Indhold

Afsnittet handler om, i hvilke tilfælde udenlandske selskaber, foreninger mv. er skattepligtige af royalty, der betales fra kilder her i landet.

Afsnittet indeholder:

Hovedregel
Undtagelser
Indeholdelse og betaling af royaltyskatten
DBO-royaltybeskatning
International omgåelsesklausul, LL § 3
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Definition: Royalty

Til royalty henregnes betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller som vederlag for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer. Se KSL § 65C, stk. 4.

Hovedregel

Udenlandske selskaber, foreninger m.v. er begrænset skattepligtige af royalty, der stammer fra kilder her i landet. Se SEL § 2, stk. 1, litra g.

Royaltybeskatningen efter SEL § 2, stk. 1, litra g, omfatter alle former for betaling eller godskrivning af royalty fra kilder her i landet. Reglerne omfatter ikke alene løbende betaling af royalty fordelt over den periode, kontrakten vedrører, men også engangsbetaling af royalty.

Undtagelser

1) Hovedreglen anvendes ikke i de tilfælde,

hvor en udenlandsk modtager af royalty fra kilder her i landet udøver virksomhed gennem et fast driftssted her i landet, og
hvor den eneret, som royaltyen betales for, er knyttet til dette faste driftssted.

I disse tilfælde indgår royaltyen ved opgørelsen af det faste driftssteds overskud, som er omfattet af begrænset skattepligt efter reglerne i SEL § 2, stk. 1, litra a. Ved betaling af royalty til et fast driftssted, som den udenlandske royaltymodtager har her i landet, skal der derfor ikke ske indeholdelse af royaltyskat, hvis royaltyen er knyttet til det faste driftssted

Skattepligten omfatter endvidere ikke royalty, der er omfattet af direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater. Dette gælder dog kun, hvis det betalende selskab og det modtagende selskab er associeret som nævnt i direktivet i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge.

Salg af patenter, varemærker mv.

Royaltybeskatningen omfatter alene vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende de nævnte rettigheder eller formuegoder. Derimod omfatter royalty i princippet ikke indtægter ved salg af de nævnte rettigheder. Betaling for køb af patenter, varemærker mv. er således ikke omfattet af royaltybeskatningen. Betaling for køb af efterforskningsdata i tilknytning til kulbrinteindvinding er heller ikke omfattet.

Indeholdelse og betaling af royaltyskatten

Royaltyskatten skal indeholdes i forbindelse med enhver udbetaling eller godskrivning af royalty til et selskab mv. i udlandet. Royaltyskatten skal indeholdes med 22 pct. af den samlede royalty.

Med virkning for royalty, der udbetales eller godskrives den 1. marts 2015 eller senere er skatteprocenten således reduceret fra 25 % til 22 %. Se lov nr. 202 af 27. februar 2015. Nedsættelsen sker for, at kildeskattebeskatningen i overensstemmelse med den reducerede selskabsskatteprocent, der fra indkomståret 2016 også vil være 22 %.

Hvis en skattepligtig royaltymodtager dokumenterer at være hjemmehørende i en fremmed stat, som Danmark har indgået en DBO med, bortfalder eller nedsættes indeholdelsen af royaltyskat i overensstemmelse med overenskomstens bestemmelser. Når Danmarks afkald på beskatning er betinget af, at royaltyen er skattepligtig i aftalestaten, skal modtageren fremvise fornøden dokumentation herfor. Der er udarbejdet blanket 06.015 til brug herfor. Den udenlandske skattemyndighed skal på blanketten attestere, at royaltyen er skattepligtig i den pågældende stat. Se KSL § 65C, stk. 2 og § 2 i BEK nr. 1442 af 20/12 2005.

Royaltyskatten forfalder til betaling ved udbetalingen eller godskrivning af royalty og skal indbetales til told- og skatteforvaltningen senest i den følgende måned samtidig med udløbet af den indeholdelsespligtiges frist for indberetning til indkomstregisteret af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Den, der foretager udbetalingen eller godskrivningen, skal samtidig med royaltyskattens indbetaling give oplysning herom på blanket 06.013.

DBO-royaltybeskatning

I de DBO'er, som Danmark har indgået med fremmede stater, er der indsat en artikel om beskatning af royalty. Artiklen varierer i de forskellige overenskomster både med hensyn til med hvilken sats, der må indeholdes skat, og med hensyn til definitionen af royalties.

Skattesatsens størrelse

Det er i overenskomsterne bestemt, at den stat, hvorfra royalties betales, ikke, eller kun i begrænset omfang, er berettiget til at indeholde royaltyskat.

Definitionen af royalty

Definitionen af royalties i DBO'erne (normalt art. 12) er ofte videre end definitionen i KSL § 65C, stk. 4.

Således omfatter artiklen vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde. Dette betyder, at artiklen, i modsætning til definitionen i KSL § 65C, stk. 4, omfatter forfatterroyalty og royalty for brug af musik, spillefilm, video mv.

Endvidere omfatter definitionen af royalty i mange DBO'er vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr. Der tænkes herved på indkomst ved udleje (leasing) af det nævnte udstyr (som fx biler, containere, edb-anlæg og kontorudstyr).

Bemærk

En definition i en DBO skaber ikke en selvstændig beskatningshjemmel. Danmark kan således kun beskatte de royalties, der er nævnt i KSL § 65C, stk. 4.

Generel omgåelsesklausul

Ved lov nr. 540 af 29. april 2015, lov om ændring af ligningsloven, boafgiftsloven, fondsbeskatningsloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love, er der indført en international omgåelsesklausul i ligningslovens § 3, som efterfølgende er erstattet af den generelle omgåelsesklausul ved lov nr. 1726 af 27. december 2018, dog med samme materielle indhold.

I LL § 3, stk. 1, er det fastsat, at skattepligtige skal se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelle under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Dette gælder også de fordele, der følger af direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties.

Det er ligeledes fastsat, jf. LL § 3, stk. 5, at skattepligtige ikke har fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten.

Se afsnit C.I. for en nærmere gennemgang af LL § 3.

Bemærk

Indførelsen af omgåelsesklausulen i LL § 3, begrænser ikke de gældende muligheder for at tilsidesætte eller omkvalificere på andet grundlag.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Skatterådet
SKM2019.643.SR	Spørger driver virksomhed med produktion og salg af maskiner. De producerede maskiner distribueres gennem en dansk, uafhængig importør til forhandlere, der forestår det endelige salg til slutkunden. Spørger påtænker at introducere en ny forretningsmodel på en lang række europæiske markeder, herunder det danske. Forretningsmodellen består i, at Spørger ønsker at udbyde en række nye funktioner, som kan købes og aktiveres i maskinerne. Spørger betegner funktionerne som henholdsvis "x-services" (herefter benævnt "XS") og "y-services" (herefter benævnt "YS"). Mulighederne for at købe disse funktioner kan oplyses af forhandleren på salgstidspunktet for maskinen eller på et senere tidspunkt, men forhandleren har ikke nogen pligt til at markedsføre ydelserne. Skatterådet bekræfter, at den påtænkte forretningsmodel ikke giver anledning til, at der etableres et fast driftssted i Danmark for Spørger. Skatterådet henser til, at Spørger hverken har rådighed over lokaler, arealer eller udstyr, herunder server, i Danmark. Importøren kan heller ikke indgå bindende aftaler eller afgive tilbud på vegne af Spørger, og Spørger har ingen instruktionsbeføjelser over for importøren eller dennes medarbejdere. Skatterådet bekræfter videre, at betalingen for købet af aktiveringen af en software/hardware funktion ikke kan anses for at være en royalty-betaling i medfør af kildeskattelovens § 65 C, stk. 4. Skatterådet henser til, at rettighederne til det underliggende software og hardware forbliver hos Spørger, mens kunden får ret til at bruge de funktioner, softwaren gør mulige.
SKM2011.606.SR	Skatterådet fandt, at royaltybetalingerne fra A A/S til F AG som udgangspunkt vil være omfattet af art. 12, stk. 1, og dermed tilkommer beskatningsretten som udgangspunkt Schweiz. Skatterådet bemærkede dog, at hvis den særlige forbindelse, der vil opstå mellem A A/S og F AG, manifesterer sig i en aftale om et for højt royaltybeløb, følger det af stk. 4, at art. 12 kun finder anvendelse på den del af royaltybetalingerne, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige parter. Det overskydende beløb skal herefter behandles alt efter, hvorledes det kvalificeres.
SKM2007.221.SR	Udenlandske statslige organer, der ikke er organiseret som et aktie- eller anpartsselskab eller en forening mv., er ikke begrænset skattepligtige af royalties, der modtages fra Danmark.	Se også TfS 1994.236TSS/DEP vedrørende udbytter.