Indhold

Afsnittet indeholder:

• Baggrund og formål
• Historikskema.

Baggrund og formål

I en beretning fra august 2013 kritiserede Rigsrevisionen det gamle ejendomsvurderingssystem (https://www.rigsrevisionen.dk/media/1943070/den-offentlige-ejendomsvurdering.pdf). I umiddelbar forlængelse af Rigsrevisionens kritik nedsatte den daværende regering det såkaldte Ekspertudvalg om ejendomsvurdering (Engbergudvalget), som fik til opgave at udvikle et nyt ejendomsvurderingssystem, og den daværende regering besluttede samtidig at suspendere ejendomsvurderingerne. Folketinget vedtog som følge heraf, at 2013-vurderingen af ejerboliger og 2014-vurderingen af andre ejendomme skulle foretages på den måde, at 2011-vurderingen af ejerboliger og 2012-vurderingen af andre ejendomme blev videreført. Se § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013. Ved denne lov var det forudsat, at alle ejendomme i 2015 skulle vurderes med anvendelse af et nyt vurderingssystem etableret med udgangspunkt i Engbergudvalgets anbefalinger.

På baggrund af Engbergudvalgets rapport, blev 2011-vurderingerne af ejerboliger og 2012-vurderingerne af andre ejendomme i første omgang videreført næsten uændret som henholdsvis 2015-vurderinger og 2016-vurderinger. Se lov nr. 1535 af 27. december 2014. Den daværende regering (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti indgik den 18. november 2016 en aftale om, at de eksisterende ejendomsvurderinger skulle videreføres i yderligere ét år. Herved blev ejendomsvurderinger i anden omgang igen videreført næsten uændret som henholdsvis 2017-vurderinger (for ejerboliger) og 2018-vurderinger (for andre ejendomme). Se § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017.

Der blev den 8. juni 2017 vedtaget en ny ejendomsvurderingslov, der fastlagde rammerne for det fortsatte arbejde med forberedelsen af de nye ejendomsvurderinger i form af den tekniske systemudvikling og med fortsat udvikling af metoder, data, vurderingstilgange og driftsorganisation. Se lov nr. 654 af 8. juni 2017. På tidspunktet for vedtagelsen af ejendomsvurderingsloven var det hensigten, at vurderingerne fra 2018 skulle foretages med det nye ejendomsvurderingssystem og med udgangspunkt i ejendomsvurderingsloven.

De nye ejendomsvurderinger blev dog efterfølgende udskudt igen, og ejendomsvurderingerne blev videreført som henholdsvis 2018-vurderinger (ejerboliger) og 2019-vurderinger (andre ejendomme). Se EVL §§ 86 og 87 som ændret ved lov nr. 1729 af 27. december 2019. Nu er det hensigten, at de første nye vurderinger efter gældende regler skal foretages pr. 1. januar 2020 (ejerboliger) og udsendes fra 2. halvår 2020.

Det vil sige, at de offentlige vurderinger i perioden fra og med 2013 er foretaget ved videreførelse af vurderingerne for 2011 (for ejerboliger) og 2012 (for andre ejendomme), bortset fra når der har været behov for at foretage omvurdering efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslovs § 3, og de omvurderinger, der er foretaget frem til og med den 1. oktober 2019, er i det hele foretaget efter de regler, der var fastsat i den ellers tidligere gældende vurderingslov. Det indebærer, at der fortsat er foretaget ejendomsvurderinger efter det gamle ejendomsvurderingssystem, når der har været behov for at foretage en omvurdering.

Disse videreførte vurderinger eller omvurderinger har siden 2011/2012 indgået i grundlaget for beregningen af ejendomsværdiskat og grundskyld. For ejerboligers vedkommende har 2011-vurderingen som udgangspunkt været beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskat i 2011 og 2012, og tilsvarende for grundskyld i 2013 og 2014. For andre ejendommes vedkommende har 2012-vurderingen som udgangspunkt været beskatningsgrundlag for 2014 og 2015 for grundskyld.

Oftest har 2011-vurderingen for ejerboliger eller 2012-vurderingen for andre ejendomme i praksis ikke dannet beskatningsgrundlag for ejendomsskatterne. For ejendomsværdiskattens vedkommende har det enten været 2001-vurderingen med tillæg af 5 pct. eller 2002-vurderingen (de såkaldte skattestopsværdier), der har været beskatningsgrundlag for ejendomsværdiskatten. Se EVSL § 4a, stk. 1. For grundskyldens vedkommende har det oftest været skatteloftsværdien, der har været beskatningsgrundlaget for grundskylden. Se KESL § 1, stk. 2.

Samtidig med at 2011/2012-vurderingerne blev videreført, blev adgangen til at klage over de videreførte vurderinger tilsvarende udskudt. Klagefristen for 2011/2012-vurderingerne er udløbet, men de efterfølgende vurderinger, som er foretaget i form af en videreførelse af 2011/2012-vurderingerne, vil kunne påklages, når klageadgangen åbnes. Klagefristen for de videreførte vurderinger og omvurderinger er 90 dage fra dateringen af meddelelsen om igangsættelse af klagefrister som nævnt i EVL § 89, stk. 8. Se EVL § 89, stk. 1, og stk. 2. Tilbud om kompensation meddeles ejendommens nuværende og tidligere ejere samtidig med de nye vurderinger eller snarest muligt derefter. Se EVL § 67, stk. 2. Se også afsnit H.A.12 hvor der kan læses mere om, hvordan 2011-/2012-vurderinger og omvurderinger er blevet videreført.

De videreførte vurderinger og omvurderinger er alle foretaget med det gamle vurderingssystem, som er blevet kritiseret for ikke at have en tilstrækkelig god træfsikkerhed. Det er muligt, at disse vurderinger kan have været for høje, og at ejendomsejerne dermed har betalt for meget i ejendomsskatter. Ejendomsejer kan som ovenfor beskrevet klage over de videreførte vurderinger og/eller omvurderinger inden for klagefristen på de 90 dage. Vælger ejendomsejer hverken at påklage de videreførte vurderinger, omvurderinger eller den nye 2020-/2021-vurdering, vil ejendomsejer som udgangspunkt automatisk acceptere tilbuddet om kompensation efter tilbagebetalingsordningen. Se EVL § 75, stk. 1.

Klages der over en eller flere af de videreførte vurderinger eller omvurderinger, vil de pågældende vurderinger falde ud af tilbagebetalingsordningen. Der betales herefter kompensation i forhold til den eller de vurderinger, der ikke er påklaget. Se EVL § 77, stk. 1. Klages der over den nye vurdering 2020-/2021-vurdering, genberegnes kompensationen efter klagesagens afslutning for alle nuværende og tidligere ejere for ejendommen, og et nyt tilbud om kompensation fremsættes. Se EVL § 73, stk. 5, og § 75, stk. 1.

Tilbagebetalingsordningen er derved et alternativ til klagebehandling af vurderingerne fra 2013/2014 og fremad. Ved at undlade at klage over de vurderinger, som er omfattet af kompensationstilbuddet, accepteres tilbuddet om kompensation automatisk. Se EVL § 77, stk. 1. En accept af tilbuddet om kompensation vil samtidig medføre, at der vil ske fuld og endelig afregning både i relation til vurderingsår, for hvilke der vil blive betalt kompensation, og i relation til den fremadrettede beskatning, der vil have sit udgangspunkt i disse vurderingsår.

Tilbagebetalingsordningen har til formål at sikre nuværende og tidligere ejendomsejere en hurtig og smidig kompensation i de tilfælde, hvor 2011-vurderingen af ejerboliger eller 2012-vurderingen af andre ejendomme har været for høj. Dette sikres ved, at ejendomsejerne uden at skulle klage, automatisk får tilbudt en kompensation, hvis den første vurdering foretaget med det nye vurderingssystem viser, at der er betalt for meget i ejendomsværdiskat og/eller grundskyld fra 2011/2012 og fremad. Denne beregning foretages ved først at tilbageregne den nye 2020-/2021-vurdering til alle tidligere vurderingsår til og med 2011-/2012-vurderingen. Før tilbageregningen nedsættes både ejendomsværdien og/eller grundværdien med 20 pct. som følge af det såkaldte forsigtighedsprincip. Dernæst foretages en genberegning af ejendomsskatterne. Resultatet af disse beregninger sendes herefter som afgørelser efter tilbagebetalingsordningen til de relevante ejendomsejere. En afgørelse efter tilbagebetalingsordningen kan udmønte sig i tre forskellige varianter afhængig af resultatet af beregningerne: (1) kompensationen er beregnet til 0 kr., (2) kompensationen er beregnet til under 200 kr., eller (3) kompensationen er beregnet til mere end 200 kr.

Dog er visse ejendomme undtaget fra tilbagebetalingsordningen efter reglerne i EVL § 64, stk. 2 og 3.

Historikskema