Indhold

Afsnittet handler om omstødelse af panteret eller anden sikkerhed.

Afsnittet indeholder:

Regelgrundlag
Pantsætning eller betaling
Anden sikkerhedsret
Gammel gæld
Smøleri med sikringsakten
Fordringspant
Virksomhedspant
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regelgrundlag

Panteret eller anden sikkerhedsret, som

ikke er tilsagt fordringshaveren ved gældens stiftelse eller
ikke er sikret mod retsforfølgning uden unødigt ophold efter gældens stiftelse,

kan fordres omstødt, hvis sikringsakten er foretaget senere end tre måneder før fristdagen. Se konkurslovens § 70, stk. 1. 1. pkt.

Fordringspant efter tinglysningslovens § 47 d i fordringer, som er stiftet senere end tre måneder før fristdagen, men efter gældens stiftelse, kan desuden fordres omstødt. Se konkurslovens § 70, stk. 1, 2. pkt.

Er pantet stillet til fordel for en nærstående af skyldneren, kan omstødelse ske, hvis sikringsakten under de i konkurslovens § 70, stk. 1, angivne omstændigheder er foretaget senere end to år før fristdagen. Dette gælder ikke, hvis den begunstigede godtgør, at skyldneren hverken var eller ved pantsætningen blev insolvent. Se konkurslovens § 70, stk. 2.

Et virksomhedspant efter tinglysningslovens § 47 c, der er tinglyst senest tre måneder før fristdagen, kan ikke omstødes efter konkurslovens § 70, stk. 1. Se konkurslovens § 70, stk. 3.

Pantsætning eller betaling

Betaling af gæld kan kun i visse tilfælde omstødes, mens pant for gammel gæld altid kan omstødes, hvis sikringsakten blev foretaget inden for omstødelsesfristerne i konkurslovens § 70. Det er derfor vigtigt at afklare, om en given disposition er udtryk for betaling af gæld eller pantsætning.

Om en transport skal vurderes som en panteret efter konkurslovens § 70 eller som en betaling efter konkurslovens § 67, afhænger af, om transporten er givet til sikkerhed eller til eje.

Hvis transporten er sket til eje, skal en eventuel omstødelse af transporten foretages efter konkurslovens § 67, da en transport til eje nedskriver transporthavers fordring umiddelbart efter, at transporten er givet.

Er transporten derimod sket til sikkerhed og med behørig underretning til fordringens skyldner efter gældsbrevslovens § 31, stk. 1, nedskrives transporthaverens fordring kun, i det omfang der betales efter transporten. En evt. omstødelse af en transport til sikkerhed skal derfor vurderes efter konkurslovens § 70. Se UfR 2001.1625 ØLR. Hvis underretning derimod ikke er givet, reguleres muligheden for omstødelse af konkurslovens § 67 eller § 74.

Tredjemandspant

Tredjemandspant for skyldners gæld er ikke omfattet af konkurslovens § 70.

Lovbestemt pant

Lovbestemt pant omfattes formentlig ikke af konkurslovens § 70. Det skyldes ordet "tilsagt", der indebærer, at pante- eller sikkerhedsretten skal være etableret ved et løfte eller en aftale.

Anden sikkerhedsret

Herved forstås bl.a. overdragelse af ejendom til sikkerhed og tilbageholdsret.

En sikkerhedsstillelse, som Skatteforvaltningen har opnået med hjemmel i skatte- og afgiftslovgivningen, er ganske vist en sikkerhedsret, men til gengæld er den ikke "tilsagt". Den er lovbestemt og kan derfor ikke omstødes efter bestemmelsen.

Gammel gæld

Det spiller ingen rolle, hvordan gælden er opstået. Den kan være opstået ved aftale eller som følge af lovgivningen, fx som skatte- eller afgiftskrav.

Stiftelsestidspunktet skal sammenholdes med det tidspunkt, hvor pante- eller sikkerhedsretten tilsiges fordringshaveren. Er pante- eller sikkerhedsretten tilsagt efter gældens stiftelsestidspunkt, er der tale om "pant for gammel gæld". Omstødelse kan derfor ske, hvis sikringsakten blev foretaget inden for omstødelsesfristen i konkurslovens § 70. Kravet om samtidighed skal fortolkes meget strengt.

Fremtidig gæld

Pant for fremtidig gæld er ikke omfattet af konkurslovens § 70. Er et pant stillet som sikkerhed for både gammel og ny gæld, er det derfor kun den del af sikkerhedsstillelsen, der sikrer den gamle gæld, der kan omstødes. Se UfR 1977.489 HR.

Løbende mellemværende

Pant for et løbende mellemværende - fx en kassekredit, der kendetegnes ved at have en saldo, der svinger op og ned - kan kun anses for pant for fremtidig gæld, i det omfang gælden på fristdagen overstiger gældens størrelse, da panteretten blev stiftet, uden at de mellemkommende udsving kommer i betragtning. Se fx UfR 1984.981 HR og UfR 1999.817 HR.

Det skal derfor afklares, om der i omstødelsesperioden er sket en nettoforøgelse af sikkerheden, der overstiger den nettoudvidelse af det sikrede engagement, der er sket i perioden. Hvis sikkerhedsstillelsen i perioden herefter overstiger gældsstiftelsen i perioden, kan der ske omstødelse, i det omfang dette har medført sikkerhedsstillelse for gæld, som tidligere var usikret. Metoden betegnes som "nettometoden".

Ineffektiv håndtering af sikringsakten

Ordene "uden unødigt ophold" indebærer, at sikringsakten skal iagttages, så snart det efter den valgte ekspeditionsform er muligt. Alle forsinkelser, selv ganske kortvarige, der ikke er en følge af ekspeditionsgangen, må anses for unødige. Forsinkelser, der skyldes fx helligdage, strejke og lignende, er derimod tilladelige.

Se UfR 2008.333 VLR fra retspraksis.

Fordringspant

Konkurslovens § 70, stk. 1, 2. pkt., gælder, uanset hvornår fordringspantet er tinglyst. Det er derfor ikke - som det er tilfældet efter bestemmelsens 1. pkt. - nogen betingelse for reglens anvendelse, at sikringsakten, her tinglysningen, er foretaget senere end tre måneder før fristdagen.

Reglen i konkurslovens § 70, stk. 1, 2. pkt., omfatter på den måde et fordringspant, uanset hvornår pantet er tilsagt, og uanset hvornår det er tinglyst. Det betyder, at bestemmelsen både vedrører panterettigheder, der er tilsagt uden for omstødelsesperioden, men tinglyst senere end tre måneder før fristdagen, og panterettigheder, der både er tilsagt og tinglyst tre måneder før fristdagen eller tidligere.

Kundefordringen skal være stiftet senere end tre måneder før fristdagen

Det afgørende for, om omstødelse kan foretages efter denne bestemmelse, er, hvornår den konkursramte virksomheds kundefordring (den, der indgår i fordringspantet) er stiftet og derved har påvirket pantesikkerhedens størrelse.

Reglen giver på den måde mulighed for at omstøde den udvidelse af fordringspantet, der består i, at nye fordringer stiftes og dermed bliver omfattet af pantet inden for omstødelsesperioden på de tre måneder før fristdagen.

Saldosammenligning skal foretages

Konkurslovens § 70, stk. 1, 2. pkt., kræver til en omstødelse ikke kun, at den konkursramte virksomheds kundefordring er stiftet senere end tre måneder før fristdagen. Det kræves desuden, at kundefordringen er stiftet efter gældens stiftelse, dvs. at forøgelsen af fordringspantet sikrer en tidligere stiftet gæld ("gammel gæld").

En omstødelse efter bestemmelsen kræver derfor, at der foretages en saldosammenligning fra omstødelsesfristens starttidspunkt (dvs. dagen efter tremånedersdagen før fristdagen) og indtil fristdagen. Hvis der i denne periode er opstået en udvidelse af fordringspantet, der overstiger gældsstiftelsen, vil differencebeløbet kunne omstødes.

Det er fordringspant i fordringer, der er stiftet senere end tre måneder for fristdagen, men efter gældens stiftelse, som kan fordres omstødt efter konkurslovens § 70, stk. 1, 2. pkt. Det er hermed tilsigtet, at den i retspraksis fastlagte "nettometode" ved omstødelse efter konkurslovens § 70, stk. 1, 1. pkt., skal finde anvendelse på løbende kreditmellemværender, der er sikret ved et fordringspant. Herved sidestilles omstødelse af fordringspant med omstødelse af sikkerhed i andre fakturabelåningsarrangementer.

Ineffektiv håndtering af tinglysningen

Reglen i konkurslovens § 70, stk. 1, 2. pkt., indeholder ingen mulighed for at fordre fordringspant omstødt i de tilfælde, hvor pantet ikke er tinglyst uden unødigt ophold efter gældens stiftelse. Reglen er dog ikke til hinder for at anvende den gældende omstødelsesregel i konkurslovens § 70, stk. 1, hvis pantet er tinglyst senere end tre måneder før fristdagen, men ikke uden unødigt ophold efter gældens stiftelse.

Hvis fordringspantet er tilsagt og tinglyst inden for omstødelsesfristen

Fordringspant kan omstødes efter både konkurslovens § 70, stk. 1, 1. og 2. pkt., hvis pantet er tilsagt og tinglyst inden for omstødelsesfristen. Dog kan fordringspant i kundefordringer, der er stiftet tre måneder før fristdagen eller tidligere, ikke efter ordlyden omstødes efter konkurslovens § 70, stk. 1, 2. pkt. Dette gælder, selv om pantet er tilsagt og tinglyst inden for omstødelsesfristen.

Hvis fordringspanthaver er skyldnerens eller pantsætterens nærstående

Er fordringspantet stillet til fordel for en, der er skyldnerens eller pantsætterens nærstående (se konkurslovens § 2), er pantsætningen uden retsvirkning. Det samme gælder, hvis relationen som nærstående opstår senere, eller hvis en nærstående til skyldneren eller pantsætteren indtræder i panteretten. Se tinglysningslovens § 47 e, stk. 1.

Virksomhedspant

Et virksomhedspant efter tinglysningslovens § 47 c, der er tinglyst senest tre måneder før fristdagen, kan ikke omstødes efter konkurslovens § 70, stk. 1. Se konkurslovens § 70, stk. 3. Omstødelse vil i disse tilfælde skulle ske efter konkurslovens § 70 a.

Har tinglysningen fundet sted senere end tre måneder før fristdagen, gælder i stedet konkurslovens § 70.

Derfor skal virksomhedspant i relation til omstødelse som hovedregel behandles efter bestemmelsen i konkurslovens § 70 a.

Er et virksomhedspant efter tinglysningslovens § 47 c tinglyst senest tre måneder før fristdagen, kan den forøgelse af pantet, der sker ved, at aktiver senere end tre måneder før fristdagen bliver omfattet af pantet, omstødes. Dette gælder dog ikke, hvis forøgelsen fremtrådte som ordinær. Se konkurslovens § 70 a, 1. pkt.

Kan der ske omstødelse efter konkurslovens § 70 a, 1. pkt., kan omstødelse også ske med hensyn til efterfølgende forøgelser, selv om disse kan anses for ordinære. Se KL § 70 a, 2. pkt.

Omstødelse kan dog ikke ske, i det omfang den samlede forøgelse efter konkurslovens § 70 a, 1. og 2. pkt., modsvares af en forringelse af virksomhedspantet eller nettoforøgelse af den sikrede fordring, der er indtrådt efter den i konkurslovens § 70 a, 1. pkt., nævnte forøgelse. Se konkurslovens § 70 a, 3. pkt.

Værdistigninger omfattes ikke

En forøgelse af et virksomhedspant, der kun skyldes, at de aktiver, der allerede inden omstødelsesperiodens begyndelse var omfattet af pantet, stiger i værdi, kan ikke omstødes efter konkurslovens § 70 a. Der er her ikke tale om, at der er tilført pantet aktiver inden for omstødelsesperioden.

Erhvervelsestidspunktet er afgørende

Det afgørende for, hvornår et aktiv anses for omfattet af virksomhedspantet, er det tidspunkt, hvor aktivet blev erhvervet af skyldneren. Dette vil normalt være tidspunktet for indgåelsen af en aftale om erhvervelsen, fx købet af en løsøregenstand til varelageret eller driftsinventaret eller indgåelsen af en aftale med en kunde, hvorved en fordring mod kunden stiftes.

Ekstraordinær forøgelse af pantet

En samlet vurdering afgør, om en forøgelse af virksomhedspantet kan anses som ordinær. Hvis virksomheden fortsætter sine vareindkøb og varesalg i nogenlunde samme omfang som hidtil, må de deraf følgende ændringer i pantets omfang som udgangspunkt anses som ordinære. Derimod er det som udgangspunkt ikke ordinært, hvis virksomheden i omstødelsesperioden øger sine varekøb og dermed pantets omfang, medmindre der kan påvises en forretningsmæssigt begrundet årsag til det øgede indkøb. En berettiget årsag kan fx være

et særligt fordelagtigt tilbud
omsætningsfremgang eller
sæsonbetinget udsving.

Forøgelsen vil ikke være ordinær, hvis den skyldes en konkurstrussel.

Hvis varesalget øges inden for omstødelsesfristen, er dette som udgangspunkt ikke ordinært. Det har især betydning, hvis virksomhedspantet omfatter virksomhedens kundefordringer, men ikke varelageret. Omfatter pantet derimod både fordringerne og varelageret, modsvares forøgelsen af pantet i fordringerne i et vist omfang af en tilsvarende forringelse af pantet i varelageret. Omstødelse vil så kun angå den værdiforøgelse, der samlet set er sket ved varesalgene. Se konkurslovens § 70 a, 3. pkt.

En forøgelse af kontantsalget indebærer ikke en forøgelse af pantets værdi og vil dermed ikke kunne omstødes efter konkurslovens § 70 a. Tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, nr. 1, om virksomhedspant i simple kundefordringer omfatter kun fordringer, der opstår ved kreditaftaler. Selv om provenuet fra kontantsalg anvendes til at nedbringe kreditten hos panthaveren, vil der derfor ikke være grundlag for at omstøde nedbringelsen efter konkurslovens § 70 a, men omstødelse vil efter omstændighederne kunne ske efter konkurslovens § 67.

Erhvervelse fra tredjemand af immaterielle rettigheder og fordringer vil normalt ikke kunne anses for ordinær, når erhvervelsen er sket i omstødelsesperioden. Erhvervelse af nye drifts- og anlægsaktiver i omstødelsesperioden vil som udgangspunkt kun kunne anses for ordinær, hvis erhvervelsen var nødvendig for at fortsætte driften, herunder evt. for at opfylde nye kontrakter.

Efterfølgende forøgelser

I praksis vil virksomheden ofte have foretaget flere forøgelser af virksomhedspantet i omstødelsesperioden. For at fritage retten for arbejdet med at forholde sig til, om alle forøgelser er ekstraordinære, bestemmer konkurslovens § 70 a, 2. pkt., at alle forøgelser, der sker efter den første ekstraordinære forøgelse, kan omstødes, selv om disse senere forøgelser måtte være ordinære.

Senere forringelse af virksomhedspantet eller nettoforøgelse af den sikrede fordring

Omstødelse kan dog ikke foretages, hvis den samlede forøgelse af virksomhedspantet modsvares af en forringelse af virksomhedspantet eller nettoforøgelse af den sikrede fordring, der er indtrådt efter den nævnte forøgelse.

En forringelse af pantet kan ske ved, at aktiver udgår af pantet, inden panthaver har tiltrådt pantet, eller værdifald i virksomhedspantet.

Kun forøgelser af den sikrede fordring, der er sket efter forøgelsen af pantet, er omfattet af 2. led i konkurslovens § 70 a, 3. pkt. Angår omstødelsessagen en forøgelse af pantet, der er sket senere end en måned før fristdagen, er det afgørende derfor, om der i denne periode er sket en nettoforøgelse af den sikrede fordring.

Betingelserne i konkurslovens § 70 a, 3. pkt., 1. og 2. led, kan anvendes samtidig. Det vil sige, at en forøgelse af pantet ikke kan omstødes, hvis en efterfølgende forringelse af virksomhedspantet og/eller dets værdi samt en efterfølgende nettokreditudvidelse i alt modsvarer den skete forøgelse af pantet.

Bevisbyrde

Virksomhedspanthaveren har bevisbyrden for, at forøgelsen var ordinær. Konkursboet skal derfor ikke bevise, at forøgelsen var ekstraordinær. Det er også panthaveren, der har bevisbyrden for, at betingelserne i konkurslovens § 70 a, 3. pkt., er opfyldt.

Hvis virksomhedspanthaver er skyldnerens eller pantsætterens nærstående

Er virksomhedspantet stillet til fordel for en, der er skyldnerens eller pantsætterens nærstående (se konkurslovens § 2), er pantsætningen uden retsvirkning. Det samme gælder, hvis forholdet til den nærstående indtræder senere, eller hvis en nærstående til skyldneren eller pantsætteren indtræder i panteretten. Se Tinglysningslovens § 47 e, stk. 1.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteret
UfR 1999.817 HR	Skyldner havde givet transport i sine fremtidige tilgodehavender på moms fra skattemyndigheden på 574.775,40 kr. Sikkerheden blev anmeldt over for skattemyndigheden den 14. august 1990, og skyldneren gik konkurs den 17. september samme år. Transporthavers pantesikkerhed blev i perioden fra anmeldelsen og indtil skyldnerens konkurs udvidet med 275.449 kr. Transporthaverens tilgodehavende udgjorde den 14. august 1990 552.130 kr., og den del af kreditudvidelsen, der måtte anses for sikret af det transporterede momsbeløb, udgjorde herefter 276.681 kr. Den del af momsudbetalingen, svarende til forskellen mellem momsudbetalingen og det sikrede beløb på 276.681 kr., måtte anses for sikkerhed, stillet for tidligere stiftet gæld, som derfor kunne omstødes efter konkurslovens § 70.
UfR 1984.981 HR	Skyldneren gav en bank sikkerhed for en kassekredit ved sekundært pant i en sikringskonto i et factoringsforhold. Da sikringsakten blev foretaget, var debetsaldoen på kassekreditten ca. 649.000 kr. Den faldt derefter til ca. 375.000 kr. for atter at stige til ca. 646.000 kr. på fristdagen for skyldnerens senere konkurs. Da bankens tilgodehavende på fristdagen var ca. 3.000 kr. mindre end ved sikringsaktens foretagelse, ansås pantet stillet for ældre gæld, og den gennem pantet opnåede dækning på ca. 184.000 kr. omstødtes efter konkurslovens § 70.
UfR 1977.489 HR	Skyldneren udstedte den 15. maj 1974 transporterklæringer til skattevæsenet til dækning af A- og B-skatterestancer og senere påløbende skattebeløb. Den 18. juni blev skyldneren erklæret konkurs. Den daværende KL § 21 (der svarer til konkurslovens § 70) måtte forstås således, at bestemmelsen kun rammer sikkerhedsstillelse for ældre gæld, men ikke sikkerhedsstillelse for fremtidig gæld. Efter transporterklæringernes ordlyd var skattevæsenet berettiget til at anvende de indbetalte beløb til dækning af senere påløbne A-skattebeløb.
Landsretten
UfR 2008.333 VLR	I forbindelse med selskabet K's køb af en bil af S betalte K 33.000 kr. kontant, mens restkøbesummen på 260.000 kr. skulle finansieres ved optagelse af lån hos et finansieringsselskab B. K udstedte i den forbindelse et ejerpantebrev på 180.000 kr. med pant i bilen. B skulle for at iværksætte sikringsakten for lånet, der blev udbetalt fredag den 11. februar 2005 kl. 16.09, indlevere ejerpantebrevet til Bilbogen. Da ejerpantebrevet var afsendt mandag den 14. februar 2005, så det med normal postgang først kunne være Bilbogen i hænde og dermed blive indført i dagbogen den 15. februar 2005, var sikringsakten ikke iagttaget uden unødigt ophold. K's konkursbo fik herefter under en sag anlagt mod B medhold i, at panteretten kunne omstødes efter konkurslovens § 70.