Indhold
Afsnittet handler om beregning af tinglysningsafgiften i de tilfælde, hvor der tinglyses en påtegning om ændring af navn og/eller adresse i et allerede tinglyst dokument.
Afsnittet indeholder:
- Tinglysning af navne/adresseændring uden skift af identitet
- Tinglysning af navne/adresseændring med skift af identitet.
- Oversigt over afgørelser, kendelser, domme, SKM-meddelelser mv.
Tinglysning af navne/adresseændring uden skift af identitet
Er pantekreditor den samme (samme retssubjekt), men har fået nyt navn og/eller ny adresse, er tinglysningen heraf afgiftsfri. Se xTAL § 7, stk. 3x, sidste pkt. Bestemmelsen anvendes især ved tinglysning om, at meddelelsesændringer skal gives til ny pantekreditor ifølge pantebrev.
Tinglysning af en ændringspåtegning, hvorefter meddelelser efter retsplejeloven mv. ikke længere skal sendes til fx BANK A/S, filial x, men i stedet til BANK A/S, filial Y, anses ikke som et identitetsskift og udløser derfor ikke tinglysningsafgift.
Ved fusion af selskaber er der efter praksis ej heller tale om identitetsskift. Fortsættende selskab kan derfor noteres som adkomsthaver uden betaling af tinglysningsafgift.
Se også SKM2006.339.LSR.
Tinglysning af navne/adresseændring med skift af identitet
Tinglysning af en navneændring og/eller adresseændring til et andet retssubjekt, er tinglysning af et identitetsskift og udløser afgift på ►1.750 kr.◄ Se xTAL § 7.x
Tinglysning af en ændringspåtegning, hvorefter meddelelser efter retsplejeloven mv. ikke længere skal sendes til fx BANK A/S, men i stedet til Sparekassen A/S, anses som et identitetsskift og udløser derfor en tinglysningsafgift på ►1.750 kr.◄
Oversigt over afgørelser, kendelser, domme, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
Landsskatteretskendelser |
SKM2006.339.LSR | Tinglysning af et kommanditselskab som adkomsthaver til en ejendom i stedet for et interessentselskab med samme ejerkreds ansås ikke for tinglysning af et ejerskifte, men alene for notering af navneændring. | |