Indhold

Dette afsnit beskriver de formelle betingelser, der skal være opfyldt, før udlægsforretningen kan gennemføres.

Afsnittet indeholder:

• Formelle betingelser
• Fuldbyrdelsesfristen i retsplejeloven § 485
• Underretning om udlægsforretningen til skyldner
• Tilsigelse
• Krav om forkyndelse
• Forkyndelsesformer
• Politifremstilling
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Se mere om de formelle regler i afsnit G.A.1.3 Pantefogedordningen, begreb og kompetence.

Formelle betingelser

Før udlægsforretningen skal pantefogeden sikre, at de formelle udlægsbetingelser er overholdt. Det vil sige, at:

• kravet ikke er forældet eller bortfaldet på anden måde, se afsnit G.A.3.2.2.1.6.
• kravet er omfattet af pantefogedens saglige, juridiske og stedlige kompetence, se afsnit G.A.1.3 pantefogedordningen, begreb og kompetence om bl.a. værnetingsreglerne
• fuldbyrdelsesfristen i retsplejeloven § 485 er udløbet
• der er sket underretning om udlægsforretningen til skyldner

Manglende overholdelse af de to første betingelser medfører, at udlægget er ugyldigt, hvorimod der i visse tilfælde kan ske fravigelse af de sidste to betingelser, som beskrives nærmere nedenfor

Fuldbyrdelsesfristen i RPL § 485

Udlæg i udpantningssager kan først foretages syv dage efter, at skyldner har fået meddelelse om udlægsforretningen. Se retsplejeloven § 485.

Denne syvdagesfrist kaldes fuldbyrdelsesfristen og er indført for at give skyldneren en mulighed for at afværge udlægsforretningen, for eksempel ved at betale gælden.

Undtagelse

Hovedreglen er, at der skal ske forkyndelse for skyldner, og at fuldbyrdelsesfristen skal være udløbet, før der kan foretages udlæg. Efter retsplejeloven § 486, stk. 2 kan dette dog fraviges i følgende situationer:

• Hvis skyldner samtykker i, at udlæg kan foretages. Dette kan være praktisk både for restanceinddrivelsesmyndigheden og for skyldner i de sager, hvor der er kommet nye krav til, efter at skyldner er blevet indkaldt til udlægsforretningen.
• Hvis det må antages, at restanceinddrivelsesmyndighedens mulighed for at opnå dækning ellers vil blive væsentligt forringet.
  • Denne undtagelsesbestemmelse kan kun anvendes, hvis en individuel og konkret vurdering viser konkrete holdepunkter for at antage, at muligheden for at opnå dækning for kravet i modsat fald vil blive væsentligt forringet. Dette vil fx være tilfældet hvis
    • skyldneren er i færd med at realisere sine aktiver for at tage til udlandet
    • skyldneren indgår usædvanlige handler
    • skyldneren pludselig får en stor arv eller gevinst.

Hvis undtagelsesbestemmelsen anvendes, skal det anføres på fogedbladet med angivelse af, hvorfor undtagelsesbestemmelsen er anvendt og hvilke konkrete forhold, der har begrundet anvendelsen.

Underretning om udlægsforretningen til skyldner

Skyldner skal så vidt muligt underrettes om tid og sted for udlægsforretningen. Se retsplejeloven § 493, stk. 1.

Underretning kan undlades, hvis

• det findes ubetænkeligt at foretage forretningen uden forudgående meddelelse til skyldneren, eller
• det må antages, at muligheden for at opnå dækning ellers vil blive væsentligt forringet.

Se retsplejeloven § 493, stk. 2.

Når udlæg søges foretaget på grundlag af udpantningsret, skal underretningen forkyndes for skyldneren. Se retsplejeloven§ 493, stk. 3. Forkyndelsen kan dog erstattes af en bekendtgørelse i dagspressen. Se skatteinddrivelsesloven § 9, stk. 1. Udlægsforretningen kan tidligst gennemføres 7 dage efter en sådan bekendtgørelse.

Bemærk

Fra 1. juli 2016 gælder den nye postaftale, hvorefter et almindeligt brev kan være op til fem hverdage undervejs.

Se også 

• UfR 2015.2299H, hvor Højesteret fastslog, at indkaldelse til retsmøde i fogedretten ved et anbefalet brev, der ikke blev udleveret til eller afhentet af modtager, ikke kunne tillægges udeblivelsesvirkning.
• SKM2012.730.ØLR hvor Østre Landsret fandt, at betingelserne for at undlade at underrette skyldner var opfyldt i en situation, hvor skyldner var bosat i Thailand og skyldners faldne arv kunne frygtes udbetalt til skyldner inden udlægsforretningen, hvis der blev givet underretning.
• SKM2012.731.BR hvor retsplejeloven § 493, stk. 2, om udlæg uden underretning også kunne anvendes ved subsidiært udlæg, hvor ægtefællen, var bosat i Schweiz, men hvor aktiverne befandt sig hos politiet. Selv om pantefogeden ikke forinden havde gennemført forgæves udlæg overfor skyldneren, fastslog fogedretten, at det var tilstrækkeligt, at skyldners insolvens var godtgjort på anden vis.  

Undlader restanceinddrivelsesmyndigheden at underrette skyldner, uden at betingelserne i retsplejeloven § 493, stk. 2, er opfyldt, er udlægget som udgangspunkt ugyldigt, medmindre det må antages, at den manglende underretning har været uden betydning.

Se også

Se også følgende afgørelser:

• SKM2006.545.HR, hvor Højesteret fandt, at det var med rette, at Viborg Kommune havde foretaget udlæg i 70.000 kr., der var konstateret under en ransagning, uden at skyldner havde fået forudgående underretning.
• SKM2011.503.VLR, hvor Vestre Landsret, med henvisning til, at udlæggene blev foretaget i bankindestående, som skyldner frit kunne disponere over, fandt, at betingelserne for at foretage udlæg uden forudgående underretning var opfyldt.

Tilsigelse

Underretning sker typisk i form af en tilsigelse. En tilsigelse er et pålæg til skyldner om at møde til udlægsforretning.

Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden inddriver fordringer, som er omfattet af gældsinddrivelsesloven, skal tilsigelsen indeholde oplysninger om:

• tid og sted for forretningens foretagelse,
• fordringshaveren,
• fordringstype,
• fordringens modtagelsesdato hos Restanceinddrivelsesmyndigheden,
• kravets størrelse og
• hvis Restanceinddrivelsesmyndigheden har modtaget oplysninger herom, tillige periode eller stiftelsesdato. 

Ved lov nr. 551 af 29. maj 2018 blev det tilføjet i skatteinddrivelsesloven § 5, stk. 1, at meddelelser med tilsigelse til udlæg, der foretages af restanceinddrivelsesmyndighedens pantefogeder, ikke skal indeholde de i retsplejeloven § 493, stk. 3, 2. pkt., nævnte oplysninger. Det betyder, at restanceinddrivelsesmyndigheden ikke skal oplyse om kravets grundlag og sidste rettidige betalingsdato - dette er blevet erstattet med oplysninger om fordringshaver, fordringstype og fordringens modtagelsesdato hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Se lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. § 5 (ændringen fremgår af ændringslovens § 10)  og retsplejeloven § 493, stk. 1

Derudover skal tilsigelsen også indeholde oplysninger om:

• skyldners varsel
• konsekvensen af en udeblivelse.

Se retsplejeloven § 494, stk. 1.

Bemærk

Tid og sted for forretningens foretagelse

Hvis skyldner tilsiges til møde hos Gældsstyrelsen (restanceinddrivelsesmyndigheden), skal nøjagtig adresse og tidspunkt (eller tidsinterval) angives.

Hvis skyldner tilsiges på en anden adresse fx en bopæls- eller forretningsadresse, skal nøjagtig adresse angives, og tidspunktet skal være så præcist, som den praktiske tilrettelæggelse af arbejdet tillader.

Skyldners varsel

Sendes underretning samtidig med bekendtgørelse i dagspressen, skal varslet/fristen af hensyn til overholdelse af fuldbyrdelsesfristen være på mindst syv dage.

xSendes underretningen efter udløbet af fuldbyrdelsesfristen, kan udlæg foretages, når der er givet skyldner en frist, som giver mulighed for at afværge udlægsforretningenx. ►Fristen er dog ikke fastsat i loven. ◄

Krav om forkyndelse

Restanceinddrivelsesmyndighedens fuldbyrdelse sker på grundlag af en udpantningsret. Derfor skal meddelelse om forretningen forkyndes for skyldneren, medmindre andet er bestemt i lovgivningen. Se retsplejeloven § 493, stk. 3. På restanceinddrivelsesmyndighedens område er der en undtagelse til retsplejeloven § 493, stk. 3, fordi forkyndelse for de enkelte skyldnere kan erstattes af en bekendtgørelse i de mest almindelige dagblade. Se skatteinddrivelsesloven § 9, stk. 1.

Forkyndelsesformen skal kun anvendes første gang, der foretages udlæg. Ved en senere forretning for samme krav skal der ikke ske forkyndelse, men kun ske underretning efter retsplejeloven § 493, stk. 1. Se retsplejeloven § 493, stk. 3, 3. punktum.

Bemærk

Forkyndelsen må efter retsplejeloven § 486, stk. 1, tidligst ske dagen efter sidste rettidige betalingsdag, og udlægget kan efter retsplejeloven § 485 først foretages, når der er gået syv dage efter forkyndelsen, medmindre der gøres undtagelse efter retsplejeloven § 486, stk. 2.

Forkyndelsesformer

Forkyndelse kan enten ske over for den enkelte skyldner (individuel forkyndelse) på én af de forkyndelsesmåder, der gennemgås nedenfor eller ved bekendtgørelse i dagspressen efter skatteinddrivelsesloven § 9, stk. 1. Udlæg kan også foretages uden forudgående forkyndelse eller bekendtgørelse, hvis dette tydeligt er angivet på et indbetalingskort, hvor beløbets størrelse og sidste rettidige indbetalingsdag er anført. Se skatteinddrivelsesloven § 9, stk. 2.

Skyldner kan politifremstilles, hvis skyldner ikke møder, når RIM har forkyndt en tilsigelse på en af de anførte måder i retsplejeloven kap. 17. Se skatteinddrivelsesloven § 7 sammenholdt med retsplejeloven § 494, stk. 2.

Er skyldneren en forening, et selskab eller lignende kan foreningens eller selskabets direktør, eller forretningsfører eller alternativt et andet medlem af bestyrelsen tilsiges. Se retsplejeloven § 494, stk. 4. Se også stævningsmandsforkyndelse vedr. forkyndelser for juridiske personer.

Forkyndelse kan ske ved:

• Forkyndelse i dagspressen
• Brevforkyndelse
• Postforkyndelse
• Stævningsmandsforkyndelse
• Telefonforkyndelse
• Politiforkyndelse
• Digital forkyndelse og forenklet digital forkyndelse
• Forkyndelse i Statstidende.

Se retsplejeloven kap. 17.

Tilsigelser forkyndt i dagspressen efter skatteinddrivelsesloven § 9 kan ikke danne baggrund for en politifremstilling, men kun medføre at sagen fortsætter som udkørende forretning.

Nedenfor gennemgås de forskellige forkyndelsesformer nærmere.

Se også

Se også SKM2008.123.SKAT politifremstilling af restanter, der præciserer retningslinjerne for, hvornår en skyldner kan fremstilles ved politiets foranstaltning.

Ad forkyndelse i dagspressen

Dagbladsforkyndelse efter skatteinddrivelsesloven § 9 sker ultimo hver måned og omfatter alle offentligretlige fordringer mv., som i lovgivningen er tillagt udpantningsret og som inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Ved forkyndelse af udlægsforretningen efter skatteinddrivelsesloven § 9 skal pantefogeden herudover give skyldneren underretning om tid og sted for udlægsforretningen. Se retsplejeloven § 493, stk. 1.

Tilsigelser forkyndt i dagspressen efter skatteinddrivelsesloven § 9 kan som nævnt ikke danne baggrund for en politifremstilling, men kun medføre, at sagen fortsætter som udkørende forretning. En sådan udgående fogedforretning anses ifølge gældende retspraksis for en fortsættelse af den varslede, hvis den foretages uden ugrundet ophold (indenfor maksimalt to kalenderdage). Se SKM2016.310.VLR og SKM2008.201.SKAT

Hvis forretningen ikke kan fortsætte uden ugrundet ophold, skal der ske fornyet underretning af skyldneren, da der i så fald er tale om en ny udlægsforretning.

Ad brevforkyndelse

Meddelelse/tilsigelse sendes eller afleveres til den pågældende, der samtidig anmodes om at bekræfte modtagelse på en genpart af dokumentet eller på et særligt modtagelsesbevis og returnere dette. Se retsplejeloven § 155, stk. 1, nr. 1.

Forkyndelse anses for sket, når skyldneren har underskrevet genpart eller modtagelsesbevis. Retsvirkningerne regnes fra den dag, forkyndelsen angives at være modtaget, eller hvis en modtagelsesdag ikke er anført den dag, der fremgår af poststemplet. Se retsplejeloven § 156.

Ad postforkyndelse

Meddelelse/tilsigelse sendes til den pågældende i brev med afleveringsattest (speciel blanket til forkyndelse af processuelle meddelelser). Se retsplejeloven § 155, stk. 1, nr. 4.

Brevet skal så vidt muligt afleveres (forkyndes) overfor skyldner personligt. Se retsplejeloven § 157.

Hvis skyldner ikke kan træffes, kan der ske forkyndelse overfor samme persongruppe som ved stævningsmandsforkyndelse.

Ad stævningsmandsforkyndelse

Meddelelse/tilsigelse afleveres til den pågældende af en stævningsmand. Se retsplejeloven § 155, stk. 1, nr. 5.

Personer

Post- og stævningsmandsforkyndelse skal så vidt muligt ske overfor skyldneren personligt. I så fald stilles der ikke krav til stedet for forkyndelsen. Se retsplejeloven § 157, stk. 1, nr. 1.

Træffes skyldneren ikke, kan forkyndelse ske

• på bopælen eller opholdsstedet for personer, der hører til husstanden, eller hvis skyldneren bor til leje i en andens bolig, for udlejeren eller dennes ægtefælle, for så vidt de pågældende træffes på bopælen eller opholdsstedet eller
• på skyldnerens arbejdssted over for arbejdsgiveren eller dennes repræsentant eller for så vidt angår selvstændige næringsdrivende, på den pågældendes kontor, værksted eller forretningslokale overfor personer, der er ansat i virksomheden.
• for ledelsen eller personalet på en institution eller et hospital, hvor den pågældende er bosat eller midlertidigt opholder sig

Se retsplejeloven § 157, stk. 1, nr. 2.

I de tilfælde, skyldneren ikke træffes, kan forkyndelse dog ikke ske for personer under 18 år. Se retsplejeloven § 157, stk. 2.

Juridiske personer

For postforkyndelse og stævningsmandsforkyndelse for en juridisk person, gælder følgende:

1. Forkyndelse for et direktionsmedlem, et bestyrelsesmedlem eller en anden, som har ansvar for den juridiske persons anliggender, bør så vidt muligt ske på det sted, hvorfra den juridiske person drives. Forkyndelse kan endvidere ske på den pågældendes bopæl, midlertidige opholdssted eller arbejdssted, jf. dog nr. 4 og 5. Forkyndelse for den pågældende er dog gyldig, uanset hvor den sker.
2. Træffes et direktionsmedlem, et bestyrelsesmedlem eller en anden, som har ansvar for den juridiske persons anliggender, ikke på bopælen, kan forkyndelse endvidere ske dér for personer, der er fyldt 18 år, der hører til husstanden, jf. dog nr. 4 og 5.
3. Forkyndelse kan endvidere ske for ansatte, der er fyldt 18 år, på det sted, hvorfra den juridiske person drives, jf. dog nr. 4 og 5.
4. Forkyndelse for kurator, bobestyrer m.v. kan alene ske for kurator, bobestyrer m.v. selv eller for vedkommendes ansatte, der er fyldt 18 år, på det sted, hvorfra kurator, bobestyrer m.v. driver sin virksomhed.
5. Forkyndelse for en offentlig myndighed kan alene ske for myndighedens ansatte, der er fyldt 18 år, på myndighedens adresse.
6. Ved forkyndelse efter nr. 2 og 4 finder § 157, stk. 3 og 4, tilsvarende anvendelse.

Se retsplejeloven § 157 a, stk. 2.

Ad telefonforkyndelse

Den meddelelse, der skal forkyndes, med evt. bilag gives telefonisk den pågældende, der forinden eller efterfølgende får tilsendt eller overdraget dokumentet. Telefonforkyndelse kan kun ske for pågældende personligt. Se retsplejeloven § 155, nr. 6.

Telefonforkyndelse kan ikke ske, når der skal ske forkyndelse for juridiske personer. Se retsplejeloven § 155, jf. § 157 a.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan beskikke ansatte hos restanceinddrivelsesmyndigheden, der har gennemgået en oplæring, efter Justitsministeriets nærmere fastsatte regler, til at foretage telefonforkyndelser. Se retsplejeloven § 58. Disse personer vil til brug for forkyndelserne kunne få adgang til de hemmelige telefonnumre i nummeroplysningsdatabasen (118). Se § 31, stk. 6 i lov om elektroniske kommunikationsnet og - tjenester.

Ad politiforkyndelse

Kan der ikke ske forkyndelse for skyldner efter de foreliggende oplysninger om

• adresse
• opholdssted
• arbejdssted eller
• telefonnummer

og kan restanceinddrivelsesmyndigheden ikke tilvejebringe nye oplysninger ved henvendelse til folkeregisteret eller på anden måde, kan restanceinddrivelsesmyndigheden anmode politiet om bistand til at fremskaffe sådanne oplysninger. Se forkyndelsesbekendtgørelsen § 23.

Efter disse regler kan politiet foretage forkyndelse, hvis der i forbindelse med politiets undersøgelser vedrørende skyldnerens adresse, opholdssted eller arbejdssted træffes nogen, over for hvem forkyndelse kan ske.

En anmodning om bistand fremsendes til politidirektøren i København eller politimesteren i den politikreds, hvor skyldneren sidst har haft bopæl

Ad digital forkyndelse og forenklet digital forkyndelse

Ved digital kommunikation gøres meddelelse/tilsigelse tilgængelig for pågældende, der samtidig anmodes om at bekræfte modtagelsen. Se retsplejeloven § 155, nr. 2.

Ved forenklet digital forkyndelse gøres meddelelsen/tilsigelsen tilgængelig for pågældende i en digital postkasse, der anvendes til sikker digital kommunikation med det offentlige (fx borger.dk, virk.dk eller skattemappen). Meddelelsen anses for forkyndt ved forenklet digital forkyndelse, hvis der sker åbning eller anden behandling af meddelelsen, den besked, hvortil meddelelsen er vedhæftet, eller et bilag eller en anden meddelelse, der er vedhæftet beskeden. Forkyndelse anses for sket, den dag meddelelsen, bilaget eller den besked, hvortil meddelelsen er vedhæftet, åbnes eller på anden måde behandles.

Se retsplejeloven § 155, nr. 3 og § 156 c. 

Bestemmelsen i § 156 c medfører, at forkyndelsen finder sted, når:

• Meddelelsen åbnes
• Hovedbeskeden åbnes
• Hovedbeskeden udsættes for aktiv handling (slettes, videresendes, flyttes el.lign.)
• En ud af flere meddelelser eller bilag, der er vedhæftet samme hovedbesked, åbnes eller på anden måde behandles. Samtlige vedhæftede meddelelser vil i denne situation anses for værende blevet forkyndt.

Ad forkyndelse i Statstidende

Meddelelse/tilsigelse kan forkyndes gennem Statstidende, hvis der ikke er mulighed for forkyndelse på anden vis. Se retsplejeloven § 159.

Forkyndelse kan ske i Statstidende, hvis

• skyldnerens bopæl eller opholdssted eller hans arbejdssted her i landet ikke kan oplyses, eller
• en fremmed myndighed nægter eller undlader at efterkomme en anmodning om forkyndelse for en skyldner med kendt bopæl eller opholdssted i udlandet. Se retsplejeloven § 158.

Politifremstilling

Hvis tilsigelse er forkyndt for skyldner på en af de anførte måder i retsplejeloven kapitel 17 og udebliver skyldner fra mødet uden oplyst lovligt forfald, kan pantefogeden bestemme, at skyldner skal politifremstilles. Se retsplejeloven § 494, stk. 2 og skatteinddrivelsesloven § 7, stk. 1. Det betyder, at politiet kan hente skyldner og bringe skyldner til møde på skattecenteret.

Begæring om politifremstilling beror på pantefogedens skøn. Det skal indgå i skønnet, om der forinden bør forsøges med en udgående udlægsforretning.

Hvis pantefogeden anser det for overvejende sandsynligt, at der under udlægsforretningen ikke kan opnås hel eller delvis dækning af kravet, bør pantefogeden ikke træffe bestemmelse om politifremstilling, medmindre formålet i særlige tilfælde er, at kravets forældelse skal afbrydes. Se SKM2008.201.SKAT.

Lovligt forfald

Lovligt forfald foreligger først og fremmest, hvis skyldneren kan dokumentere, at han var forhindret i at møde på grund af sygdom. Det er derimod ikke tilstrækkeligt, at han fx skulle på arbejde eller ud at rejse.

Foreligger der ikke lovligt forfald, men dog visse undskyldende omstændigheder kan disse tages i betragtning i relation til skønnet over det rimelige i at lade skyldneren politifremstille.

Har skyldneren på grund af bortrejse ikke personligt været bekendt med tilsigelsen, bør han ikke politifremstilles.

Har skyldneren reageret på tilsigelsen ved fx at sende et brev med indsigelser, eller har han betalt et afdrag, bør han som udgangspunkt ikke politifremstilles, men i stedet tilsiges til et nyt møde eller en ny udlægsforretning.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteret
UfR2015.2299H	Højesteret udtalte, at til lovlig indkaldelse ved almindeligt brev hører, at brevet er kommet frem til den pågældende. En indkaldelse til retsmøde i fogedretten ved et anbefalet brev, der ikke blev udleveret til eller afhentet af modtager, kunne derfor ikke tillægges udeblivelsesvirkning.	►Breve er kommet frem, medmindre der er kendskab til andet.◄
SKM2006.545.HR	Viborg Politi fandt under en ransagning 70.000 kr., som politiet tog i sin besiddelse. Politiet kontaktede herefter Viborg Kommune, der på baggrund af oplysningerne om, at politiet var i besiddelse af 70.000 kr. tilhørende skyldneren foretog udlæg i beløbet, hvilket skete uden forudgående underretning af skyldneren. Højesteret fandt, at det var med rette, at Viborg Kommune havde foretaget udlæg uden forudgående underretning af kærende, efter skatteinddrivelsesloven § 5 og retsplejeloven § 493, stk. 2. Højesteret fandt også, at kommunen ikke havde fået kendskab til beløbets eksistens på en sådan måde, at udlægget var ulovligt.Ved	►Det er muligt at foretage udlæg uden foregående underretning, når pengene lovligt kommer i politiets besiddelse◄
Landsretten
SKM2016.310.VLR	Sagen drejer sig om, hvorvidt et udlæg foretaget af SKAT kunne anses for fortsat uden ugrundet ophold. Fogedretten udtalte, at udlægsforretningen måtte anses for fortsat uden ugrundet ophold med den virkning, at forældelsen måtte anses for afbrudt på tidspunktet for den udgående udlægsforretning den 14. januar 2015, jf. forældelseslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1. Der blev herved blandt andet lagt vægt på, at der umiddelbart efter den udgående udlægsforretning blev taget skridt til stævningsmandsforkyndelse og at forkyndelsen alene beroede på skyldners modvilje til at lade indkaldelse forkynde for sig. Den omstændighed, at politiforkyndelse først fandt sted den 14. september 2015 kunne ikke i sig selv føre til et andet resultat. Vestre Landsret var enig i fogedrettens resultat og begrundelsen herfor og stadfæstede derfor fogedrettens kendelse.En fogedf	►Så snart der foretages yderligere skridt til inddrivelse fortsætter en udlægsforretning uden ugrundet ophold.◄
SKM2015.757.VLR	Sagen omhandlede overordnet, hvorvidt SKAT var berettiget til at foretage udlæg uden forudgående underretning. I sagen havde SKAT foretaget udlæg i skyldners ejendom uden forudgående underretning, idet SKAT ikke havde kendskab til skyldners adresse i udlandet. Skyldner gjorde efterfølgende indsigelse mod udlægget, idet SKAT, efter skyldners opfattelse, ikke var berettiget til at foretage udlægget uden forudgående underretning. Fogedretten stadfæstede udlægget. Som begrundelse herfor anførte fogedretten, at skyldner ikke havde registreret sin adresse i Det Centrale Personregister. Skyldner kærede herefter fogedrettens kendelse til Vestre Landsret. I den forbindelse gjorde skyldner gældende, at SKAT, igennem en tidligere ransagning på skyldners adresse i Letland og som følge af, at skyldners adresse var blevet oplyst i forbindelse med den løbende korrespondance under sagsbehandlingen, var bekendt med skyldners adresse, hvorfor udlægget ikke kunne foretages uden forudgående underretning. Landsretten stadfæstede fogedrettens kendelse, idet landsretten fandt, at SKAT, ved opslag i Det Centrale Personregister, havde udfoldet rimelige bestræbelser på at fremsøge skyldners adresse. Udlægget kunne derfor foretages uden forudgående underretning.Op	►ved rimelige bestræbelser i forbindelse med udlægsforretning er det nok at have slået personen op i CPR. ◄
SKM2015.414.ØLR	SKAT havde foretaget subsidiært udlæg i As ejendom for hendes ægtefælles skattegæld. På underretning var ikke angivet noget sted for udlægsforretningen, men det fremgik, at SKAT agtede at foretage udlæg i de aktiver, ægtefællen havde efterladt sig i Danmark. Fogedretten ophævede udlægget, idet fogedretten lagde til grund, at A var udrejst af landet, at ejendommen fremstod tømt og at A bestred, at hun var samlevende med BA på udlægstidspunktet. Østre Landsret fandt, at underretningen burde have været mere præcis, men at A på trods af den manglende præcisering ikke kunne være i tvivl om, hvor udlægsforretningen ville blive fortaget og hjemviste sagen til fogedretten med henblik på at fremme udlægsforretningen.	Også offentliggjort som UfR2015.2386Ø
SKM2012.730.ØLR	Østre Landsret fandt, at betingelserne for at foretage udlæg uden forudgående underretning var opfyldt, i en situation hvor skyldner var bosat i Thailand, og skyldners faldne arv kunne frygtes udbetalt til skyldner inden udlægsforretningen, såfremt der blev giver skyldner underretning
SKM2011.503.VLR	Vestre Landsret fandt at betingelserne for at foretage udlæg uden forudgående underretning var opfyldt. Begrundelsen var, at udlæggene blev foretaget i bankindestående, som skyldner frit kunne disponere over. Yderligere fandt landsretten, at der var risiko for, at mulighederne for at opnå dækning ville blive forringet ved forudgående underretning om udlægsforretning.	►Udgangspunktet er at der kan foretages udlæg i bankindestående, hvis der er risiko for, at pengene bliver forbrugt ved oplysning om◄ udlægsforretning
Byretten
SKM2012.731.BR	Fogedretten anså betingelserne for at gennemføre subsidiært ægtefælleudlæg efter § 12 i gældsinddrivelsesloven for opfyldt i en sag, hvor pantefogeden ikke forinden havde gennemført en forgæves udlægsforretning over for skyldneren. Fogedretten fastslog, at det er tilstrækkeligt, at skyldnerens insolvens er godtgjort på anden vis.	►Skyldners insolvens skal blot være godtgjort, før der kan foretages subsidiært udlæg. ◄