Indhold

Dette afsnit handler om mulighederne for skattemæssig afskrivning på goodwill og andre immaterielle rettigheder.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Goodwill
• Andre immaterielle rettigheder
• Afskrivning i anskaffelses- og afståelsesår
• Godtgørelse og vederlag
• Afskrivningsgrundlaget
• Fradrag for udgifter til køb af knowhow eller patentrettigheder m.m.
• Interesseforbundne parter
• Salg eller opgivelse af goodwill og immaterielle rettigheder
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Der kan som hovedregel afskrives på goodwill og andre immaterielle rettigheder mv. Se AL § 40.

Erhververen kan afskrive fuldt ud i aftaleåret, men der er ikke afskrivningsret i afståelsesåret. Se AL § 40 stk.1 - 4.

Afskrivningerne efter AL § 40 er, som de øvrige afskrivninger efter afskrivningsloven, ubundne.

For personer trækkes afskrivningerne fra i den personlige indkomst. Se dog PSL § 4, stk.1, nr. 9 og 11, (anpartsreglerne) om tilfælde, hvor afskrivningerne indgår i kapitalindkomsten.

Se også

Se også afsnit C.C.6.4 om beskatning af fortjeneste og tab ved overdragelse af goodwill og andre immaterielle rettigheder og godtgørelser i form af engangsvederlag.

Goodwill

Der kan som hovedregel afskrives på det kontantomregnede vederlag for goodwill. Se AL § 40, stk. 1.

Ved lov nr. 1577 af 27. december 2019 blev der til AL § 40, stk. 1, gjort den tilføjelse, at der ikke kan afskrives  på goodwill, der er erhvervet fra et selskab omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 9 eller 18. Dette betyder, at der ikke kan afskrives på goodwill, der er erhvervet fra en pensionskasse eller et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsselskab. Denne undtagelse til retten til at afskrive på vederlag for goodwill gælder for goodwill, der erhverves den 1. januar 2020 eller senere.

Afskrivning kan ske fra og med det indkomstår, hvori der er indgået endelig aftale om overdragelsen.

Tidspunktet for begyndelse af afskrivning er en fravigelse af det almindelige princip i afskrivningsloven om, at afskrivningen er betinget af en (igangværende) erhvervsmæssig benyttelse af aktivet.

Se også

Se også

• SKM2006.641.HR, hvor Højesteret tillagde hensigtserklæringer samt tidspunktet for pressemeddelelsen om virksomhedsoverdragelsen, som parterne havde underskrevet, afgørende vægt.
• Afsnit C.C.6.4.1.1, hvor der er angivet en skattemæssig definition af goodwill og en kronologisk oversigt over goodwillbeskatningen, som også indeholder det historiske forløb af mulighederne for at afskrive.

Afskrivningssats

Der kan afskrives på anskaffelsessummen for goodwill med indtil 1/7 årligt. Afskrivningen er ubunden, hvilket gælder generelt for hele afskrivningsloven.

Afskrivningsperioden var tidligere ti år, men blev forkortet til syv år for aktiver erhvervet den 1. januar 1998 eller senere.

Goodwill, der er erhvervet før den 1. januar 1998, og som er afskrivningsberettiget efter den tidligere regel i LL § 16 F, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, kan fortsat kun afskrives med indtil 10 pct. årligt. Se AL § 60. Afskrivningen er dog i forhold til de tidligere gældende regler ubunden fra og med indkomståret 1999.

Andre immaterielle rettigheder

Der kan afskrives på den kontantomregnede anskaffelsessum for en række immaterielle aktiver, som fx:

• Særlig fremstillingsmetode (knowhow) eller lignende
• Patentret
• Forfatter- og kunstnerret
• Designret (tidligere mønsterret)
• Varemærkeret
• Retten ifølge en udbytte-, forpagtnings - eller lejekontrakt.

Se AL § 40, stk. 2.

Forfatter- og kunstnerret omfatter rettigheder, der er beskyttede efter ophavsretsloven og dermed principielt også retten til edb-programmer. Udgifter til anskaffelse af en tidsubegrænset brugsret til edb-programmer afskrives dog efter reglerne i afskrivningslovens kapitel 2 om driftsmidler og skibe.

Se også

Se også afsnit C.C.6.4.2.1, der handler om afståelse af andre immaterielle rettigheder og om definitionen heraf.

Hovedregel, afskrivning

Som hovedregel kan anskaffelsessummen for andre immaterielle rettigheder afskrives fra og med aftaleåret med indtil 1/7 årligt, fordi afskrivningsperioden for aktiver erhvervet den 1. januar 1998 eller senere er syv år. Se AL § 40, stk. 2.

Andre immaterielle rettigheder, der er erhvervet før den 1. januar 1998, kan kun afskrives med indtil 10 pct. årligt. Afskrivningen er i forhold til de hidtil gældende regler fra og med indkomståret 1999 ubunden. Se AL § 40.

Rettigheder, der er erhvervet før den 1. januar 1998 og

• som er beskyttet efter anden lovgivning
• hvor den resterende beskyttelsesperiode på aftaletidspunktet er mindre end ti år,

afskrives med en sats, der svarer til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige beløb over den resterende beskyttelsesperiode.

Afskrivningen efter AL § 40, stk. 2, er ubunden. Der er fuld afskrivning i aftaleåret og ingen afskrivning i afståelsesåret. Se AL § 40, stk. 2 og 4.

Undtagelser fra hovedreglen

Med virkning fra og med indkomståret 2008 finder den nævnte hovedregel ikke anvendelse for udgifter til bevilling, tilladelse eller rettighed til forundersøgelse, efterforskning og indvinding af kulbrinter, fordi anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige beløb over rettighedsperioden. Se AL § 40, stk. 2, 2. pkt.

Hovedreglen finder heller ikke anvendelse for immaterielle rettigheder, som er beskyttet efter fx ophavsretsloven, patentloven eller lignende love, og hvor beskyttelsesperioden på aftaletidspunktet er mindre end syv år. For sådanne aktiver erstattes afskrivningssatsen på 1/7 med en sats, der svarer til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige beløb over beskyttelsesperioden. Se AL § 60, stk. 2, 4. pkt.

Bestemmelsens formulering indebærer, at afskrivningssatsen er den samme ved erhvervelse af tidsbegrænsede rettigheder under syv år, uanset om rettigheden erhverves midt i beskyttelsesperioden eller op til beskyttelsesperiodens udløb.

Eksempel

Reglen kan illustreres med følgende eksempel:

En rettighed er beskyttet efter lov om ophavsret i 70 år. Hvis rettigheden i år 20 erhverves for en rådighedsperiode på tre år, vil erhververen kunne afskrive med 1/3 pr. år. Selv om en afskrivningsberettiget rettighed erhverves for en kortere periode end den civilretlige beskyttelsesperiode, vil erhververen således kunne fordele afskrivningerne over rådighedsperioden.

Erhververen af en løbende ydelse kan ikke afskrive på anskaffelsessummen, når erhververen er identisk med yderen af den løbende ydelse, dvs. når afståelsen/erhvervelsen er omfattet af bestemmelsen i LL § 12 B, stk. 7. Se AL § 40, stk. 2, 3. pkt.

Se også

Se også afsnit C.C.6.4.2.1 "Andre immaterielle rettigheder" om

• den skattemæssige behandling af udgifter afholdt til erhvervelse af filmrettigheder og begrænsede brugsrettigheder til filmrettigheder
• definition af andre immaterielle rettigheder end goodwill og afgrænsningen af disse rettigheder overfor goodwill.

Praksis

Afståelse af en klientportefølje anses ikke for at være en afskrivningsberettiget udbyttekontrakt efter AL § 40, stk. 2. Se SKM2002.7.ØLR og SKM2009.561.ØLR.

Investeringer i amerikanske olie- og gasrettigheder ("working interests") anses heller ikke som køb af en udbytteret efter AL § 40, stk. 2, men typisk som køb af en ejerandel i en erhvervsmæssig virksomhed omfattet af anpartsreglerne i PSL § 4, stk. 1, nr. 9 og 11. Se SKM2010.464.LSR og SKM2012.17.VLR.

Afskrivning på vederlag for afholdte produktudviklingsomkostninger blev anset for at være omfattet af § 15, stk. 2, i den nu ophævede lov om særlig indkomstskat, nu AL § 40, stk. 3. Se LSRM 1983.85.

Betaling af ulempeerstatning/brugsret for et areal til vindmølle blev ikke anset for at være en immateriel rettighed. Se SKM2003.406.VLR.

Stemmerettigheder er ikke omfattet af AL § 40, stk. 2. Se SKM 2005.47.LSR.

Højesteret fandt, at en betaling var for køb af et jordareal og ikke for en midlertidig rådighedsindskrænkning. Se SKM2005.500.HR.

Betaling til en fodboldklub mod andel i et eventuelt provenu ved salg af spillere er ikke afskrivningsberettiget, men derimod omfattet af SL § 4f, hvorefter indtægter er skattepligtige og tab ikke kan trækkes fra. Se SKM2011.327.BR og SKM2012.62.SR.

En aftale om køb af ret til andel i omsætningen er anset for at være en finansiel kontrakt. Se SKM2012.370.SR.

Afskrivning i anskaffelses- og afståelsesår

Der kan ikke afskrives på goodwill og andre immaterielle aktiver eller på retten ifølge en udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt i det indkomstår, hvor et aktiv, som nævnt i AL § 40, stk. 1 og 2, sælges eller opgives. Se AL § 40, stk. 4.

Til gengæld kan erhververen af goodwill eller af en immateriel rettighed allerede afskrive fra og med det indkomstår, hvori der er indgået endelig aftale om overdragelsen. Se AL § 40, stk. 1 og 2.

Udløb af en rettighed sidestilles ikke med rettighedens opgivelse. Se SKM2001.189.LR.

Godtgørelse og vederlag

Den, der yder

• en godtgørelse i anledning af, at modtager opgiver et agentur eller lignende
• visse vederlag for, at modtageren påtager sig en konkurrenceklausul
• vederlag for at blive løst fra visse pensionstilsagn,

kan afskrive disse udgifter i sin skattepligtige indkomst. Se AL § 40, stk. 3.

Se mere om godtgørelser mv. og om definitionen heraf i afsnit C.C.6.4.2.2.

Sådanne godtgørelser og vederlag afskrives af den, der yder dem med indtil 1/7 årligt. Godtgørelser og ydelser, hvor pligten til at udrede de pågældende ydelser er indtrådt før den 1. januar 1998, kan kun afskrives med indtil 10 pct. årligt.

Afskrivningen er ubunden i modsætning til de tidligere regler.

Der er dog adgang til at straksfradrage sådanne ydelser, i tilfælde hvor de tilsammen udgør mindre end 5 pct. af den samlede lønudgift i yderens virksomhed. Se AL § 40, stk. 3, 2. pkt.

Afskrivningsgrundlaget

Anskaffelsessum for

• goodwill
• andre immaterielle aktiver
• godtgørelse for opgivelse af agentur eller lignende
• vederlag for at påtage sig en konkurrenceklausul, når vederlaget ydes én gang for alle
• vederlag der gives til afløsning af pensionstilsagn,

skal kontantomregnes efter reglerne i AL § 45.

Se også

Se også afsnit C.C.2.4.1.3.1 om kontantomregning.

De omkostninger, der har været i forbindelse med erhvervelsen af rettigheden, fx udgift til advokat, revisor og lignende, indgår i afskrivningsgrundlaget. Det er kun sådanne udgifter, som kan henføres til berigtigelse og gennemførelse af selve købet af de afskrivningsberettigede aktiver, der kan indgå i afskrivningsgrundlaget, jf. SKM2014.731.LSR.

Hvis der senere fås en dekort i købesummen, skal afskrivningsgrundlaget nedsættes med den opnåede dekort, hvis dekorten har hjemmel i den oprindelige købeaftale. Se UfR 1966.493 ØLR.

Se afsnit C.C.6.8.3 om opgørelse af afskrivningsgrundlaget, når vederlaget helt eller delvis ydes i form af en løbende ydelse.

Hvis en rettighed er erhvervet som gave eller arveforskud, opgøres anskaffelsessummen, som den værdi, der er lagt til grund ved beregning af gaveafgift eller indkomstskat ved erhvervelsen. Hvis erhvervelsen ikke har været afgifts- eller indkomstskattepligtig, bruges formuegodets værdi i handel og vandel på erhvervelsestidspunktet som anskaffelsessum.

Se om afskrivningsgrundlaget for rettigheder erhvervet ved arv i LSRM 1968,128, som handler om afskrivning på anskaffelsessummen for en arvet udbyttekontrakt.

Fradrag for udgifter til køb af knowhow eller patentrettigheder m.m.

Udgifter til erhvervelse af knowhow (viden om særlig fremstillingsmetode og lignende) og patentrettigheder i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, kan afskrives over en periode med indtil 1/7 årligt. Se AL § 40, stk. 2.

I stedet for at afskrive efter AL § 40, stk. 2 kan udgifterne fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt. Se AL § 41, stk. 1, 1. pkt.

Der er således valgfrihed mellem at afskrive udgifterne efter reglerne i AL § 40 over en periode med indtil 1/7 årligt eller at fradrage udgiften straks efter AL § 41.

Valgfriheden gælder dog kun for knowhow eller patentrettigheder, der er erhvervet i tilknytning til den skattepligtiges erhverv.

Skatterådet har udtalt, at knowhow om fremstillingsmetode vedrørende et anpartsprojekt, der udbydes til passive investorer, ikke kan anses for at være et aktiv, der falder ind under de immaterielle aktiver, der er nævnt i AL § 41. Se SKM2008.389.SR.

Udgifter til erhvervelse af licens- eller brugsrettigheder til knowhow eller patentrettigheder kan også fradrages i det indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Se AL § 41, stk. 1, 2. pkt. Fradrag kan foretages af virksomheder inden for forskning, der frem for at sælge knowhow og/eller patenter indgår i fælles forskningsprojekter og/eller tilbyder interessenter en licens- eller brugsret til at udnytte virksomhedens knowhow og/eller patenter.

Salgssummen for salg af knowhow, patentrettigheder eller licens- eller brugsrettigheder til disse immaterielle aktiver skal, i tilfælde hvor anskaffelsesudgiften er fradraget fuldt ud i den skattepligtige indkomst efter AL § 41, stk. 1, regnes med i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori salget finder sted. Se AL § 41, stk. 2.

Se også

Se også afsnit C.C.6.4.2.1 om beskatning af fortjeneste og tab ved overdragelse af knowhow og patentrettigheder.

Hvis en virksomhed har afholdt udgifter til erhvervelse af licens- eller brugsrettigheder til knowhow eller patentrettigheder i indkomståret 1998 eller tidligere, kan restbeløbet ikke fradrages i indkomståret 1999 eller senere efter AL § 41, stk. 1, 2. pkt. Betingelsen, om at fradraget skal tages i det indkomstår, hvori udgifterne er afholdt, kan i denne situation ikke anses for at være opfyldt.

Interesseforbundne parter

Afskrivningsgrundlaget bliver nedsat i tilfælde af overdragelse af goodwill mellem parter, hvor den ene part har bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde. Se AL § 40, stk. 5.

Interesseforbindelsen kan være

• mellem et selskab mv. og en person, eller
• mellem selskaber mv. indbyrdes.

Overdragelse mellem personer er ikke omfattet. Se AL § 40, stk. 5.

I bestemmelsen bruges udtrykket selskaber mv. Med dette udtryk menes den type af selskaber mv., som er nævnt i SEL § 1 og 2 og FBL § 1, uanset om disse måtte være fuldt skattepligtige, begrænset skattepligtige eller uden skattepligt her til landet.

Se fx om et dansk moderselskabs køb af goodwill fra nogle udenlandske datterselskaber i TfS 2000, 65 LSR.

Bestemmelsen gælder udelukkende for overdragelse af goodwill.

Nedsættelse af afskrivningsgrundlaget

Formålet med bestemmelsen er at hindre, at der ved overdragelse af goodwill kan opnås skattemæssige fordele ved, at erhververen som udgangspunkt kan afskrive på den fulde anskaffelsessum, mens overdrageren kun beskattes af en opnået fortjeneste.

Erhververens afskrivningsgrundlag opgøres derfor som anskaffelsessummen med fradrag af et beløb svarende til den ikke-afskrivningsberettigede del af overdragerens anskaffelsessum.

Bestemmende indflydelse

Bestemmelsens afgrænsning af interesseforbundne parter afviger fra den sædvanlige forståelse af begrebet. Se om den sædvanlige forståelse af interesseforbundne parter i afsnit C.C.6.4.1.3.

Afgrænsningen i AL § 40, stk. 5, handler om overdragelser, hvor den ene af parterne i overdragelsen har bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde, som følge af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse.

Ved bestemmende indflydelse på grund af aktiebesiddelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, så der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne.

I øvrige tilfælde vil der være tale om bestemmende indflydelse ved ejerskab, hvis der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. i ejerandel. Ved indirekte ejerskab forstås ejerskab via andre selskaber mv., hvori den pågældende personkreds ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen.

Overdragelser mellem moder- og datterselskaber og mellem søsterselskaber vil derfor være omfattet af bestemmelsen. Eksempelvis vil overdragelser mellem moder- og datterselskaber, hvor moderselskabet ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen, være omfattet af bestemmelsen.

Der vil også være tale om bestemmende indflydelse, direkte eller indirekte, ved overdragelse mellem fx to selskaber mv., hvor aktionærkredsen i hvert af selskaberne samlet opfylder kravet om bestemmende indflydelse i begge selskaber samt ved overdragelse mellem en gruppe af personer og et selskab mv., hvor der er sammenfald mellem aktionærer og personerne fra gruppen, der opfylder kravet om bestemmende indflydelse. Eksempelvis vil overdragelse fra et interessentskab til et selskab eller omvendt være omfattet af AL § 40, stk. 5, hvis den samme kreds af personer, i forhold til både interessentskabet og selskabet, besidder mere end 50 pct. i ejerandel/kapitalandel eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne.

En overdragelse fra et interessentskab til et aktieselskab, hvor tre interessenter i interessentskabet ejer en andel på 1/3 hver, og hvor to af interessenterne tilsammen ejer mere end 50 pct. af aktierne og/eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne, vil være omfattet af AL § 40, stk. 5.

Ligningsrådet blev spurgt, om overdragelsen af en tandlægevirksomhed fra et tandlægeanpartsselskab, der var ejet af to tandlæger med hver 50 pct., til et nystiftet anpartsselskab eller til et nystiftet interessentskab, ejet af to andre tandlæger med hver 50 pct., ville være omfattet af værnsreglen i LL § 16 F, stk. 4, (nu AL § 40, stk. 5). Ligningsrådet fandt, at ingen af overdragelsens parter kunne anses for at have bestemmende indflydelse efter denne bestemmelse. Se TfS 1997, 87.

Ved overdragelse af en virksomhed mellem to selskaber med identisk anpartshaverkreds skal afskrivningsgrundlaget for goodwill nedsættes efter AL § 40, stk. 5. Se SKM2005.434.LSR.

Salg eller opgivelse af goodwill og immaterielle rettigheder

Fortjeneste eller tab ved salg eller opgivelse af goodwill og andre immaterielle aktiver skal regnes med ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Se AL § 40, stk. 6, 1. og 2. pkt.

Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen med fradrag for samtlige foretagne afskrivninger, herunder forlods afskrivninger.

Hvis der i forbindelse med afståelse af en udbytteret sker beskatning efter bestemmelserne i LL § 12 B, stk. 6, anvendes AL § 40, stk. 6, 1. og 2. pkt., dog ikke. Dette skyldes, at der i LL § 12 B er fastsat regler, der regulerer beskatningen ved de oprindelige parters afståelse af en løbende ydelse. Disse regler hænger sammen med bestemmelsens regler om opgørelse af saldo mv.

Senere erhververes afståelse af udbytteretter er derimod omfattet af AL § 40, ligesom erhververen kan afskrive efter AL § 40, stk. 2.

Se også

Se om et selskabs mulighed for at få nedrivningsfradrag i forbindelse med overdragelse af lejerettigheder til et areal i SKM2011.407.HR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2013.793.HR	Et antal afgørelser om afskrivningsret på såkaldte "working interests" var offentliggjort og omtalt i Ligningsvejledningen. Afgørelserne var truffet af de overordnede administrative myndigheder (Landsskatteretten og Skatterådet). Ifølge afgørelserne var erhververen af "working interests" berettiget til at foretage afskrivninger på anskaffelsessummen efter AL § 40, stk. 2, om afskrivning på udbytterettigheder. Afgørelserne var baseret på en fejlagtig forståelse af "working interests"(faktum). Der var derfor enighed om, at "working interests" i virkeligheden ikke havde karakter af udbytterettigheder, og at de derfor ikke var omfattet af AL 40, stk. 2. Men skatteyderen mente, at myndighederne kun kunne ændre praksis med virkning fra fremtiden - ikke med tilbagevirkende kraft. Derfor mente han ikke, at Landsskatteretten ved en kendelse i 2009  kunne nægte ham afskrivningsret efter AL § 40, stk. 2, på hans "working interests"  for så vidt angik indkomstårne 2002-2004. Der var ikke tale om en praksisændring med tilbagevirkende kraft, fordi de gamle afgørelser under de forelliggende omstændigheder ikke var udtryk for en fast og bindende praksis.	Se også Landsrettens dom SKM2012.17.VLR
SKM2011.407.HR	Et selskab havde overdraget sine rettigheder til nogle lejede arealer på en havn. Selskabet modtog et vederlag på 17,5 mio. kr. for dette. Det var et led i lejeaftalen, at selskabet forpligtede sig til at rive bygningerne på den lejede grund ned. Selskabet ønskede fradragsret for nedrivningsudgifterne på ca. 1,1 mio. kr. Højesteret fandt, at afståelsessummen på 17,5 mio. kr. var aftalt under hensyn til, at den også skulle dække udgifterne til opfyldelse af forpligtelsen til nedrivning, som fulgte af overdragelsesaftalen. Selskabet var derfor berettiget til at trække udgiften til nedrivning fra i fortjenesten ved salget af lejerettighederne til arealerne efter AL § 40, stk. 6.
SKM2006.641.HR	I denne sag var det et spørgsmål, om appellanten var berettiget til at afskrive på goodwill i indkomståret 2000. Det var afgørende for svaret på spørgsmålet, om der var indgået endelig og bindende aftale om appellantens køb af en revisionsvirksomhed i dette indkomstår, eller om det først skete i 2001, da overdragelsesaftalen blev underskrevet. Højesteret fandt under henvisning til to hensigtserklæringer en pressemeddelelse, som var underskrevet af samtlige partnere hos appellanten om overdragelse af revisionsvirksomheden, at endelig og bindende aftale blev indgået inden udgangen af 2000.
SKM2005.500.HR	En skatteyder indgik aftale med et selskab om køb af en vindmølle. Sagens første stridspunkt var, om skatteyderen havde købt det jordareal, som møllen skulle stilles på, eller om det betalte beløb var ydet for en midlertidig rådighedsindskrænkning. Højesteret fandt, at hele det omstridte beløb måtte anses som vederlag for et overdraget areal, fordi opstillingen og driften af vindmøllen reelt ikke påførte ejeren af den omliggende ejendom gener. Højesteret afviste også en subsidiær påstand fra skatteyderen om, at der kunne afskrives efter SL § 6, litra a, nu AL § 25, stk. 3. Højesteret henviste til, at det ikke i det berørte indkomstår kunne slås fast, om og i givet fald med hvilket beløb, skatteyderen ville lide tab i forbindelse med tilbageskødningen af vindmølleparcellen.
Landsretsdomme
SKM2015.36.VLR	G1 ApS havde stiftet mere end 50 selskaber ved apportindskud af software. Den apportindskudte software hidrørte i den overvejende del af selskabsstiftelserne fra G2 Ltd. G1 ApS var et datterselskab af G2 Ltd. H1 A/S blev stiftet af G1 ApS, og ved stiftelsen blev hele aktiekapitalen tegnet af G2 Ltd., som indskød aktiver i form af den omtvistede software. Det fandtes ikke bevist, at G2 Ltd. havde været ejer af  software, og det var som følge heraf ikke godtgjort, at der var indskudt afskrivningsberettiget software ved stiftelsen af H1 A/S. Selskabet kunne på den baggrund ikke foretage skattemæssige afskrivninger herpå.	Tidligere instans: SKM2011.693.BR
SKM2012.17.VLR	Landsretten fandt, at "working interests" skal bedømmes som ejerandele i amerikanske olieudvindingsvirksomheder og ikke som udbyttekontrakter, der kan afskrives efter AL § 40, stk. 2.	Dommen blev indbragt for Højesteret, men kun for så vidt angik spørgsmålet om, hvorvidt en skattepligtig for indkomstårene 2002-2004 var omfattet af en tidligere praksis, hvorefter working interests  kunne afskrives som udbytterettigheder, jf. AL § 40, stk. 2, se SKM2013.793.HR.
SKM2009.561.ØLR	Et selskab, som havde solgt goodwill og var blevet betalt med 15 pct. af bruttohonorarindtægterne fra de overdragne klienter, havde ikke ret til skattemæssige afskrivninger efter den dagældende bestemmelse i LL § 16 F, stk. 2, (nu AL § 40, stk. 2), fordi der ikke var ydet vederlag for erhvervelsen af en allerede bestående udbyttekontrakt. Der kunne heller ikke afskrives efter SL § 6, stk. 1, litra a.
SKM2003.406.VLR	Et selskab havde købt en vindmølle. I købesummen indgik også ulempeerstatning til den lodsejer, på hvis jord møllen skulle placeres. Kort tid efter indgåelsen af aftalen påtog selskabets hovedanpartshaver sig en indeståelse over for lodsejeren for, at lodsejeren ville få betaling for brugsretten til vindmøllen. Umiddelbart herefter erhvervede hovedanpartshaveren hele den ejendom, som vindmøllen blev opført på. Landsretten lagde vægt på, at der var blevet indgået en aftale om brugsret, der begrænsede sig til opførelse af én bestemt vindmølle, fordi det fremgik af aftalen, at brugsretten skulle udnyttes inden fem år fra tidspunktet for udstedelse af byggetilladelse, og at beløbet skulle betales, når fundamentstøbningen til vindmøllen blev påbegyndt. Der blev herefter tilladt afskrivning på det betalte beløb efter den tidligere bestemmelse i LL § 16 F.
SKM2002.7.ØLR	I forbindelse med en revisors udtræden af et revisionsselskab blev der bl.a. indgået en aftale om, at revisionsselskabet hvert år i de følgende 12 år havde krav på 10 pct. af de honorarindtægter, som den udtrædende revisor modtog fra tidligere klienter. Landsretten fandt ikke, at værdien af den afståede klientportefølje kunne sidestilles med vederlag/udgifter til erhvervelse af en udbyttekontrakt. Selskabet kunne derfor ikke afskrive efter § 15 i den nu ophævede lov om særlig indkomstskat (nu AL § 40, stk. 2). Landsretten fandt heller ikke, at selskabet kunne afskrive med hjemmel i SL § 6, stk. 1, litra a.
UfR 1966.493 ØLR	En skatteyder købte maskiner og inventar mv. for 170.000 kr. Dette beløb skulle afdrages og forrentes over en årrække. Gælden blev indfriet før tiden med en dekort på 15 pct.. Dekorten var hjemlet i den oprindelige salgsaftale. Afskrivningsgrundlaget skulle reguleres med den ydede dekort.
Byretsdomme
SKM2011.327.BR	Et selskab havde foretaget indbetalinger til en fodboldklub mod andel i et eventuelt provenu, hvis to navngivne spillere blev solgt inden for kontraktperioden. Selskabet drev virksomhed med køb og salg af aktier og obligationer, og selskabets eneanpartshaver var formand for bestyrelsen i fodboldklubben. Skatteministeriet fik medhold i, at udgifterne til fodboldklubben ikke var afholdt som led i selskabets erhvervsmæssige virksomhed, men derimod var afholdt i hovedanpartshaverens interesse. Udgiften kunne derfor hverken trækkes fra eller afskrives i selskabet, og hovedanpartshaveren blev beskattet af beløbet som maskeret udlodning.
Landsskatteretskendelser
SKM2018.603.LSR	I forbindelse med at et selskab erhvervede en varmeforsyningsvirksomhed fra en kommune, påtog selskabet sig historiske pensionsforpligtelser over for tjenestemænd, der havde været ansat i den kommunale varmeforsyning. Pensionsforpligtelsen kunne via varmeprisreglerne indregnes i de fremtidige takster over for selskabets kunder i takt med, at omkostningen blev  betalt. Taksrettigheder ikke kunne anses for en udbytteret eller en anden rettighed, som er omfattet af AL § 40, stk. 2.
SKM2014.731.LSR	Ved opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for et varemærke kunne ingen del af udgifterne afholdt i forbindelse med varetagelsen af selskabets interesser i en voldgiftssag om selskabets køb af aktier og varemærket tillægges anskaffelsessummen for varemærket.
SKM2010.464.LSR	Investeringer i amerikanske olie- og gasrettigheder blev ikke anset for at være en udbytteret efter AL § 40, stk. 2, men for at være erhvervelse af en ejerandel i en erhvervsmæssig virksomhed omfattet af anpartsreglerne i PSL § 4, stk. 1, nr. 10.
SKM2009.734.LSR	Landsskatteretten afviste, at et selskab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kunne tage fradrag for afskrivninger på overfartsrettigheder omfattet af tonnageskatteordningen efter AL § 40, stk. 2. Det blev herved lagt til grund, at fradragsbegrænsningen i TSL § 15, stk. 3, 1 pkt., også omfatter aktiver omfattet af tonnageskatteloven.
SKM2005.434.LSR	Ved overdragelse af virksomhed mellem to selskaber med identisk anpartshaverkreds skulle afskrivningsgrundlaget for goodwill nedsættes efter værnsreglen i AL § 40.
SKM2005.47.LSR	Det fandtes ikke dokumenteret, at der var sket erhvervelse af en navneret. Landsskatteretten udtalte også, at retten til at vælge repræsentanter og suppleanter til et repræsentantskab ikke er omfattet af AL § 40, stk. 2. Der blev dermed lagt vægt på, at stemmerettigheder ikke er direkte nævnt i AL § 40, stk. 2, og at stemmerettigheder ikke kan sidestilles med de eksempler på rettigheder, der er nævnt i bestemmelsen.
TfS 2000, 65 LSR	Et dansk moderselskab havde spurgt Ligningsrådet om de afskrivningsmæssige konsekvenser i forbindelse med moderselskabets køb af goodwill fra nogle udenlandske datterselskaber. Ligningsrådet svarede, at moderselskabets køb af goodwill fra et udenlandsk datterselskab ville medføre, at moderselskabets afskrivningsgrundlag i henhold til LL § 16 F, stk. 4, (nu AL § 40, stk. 5), skulle nedsættes med hele anskaffelsessummen for den goodwill, der var købt fra datterselskabet, fordi ingen del af datterselskabets goodwill havde kunnet afskrives efter danske regler, da datterselskabet ikke havde været skattepligtigt til Danmark. Svaret blev påklaget til Landsskatteretten. Landsskatteretten fandt, at det danske moderselskabs afskrivningsgrundlag skulle nedsættes med det udenlandske selskabs ikke afskrivningsberettigede del af anskaffelsessummen opgjort efter danske regler. Dermed var overdragerens skattepligtsforhold uden betydning.
LSRM 1986,8	Landsskatteretten anså et vederlag, som indehaveren af et varehus havde betalt ejeren af en nabogrund for at få en tinglyst vej- og færdselsret på grunden, som et vederlag for at opnå en leje- eller forpagtningskontrakt efter § 2, nr. 5, i den nu ophævede lov om særlig indkomstskat, nu AL § 40, stk. 6, jf. stk. 2. Da der var tale om en ikke-tidsbegrænset rettighed, kunne vederlaget afskrives over ti år efter § 15 i den nu ophævede lov om særlig indkomstskat, nu AL § 40, stk. 2.
LSRM 1983,88	Et beløb for at opnå en eneforhandlingskontrakt, der blandt andet indeholdt mulighed for at sælge eneforhandlingsretten, blev anset som et vederlag for en rettighed og dermed afskrivningsberettiget efter § 15 i den nu ophævede lov om særlig indkomstskat, nu AL § 40, stk. 2.
LSRM 1983, 85	Et aktieselskab, der var ejet af tre aktionærer, overtog nogle aktiver vedrørende en bestemt produktion af landbrugsmaskiner fra et anpartsselskab. Anpartsselskabet var ejet af to af aktieselskabets aktionærer. Anpartsselskabet havde især arbejdet med produktudvikling og fremstilling af de nævnte maskiner. Skatterådet mente, at overtagelsesaftalen var opnået i kraft af aktionærindflydelse, sådan at differencen mellem inventarets bogførte værdi og handelsprisen måtte betragtes som en gavelignende ydelse, der var skattepligtig, men ikke afskrivningsberettiget for aktieselskabet. Aktieselskabet anførte, at differencebeløbet måtte anses som vederlag for udviklingsomkostninger. Landsskatteretten fandt på baggrund af indhentet udtalelse, at der ikke kunne statueres nogen merværdi/gavebeløb af den aftalte købesum, men at differencebeløbet kunne karakteriseres som betaling for udviklingsomkostninger. Da udviklingsarbejdet ikke blev benyttet af det anpartsselskab, som havde skabt resultatet, fandt retten ikke, at beløbet var fradragsberettiget efter LL § 8 B, men at det kunne afskrives over ti år efter § 15, stk. 2, i den nu ophævede lov om særlig indkomstskat, nu AL § 40, stk. 3, om afskrivning på godtgørelser i anledning af opgivelse af agentur eller lignende.
LSRM 1968,128	Et dødsbo afhændede en advokatvirksomhed på det vilkår, at køberen i ti år betalte 10 pct. af bruttosalærindtægten. Fordringen på salærandelen blev udlagt til arvingerne, her i blandt advokatens enke. Hun mente ikke, at hendes salærandele var skattepligtig indkomst. Det fik hun ikke medhold i. Derimod fik hun medhold i en subsidiær påstand, fordi retten statuerede, at hun efter § 15 i den nu ophævede lov om særlig indkomstskat kunne afskrive på det beløb, der var lagt til grund ved arveafgiftsberegningen, da hun erhvervede udbytteretten.
Skatterådets og Ligningsrådets afgørelser
SKM2017.694.SR	Skatterådet kunne ikke bekræfte, at udviklingsomkostninger afholdt og regnskabsmæssigt aktiveret i et andelsselskab kunne anses som immaterielle aktiver med den følge, at disse udelades af formuemassen, jf. SEL § 14, stk. 2, 1.-2. pkt.
SKM2015.468.SKAT	Skatterådet kunne bekræfte, at et selskabs overdragelse af knowhow til tre nystiftede datterselskaber kan være omfattet af AL § 41, at overdragelsen af knowhow mod vederlæggelse i nyudstedte aktier vil være skattefri for de modtagne datterselskaber, at datterselskabernes anskaffelsessum for knowhow skal fastsættes til armslængdeværdien, og at datterselskaberne kan foretage straksfradrag efter AL § 41 for den overdragne knowhows anskaffelsessum. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at de påtænkte datterselskabers straksfradrag efter AL 41 indgår i sambeskatningsindkomsten i samme periode, hvor moderselskabets salg af omhandlede knowhow indgår i sambeskatningsindkomsten, og at der ikke skal ske forholdsmæssig reduktion af det foretagne straksfradrag efter AL § 41, hvis et datterselskab udgår af sambeskatningen inden årets udløb. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at overdragelse af licensrettigheder kan gennemføres med samme skattemæssige virkning som ved overdragelse af knowhow.
SKM2013.597.SR	Skatterådet bekræftede, at et datterselskabs køb af patentrettigheder er fradragsberettigede i anskaffelsesåret efter AL § 41, selv om den erhvervsmæssige aktivitet udøves ved assistance fra moderselskabet.
SKM2012.370.SR	En aftale om køb af ret til andel i omsætningen for en koncerns omsætning blev efter en konkret vurdering af de indgåede aftaler ikke anset for at være en udbyttekontrakt. Udgiften til køb af denne var derfor ikke afskrivningsberettiget for en personlig dansk investor efter AL § 1, stk. 2. Aftalen blev anset for at være en finansiel kontrakt.
SKM2012.62.SR	Køberen af en ret til en andel af en eventuel transfersum i tilfælde af, at en fodboldklub solgte en bestemt spiller inden for en nærmere angivet periode, kunne ikke afskrive efter AL § 40. Der blev lagt vægt på, at den skattepligtiges formål med købet var at foretage en passiv kapitalanbringelse, og derfor kunne rettighederne ikke anses for at være anskaffet med erhvervsmæssigt formål.
SKM2008.544.SR	Sagen handlede bl.a. om, at bortforpagterne ønskede at overdrage en landbrugsvirksomhed til en ny ejer. Forpagtningsaftalen var indgået inden den 1. januar 2006, og forpagteren havde vederlagsfrit modtaget betalingsrettigheder ved førstegangstildelingen i 2005 på grundlag af det forpagtede areal. Ifølge forpagtningsaftalen skulle forpagter senest ved forpagtningens ophør vederlagsfrit levere betalingsrettighederne til bortforpagterne. Overdragelsen skulle finde sted inden levering af betalingsrettighederne til bortforpagterne, og den nye ejer skulle indtræde i forpagtningsaftalen. En betaling fra den nye ejer til de tidligere bortforpagtere, for at indtræde i retten til at modtage betalingsrettigheder vederlagsfrit fra forpagteren, fandtes at skulle behandles efter AL § 40, stk. 2.
SKM2008.389.SR	Udgifter til advokat for at udarbejde K/S H's stiftelsesdokument, vedtægter og tegningsaftale i forbindelse med etableringen af selskabet til et ejendomsanpartsprojekt kunne trækkes fra efter LL § 8 J, da udgifterne direkte påhvilede investorerne. Desuden tog Skatterådet stilling til, om en række udgifter ville kunne regnes med i afskrivningsgrundlaget for K/S H's investeringsejendom. I afskrivningsgrundlaget for ejendommen kunne følgende regnes med: Sædvanligt honorar til en arkitekt for en byggeteknisk gennemgang af ejendommen Sædvanligt mæglersalær, forudsat at det konkret kunne godtgøres, at der var udøvet en egentlig mæglervirksomhed i forbindelse med overdragelse af ejendommen Skødeudgifter til advokat. Udgifter til konsulentbistand fra en arkitekt i forbindelse med byggeteknisk gennemgang af ejendommen i forbindelse med købet af ejendommen ville også kunne lægges til anskaffelsessummen ved opgørelse af ejendomsavance efter ejendomsavancebeskatningsloven. Derimod kunne udgifter til konsulentbistand med gennemgang af ejendommens lejekontrakter, gennemgang af finansieringsmuligheder, udgifter til advokat til gennemgang af ejendommens papirer i forbindelse med købet af ejendommen, og udgifter til identifikation af ejendommen ("Finders Fee") ikke lægges til afskrivningsgrundlaget. Knowhow om fremstillingsmetode vedrørende et anpartsprojekt, der udbydes til passive investorer, kan derfor ikke anses for at være et aktiv, der falder ind under de immaterielle aktiver, der er nævnt i AL § 40.
SKM2001.189.LR	Ligningsrådet fandt ikke, at begrebet "opgives" i AL § 40, stk. 4 og 6, omfatter en rettigheds udløb. Den omstændighed, at der ved afskrivning på en rettighed efter AL § 40 ikke er fradragsret for et uafskrevet restbeløb, er efter Ligningsrådets opfattelse ikke til hinder for, at restbeløbet trækkes fra efter AL § 40, stk. 6, i forbindelse med salg eller opgivelse af rettigheden. Hvis der ikke afskrives skattemæssigt i en rettigheds løbetid, vil hele købesummen kunne fradrages. Se AL § 41, stk. 6. Ligningsrådet fandt også, at der ved salg af en rettighed umiddelbart før udløb vil være adgang til fradrag for tab efter AL § 40, stk. 6, forudsat at der er tale om et reelt salg.
TfS 1997, 87 LR	Ligningsrådet fandt, at overdragelsen af goodwill i et tandlægeanpartsselskab til et nystiftet interessentskab eller et nystiftet anpartsselskab ikke kunne være omfattet af begrænsning i afskrivningsadgangen, jf. daværende LL § 16 F, stk. 4 (nu AL § 41, stk. 5), da ingen af parterne i overdragelsen havde bestemmende indflydelse.