Parter

H1 A/S
(selv)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Hans Chr. Vinten)

Afsagt af højesteretsdommerne

Per Sørensen, Peter Blok, Asbjørn Jensen, Thomas Rørdam og Vibeke Rønne.

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 10. afdeling den 2. december 2005.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Påstande

Appellanten, H1 A/S, har gentaget sine påstande. Mere subsidiært har selskabet nedlagt påstand om adgang til omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse. Over for selskabets mere subsidiære påstand har Skatteministeriet påstået afvisning, subsidiært frifindelse.

Anbringender

H1 A/S har yderligere anført, at rentefiksering ikke kan foretages, idet ingen af selskabets aktionærer på noget tidspunkt har ejet over 50 % af aktierne, jf. ligningslovens § 2, stk. 2.

Supplerende sagsfremstilling

Selskabet har fremlagt en oversigt fra www.statistikbanken.dk med overskriften "Danmarks Statistik: MPK9: Gennemsnitlige renter i pengeinstitutterne - Finanstilsynets sektorafgrænsning (pct. p.a.)". Det fremgår heraf, at pengeinstitutternes gennemsnitlige rente ved udlån til erhverv i perioden fra januar 1998 til december 2001 varierede mellem 4,8 % og 6,8 %.

Kammeradvokaten har den 19. oktober 2006 anmodet Danske Bank om at oplyse, hvilken rente banken under de omstændigheder, der foreligger i sagen, kunne have tilbudt i perioden 1. juni 1998 til 30. juni 2001.

Danske Bank har hertil oplyst, at det laveste rentespænd i den pågældende periode var 9,25 - 11,25 %, og at det højeste rentespænd var 11,50 % - 13,50 %.

Det er oplyst, at selskabet efter Landsskatterettens kendelse af 13. januar 2004 valgte at benytte adgangen til betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 4 (nu stk. 5).

Højesterets begrundelse og resultat

H1 A/S var ejet af ægtefællerne A og B. Da ægtefællerne således i fællesskab kontrollerede selskabet, er betingelserne for at anvende ligningslovens § 2, stk. 1, opfyldt, jf. § 2, stk. 2, sammenholdt med § 16 H, stk. 1, 2. - 5. pkt.

Skattemyndighederne har ikke taget stilling til spørgsmålet om adgang til omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29. Der er ikke grundlag for at fravige hovedreglen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, og spørgsmålet kan derfor ikke prøves af Højesteret.

Herefter og i øvrigt af de grunde, som landsretten har anført, stadfæster Højesteret dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal H1 A/S betale 40.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.