Indhold

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af reglerne om afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse.

Afsnittet indeholder:

  • Afgiftsfritagelse for varer, der er indført fra udlandet
  • Afgiftsfritagelse for varer, der leveres til diplomatiske repræsentationer
  • Godtgørelse ved eksport.

Afgiftsfritagelse for varer, der er indført fra udlandet

Der er afgiftsfrihed for varer, der bliver indført eller modtaget fra udlandet i samme omfang og under samme betingelser, som gælder for afgiftsfrihed efter xML § 36x, stk. 1, nr. 1 -3. Se xBEKÆMPAL § 16x.

Afgiftsfritagelse for varer, der leveres til diplomatiske repræsentationer

Der er ikke afgift på varer, der bliver leveret til diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner mv., der er omtalt i xTDL § 4x samt personer, der er knyttet til disse. Se xBEKÆMPAL § 14x.

Godtgørelse ved eksport

Virksomheder, der eksporterer afgiftsberigtigede varer, kan få afgiften godtgjort.  Se xBEKÆMPAL § 15x.

Registrerede ►oplagshavere◄, der eksporterer biocider, kan få afgiften godtgjort på et beregnet grundlag, hvis afgiftens størrelse ikke er kendt, fordi afgiften er erlagt i tidligere omsætningsled. Findes der ikke en engrospris for biocider mv. omfattet af § 7, er afgiftsværdien ved eksport varens detailpris med fradrag af 20 pct. 

Bestemmelsen blev vedtaget ved lov nr. 1532 af 27. december 2014 og har virkning fra 1. juli 2013.

Hvis en vare med påsat prismærke bliver eksporteret, skal eksportøren destruere prismærket inden eksport, og omgående give Skattestyrelsen meddelelse herom. Bemærk, at der kun kan opnås godtgørelse for produkter, som er afgiftsberigtiget inden 1. juli 2013, i forbindelse med eksport.

Bekæmpelsesmidler, der bliver udført efter at være brugt til bejdsning af korn og frø, er anset for omfattet af godtgørelsesbestemmelsen.

Virksomhederne skal anvende blanket 29.002, når de anmoder om godtgørelse. Blanketten kan findes på www.skat.dk

Se i øvrigt afsnit E.A.1.7 om afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse.

►Ikke-registrerede virksomheder◄

►Ikke registrerede virksomheder skal have en bevilling for at søge om godtgørelse. Se bemærkningerne til lov nr. 1728 af 27. december 2018.◄

►Henvendelser vedrørende bevillinger kan sendes til Skatteforvaltningen via TastSelv Erhverv. Klik i TastSelv Erhverv på Kontakt > Send besked > Moms, lønsum, told og punktafgifter > Punktafgifter > Destruktioner og bevillinger.

Registrerede varemodtagere

Registrerede varemodtagere kan uden bevilling efter afgiftsperiodens udløb angive det godtgørelsesberettigede beløb for varer leveret til udlandet direkte på afgiftsangivelsen, jf. xBEKÆMPAL § 15x, stk. 2.