Indhold
Afsnittet indeholder:
- A-skat af A-indkomst udbetalt før konkursen.
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
A-skat af A-indkomst udbetalt før konkursen
Konkursmassen skal anvendes til at fyldestgøre de krav, der er stiftet før konkursdekretets afsigelse. Se konkurslovens § 38. Hertil hører den A-skat mv., der på dette tidspunkt var indeholdt i den A-indkomst, der er udbetalt for skyldnerens regning.
Krav på A-skat mv. stiftes, når indeholdelsespligten indtræder. Indeholdelsespligten opstår ved lønudbetaling. Se kildeskattelovens § 46, stk. 2, 1. pkt. Har udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger seks måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, skal indeholdelse dog foretages på dette tidspunkt. Se kildeskattelovens § 46, stk. 2, 2. pkt.
Arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, for hvilken der skal foretages indeholdelse, samt A-indkomst, der kommer til udbetaling efter udløbet af den pågældende indtjeningsperiode, indkomstbeskattes i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted. Se kildeskattebekendtgørelsen § 20, stk. 1, 1. pkt. Har udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger seks måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, er beløbet dog indkomstskattepligtigt på dette tidspunkt. Se kildeskattebekendtgørelsen § 20, stk. 1, 2. pkt. Herfra gælder dog undtagelserne i § 20, stk. 4-8. Kildeskattebekendtgørelsen § 20, stk. 1, 2. pkt., gælder ikke A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, der udbetales af den indeholdelsespligtiges konkursbo. Se kildeskattebekendtgørelsen § 20, stk. 1, 3. pkt.
Der er derfor samtidighed mellem beskatningstidspunktet og indeholdelsestidspunktet. Se TfS.1998.526 HR.
Som eksempel kan nævnes lønudbetalingsterminer den 1., 15. og 29. oktober. Konkursdekretet afsiges 16. oktober. A-skat mv., der er indeholdt 1. og 15. oktober, er et simpelt krav efter konkurslovens § 97, selv om både forfaldsdag og sidste rettidige indbetalingsdag for A-skat mv. først falder efter konkursdekretets afsigelse den 16. oktober. Datoen for konkursbegæringens indgivelse eller en eventuel anden fristdag er uden betydning for afgrænsningen af de krav, der skal anmeldes. Hvis virksomheden fortsætter, og konkursboet udbetaler løn den 29. oktober, bliver konkursboet indeholdelsespligtigt, og det skal afregne A-skat mv. fuldt ud af denne lønudbetaling som egentligt massekrav efter konkurslovens § 93, nr. 3. Dette gælder, uanset om medarbejderne har optjent en del af indtægten forud for konkursen. Se UfR.1986.662 HR.
Se også UfR 2001.1616 ØLR om retserhvervelsestidspunktet.
Indeholdt A-skat mv.
Det er kun arbejdsgiveren, der hæfter for A-skattekrav mv., der er indeholdt før konkursen. Se kildeskattelovens § 69, stk. 2. Kravet skal derfor medtages i restanceinddrivelsesmyndighedens anmeldelse af krav mod arbejdsgiverens konkursbo.
Lønmodtagerne skal tilsvarende godskrives denne indeholdte A-skat mv. Se kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra a. Det gælder, uanset om det anmeldte A-skattekrav mv. opnår dækning eller ej.
Denne godskrivning kan dog tilsidesættes ved nulstilling, hvis lønmodtageren i kraft af sin position i virksomheden vidste eller burde vide, at der som følge af insolvens ikke var økonomisk realitet bag indeholdelsen.
Se også afsnit A.D.6 Nulstilling og erstatningsansvar.
Nulstillet A-skat
A-skatter, der er nulstillet, skal ikke medregnes i anmeldelsen, da kravet ved nulstillingen vil blive rettet mod A-indkomstmodtageren. Foreligger der på anmeldelsestidspunktet uafklarede spørgsmål vedrørende nulstilling, anmeldes det redegjorte tilsvar fuldt ud. Regulering kan eventuelt foretages efterfølgende.
Se også afsnit A.D.6 Nulstilling og erstatningsansvar.
A-skat mv. indeholdt efter indgivelsen af konkursbegæringen, men inden dekretet
Krav på A-skat mv., der er indeholdt i perioden mellem konkursbegæringens indgivelse og konkursdekretets afsigelse, er kun et simpelt krav. Se UfR 1972.96 HR og UfR 1974.114 HR. Kravet opnår dog fortrinsstilling, hvis behandlingen af konkursbegæringen er udsat efter konkurslovens § 24, fordi skyldneren er under rekonstruktionsbehandling, og der er beskikket en rekonstruktør.
A-skat stiftet under en rekonstruktionsbehandling
Krav på A-skat mv., der er stiftet inden konkursdekretet, er som udgangspunkt et simpelt krav. Se konkurslovens § 97. En fordring vedrørende indeholdt A-skat mv. kan dog være fortrinsstillet efter konkurslovens § 94, nr. 2. En fordring er fortrinsstillet i situationer, hvor der er indledt rekonstruktionsbehandling, og omfatter da A-skattekrav mv., der efter fristdagen og indtil rekonstruktionsbehandlingens ophør er stiftet med samtykke af rekonstruktøren. Se konkurslovens § 94, nr. 2. Et A-skattekrav mv. anses for stiftet med tilsynets samtykke, når virksomheden, efter at rekonstruktionsbehandling er indledt, med rekonstruktørens accept fortsætter driften og derved påtager sig de dermed forbundne forpligtelser, bl.a. til at udbetale løn og indeholde A-skat mv.
A-skat mv. indeholdt i løn, der er udbetalt med en rekonstruktørs godkendelse, anmeldes som fortrinsberettiget, uanset om en del af den periode, for hvilken lønnen udbetales, ligger forud for rekonstruktionsbehandlingen. Se UfR 1986.662 HR om den tidligere retstilstand med reglerne om betalingsstandsning.
A-skat mv. af feriegodtgørelse til ansatte uden ret til ferie med løn
For lønmodtagere, der ikke har ret til ferie med løn, skal arbejdsgiveren i optjeningsåret månedligt indeholde A-skat mv. af den feriegodtgørelse, der er optjent i den forløbne måned. Se kildeskattebekendtgørelsen § 20, stk. 2, 2. pkt.
Hvis indeholdelsespligten er indtrådt forud for konkursen, skal A-skat mv. af feriegodtgørelse (og søgne- og helligdagsbetaling) anmeldes i konkursboet som simpelt krav.
Ikke-indeholdt A-skat mv.
A-skat mv., der fejlagtigt ikke er indeholdt i A-indkomst, der er udbetalt før konkursdekretets afsigelse, skal ikke anmeldes i boet, men i stedet opkræves hos lønmodtageren som restskat. Se kildeskattelovens § 68. Hvis den indeholdelsespligtige skyldner udviste forsømmelighed ved den manglende indeholdelse af A-skat mv., kan kravet dog også rettes mod boet som en simpel fordring efter kildeskattelovens § 97. Se kildeskattelovens § 69, stk. 1. Hæftelsen efter denne bestemmelse er solidarisk. Se afsnit A.D.5.2 Hæftelse for A-skat og AM-bidrag.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelser | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Højesteret | | |
TfS.1998.526 HR | Skatteyderen var ansat i et firma indtil firmaets konkurs den 1.9.1989. Han fik udbetalt maksimal godtgørelse fra Lønmodtagernes Garantifond og anmeldte en fordring på løn og feriegodtgørelse på 84.375 kr. i konkursboet. Skattemyndighederne anså hele beløbet på 84.375 kr. for skattepligtigt i 1989. For landsretten gjorde skatteyderen gældende, at han først havde erhvervet ret til beløbet i 1992, da konkursboet godkendte kravet på 84.375 kr., som blev udbetalt med halvdelen i 1992, mens resten af tilgodehavendet først blev udbetalt i 1996. Vestre Landsret fandt, at retserhvervelsesprincippet førte til, at hele beløbet var skattepligtigt i 1989. Højesteret fandt derimod, at beløbet først var skattepligtigt i 1996, da udbetaling fra konkursboet fandt sted. | Den tidligere ansattes lønkrav skulle først udbetales på tidspunktet for udbetalingen. I tilfælde hvor krav på løn ikke udbetales på det tidspunkt hvor lønmodtageren har erhvervet endelig ret til kravet, er det i kildeskatteloven og forarbejderne hertil forudsat, at der er samtidighed mellem beskatningstidspunktet og indeholdelsestidspunktet. Da det i den konkrete sag var usikkert hvorvidt kravet ville blive opfyldt efter konkurslovens regler, indtrådte 6 måneders-fristen først på det tidspunkt, da boet foretog udlodning til opfyldelse af kravet. |
UfR.1986.662 HR | Et anpartsselskab under betalingsstandsning udbetalte med tilsynets samtykke løn for en periode, der delvist lå forud for betalingsstandsningen. Skattevæsenets krav på tilbageholdt A-skat måtte for hele perioden anses som gæld, skyldneren havde pådraget sig med tilsynets samtykke. Kravet var derfor omfattet af konkurslovens § 94, nr. 2. | Godkender rekonstruktør udbetaling af løn for en del af lønperioden, der lå forud for rekonstruktionen, vil hele den til udbetalingen knyttede A-skat have status som sekundært massekrav efter konkurslovens § 94. |
UfR.1974.114 HR | Efter at der den 24. oktober 1969 var indsendt konkursbegæring mod A, blev behandlingen af begæringen udsat i medfør af konkurslovens § 48 a (daværende). Konkursdekret blev afsagt den 4. december 1969. Toldvæsenet anmeldte krav på omsætningsafgift for tiden fra den 24. oktober 1969 til konkursdekretet som massekrav. Afgiftstilsvarets stilling som massekrav antoges ikke at følge af konkurslovens § 48 a (daværende). | Udsættelse af behandlingen af begæringen om konkurs indebar ikke, at moms for tiden efter konkursbegæringens indgivelse var massekrav. |
UfR.1972.96 HR | Vareleverandørers krav ikke anerkendt som massekrav, hvor levering var sket under skifterettens udsættelse af behandling af konkursbegæring. | Udsættelse af behandlingen af begæringen om konkurs indebar ikke, at betaling af vare for tiden efter konkursbegæringens indgivelse var massekrav. |
Landsretten | | |
UfR.2001.1616 ØLR | Landsretten anså et A-skattekrav for at være et simpelt krav, da lønmodtageren fandtes at have erhvervet endelig ret til lønnen ved udgangen af de respektive måneder, som lønnen vedrørte. Kravet vedrørte den løn, som Lønmodtagernes Garantifond udbetalte efter endt forligsforhandling mellem lønmodtageren og konkursboet. | Kravet på A-skat var et simpelt krav, da lønmodtagere havde erhvervet retten til lønnen ved udgangen af de respektive måneder. Når kravet er opstået inden konkursen, er kravet på A-skat et simpelt krav. |