Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

Højesteret tiltrådte endvidere, at de af SKAT anvendte omberegningsprincipper ikke var i strid med EU-retten (TEUF artikel 110). Herved stadfæstedes landsrettens dom.

Landsretsdomme

Sagen angik værdiansættelsen af 820 brugte biler anmeldt til eksport efter "selvanmelderordningen" af en virksomhed registreret efter registreringsafgiftsloven. SKAT havde i overensstemmelse med sine administrative retningslinjer på dette område anvendt nogle nærmere bestemte fradrag (et "annoncefradrag" på 5 pct. og et "klargøringsfradrag" på 3 pct.) ved værdiansættelsen af bilerne.

Sagsøgeren påklagede SKATs afgørelser om værdiansættelserne til Motorankenævnet, der traf afgørelse om, at SKAT skulle at genoptage sagerne. Nævnet fandt, at SKAT uhjemlet havde anvendt fradragene og ulovligt havde sat skøn under regel. SKAT genoptog sagerne, men fastholdt fradragene og begrundede disse nærmere. SKAT ændrede i flere tilfælde de oprindelige afgørelser til både skade og gunst for sagsøgeren ud fra andre konkrete elementer i værdiskønnet (kilometerstand mv.).

SKATs afgørelser blev herefter indbragt for domstolene.

Sagsøgeren gjorde gældende, at SKATs afgørelser var ugyldige, fordi SKAT ikke havde lagt Motorankenævnets retsopfattelse til grund ved den fornyede behandling af sagerne, og at SKAT ikke var berettiget til at anvende fradragene ved værdiansættelsen af de brugte biler, fordi fradragene var uhjemlede.

Landsretten fandt som byretten, at de administrativt fastsatte fradrag i forbindelse med værdiansættelse af brugte biler var lovlige.

Landsretten fandt endvidere, at Motorankenævnets afgørelse ikke indebar, at SKAT ikke måtte anvende de omhandlede fradrag i de konkrete værdiansættelsessager. Motorankenævnets afgørelse om, at der var tale om skøn under regel, var forkert, men ikke åbenbart ulovlig. Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3, hvorefter Skatterådet efter indstilling fra told- og skatteforvaltningen kan ændre en åbenbart ulovlig afgørelse truffet af et ankenævn, herunder et motorankenævn, fandt derfor ikke anvendelse. SKATs afgørelser om at fastholde fradragene var af disse grunde ikke ugyldige.

Endelig fandt landsretten, at SKAT ikke under den af Motorankenævnet pålagte genoptagelse af de påklagede værdiansættelser var afskåret fra at foretage ændringer af værdiansættelsen til skade for sagsøgeren. Landsretten lagde herved vægt på, at det følger af skatteforvaltningslovens § 39 a, stk. 6, at Motorankenævnet kan foretage afledte ændringer af en klage over værdiansættelsen af et køretøj (stadfæstelse af SKM2018.204.BR).

Landsretten fandt endvidere, at appellanten havde fast bopæl i Danmark i sagens relevante periode, og at han ikke kunne anses for også at have bopæl i Frankrig. Den dokumentation, som appellanten havde fremlagt for at løfte bevisbyrden for bopæl i Frankrig, belyste i stedet et forretnings- eller ferieophold i Frankrig. Køretøjet var derfor registreringspligtigt og registreringsafgiftspligtigt. Landsretten stadfæstede dermed byrettens dom.

Byretsdomme

Sagen drejede sig om værdifastsættelse af en brugt Land Rover Discovery. SKAT havde - bl.a. baseret på annoncemateriale - skønsmæssigt fastsat værdien til kr. 371.300,-. Motorankenævnet nedsatte værdien af køretøjet til kr. 360.000,-, og Landsskatteretten stadfæstede Motorankenævnets afgørelse.

Under byretssagen blev der indhentet en skønserklæring, som angav værdien af køretøjet til kr. 295.900,-.

Retten udtalte, at Motorankenævnet er et sagkyndigt nævn med særlig sagkundskab, og at det derfor kræver et sikkert grundlag for at tilsidesætte det af nævnet udøvede skøn.

Retten fandt, at det gennemførte syn og skøn var mangelfuldt på en række punkter. Retten fandt derfor, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at myndighedernes skøn var forkert eller i øvrigt behæftet med sådanne fejl eller mangler, at det skulle tilsidesættes.

Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.

Sagsøgeren anmeldte den 16. februar 2013 en brugt Peugeot-1 til eksport og udbetaling af afgiftsgodtgørelse. SKAT skønnede handelsværdien af køretøjet til kr. 35.000,-, hvilket Motorankenævnet efterfølgende ændrede til kr. 30.000,-.

Retten fandt, at det af Motorankenævnet foretagne skøn var udøvet på et fejlagtigt grundlag og havde medført et for sagsøgeren urimeligt resultat, hvorfor retten fandt, at Motorankenævnets skøn skulle tilsidesættes.

Retten fandt videre, at idet Skatteministeriet ikke havde påstået hjemvisning for det tilfælde, at retten måtte finde, at Motorankenævnets vurdering var foretaget på et forkert grundlag, måtte retten skønsmæssigt fastsætte handelsværdien af sagsøgerens køretøj på baggrund af det foreliggende materiale.

Retten skønnede, at handelsværdien for sagsøgerens køretøj var på kr. 60.000,-. Skatteministeriet blev derfor tilpligtet at hæve vurderingen af handelsprisen på sagsøgerens køretøj til kr. 60.000,- med deraf følgende forøgelse af afgiftsgodtgørelsen.

Da SKATs interne regler om anvendelse af annonce- og klargøringsfradrag ikke var hindrende for, at SKAT foretog et konkret skøn af et køretøjs værdi, fandt LSR, at der ikke var tale om skøn under regel. LSR fandt, at SKATs værdiansættelse i sagen var udtryk for en realistisk skønnet handelsværdi og at de interne regler ikke havde hindret skønsudøvelsen og den korrekte afgørelse af sagen. LSR stadfæstede derfor SKATs afgørelse.

Sagen angik fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af en bil, der havde været totalskadet, men derefter var genopbygget med identitetstab.