsat med 6.000 kr. pr. integreret sæde.

Nedsættelsen af den afgiftspligtige værdi er betinget af, at sæderne er godkendt og mærket som barnesæder i henhold til ECE regulativ 44-04 til børn i både gruppe I (9-18 kg), gruppe II (15-25 kg) og gruppe III (22-36 kg). Sædet skal også være testet som almindeligt sæde i henhold til kravene i direktiv 76/115/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om sikkerhedsselers forankring i motordrevne køretøjer, som er ændret ved direktiv 2005/41/EF og kravene i direktiv 74/408/EØF om motorkøretøjers sæder, disses forankring og nakkestøtter som ændret ved direktiv 2005/39/EF.

Sæder, hvor den afgiftspligtige værdi er nedsat, kan ikke efterfølgende overflyttes til andre biler og derved (igen) give fradrag i den afgiftspligtige værdi for disse.

Blokeringsfri bremser 

For nye motorcykler, der er forsynet med blokeringsfri bremser, bliver den afgiftspligtige værdi nedsat med 4.165 kr.

Sikkerhedspuder

For nye biler, der er forsynet med 3 eller flere sikkerhedspuder, bliver den afgiftspligtige værdi nedsat med 1.280 kr. pr. pude for 3. - 6. puder. For nye køretøjer uden sikkerhedspude bliver den afgiftspligtige værdi forhøjet med 7.450 kr. For køretøjer, der er forsynet med kun én sikkerhedspude, bliver den afgiftspligtige værdi forhøjet med 3.725 kr.

NCAP-test 

For nye personbiler bliver der givet et fradrag på 8.000 kr. i den afgiftspligtige værdi på betingelse af, at bilen har opnået mindst 5 stjerner efter EuroNCAP test for bilens sikkerhed ved kollision. Personbiler omfatter i denne sammenhæng også autocampere og busser. Det præciseres, at stjernetildelingen vedrørende Euro NCAP sker efter Trafikstyrelsens retningslinjer for vurdering af bilers sikkerhed.

Tillæg til afgiftspligtig værdi

Tillæg for manglende sikkerhedspude

Den afgiftspligtige værdi bliver forhøjet med 7.450 kr. for nye køretøjer, der ikke er forsynet med sikkerhedspude, og med 3.725 kr. for nye køretøjer, der er forsynet med kun én sikkerhedspude. Se REGAL § 4, stk. 5, om tillæg for manglende airbags.

Mindsteafgift

For nye personbiler skal registreringsafgiften efter en eventuel nedsættelse for brændstoføkonomi samt blokeringsfri bremser, sikkerhedspuder, ESP-system og 5 stjerner i NCAP-test udgøre mindst 20.000 kr. Se REGAL § 4, stk. 6, om mindsteafgift.

Brugte personbiler og motorcykler

Afgiften for brugte personbiler og motorcykler bliver beregnet på samme måde som for nye personbiler og motorcykler.

Fradrag og tillæg for udstyr mv. nedsættes med samme procentdel, som køretøjets værdi inklusiv afgift er ændret sammenholdt med et tilsvarende køretøj, der er afgiftsberigtiget som nyt.

På samme måde nedskrives den beregnede registreringsafgift - både over og under skalaknækket - med værditabsprocenten.

Det betyder, at der skal foretages både en værdifastsættelse af det brugte køretøj til den aktuelle markedspris inklusive registreringsafgift og en fastsættelse af det tilsvarende køretøjs oprindelige nypris inklusive registreringsafgift. Disse to priser er grundlaget for afgiftsberegningen. Se REGAL § 4, stk. 7,om beregning af afgift for brugte biler og motorcykler.

Ved fastsættelse af oprindelig nypris inklusive afgift bliver der taget udgangspunkt i enten standardprisen, eller den pris, der kan siges at have været markedsdannende for det pågældende køretøj på det tidspunkt, hvor køretøjet var nyt.

Bilens eller motorcyklens konkrete værditab indgår således i afgiftsberegningen ved afgiftsberigtigelse af brugte køretøjer. Det betyder eksempelvis, at en bil, der har mistet 55 pct. af sin værdi på 3 år, bliver afgiftsberigtiget på helt samme måde med hensyn til skalaknæk, fradrags- og tillægsbeløb som en bil, der har været 5 år om at miste de samme 55 pct. af sin værdi.

Selve beregningen af registreringsafgiften følger herefter helt samme skabelon som beregningen af registreringsafgiften for nye biler, blot er alt nedskrevet med fx de 55 pct., se eksemplet nedenfor.

Bemærk, at der ved beregning af tillæg, fradrag og afgift anvendes de satser, der er gældende på tidspunktet for værdifastsættelsen af den brugte bil. Hvis størrelsen på et fradrag eller registreringsafgiftssatsen er ændret siden det tidspunkt, hvor køretøjet var nyt, er det de ændrede satser, der skal anvendes ved afgiftsberegningen af den brugte bil. De beløb for tillæg, fradrag og afgift, der er beregnet på grundlag af køretøjets pris som nyt, svarer således ikke nødvendigvis overens med den beregning, der ville have været foretaget, hvis køretøjet rent faktisk var blevet indregistreret da det var nyt.

Eksempel på en afgiftsberegning for en brugt bil, der er faldet 55 pct. i værdi

   

Bil som ny

Værdifald

Brugt bil

Pris på gaden ekskl. leveringsomkostninger

 

388.889

55 %

175.000

Fradrag i værdi kr.

 

 

 

 

Antal airbags

6

5.120

 

2.304

Max. NCAP-stjerner

ja

8.000

 

3.600

Fradrag i alt

 

13.120

 

5.904

Afgiftspligtig værdi

 

202.834

 

91.275

Afgiftsberegning

 

 

 

 

150 % afgift af værdi (værdi over 185.100 kr.)

 

26.600

 

11.970

85 % afgift af værdi indtil 185.100

 

157.335

 

70.801

Fradrag/tillæg i afgiften

 

 

 

Brændstofforbrug km pr. liter over 20,0

benzin

22 km/l

-8.000

 

-3.600

Antal selealarmer

4

-3.000

 

-1.350

Samlet registreringsafgift

 

172.935

 55 %

77.821

Anm. Bemærk, at det anvendte skalaknæk ikke er det gældende for 2020 på 197.700, men det fra 3. oktober til 31. december 2017 gældende på 185.100 kr.

Der henvises til regnemaskinen på skat.dk.

Fradrag for toldsyn

Efter vedtagelsen af lov nr. 1126 af 19. november 2019 ophæves bestemmelsen i REGAL § 3, stk. 4, således registreringsafgiften for brugte biler og motorcykler, der registreres her i landet første gang, ikke længere vil blive nedsat med kr. 60. Bestemmelsen træder i kraft pr. 1. januar 2020.

 

Se også

Afsnit I.A.1.5.3 om værdifastsættelse af motorkøretøjer.

Månedlig satsregulering

Med virkning fra den 1. juni 2003 er der indført mulighed for månedlig regulering af afgiftssatserne for nye og brugte personbiler, afhængig af prisudviklingen på personbiler i forhold til den generelle prisudvikling, se nedenfor. De aktuelle satser kan ses på skat.dk under "Registreringsafgift". Se REGAL § 4, stk. 10 og 11, om månedlig satsregulering.

Satskorrektionen vil i praksis fungere sådan:

  • Den 10. i en måned offentliggøres Danmarks Statistiks nettoprisindeks for måneden før.
  • Satserne offentliggøres også på Skatteforvaltningens hjemmeside (skat.dk), hvor der er oprettet en særlig motormenu.
  • Den 1. i en måned gennemregnes alle standardprisanmeldelserne i SKAT's standardprissystem. På baggrund af de anmeldte standardpriser bliver afgifterne med de nye satser beregnet for alle køretøjer samt for ekstraudstyr.

På Skatteforvaltningens hjemmeside er der mulighed for at beregne den aktuelle registreringsafgift for et køretøj ud fra en given handelspris.

I standardprissystemet sker der hver den 1. i måneden en automatisk beregning af afgiften med de nye regulerede satser. Der skal kun indsendes ny standardprisanmeldelse, hvis importøren (den der har anmeldt en standardpris) ønsker at ændre nogle af de oplysninger, der indgår i afgiftsberegningen (nettopris, avancer).

Satskorrektionen vedrører kun personbiler, der afgiftsberigtiges med fuld afgift (85/150 pct.). Motorcykler er ikke omfattet af ordningen. Der har ikke været foretaget satskorrektion siden 2006.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

SKM2016.549.VLR

Sagen angik, om der var grundlag for at tilsidesætte det af vurderingsmyndigheden (Motorankenævnet) foretagne skøn over handelsværdien af et brugt køretøj i forbindelse med anmeldelse af køretøjet til eksport og anmodning om eksportgodtgørelse efter registreringsafgiftslovens § 7 b.

Sagsøgeren anmeldte den 16. februar 2013 en brugt bil 1 til eksport og udbetaling af eksportgodtgørelse. SKAT skønnede handelsværdien af køretøjet til kr. 35.000, hvilket Motorankenævnet efterfølgende nedsatte til kr. 30.000. Byretten tilsidesatte Motorankenævnets skøn og foretog sit eget skøn over handelsværdien, som byretten fastsatte til kr. 60.000, jf. SKM2015.263.BR. Skatteministeriet ankede dommen til landsretten af flere grunde, bl.a. fordi byrettens retsanvendelse ikke kunne tiltrædes, lige som det ikke kunne tiltrædes, at byretten satte sit eget skøn i stedet for det skøn, som var udøvet af de sagkyndige medlemmer i Motorankenævnet.

Landsretten anførte, at Motorankenævnets vurderingsmænd anses for at være i besiddelse af en særlig sagkundskab og erfaring med vurdering af biler, hvorfor det kræver et sikkert grundlag at tilsidesætte deres vurdering.

Landsretten fandt på baggrund af en konkret vurdering, at skønnet over handelsværdien af køretøjet var udøvet på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, da Motorankenævnet ikke havde inddraget, om køretøjet var en liebhaverbil, hvilket efter landsrettens opfattelse måtte anses at være et forhold af væsentlig betydning for værdiansættelsen. Hertil kom, at Motorankenævnet havde inddraget annoncemateriale, der efter landsrettens opfattelse var mindre relevant.

Idet landsretten bemærkede, at landsretten ikke havde tilstrækkeligt grundlag for at skønne køretøjets værdi, hjemviste landsretten værdiansættelsen til SKAT til fornyet behandling.

Byretsdomme

 

SKM2019.613.BR

Sagen angik, om sagsøgeren skulle betale yderligere registreringsafgift og erhvervelsesmoms af to køretøjer af typen Mercedes-Benz, som blev parallelimporteret fra Tyskland i efteråret 2005 og kort herefter videresolgt til en dansk erhverver.

For så vidt angår køretøj nr. 1 fandt retten, at Skatteministeriet havde løftet bevisbyrden for, at sagsøgeren reelt havde betalt væsentlig mere for bilen end den pris, som sagsøgeren havde oplyst i forbindelse med indregistreringen. Skatteministeriet fik derfor medhold i, at sagsøgeren skulle betale yderligere registreringsafgift og erhvervelsesmoms vedrørende bilen.

Køretøj nr. 2 var ifølge købsfakturaen og registreringspapirerne importeret af en bekendt til sagsøgeren. Spørgsmålet i sagen var derfor, om sagsøgeren med henvisning til pengestrømmene vedrørende køb, indregistrering og videresalg af bilen skulle anses som den reelle importør og ejer af bilen. Henset til indholdet af forklaringerne fra sagsøgeren og dennes bekendt, og idet retten ikke fandt det dokumenteret, at sagsøgeren havde modtaget salgsprovenuet ved bilen, havde Skatteministeriet ikke løftet sin bevisbyrde for, at sagsøgeren var den reelle importør af køretøj nr. 2. Sagsøgeren hæftede derfor hverken for registreringsafgift eller erhvervelsesmoms, og sagsøgeren fik som følge heraf medhold i sin påstand vedrørende dette køretøj

 

SKM2013.568.ØLR

Landsretten tiltrådte, at der ikke var noget grundlag for at tilsidesætte de af SKAT anvendte principper for værdiansættelsen af en af appellanten fra Tyskland parallelimporteret brugt Smart-bil efter registreringsafgiftslovens § 4, stk. 12.

Det var således med rette, at SKAT ved værdiansættelsen havde taget udgangspunkt i bilens oprindelige nypris inklusive registreringsafgift beregnet efter de regler, der var gældende, da køretøjet blev indregistreret første gang som nyt. Det første registreringstidspunkt for køretøjet var inden afgiftslempelserne for brændstoføkonomiske biler som f.eks. Smartbiler, som blev indført med virkning fra 25. april 2007 ved lov nr. 541 af 6. juni 2007.

Appellanten havde ikke krav på, at værdiansættelsen af køretøjet efter § 4, stk. 12, skulle tage udgangspunkt i de regler, der blev indført ved lov nr. 541/2007. Det var ikke i strid med EU-retten, at der ved værdiansættelsen blev taget udgangspunkt i køretøjets nypris inklusive registreringsafgift på tidspunktet for køretøjets første indregistrering, idet det er uden betydning, at den første indregistrering fandt sted i Tyskland. SKAT's beregning af afgiftsindholdet i den konkrete importerede bil blev på denne baggrund opretholdt.

Stadfæstelse af SKM2013.18.BR

SKM2015.780.BR

Sagen omhandlede beregningen af registreringsafgift på en importeret brugt bil. Sagen drejede sig nærmere om, hvorvidt SKATs generelle beregningsmetode var lovhjemlet, idet der mellem parterne var enighed om, at SKAT ikke havde begået konkrete fejl vedrørende beregningen af registreringsafgiften på netop sagsøgerens bil. Dog havde Skatteministeriet under sagen taget bekræftende til genmæle vedrørende et mindre beløb på 485 kr., der relaterede sig til beregningen af det såkaldte radiofradrag, som følge af en generel beregningsfejl vedrørende netop dette fradrag.

Sagsøgeren gjorde gældende, at beregningsmetoden ikke havde hjemmel i registreringsafgiftslovens § 4, stk. 7, om beregningen af afgift på brugte biler. SKATs beregningsmetode (og beregningen af den såkaldte værdifaldsprocent) tager udgangspunkt i den oprindelige nypris inkl. dagældende afgifter. Det var sagsøgerens synspunkt, at beregningen skulle tage udgangspunkt i den oprindelige nypris inkl. afgifterne på importtidspunktet, og at SKATs beregningsmetode førte til en uhjemlet forhøjelse af køretøjets afgiftspligtige værdi med tilbagevirkende kraft.

Sagsøgeren nedlagde under hovedforhandlingen en hjemvisningspåstand med henvisning til, at der efter sagsøgerens opfattelse var tvivl om de forskellige beregninger, der var fremlagt i sagen. Byretten tillod ikke denne påstand fremsat, idet betingelserne herfor mod Skatteministeriets protest ikke var opfyldt, jf. retsplejelovens § 358.

Retten fandt i overensstemmelse med Skatteministeriets synspunkter, at spørgsmålet om beregningsmetodens lovlighed var blevet afgjort med Højesterets dom af 12. juni 2014 (SKM2014.427.HR), hvor Højesteret havde fundet, at den beregningsmetode, som SKAT havde anvendt i de foreliggende sager, var i overensstemmelse med ændringen af registreringsafgiftsloven i 2008. Sagerne for Højesteret vedrørte den særlige overgangsregel i 2008-lovens § 4, stk. 2, hvorefter der for visse brugte køretøjer, der var afgiftsberigtiget efter de hidtil gældende regler, efter ansøgning kunne foretages omberegning af registreringsafgiften efter registreringsafgiftsloven som affattet efter den nye lov. Denne omberegning skulle således i givet fald ske efter bestemmelsen i lovens § 4, stk. 7. Da Højesteret således havde tiltrådt den anvendte beregningsmåde for beregning af registreringsafgift for brugte biler, som også var anvendt i sagen for byretten, tog retten Skatteministeriets påstand til følge om frifindelse mod anerkendelse af et tilbagebetalingskrav på 485 kr.

Skatterådets Afgørelser

SKM2016.472.SR Skatterådet bekræfter, at spørger kan få fradrag i den afgiftspligtige værdi for integrerede børnesæder. Fradraget gælder for synet og godkendte integrerede børnesæder i både nye og brugte køretøjer. Fradraget udgør 6.000 kr. pr. sæde.
Styresignal fra Skatteforvaltningen
SKM2017.78.SKAT

Skatterådet har i SKM2016.472.SR truffet afgørelse om, at den afgiftspligtige værdi af en brugt personbil, der er synet og godkendt med integrerede børnesæder, kan nedsættes med 6.000 kr. pr. integrereret sæde, jf. registreringsafgiftslovens § 8, stk. 6, jf. § 4, stk. 7, 1. pkt. Skatterådet har endvidere truffet afgørelse om, at værdien af fradraget ikke skal nedsættes som følge af, at bilen er brugt, jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 7, 2. pkt. modsætningsvis.

Skatterådets afgørelse indebærer en praksisændring, idet fradraget for integrerede børnesæder tidligere alene har været beregnet for nye personbiler, der var synet og godkendt med integrerede børnesæder. 

Det betyder, at borgere og virksomheder, der har fået afgiftsberigtiget en brugt personbil, der var synet og godkendt med integrerede børnesæder, kan anmode om genoptagelse af afgiftsberegningen.

I styresignalet fastsættes frister for genoptagelse, reaktionsfrist og krav til den dokumentation, der skal ledsage en anmodning om genoptagelse.