Indhold

Dette afsnit handler om advokaters oplysningspligt.

Afsnittet indeholder

• Regel
• Oversigt over ændringer
• Hvilke oplysninger
• Advokaters tavshedspligt sammenholdt med oplysningspligten
• Oplysninger er nødvendige for skattekontrollen
• Oplysninger i elektronisk form
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelder, SKM-meddelelser mv. 

Regel

Advokater er for så vidt angår egne forhold undergivet samme oplysningspligt som andre erhvervsdrivende og juridiske personer. Herudover er det i SKL § 60 fastsat, at advokater i det omfang advokaten foretager økonomiske dispositioner på sin klients vegne eller med klienten, efter anmodning skal give Skatteforvaltningen oplysninger om en klient vedrørende:

1) Omsætning med eller for klienten af penge og lign. og af kreditmidler og værdipapirer.

2) Aftaler med eller for klienten om terminskontrakter og købe- og salgsretter.

3) Aftaler med eller for klienten om køb og salg af fast ejendom, forretning, fly, skibe og lign.

4) Økonomiske dispositioner i forbindelse med administration af en klients faste ejendom.

Bestemmelsen er ny. Bestemmelsen regulerer udtømmende, hvilke oplysninger Skatteforvaltningen kan anmode om.

I den tidligere SKL § 8 G havde advokater den samme oplysningspligt som pengeinstitutter i det omfang de forvaltede midler eller udlånte penge.

Oversigt over ændringer

Tidligere SKL	Gældende SKL	Indholdet af ændringer
§ 8 G, stk. 1, 1. pkt., delvis ny	§ 60, stk. 1	Bestemmelsen fastlægger omfanget af advokaters oplysningspligt. Bestemmelsen afgrænser oplysningspligten til økonomiske dispositioner på klientens vegne, hvor der er tale om: 1)      Omsætning med eller for klienten af penge eller lignende og af kreditmidler og værdipapirer. 2)      Aftaler med eller for klienten om terminskontrakter samt købe og salgsretter. 3)      Aftaler med eller for klienten om køb af fast ejendom, forretning, fly, skibe og lignende. 4)      Økonomiske dispositioner i forbindelse med administration af en klients faste ejendom. Der er ikke tilsigtet en udvidelse af advokaters oplysningspligt efter bestemmelsen, men en præcisering af hvilke former for forvaltning af midler for klienten, der kan have skattemæssig interesse, da der har været tvivl om bestemmelsens rækkevidde. Nr. 1 og 2 svarer til den tidligere SKL 8 G om formueforvaltning, og svarer til nr. 2 og 3 i bestemmelsen (§ 59) om finansielle virksomheders oplysningspligt, mens nr. 3 og 4 angiver typiske advokatopgaver, hvor der kan indgå dispositioner, der har betydning for klientens skatteansættelse.
Bestemmelsen er ny.	§ 60, stk. 2	Oplysningerne skal være nødvendige for skattekontrollen. Det betyder, at det indgår i proportionalitetsvurderingen, at Skatteforvaltningen alene må anmode om oplysninger om klienters forhold, når oplysningerne ikke umiddelbart kan fremskaffes på anden vis. Skatteforvaltningen bør således konstatere, at det ikke er muligt at få de ønskede oplysninger via klienten eller pengeinstituttet, før advokater pålægges at afgive oplysninger. § 60, stk. 2, indeholder et krav om, at Skatteforvaltningen kan forlange, at oplysningerne udleveres i et anerkendt filformat i elektronisk form eller indsendes digitalt i et anerkendt filformat, hvis den indberetningspligtige opbevarer oplysningerne i elektronisk form.

Hvilke oplysninger

SKL § 60 præciserer omfanget af den oplysningspligt, som advokater har, og hvorefter der med bestemmelsen tages klart stilling til, hvornår advokatens tavshedspligt viger for oplysningspligten.

Advokater er underlagt en særlig tavshedspligt efter retsplejelovens § 129, jf. straffelovens § 152 om uberettiget videregivelse eller udnyttelse af fortrolige oplysninger.

Advokater har en tavshedspligt om klientens forhold, som kun kan begrænses, hvor der er særlig hjemmel hertil, der er truffet en retsbeslutning herom, eller der er særligt kvalificerede samfundsmæssige hensyn, der kan begrunde en tilsidesættelse af tavshedspligten. Tavshedspligten er således ikke absolut, når undtages forholdet mellem en forsvarer og dennes klient eller advokatens rådgivning i retssager, men kan vige for pålæg fra retten. Det samme gælder i forhold til en lovfæstet oplysningspligt.

Bestemmelsen i SKL § 60 afgrænser oplysningspligten for advokater. Oplysningspligten er afgrænset til de dele af advokatens arbejdsområder, der er relevante i forbindelse med kontrol af en bestemt skattepligtig, og hvor advokaten foretager skattemæssigt relevante transaktioner med klienten eller på klientens vegne.

Der er tale om arbejdsområder, hvor advokaten ifølge klientkontovedtægten kan oprette særskilte klientkonti, men da dette ikke er et krav, vil det være nødvendigt for Skatteforvaltningen at have adgang til oplysninger fra advokatens almindelige klientkonto, hvis der ikke er oprettet en særskilt klientkonto.

Bestemmelsen i SKL § 60 regulerer udtømmende, hvilke oplysninger Skatteforvaltningen kan anmode advokater om.

Der er ikke sket en udvidelse af advokaters oplysningspligt i bestemmelsen i SKL § 60 i forhold til tidligere gældende skattekontrollovs § 8 G, men bestemmelsen præciserer hvilke former for forvaltning af midler for klienten, der kan have skattemæssig interesse.

Det er ikke i bestemmelsen om advokaters oplysningspligt som selvstændige punkter, jf. den tidligere gældende skattekontrollovs 8 G, nævnt oplysninger om klientens indskud, lån, depot eller boks, besørgelse af udbetalinger og modtagelse af indbetalinger og ydelse af garantier. Disse transaktioner anses for egentlig finansiel virksomhed, og omfattet af SKL § 59 om finansielle virksomheders oplysningspligt. Se afsnit A.C.2.1.3.4.

Efter SKL § 60, stk. 1 skal advokater, i det omfang advokaten foretager økonomiske dispositioner på sin klients vegne eller med klienten, således efter anmodning give Skatteforvaltningen oplysninger om en klient vedrørende en række nærmere opregnede forhold.

SKL § 60, stk. 1, nr. 1 og 2 omhandler formueforvaltning og svarer til SKL § 59, stk. 1, nr. 2 og 3 om finansielle virksomheders oplysningspligt, mens SKL § 60, stk. 1, nr. 3 og 4 angiver typiske advokatopgaver, hvor der kan indgå dispositioner, der har betydning for klientens skatteansættelse.

Efter SKL § 60, stk. 1, nr. 1 kan advokaten afkræves oplysninger om omsætning med eller for klienten af penge og lignende betalingsmidler, f.eks. bankveksler, kreditmidler, f.eks. gældsbreve og pantebreve, samt aktier og obligationer.

Efter SKL § 60, stk. 1, nr. 2 kan advokaten afkræves oplysninger om aftaler med eller for klienten om terminskontrakter, herunder eksempelvis terminsforretninger (finansielle kontrakter), finansielle futures og optioner, valuta- og renteinstrumenter og andre købe- og salgsretter.

Efter SKL § 60, stk. 1, nr. 3 kan advokaten afkræves oplysninger om aftaler med eller for klienten om erhvervsmæssige dispositioner om overdragelse, f.eks. køb og salg af fast ejendom, forretning, fly, skib og lignende.

Efter SKL § 60, stk. 1, nr. 4 kan der fra advokaten kræves oplysninger om økonomiske dispositioner i forbindelse med administration af en klients faste ejendom, herunder lejeindtægter, vedligeholdelseskonti, renoveringsarbejder m.v.

Alle fire numre er omtalt i vedtægt om advokaters pligter med hensyn til behandling af betroede midler, som optaget som bilag 2 i bekendtgørelse nr. 725 af 25. maj 2015 om godkendelse af ændringer af vedtægt om advokaters pligter med hensyn til behandlingen af betroede midler, som områder, hvor der kan oprettes særskilt konto i klientens navn.

I det omfang bevægelser på klientkontoen vedrører de dispositioner, hvor advokaten har oplysningspligt, kan oplysningspligten omfatte klientens indskud, låneaftaler med eller for klienten og transaktionsoplysninger i forhold til bevægelserne på klientkontoen.

Skatteforvaltningen vil kunne kræve f.eks. transaktionsoplysninger vedrørende ind- og udbetalinger fra klientkontoen, f.eks. på hvis vegne en indbetaling eller udbetaling har fundet sted. Nærmere oplysninger om formålet med de pågældende transaktioner kan imidlertid ikke kræves efter skattekontrollovens § 60.

Skatteforvaltningen kan vedrørende en navngiven person kræve oplysninger om underliggende transaktionsoplysninger, herunder specificering af beløb, samt oplysninger hvem, der er overført penge til eller modtaget penge fra.

Oplysningerne kan kræves om såvel skattepligtige her til landet som ikke skattepligtige, dvs. at også oplysninger om navngivne udlændinge er omfattet af bestemmelsen.

Bemærk

Såfremt de ønskede oplysninger vedrører ikke identificerbare fysiske eller juridiske personer, skal der foreligge en godkendelse fra Skatterådet, jf. SKL § 62. Oplysninger om ikke navngivne kunder kan således kun kræves efter Skatterådets bestemmelse.

Advokaters tavshedspligt sammenholdt med oplysningspligt

Kernen i fortrolighedsforholdet mellem advokat og klient er rådgivningen af klienten og de personlige oplysninger om klienten, som advokaten i den forbindelse får kendskab til. Oplysningspligten omhandler ikke disse forhold.

Der er i bestemmelsen i SKL § 60 tale om en særlig hjemmel, hvor advokaten har en lovbestemt oplysningspligt, som indebærer, at videregivelse af oplysninger ikke er uberettiget. Den særlige beskyttelse af advokaters tavshedspligt, som bl.a. retsplejelovens §§ 129 og 170 er udtryk for, betyder imidlertid at det indgår i proportionalitetsvurderingen, at Skatteforvaltningen alene må anmode om oplysninger om klienters forhold, når oplysningerne ikke umiddelbart kan fremskaffes på anden vis. Skatteforvaltningen bør således konstatere, at det ikke er muligt at få de ønskede oplysninger via klienten eller pengeinstituttet, før advokater pålægges at afgive oplysninger. Se også nedenfor om "oplysninger er nødvendige for skattekontrollen".

Såfremt klientkontoen alene dokumenterer advokatens økonomiske transaktioner på klientens vegne, herunder transaktionssporet, vil Skatteforvaltningen ikke kunne få adgang til det indholdsmæssige i advokatens rådgivning, selv om det typisk vil fremgå af klientkontoen hvilken sagstype, der er tale om.

Advokaten har mulighed for at udskille de områder, hvor advokaten varetager opgaver for klienten, som indebærer, at advokaten kan ligge inde med oplysninger af betydning for klientens skatteansættelse. Klientkontovedtægten giver mulighed for at oprette særskilte klientkonti i forbindelse med den slags opgaver, og selv om det ikke af denne konto vil fremgå, hvem der står som indbetaler eller modtager i forbindelse med bevægelser på kontoen, idet overførslerne sker fra den samlede klientkonto, vil adgang til den særskilte klientkonto vise totalsummer og bevægelser, der kan danne grundlag for en beslutning om, hvorvidt det er nødvendigt for Skatteforvaltningen at anmode om yderligere oplysninger.

Oplysninger er nødvendige for skattekontrollen

Det fremgår af SKL § 60, stk. 2, at oplysningerne skal være nødvendige for skattekontrollen. Heri ligger, at Skatteforvaltningen alene må anmode om oplysninger om klienters forhold, når oplysningerne ikke umiddelbart kan fremskaffes på anden vis.

I den tidligere gældende skattekontrollovs § 8 G var det anført, at oplysningerne skulle have væsentlig betydning for skatteligningen. "Skatteligning" er ændret til "skattekontrol" i SKL § 60, stk. 2, idet bestemmelserne omfatter situationer, hvor der enten foretages en kontrol af en eksisterende ansættelse af indkomstskat eller en kontrol, fordi der ikke foreligger en skatteansættelse, herunder at der mangler oplysninger til at foretage en skatteansættelse.

Bestemmelsen indeholder krav om væsentlighed og proportionalitet, men også et krav om, at Skatteforvaltningen skal foretage en konkret afvejning af hensynet til det offentliges behov for at modtage oplysninger over for, hvor alvorligt indgrebet er i den skattepligtiges privatliv.

Skatteforvaltningen bør således konstatere, at det ikke er muligt at få de ønskede oplysninger via klienten eller pengeinstituttet, før advokater pålægges at afgive oplysninger.

Oplysninger i elektronisk form

Efter SKL § 60, stk. 2, kan Skatteforvaltningen forlange, at oplysningerne udleveres i et anerkendt filformat i elektronisk form eller indsendes digitalt i et anerkendt filformat, hvis den indberetningspligtige opbevarer oplysningerne i elektronisk form.

Den digitale udvikling betyder, at mange oplysninger vil kunne forefindes i elektronisk form i et anerkendt filformat. Det er en lettelse af byrden for den oplysningspligtige og for Skatteforvaltningen, hvis oplysningerne kan afgives i elektronisk form, og det er derfor fastsat, at dette kan kræves, hvis det er muligt for den indberetningspligtige.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
UfR 1981,106 HRD	I forbindelse med kontrol af en advokats regnskab, jf. (den tidligere) skattekontrollollovs § 6, stk. 1 og 3, med henblik på en skatteansættelse af advokaten var skattemyndigheden blevet opmærksom på nogle forhold vedrørende én af advokatens klienter. Da materialet var lovligt tilvejebragt efter skattekontrollovens regler, udtalte Højesteret, "at den for advokater gældende tavshedspligt ikke kan føre til en begrænsning i anvendelsen af de omhandlede lovbestemmelser, ...".