Indhold

Dette afsnit handler om ændrede forudsætninger og retsvirkningen heraf.

Afsnittet indeholder:

• Generelt om ændrede forudsætninger
• Særligt om ændrede faktiske forudsætninger og retsvirkningen heraf
• Særligt om ændrede retlige forudsætninger og retsvirkningen heraf
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Generelt om ændrede forudsætninger

En uformel forhåndstilkendegivelse, der opfylder betingelserne i afsnit A.A.4.3, er ikke bindende for myndighederne, hvis væsentlige, relevante forudsætninger for tilkendegivelsen efterfølgende ændrer sig.

Hvis en forhåndstilkendegivelse anses for uforbindende grundet efterfølgende ændringer i grundlaget, vil tilkendegivelsens bindende virkning bortfalde, men kun med virkning for fremtiden.

Efterfølgende ændringer i forudsætningerne betegnes også som bristende forudsætninger. Ændringerne kan angå det faktiske eller det retlige grundlag for forhåndstilkendegivelsen. Væsentlige ændringer i det faktiske grundlag betyder ofte, at forhåndstilkendegivelsen er uforbindende. Væsentlige ændringer i det retlige grundlag betyder ikke altid, at forhåndstilkendegivelsen er uforbindende. Der henvises til gennemgangen af retspraksis i det følgende.

Særligt om ændrede faktiske forudsætninger og retsvirkningen heraf

Højesteret har flere gange taget stilling til betydningen af ændrede faktiske forudsætninger.

Der kunne ikke støttes ret på en 17 år gammel landsskatteretskendelse om skønsmæssig fordeling af private og erhvervsmæssige kørselsudgifter for samme skattepligtige. Der blev henvist til, at sagsøgerens ændrede arbejdsmæssige forhold gav anledning til en ny bedømmelse, hvorfor der kunne ske ændring i fradragsretten uden forudgående varsel. Se SKM2002.229.HR.

Der kunne ikke støttes ret på ligningsmyndighedens tilkendegivelse om værdien af en boligret, fordi markedsværdien efterfølgende havde ændret sig væsentligt. Se TfS 1995, 661HD. Tilsvarende i en sag, hvor ligningsmyndigheden havde taget stilling til fordelingen af erhvervsmæssige og private kørselsudgifter. Tilkendegivelsen var ikke bindende efter det tidspunkt, hvor virksomheden var blevet omdannet til et selskab. Se TfS 1993, 316 HD.

Landsskatteretten er i overensstemmelse med Højesteret. Myndighederne havde godkendt en skønsmæssig opgørelse af udgifter vedrørende selskabets egne projekter. Da forholdene på tidspunktet for påberåbelse af tilkendegivelsen var ændret i forhold til tidspunktet for tilkendegivelsens afgivelse, idet selskabet for det berørte indkomstår havde foretaget en faktisk opgørelse over udgifterne, kunne der ikke længere støttes ret på myndighedens tilkendegivelse. Se SKM2002.186.LSR.

Særligt om ændrede retlige forudsætninger og retsvirkningen heraf

Ændres lovgivningen, der ligger til grund for en forhåndstilkendegivelse, vil det normalt betyde, at en tilkendegivelse ikke længere er bindende fra det tidspunkt, hvor lovændringen træder i kraft.

Østre Landsret har taget stilling til den bindende virkning af en skattefritagelseserklæring. Retten fandt, at der ikke kunne støttes ret på tilkendegivelsen om skattefritagelse efter det tidspunkt, hvor lovgivningen var ændret og ikke længere hjemlede fritagelse. Se TfS 2000, 543 ØLD.

Det er et mere åbent spørgsmål, om en ændret praksis betyder, at en ellers bindende, uformel forhåndstilkendegivelse, ikke længere er bindende. I en sag for Højesteret antoges det, at en ændret praksis medførte, at der ikke kunne støttes ret på en tilkendegivelse med fremtidig virkning. Se UfR 1973.18 HD.

Hvis myndigheden varsler, at forhåndstilkendegivelsen ikke er bindende med fremtidig virkning, vil dette normalt betyde, at der ikke længere kan støttes ret på forhåndstilkendegivelsen. Se SKM2003.408.ØLR.

Hvis den skattepligtige har indrettet sig afgørende i tillid til en forhåndstilkendegivelse, vil et varsel eller en generel praksisændring efter omstændighederne ikke kunne ændre den bindende virkning.

I en afgørelse fra Østre Landsret kunne der på trods af en generel praksisændring støttes ret på en tilkendegivelse, idet den skattepligtige havde indrettet sig afgørende på forhåndstilkendegivelsen. Se TfS 1984, 138 ØLD. I en anden sag kunne en retsbeskyttet forventning bringes til ophør med et forudgående varsel og med fremtidig virkning, idet det blev lagt til grund, at den skattepligtige kunne udtræde af projektet uden tab. Se TfS 1998, 469 ØLD.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser mv. på området: