åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "C.A.6.2 Afgiftspligtige gaver" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om afgiftspligtige gaver. Reglerne fremgår af afsnit II i boafgiftsloven, LBKG nr. 47 af 12. januar 2015.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Undtagelse
  • Bundbeløb
  • Flere gavegivere
  • Gaver mellem søskende
  • Giver eller modtager eller begge har hjemsted i udlandet
  • Værdiansættelse af gaven
  • Anmeldelse og betaling
  • Arveforskud
  • Gaver hvorpå der hviler en brugs- eller indtægtsnydelse
  • Omgørelse
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Når følgende personer (gavekredsen) modtager en gave, skal de betale afgift af den del af gavens værdi, der overstiger bundbeløbet:

  • Afkom, stedbørn og deres afkom
  • Barns eller stedbarns ægtefælle
  • Afdødt barns eller stedbarns efterlevende ægtefælle
  • Forældre
  • Personer der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste to år før modtagelsen af gaven, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhængende periode på mindst to år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig
  • Plejebørn, der har haft bopæl hos gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnets fyldte 15. år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos gavegiver sammen med plejebarnet
  • Stedforældre og bedsteforældre.

Se BAL § 22.

Særligt om stedbørn og stedforældre

Stedbørn er den anden ægtefælles særbørn. Papirløse samleveres særbørn er ikke stedbørn i boafgiftslovens forstand.

Bestemmelsen om, at gaver fra stedbørn til stedforældre er gaveafgiftspligtige, gælder også, når stedbarnet efter ægteskabets opløsning har ydet en gave til sin tidligere stedfader eller stedmoder. Se LSR. 1970.116.

Gaver mellem ægtefæller

Gaver mellem ægtefæller er afgiftsfri, hvis ægteskabet ikke er ophørt ved separation/skilsmisse, når gaven modtages. Med ægtefæller sidestilles personer af samme køn, der er registreret i henhold til lov om registreret partnerskab.

Gaveafgiften er 15 pct., bortset fra gaver til stedforældre og bedsteforældre, som skal betale 36,25 pct. i afgift. Se BAL § 23.

Personer uden for gavekredsen skal betale indkomstskat af værdien af modtagne gaver, medmindre gaven er omfattet af andre regler om anden skattemæssig behandling. Dette gælder fx hædersgaver, lejlighedsgaver mv. Se C.A.6.3 om disse undtagelser.

Undtagelse

Underhold i yderens hjem eller på hospital, plejehjem eller lignende er afgiftsfrit uden hensyn til gavens størrelse. Se BAL § 24, stk. 1. Afgiftsfriheden gælder dog ikke for ydelser, der dækker egentlige behandlingsudgifter.

Bundbeløb

I 2020 er grundbeløbet 67.100 kr. pr. år (2019: 65.700 kr.) for alle de ovennævnte personer bortset fra svigerbørn.

Dette skema viser bundbeløbene for svigerbørn i 2019:

Gavens modtager

Bundbeløb pr. år

Barns eller stedbarns ægtefælle hvis ægteskabet med giverens barn består

23.500 kr.

Barns eller stedbarns ægtefælle hvis barnet/stedbarnet er afgået ved døden

67.100 kr.

Bundbeløbene bliver reguleret efter PSL § 20.

Flere gavegivere

Hver person er én giver/modtager uanset ægteskabelig formueordning. Ved gaver ydet fra ægtefæller til børn anses ægtefællerne for to selvstændige gavegivere.

Forældre kan således i 2020 hver - uden afgiftsberegning - give deres barn 67.100 kr., således at barnet modtager 134.200 kr. afgiftsfrit. Gaven skal dog være overført fra giverens bodel.

Indskud på børneopsparingskonti tæller med i det beløb på højst 67.100 kr., som man i 2020 afgiftsfrit kan give til hvert af sine børn eller børnebørn.

Gaver mellem søskende

Gaver mellem søskende er indkomstskattepligtige, medmindre de har været samboende de sidste to år før modtagelsen af gaven.

Giver eller modtager eller begge har hjemting i udlandet

Gaveafgiftsreglerne gælder, hvis enten giver eller modtager har hjemting her i landet. Se BAL § 25. En person har hjemting i Danmark, hvis han eller hun har bopæl her. Hvis personen kun opholder sig i Danmark, men ikke har kendt aktuel bopæl i udlandet, har personen også hjemting i Danmark. Har personen sidst haft kendt bopæl eller kendt opholdssted i Danmark anses han eller hun også forat have hjemting i Danmark, hvis personen ikke har etableret bopæl eller har kendt opholdssted i udlandet.

Hvis både gavegiver og modtager har hjemting i udlandet, skal der kun betales gaveafgift, hvis gaven består af fast ejendom og tilbehør hertil beliggende her i landet eller formue knyttet til et fast driftssted her i landet.

I en dobbeltbeskatningsaftale kan det være aftalt, at det land, der huser giveren eller modtageren, har beskatningsretten til gaven.

Eksempel

Hvis en far, der har bopæl i Finland, giver sin søn, der har bopæl i Danmark, en gave, skal gaven afgiftsberigtiges i Finland, fordi det er aftalt i den fællesnordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, at Finland har beskatningsretten.

Værdiansættelse af gaven

En gaves værdi skal fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Se § 27 i BAL.

Værdiansættelsen er bindende for gavegiver og gavemodtager.

Parterne kan anvende skattedepartementets cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning. Med cirkulære nr. 9054 af 4. februar 2015 fra Skattedepartementet er punkt 17 og 18 i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af unoterede aktier og unoterede konvertible obligationer ophævet med virkning fra den 5. februar 2015. Om værdiansættelsen af  aktier og  konvertible obligationer, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked,  fra og med den 5. februar 2015 henvises til afsnit C.B.2.1.4.5.

Parterne er bundet af den værdiansættelse, de har anført i en gaveanmeldelse. Skattestyrelsen kan som efterprøvende myndighed ændre værdiansættelsen, hvis den af parterne anførte værdi ikke svarer til det overdragnes handelsværdi på gavetidspunktet. I skattedepartementets cirkulære nr. 138 af 2. september 1983 henledes opmærksomheden på ØLD af 7. sep. 1982 (skd. 65.166), som fastslår, at "der ikke er grundlag for at antage, at skattemyndighedernes efterprøvelse af værdiansættelserne i en gaveanmeldelse alene eller i det væsentlige skal sikre, at ansættelsen ikke er for lav. Såfremt ansættelsen anses for at være for høj, skal der også foretages en ændring."

Frist for Skattestyrelsens ændringer af værdiansættelser

Skattestyrelsens ændring skal ske inden 6 måneder efter anmeldelsens modtagelse. Fristen begynder dog først at løbe fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen har de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen. Har Skattestyrelsen ikke de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen, suspenderes fristen i den periode, der forløber, fra Skattestyrelsen anmoder om disse oplysninger, og indtil oplysningerne modtages. Parterne skal have lejlighed til at ytre sig skriftligt eller mundtligt inden ændringen. Se BAL § 27, stk. 2. Se SKM2001.380.LSR, hvor en kendelse om ændring af værdiansættelsen af en gaveafgiftspligtig gave afsagt mere end tre måneder efter at gaveanmeldelsen var modtaget blev anset for ugyldig. Fristen efter BAL § 27, stk. 2, blev ved lov nr. 1354 af 21. december 2012 ændret fra 3 til 6 måneder.

Anmeldelse og betaling

Gaveanmeldelsen skal indgives til Skattestyrelsen. Anmeldelsen skal foretages på et skema, der kan hentes på Skattestyrelsens hjemmeside. Gaveanmeldelsen skal indgives senest den 1. maj året efter gaveoverdragelsen.

Foreligger en anmeldelse om gave ikke rettidigt, kan Skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af værdien af gaven. Gavegiver og gavemodtager skal, når Skatteforvaltningen har foretaget en skønsmæssig  ansættelse af værdien af en gave, inden 4 uger fra dateringen af underretningen om skønsmæssig ansættelse underrette Skatteforvaltningen, hvis ansættelsen er for lav. Fristen regnes dog tidligst fra udløbet af fristen for anmeldelse af en afgiftspligtig gave.

Gaven og eventuelle modydelser værdiansættes af parterne i gaveanmeldelsen og skal anmeldes med nettobeløbet i et skema, der kan findes på Skattestyrelsens hjemmeside. Specifikation foretages som krævet i skemaet.

Parterne skal selv beregne gaveafgiften ved indgivelsen af gaveanmeldelsen.

Den beregnede gaveafgift skal indbetales samtidig med indgivelsen af gaveanmeldelsen, også selv om anmeldelsen indsendes inden 1. maj.

Den beregnede gaveafgift kan fratrækkes tinglysningsafgift som gavemodtager eller gavegiver har betalt af gaveandelen i forbindelse med ejendomsoverdragelse. Se BAL § 29 stk. 2.

Se TfS 1999, 444 om fradrag for betalt stempelafgift.

Hvis gaveanmeldelsen indgives for sent

Der skal betales rente efter BAL § 38 i følgende tilfælde:

  • Hvis gaveanmeldelsen indgives for sent eller,
  • hvis gaveanmeldelsen er mangelfuld, så kontrol ikke kan gennemføres eller,
  • hvis gaveafgiften ikke betales rettidigt, dvs. samtidig med indgivelsen af gaveanmeldelsen

 Rentens størrelse opgøres efter OPKL § 7 stk. 2 med tillæg af 0,4 procentpoint, jf. BAL § 38, stk. 1.

 Oplysningerne i gaveanmeldelsen afgives under strafansvar efter BAL § 41.

Arveforskud 

Reglerne om den skatte- og afgiftsmæssige behandling af arveforskud er ændret ved lov nr. 426 af 14. juni 1995 om afgift af dødsboer og gaver (BAL). Loven har virkning, når dødsfaldet er indtrådt den 1. juli 1995 eller senere, respektive gaven er modtaget den 1. juli 1995 eller senere.

Lovændringen medfører, at arveforskud der er givet 1. juli 1995 eller derefter

  • altid bliver betragtet som en gave
  • at gaveafgiften skal betales, når arveforskuddet bliver modtaget og ikke først ved giverens død
  • at det kun er personer i gavekredsen, der skal betale gaveafgift. For personer uden for gavekredsen er arveforskuddet indkomstskattepligtigt som personlig indkomst.

Arveforskud er givet 1. juli 1995 eller herefter

Forskud på forventet arv betragtes som en gave uanset om forskuddet er ydet til en nærtbeslægtet gaveafgiftspligtig person eller til en person uden for denne kreds. Se BAL § 23, stk. 3, og § 50.

Forskud på forventet arv til en person, der er omfattet af gavekredsen skal derfor gaveafgiftsberigtiges.

Er et arveforskud uden for gavekredsen ydet den 1. juli 1995 eller senere, er arveforskuddet indkomstskattepligtigt som personlig indkomst for forskudsmodtageren.

Arveforskud er givet før 1. juli 1995

Forskud på forventet arv uden for gavekredsen, der er ydet før 1. juli 1995, skal gaveafgiftsberigtiges med 36,25 pct., når forskudsgiveren er død den 1. juli 1995 eller derefter, og forskudsmodtageren har overlevet forskudsgiveren. Sådanne arveforskud er altså ikke længere arve- men gaveafgiftspligtige. Gaveafgiften beregnes uden gaveafgiftsfrit bundbeløb. Se BAL § 50.

Forskud på forventet arv indenfor gavekredsen, der er ydet før 1. juli 1995, skal gaveafgiftsberigtiges ved giverens død med 15 pct. af forskuddet ud over det afgiftsfri grundbeløb, hvis modtageren er omfattet af gavekredsen på tidspunktet for giverens død og forskuddet ikke blev afgiftsberigtiget på det tidspunkt, hvor det blev givet.

 Arveforskuddet skal gaveanmeldes senest den 1. maj året efter dødsfaldet.

Gaver hvorpå der hviler en brugs- eller indtægtsnydelse

Hvis en person inden den 1. juli 1995 har givet en gave, hvoraf den pågældende har forbeholdt sig indtægterne eller nytten for sin livstid eller for et tidsrum, skal der betales gaveafgift efter reglerne i BAL eller indkomstskat af gaven, når rente- eller brugsnydelsen ophører efter lovens ikrafttræden, uanset om retten ophører, mens giver lever eller først ved dennes død. Se BAL § 49.

Har gavegiver indsat subsidiære rentenydere med virkning efter hans eller hendes død, er tidspunktet for sidste rentenydelsesrets ophør afgørende for, hvornår afgift eller skat skal betales. Se TfS 1996, 234 DEP. Det afgørende for, hvornår afgift eller skat skal betales, er tidspunktet for sidste rentenydelsesrets ophør, og altså ikke om rentenydelsen ophører ved givers død eller på et tidspunkt, der ligger efter givers død.

Gaver modtaget i perioden 1. januar 1997 til 1. juli 1999

For gaver modtaget i perioden 1. januar 1997 til 1. juli 1999 skal der af kapitaler og formuegoder, hvorpå der hviler en brugs- eller indtægtsnydelse, betales 36,25 pct. i afgift af gaven.

Har giver forbeholdt sig selv en brugs- eller indtægtsnydelse af gaven, kan værdien af denne rettighed fratrækkes ved beregningen af kapitalgaveafgiften.

Værdien af den fratrukne rettighed afgiftsberigtiges ved ophøret af rettigheden med gaveafgift af den oprindeligt fratrukne værdi.

Gaver modtaget den 1. juli 1999 eller senere

Der skal ikke tages hensyn til, at der hviler en brugs- eller indtægtsnydelse på gaven. Det betyder, at værdien, der lægges til grund for afgiftsberigtigelsen af en gave, hvorpå der hviler en brugs- eller indtægtsnydelse, er hele værdien af aktivet, således at der ikke gives fradrag for brugs- eller indtægtsnydelsen. Se dog nedenfor om brugs- og indtægtsnydelser i gensigt bebyrdende aftaler.

Eksempel

En far kan således give sin søn en post obligationer samtidig med, at datteren får den fremtidige indtægtsnydelse hertil.

Sønnen skal betale 15 pct. i afgift af obligationernes fulde værdi uden fradrag for indtægtsnydelsen, og datteren er afgiftsfri af værdien af de løbende ydelser, men skal betale indkomstskat heraf, når de fremover udbetales.

Ægtefæller skal betale afgift af gaver hvorpå der hviler brugs- eller indtægtsnydelser

Ægtefæller, som ellers er afgiftsfri, skal betale 15 pct. i afgift af gaver, hvorpå der hviler en brugs- eller indtægtsnydelse ud over det afgiftsfri grundbeløb.

Brugs- eller indtægtsydelsen udgør et vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale

Brugs- eller indtægtsnydelsen kan dog også være udformet således, at den udgør et helt eller delvist vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale. I denne situation indgår brugs- eller indtægtsnydelsen ikke som en del af gaven og værdien af en sådan brugs- eller indtægtsnydelse kan fratrækkes i afgiftsgrundlaget. Beskatningen af en sådan brugs- eller indtægtsnydelse vil herefter udelukkende ske i henhold til LL § 12 B.

En brugs- eller indtægtsnydelse kan anses for at være et vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale, hvis gavegiver forbeholder sig selv brugs- eller indtægtsnydelsen af en kapital eller et formuegode.

Eksempel 1

En far kan eksempelvis overdrage sin udlejningsejendom til sin søn. Overdragelsen berigtiges ved overtagelse af gæld, en kontant gave og ved at faderen forbeholder sig selv en indtægtsnydelse af de fremtidige lejeindtægter. I denne situation anses indtægtsnydelsen for en del af sønnens vederlag for at overtage ejendommen. Sønnen betaler derfor alene 15 pct. afgift af selve gaven. Den kapitaliserede værdi af indtægtsnydelsen afgiftsberigtiges ikke. Den løbende ydelse behandles efter LL § 12 B.

Eksempel 2

En mor overdrager en post aktier til sin datter og forbeholder sig selv al fremtidigt afkast (indtægtsydelse) herfra. Moderens indtægtsnydelse anses for at udgøre datterens vederlag for overdragelsen. Der skal derfor opgøres en kapitaliseret værdi af den løbende indtægtsnydelse.

Den kapitaliserede værdi fratrækkes i aktiernes samlede værdi, hvorefter man har gavens egentlige værdi. Datteren skal betale 15 pct. i afgift af gavens værdi, og den løbende ydelse, som moderen fremover modtager, behandles efter reglerne i LL § 12 B.

Hvis den overdragende person opgiver sin løbende ydelse, kan der efter omstændighederne foreligge en afgiftspligtig gave, idet der i så fald ikke ydes fuldt vederlag.

Gaveafgiften kan betales af kapitalen

Kapitalgavemodtageren kan forlange, at gaveafgiften betales af kapitalen, selvom brugs- eller indtægtsnydelsen derved reduceres.Se BAL § 24, stk. 4. Giveren kan betale gaveafgiften, uden at der derved skal betales yderligere gaveafgift.Se BAL § 24, stk. 5.

Brugsnydelser i form af fribolig

Brugsnydelser, fx i form af hel eller delvis fri bolig, beskattes hos nyderen efter SL § 4 litra c . Se SKM2009.27.HR.

I tilfælde hvor den fri bolig alene har været stillet til rådighed indtil videre, fx ved en almindelig lejekontrakt på opsigelsesvilkår, skal de fordele, som opnås herved, dog anses som gaver ydet i de enkelte indkomstår, og der skal ikke betales indkomstskat, men gaveafgift, hvis det årlige afgiftsfri grundbeløb overskrides. Se SKM2009.284.SKAT

Omgørelse

Gavedispositioner er omfattet af skatteforvaltningslovens kapitel 10 om skatteforbehold, omgørelse og omvalg af oplysninger.

Se også

Afsnit A.A.14 om skatteforvaltningslovens kapitel 10.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2012.105.HR

I forbindelse med en samlivsophævelse havde den ene part fået en gave på 6 mio. kr. fra den anden meget velstående, tidligere samlever. Sagen vedrørte i første omgang, om beløbet var skattefrit som et kompensationskrav udbetalt i anledning af samlivsophævelsen eller var en skattepligtig gave.

Højesteret fandt under henvisning til Højesterets tidligere praksis bl.a. UfR 1985, side 607/2, at der ved ophøret af et flerårligt, fast samlivsforhold kan tillægges en part, der gennem delta-gelse i parternes fælles udgifter - eller på anden måde - i væsentlig grad har bidraget til, at en anden part har kunnet skabe eller bevare en ikke ubetydelig formue, et beløb, hvis størrelse fastsættes skønsmæssigt under hensyntagen til bl.a. samlivets varighed og parternes økono-miske forhold ved dets ophør. Dette krav opfyldte skatteyderen ikke, og Højesteret ville ikke udvide tidligere praksis.

Højesteret fandt derfor, at overførslen var en gave, ligesom Højesteret fandt, at gaven var ydet efter samlivsophævelsen. Gaven var dermed ikke omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra b, men derimod § 4, litra c. Under sagen havde skatteyderen gjort gældende, at en gave ydet efter samlivsophævelse også skulle være skattefri, idet en sådan gave mellem ægtefælle ved samlivsophævelse var skattefri. Dette synspunkt fulgte Højesteret ikke.

Skatteyderen gjorde gældende, at når hun blev behandlet ringere end ægtefæller ved samlivets ophør, var dette en krænkelse af hendes menneskerettigheder efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 14 sammenholdt med art. 8 eller art. 1 i tillægsprotokol 1. Højesteret fandt ikke, at Menneskerettighedskonventionen var til hinder for, at ugifte sam-levende i økonomisk henseende behandles anderledes end ægtefæller ved samlivsophævelse.

SKM2012.95.HR

Sagen drejede sig om, hvorvidt et beløb på 9.621.194 kr., som blev udbetalt til appellanten fra en engelsk trust stiftet af appellantens morfar, var en gave fra appellantens mor eller arv fra morfaren. Beløbet kunne kun udbetales af trustee med appellantens mors samtykke.

Henset til, at appellantens mor havde en vis adgang til at råde over trustkapitalen dels ved testamente, dels - i form af vetoret - i levende live, tiltrådte Højesteret, at appellantens mor måtte anses for ejer af trustkapitalen i dansk afgiftsmæssig henseende. Det modtagne beløb måtte herefter karakteriseres som en gave, og appellanten blev pålagt bl.a. at svare gaveafgift med 1.435.949 kr. samt renter.

Højesteret stadfæstede dermed landsrettens dom.

SKM2009.27.HR

Løbende udnyttelse af uopsigelig ret til fribolig var ikke en gave omfattet af reglerne om gaveafgift, men derimod en skattepligtig løbende ydelse, jf. statsskattelovens § 4 c.

Beskatning

Stadfæstelse af TfS 2007,423 Ø/SKM 2007.116.ØLR

SKM2003.318.HR

Ikke grundlag for tilsidesættelse af skattemyndighedernes skøn over handelsværdien af anparter, der var overdraget mellem interesseforbundne parter.

Stadfæstelse af SKM2002.101.ØLR

Landsretsdomme

SKM2015.423.VLR

SKAT havde forhøjet skatteyderens skattepligtige indkomst i årene 2003-2007 pga. af negative privatforbrug.

Skatteyderens samlever havde desuden opført to huse til skatteyderen. Modsat for byretten var der for landsretten enighed om, at arbejdet med opførelsen af begge huse udgjorde en gaveafgiftspligtig gave. Byretten fandt det imidlertid ikke godtgjort, at der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn over gavernes værdi, der bl.a. var baseret på en timepris på 350,- kr.

Byretten fandt det heller ikke godtgjort, at SKATs afgørelser manglende begrundelse, eller at SKAT havde foretaget et ulovligt skøn under regel. Byretten anførte bl.a., at den omstændighed, at SKAT ikke havde taget udtrykkelig/direkte stilling til alle skatteyderens anbringender, ikke kunne føre til, at afgørelserne var ugyldige.

Af de grunde som byretten havde anført, og da landsretten ikke tillod et nyt anbringende om periodisering fremsat, der først blev gjort gældende under hovedforhandlingen, stadfæstede landsretten dommen. 

Stadfæstelse af SKM2014.190.BR

 SKM2014.410.ØLR

For landsretten vedrørte sagen spørgsmålet, om skatteyderen var skattepligtig af en delvis betaling af en bil, som var tilgået hende, men som hun ikke havde betalt for. Skatteyderen havde fremlagt kopi af en check på det omhandlede beløb på 400.000 kr., som hendes samlever havde udstedt til sælgeren af bilen. For landsretten fremsatte skatteyderen et nyt anbringende om, at bilen var en lejlighedsgave til hende fra samleveren. Efter bevisførelsen fandt landsretten det tilstrækkelig godtgjort, at beløbet var en gave fra samleveren til skatteyderen. Landsretten fandt ikke, at der var tale om en lejlighedsgave, men derimod at der skulle svares gaveafgift efter boafgiftslovens regler.

SKM2009.97.ØLR

En mor havde overdraget aktier i et selskab til sine to sønner. Spørgsmålet var, om skattekursberegningen skulle foretages efter reglerne for et ejendomsselskab eller for et hovedaktionærselskab ved gaveoverdragelserne. Retten fandt, at skattekursen skulle beregnes efter reglerne for et ejendomsselskab.

Stadfæstelse af SKM2008.691.BR

Byretsdomme

SKM2016.510.BR

Sagen vedrørte i første række spørgsmålet om den skattemæssige behandling af beløb, der i perioden 2006-2010 var indsat på skatteyderens private bankkonto. I anden række vedrørte sagen spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2006-2007 var opfyldt.

Skatteyderens samlever havde i perioden 2006-2010 foranlediget, at et samlet beløb på ca. 2,4 kr., som ubestridt var indtjent af samleveren ved sort arbejde i et bageri, var indsat på skatteyderens bankkonto. Samleveren havde ikke fuldmagt til kontoen, og skattemyndighederne havde derfor indkomstbeskattet skatteyderen i indkomstårene 2006-2007 og gaveafgiftsbeskattet skatteyderen i indkomstårene 2008-2010, hvor skatteyderen ubestridt var omfattet af personkredsen i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d.

Retten udtalte, at det under disse omstændigheder påhvilede skatteyderen at godtgøre, at beløbet ikke tilhørte hende. Forklaringerne om, at beløbet var tilgået samleveren, var ikke bestyrket af objektive omstændigheder. Derimod havde skatteyderen i samme periode investeret i faste ejendomme samt købt køretøjer, hvilket helt eller delvist var foretaget over hendes bankkonto. Skatteyderens privatforbrug havde derudover været større end det forbrug, som hendes selvangivne indkomst gav mulighed for. Beskatningen blev derfor opretholdt.

Da skatteyderen havde forklaret at have holdt sig i uvidenhed om aktiviteten på bankkontoen, og da der over en 5-årig periode systematisk var tilført kontoen et beløb på i alt ca. 2,4 mio. kr., fandt retten, at skatteyderen havde handlet groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2006-2007 var derfor opfyldt.

Retten frifandt som følge heraf Skatteministeriet.

SKM2016.414.BR

A hævede i 2010 og 2012 ad 5 omgange i alt kr. 2.610.000 på en bankkonto, som tilhørte hans moder, der afgik ved døden i juni 2013. A forklarede for skifteretten under boets behandling, at han havde givet de kontante beløb til moderen og ikke selv havde modtaget nogen del af dem. Skifteretten og bobestyreren foretog derfor ikke videre i den anledning.

SKAT anlagde efter boets afslutning sag mod A med påstand om, at han skulle indgive gaveanmeldelser og svare gaveafgift af den gaveafgiftspligtige del af det samlede beløb på kr. 2.610.000,-.

Retten fandt, at der under de foreliggende omstændigheder var en formodning for, at beløbene var tilgået A som gave fra moderen. Det påhvilede derfor ham at godtgøre, at beløbene var tilgået moderen og ikke ham. Efter en samlet vurdering fandt retten ikke, at han havde godtgjort dette.

Retten tog derfor SKATs påstande til følge. 

SKM2015.166.BR

Byretten fandt, at der som udgangspunkt var tale om skattepligtige overførsler til skatteyderen.

Skatteyderen gjorde i anden række gældende, at han ikke var indkomstskattepligtig af de pågældende beløb men alene gaveafgiftspligtig, idet midlerne - hvis de blev anset for overført til ham - i givet fald var overført fra hans far og stedmor. I den forbindelse gjorde skatteyderen gældende, at det var hans far og stedmor, der var ejere af selskabet på Gibraltar.

Efter en samlet vurdering af bevisførelsen lagde retten til grund, at skatteyderens forældre var de reelle ejere af H2 Ltd.

Retten afsagde derfor dom i overensstemmelse med ministeriets subsidiære påstand om betaling af gaveafgift af samtlige overførsler på ca. kr. 1,5 mio., idet retten hverken efter retsplejeloven eller skatteprocessuelle regler fandt grundlag for at afskære ministeriets påstand herom.

SKM2014.798.BR

I årene 2005 til 2010 fik skatteyderen overført i alt 33,6 mio. kr. fra Singapore, hvoraf en stor del løbende blev udlånt til hans selskab. Selskabet betalte ikke de renter, der blev beregnet af lånene, og spørgsmålet var, om skatteyderen alligevel skulle beskattes af renteindtægterne.

Pengeoverførslerne fra Singapore udgjorde i 2010 3.787.356,- mio. kr., hvoraf 3,5 mio. kr. hidrørte fra skatteyderens far. Retten anførte, at der ikke var fremlagt dokumentation for, at dette beløb udgjorde et lån til skatteyderen, og retten fandt, at de af skatteyderen og hans far afgivne forklaringer herom ikke alene kunne føre til en antagelse herom. Retten fandt derfor, at beløbet var en gave til skatteyderen, hvoraf der skulle betales gaveafgift. 

SKM2012.325.BR

Sagsøgeren flyttede i oktober 2003 ind i lejligheden på 1. sal i den to-familie-ejendom, hvori hans faster allerede boede i stuelejligheden. Lejlighederne var registreret som to selvstændige folkeregisteradresser.

I indkomstårene 2003 - 2007 modtog sagsøgeren en række gaver på kr. 50.000,- i hvert af indkomstårene fra fasteren. Sagsøgeren gjorde gældende, at gaverne var skatte- og afgiftsfrie, eftersom han og fasteren i gaveperioden havde haft "fælles bopæl", jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d. Sagsøgeren gjorde i den forbindelse gældende, at folkeregisteradressen alene er af "vejledende betydning", og at samlivet mellem ham og fasteren havde haft et sådan karakter, at de to lejligheder måtte anses for at udgøre en stor fælles bopæl.

En række vidner støttede sagsøgerens forklaring om, at han og fasteren spiste sammen, så tv sammen, benyttede samme køkken og i øvrigt havde fri adgang til hele ejendommen.

Heroverfor gjorde Skatteministeriet gældende, at sagsøgeren og fasteren ikke havde fælles bopæl. Der var tale om to selvstændige lejligheder med selvstændige folkeregisteradresser, og sagsøgeren og fasteren overnattede tillige i hver sin lejlighed. Herudover er der ikke i retspraksis hjemmel til at anse to selvstændige folkeregisteradresser som udgørende én stor fælles bopæl.

Subsidiært gjorde sagsøgeren gældende, at skatteansættelserne for indkomstårene 2003 - 2005 ikke kunne genoptages ekstraordinært, da han ikke havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, bl.a. med henvisning til påstået ukendskab til skattepligten af gaverne og fortolkningen af begrebet "fælles bopæl".

Retten lagde afgørende vægt på folkeregisterregistrering og fandt ikke, at sagsøgeren havde haft fælles bopæl med fasteren i de omhandlede indkomstår. Endvidere fandt retten, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Landsskatteretskendelser

SKM2019.281.LSR

Landsskatteretten fandt, at en familieoverdragelse af en ejendom i overensstemmelse med værdiansættelsescirkulæret kunne ske til den senest offentliggjorte vurdering minus 15 %. Det forhold, at ejendommen efterfølgende blev solgt til en kommune til en højere værdi, kunne ikke føre til et andet resultat.

Sagen er påklaget til domstolene

SKM2018.551.SR

Fastsættelse af handelsværdien ved en gaveoverdragelse af en fast ejendom fandtes at kunne ske efter bestemmelserne i værdiansættelsescirkulæret (cirkulære nr. 185 af 17. november 1982) det vil sige til +/- 15 % af den seneste offentliggjorte kontante ejendomsvurdering. Landsskatteretten fandt derfor, at værdiansættelsen skulle ske i overensstemmelse med det af parterne aftalte, hvor handelsværdien var fastsat til 38.000.000 kr. minus 15 %.  Landsskatteretten fandt ikke, at det var en særlig omstændighed, der begrundede fravigelse fra denne regel, at ejendomsvurderingerne var suspenderet

Sagen er påklaget til domstolene

SKM2014.653.LSR

Ved overdragelser af anparter som gave var der af parterne taget skatteforbehold, som blev udnyttet. Et krav om yderligere gaveafgift blev herefter frafaldet. Som følge heraf havde klageren, der havde klaget til Landskatteretten over gaveafgiftsberegningen, ikke en retlig interesse i at få prøvet sagen, som derfor blev afvist.

 SKM2014.345.LSR

Ved ansættelsen af gaveafgiftspligtig værdi af anparter i et nystiftet selskab kunne formueskattekursen ikke anvendes, bl.a. fordi der var et åbenbart misforhold mellem markedsprisen og overdragelsesprisen for de omhandlende anparter.

SKM2013.110.LSR 

Ved ansættelse af gaveafgiftsgrundlaget i forbindelse med overdragelse af anparter i et selskab, der ejede en skovejendom, kunne der ikke indrømmes nedslag på 40% efter den nu ophævede § 18 B i ligningsloven.

SKM2012.477.LSR 

I forbindelse med et generationsskifte af en landbrugsejendom blev det overvejet, om overdragelsen skulle ske med succession, og om en del af vederlaget skulle berigtiges ved gave. Når der er tale om overdragelse af virksomhed med succession, og når en del af eller hele overdragelsessummen berigtiges i form af gave, kan der kompenseres for en latent skat enten i henhold til kildeskattelovens § 33 C ved nedslag i handelsværdien eller i henhold til kildeskattelovens § 33 D ved beregning af en passivpost. Begge bestemmelser søger således at udligne eventuelle fremtidige skattetilsvar, og der er ikke mulighed for at få reduktion for en latent skat efter begge bestemmelser. Der er valgfrihed for den skattepligtige, hvor nedslaget for en latent skat skal placeres.

 

SKM2009.698.LSR

Ved opgørelse af skattekursen for gaveoverdragne anparter i et holdingselskab skulle forventet udbytte fra datterselskaber medregnes til indre værdi af de modtagende selskaber.

 

SKM2008.596.LSR

Ved overdragelse af anparter fra fader til søn skulle handelsværdien - og ikke skattekursen - for anparterne lægges til grund ved gaveafgiftsberegningen, idet handelsværdien var konstateret ved et næsten samtidigt salg til tredjemand.

 

SKM2007.890.LSR

Ved fastsættelsen af den gaveafgiftspligtige værdi ved overdragelse af en del af en fast ejendom fra far til søn kunne anvendes seneste ejendomsværdi fratrukket 15 pct.

 

SKM2007.431.LSR

En far kunne overdrage en ejendom til sin datter til ejendomsvurderingen fratrukket 15 pct., uanset at han kort forinden havde erhvervet den til en højere pris, fordi det fremgik af cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, at denne værdi kunne anvendes i gavesituationer, hvis der ikke var sket faktiske eller retlige ændringer siden vurderingen.

 

SKM2007.430.LSR

Ved en gaveoverdragelse af anparter med succession skulle værdiansættelsen af anparterne til brug for gaveafgiftsberegningen ske efter principperne i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 og ikke som antaget af skattemyndighederne efter aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 1 og 9, om adgangen til overdragelse af aktier eller anparter med succession.

 

SKM2007.202.LSR

Ved gaveoverdragelse af aktier i et selskab, hvis aktiviteter bestod af aktiebesiddelser i andre selskaber samt ejendomsudlejning, skulle værdiansættelsen af aktierne foretages efter reglerne om holdingselskaber.

 

SKM2005.133.LSR

Nedskrivning af gæld, der blev ydet som gaver fra A's forældre til A's hustru, skulle anses for gaver fra A's far til A, fordi den pågældende anfordringsgæld kun omfattede faren som kreditor og A som debitor.

 

SKM2001.380.LSR

Kendelse om ændring af værdiansættelsen af en gaveafgiftspligtig gave afsagt mere end tre måneder efter at gaveanmeldelsen var modtaget blev anset for ugyldig.

Ugyldighed

 

TfS2000.368

Ved gaver ydet fra ægtefæller til børn anses ægtefællerne for to selvstændige gavegivere. Der kunne derfor ikke ske sammenlægning af to ægtefællers gaver i form af aktier til børn ved vurderingen af, om der kunne ske succession efter aktieavancebeskatningslovens § 11 i forbindelse med beregning af gaveafgiften. Kravet om at der skal overdrages mindst 15 pct. af stemmeværdien kunne herefter ikke anses opfyldt ved overdragelse af aktier fra moder til børn.

 

TfS1999.444

Ved en gaveoverdragelse omfattet af boafgiftsloven skulle der godkendes fradrag i gaveafgiften med den samlede stempelafgift, der var erlagt ved oprettelse af overdragelsesdokumentet vedrørende de overdragne aktiver. Modregning af stempelafgift i gaveafgiften skulle således ikke foretages særskilt for hver enkelt aktiv.

 

TfS1996.234

Af en gave med forbeholdte rentenydelsesrettigheder givet før lovens ikrafttræden skal der betales gaveafgift/indkomstskat, når sidste rentenydelsesret ophører.

 

LSR1970.116

En skatteyders fraskilte ægtefælle indbragte i ægteskabet et barn fra et tidligere ægteskab, og dette barn havde ydet skatteyderen et beløb på 5.000 kr. I henhold til arve- og gaveafgiftslovens § 44 svares afgift af gaver bl.a. i tilfælde, hvor disse ydes til giverens forældre, stedforældre eller bedsteforældre. Denne bestemmelse er af skattedepartementet fortolket som også omfattende forhold, under hvilke der af et i et ægteskab indbragt særbarn efter ægteskabets opløsning er ydet gaver til dettes tidligere stedforældre. Landsskatteretten kunne tilslutte sig denne forståelse, jf. herved statsskattelovens § 5b, og skatteyderen var herefter ikke indkomstskattepligtig af beløbet.

Ikke beskatning

Bemærk: forholdet må anses for omfattet af boafgiftslovens § 22, jf. afsnittet ovenfor "særligt om stedbørn og stedforældre".

►Skatterådet◄

SKM2020.91.SR

►Spørger ønskede bekræftet, at fremtidige udbetalinger fra en amerikansk trust, som var stiftet af hans bedstemor i 2014, hvor bedstemorens to børn (spørgers tante og onkel) var trustees, og hvor spørger var benificient, skulle anses for gaver til spørger.

Bl.a. henset til, at det var oplyst, at bedstemoren levede, ansås trusten for transparent i forhold til hende, og det kunne derfor bekræftes, at fremtidige udbetalinger til spørger ansås for gaver.◄

SKM2020.90.SR

►Spørger ønskede bekræftet at fremtidige udbetalinger fra en amerikansk trust, som var stiftet af hans bedstemor i 1999, hvor bedstemorens to børn (spørgers tante og onkel) var trustees, og hvor spørger var en blandt flere benificienter, skulle anses for gaver til spørger.

Bl.a. henset til, at det var oplyst, at bedstemoren levede, ansås trusten for transparent i forhold til hende, og det kunne derfor bekræftes, at fremtidige udbetalinger til spørger ansås for gaver.◄