Skønsmanden skal give parterne besked om, hvor og hvornår skønsforretningen bliver gennemført.

Se også U.2013.2246Ø hvor der var landsretten fandt det bedst stemmende med retsplejelovens § 203 stk. 2 og 3, at det er skønsmanden der beslutter hvor skønsforretningens mest hensigtsmæssigt kan gennemføres. Landsretten ophævede derfor byrettens kendelse om, at sagens genstand skulle genopstilles på samme sted som den var opstillet ved købet.

I SKM2015.421.BR drejede sagen sig om at SKAT havde forhøjet en skatteyder med værdien af en livslang beboelsesret til en ejendom.

Rekvirenten var ikke enig i SKATs værdiansættelse af beboelsesretten, og begærede syn og skøn med henblik på, at få fastslået værdien.

Rekvirenten var ikke længere ejer af ejendommen, og den nuværende ejer nægtede, at give adgang til en besigtigelse af ejendommen. Der blev af den nuværende ejer gjort gældende, at boligen efter Grundlovens § 72 var ukrænkelig, at betingelserne i retsplejelovens §§ 299, 300 og 301 ikke var opfyldt, samt at ejendommen som følge af renovering afgørende havde ændret karakter.

Retten pålagde den nuværende ejer, at give adgang til ejendommen, jf. retsplejelovens § 301, stk. 2, jf. § 299 stk. 1 jf. § 300 stk. 2, under henvisning til, at det for den bagvedliggende skattesag var af afgørende betydning, at der kunne foretages en såvel ind- som udvendig besigtigelse af ejendommen, og at den gennemførte renovering ikke ændrede herpå.

Under skønsforretningen deltager foruden skønsmanden sædvanligvis også klageren, klagerens repræsentant i syns- og skønsagen samt en repræsentant fra Skattestyrelsen. Også andre kan deltage i skønsforretningen fx klagerens revisor, tekniske/faglige rådgivere og ansatte.

Under skønsforretningen sker den fysiske besigtigelse, og det bliver her sikret, at skønsmanden har forstået skønstemaets spørgsmål. Hvis der er spørgsmål, der enten ikke kan forstås eller ikke med den formulerede udgave kan besvares, forsøger rekvirenten og rekvisitus/skønsindstævnte normalt under selve skønsforretningen at skabe en afklaring. Lykkedes det ikke, sker afklaring efterfølgende. 

Hvis skønsmanden ønsker flere oplysninger, skal der mellem parterne være enighed om, at skønsmanden kan få oplysningerne. Hvis det er meget klart, at skønsmanden umiddelbart kan få oplysningerne, vil disse ofte blive givet under skønsforretningen. Hvis ikke bliver det mellem parterne aftalt, hvorledes parterne skal fremskaffe de yderligere oplysninger, som skønsmanden måtte have brug for.

Deltager fx klagernes revisor, tekniske/faglige rådgivere og ansatte under skønsforretningen kan disse bidrage med konkrete faktiske oplysninger, som parterne er enige om er relevante at give til skønsmanden.

Der kan ikke ske førelse af sagkyndige vidner under syns- og skønssager.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse Afgørelsen i stikord Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
UfR2013.2246Ø 

I en sag om mangler ved en printer traf byret bestemmelse om, at skønsforretningen skulle foregå på det sted hvor den var opstillet efter købet og hvor printeren derfor skulle genopstilles. Landsretten fandt det bedste stemmende med ordlyden af retsplejelovens ! 203, stk. 2 og 3, sammenholdt med syns- og skønsmændene almindeliges vurdering, hvor skønsforretningen mest hensigtsmæssigt kan gennemføres med henblik på besvarelse af de af parterne stillede spørgsmål. Da syns- og skønsmanden endnu ikke var udmeldt, ophævede landsretten byrettens afgørelse.

Syns- og skønsmanden besluttet hvor skønsforretningen mest hensigtsmæssigt skal afholdes.

  
Byretsdomme
SKM2015.421.BR

Sagen drejer sig om at SKAT havde forhøjet en skatteyder med værdien af en livslang beboelsesret til en ejendom.

Rekvirenten var ikke enig i SKATs værdiansættelse af beboelsesretten, og begærede syn og skøn med henblik på, at få fastslået værdien.

Rekvirenten var ikke længere ejer af ejendommen, og den nuværende ejer nægtede, at give adgang til en besigtigelse af ejendommen. Der blev af den nuværende ejer gjort gældende, at boligen efter Grundlovens § 72 var ukrænkelig, at betingelserne i retsplejelovens §§ 299, 300 og 301 ikke var opfyldt, samt at ejendommen som følge af renovering afgørende havde ændret karakter.

Retten pålagde den nuværende ejer, at give adgang til ejendommen, jf. retsplejelovens § 301, stk. 2, jf. § 299 stk. 1 jf. § 300 stk. 2, under henvisning til, at det for den bagvedliggende skattesag var af afgørende betydning, at der kunne foretages en såvel ind- som udvendig besigtigelse af ejendommen, og at den gennemførte renovering ikke ændrede herpå.