Indhold
Afsnittet indeholder en oversigt over, hvilke kompetencer og arbejdsopgaver Restanceinddrivelsesmyndigheden har som inddrivelsesmyndighed.
Afsnittet indeholder:
- Indtrædelse i kreditorbeføjelserne
- Skyldnerskifte
- xKlage over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelserx
- Indsigelser mod kravets eksistens eller størrelse
- Indhentning af oplysninger
- Forarbejdernes inddrivelsesstrategi
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Indtrædelse i kreditorbeføjelserne
Når et krav overdrages til inddrivelse i restanceinddrivelsesmyndigheden, overtager restanceinddrivelsesmyndigheden kreditorbeføjelserne. Se gældsinddrivelseslovens § 3, stk. 1.
Efter lovens forarbejder indtræder restanceinddrivelsesmyndigheden i samtlige rettigheder og forpligtelser, der er knyttet til de enkelte fordringer. Det betyder, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan bruge de inddrivelsesredskaber, som den enkelte fordring er tillagt i lovgivningen eller ifølge praksis. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan også bruge andre kreditorbeføjelser, som følger af lovgivningen eller af praksis.
Det drejer sig blandt andet om
- udpantningsret
- lønindeholdelse
- modregning
- indtrædelsesret
- dækningsrækkefølge
- tiltrædelse af akkordordninger og gældssaneringsforslag
- indgivelse af konkursbegæring
- indberetning til kreditoplysningsbureauer
- eftergivelse
- henstand.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan indgå frivillige betalingsaftaler med skyldneren eller fastsætte betalingsordninger over for skyldneren. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan desuden aftale eller give henstand med betalingen eller eftergive en fordring helt eller delvis efter de almindelige regler eller praksis.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan dog ikke indgå afdragsordninger for tvangsbøder. Se bilag 1, punkt III
Skyldnerskifte
Skyldnerskifte omhandler den situation, hvor en ny skyldner indtræder i et skyldforhold, og dermed overtager alle rettigheder og forpligtigelser i skyldforholdet, herunder gæld. For at der kan ske skyldnerskifte uden hjemmel i lov, kræver det, at fordringshaveren accepterer skiftet.
Indtræder der et skyldnerskifte for en fordring, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, herunder som følge af dødsfald, fusion eller spaltning, forbliver fordringen hos restanceinddrivelsesmyndigheden, og renter tilskrives fortsat i medfør af gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 1. Efter at have fået kendskab til skyldnerskiftet giver restanceinddrivelsesmyndigheden den eller de nye skyldnere en betalingsfrist på 14 dage, inden for hvilken restanceinddrivelsesmyndigheden kan foretage modregning, mens anden form for inddrivelse af fordringen alene kan foretages, hvis inddrivelsen er nødvendig for at afbryde forældelsen. Sex gældsinddrivelseslovens § 3 C (indsat ved § 1, nr. 6 i lov nr. 551 af 29.05.2018).x
Klage over restanceinddrivelsesmyndigheden´s afgørelser
Hvis man vil klage over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse, skal man indbringe klagen for Landsskatteretten, medmindre andet er bestemt i lovgivningen. Se i også afsnit G.A.2.2 om klager over Skatteforvaltningens afgørelser.
Indsigelser mod kravets eksistens eller størrelse
restanceinddrivelsesmyndigheden har ingen kompetence til at afklare tvister om kravets eksistens eller størrelse. Fordringshaveren skal afklare tvister om kravets eksistens eller størrelse. Se Gældsinddrivelsesloven§ 2, stk. 2 samt gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 1. Det gælder også, hvis en fordring er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden, og der efterfølgende rejses tvivl om kravets eksistens eller størrelse.
Skyldners indsigelser har som hovedregel ikke opsættende virkning i forhold til restanceinddrivelsen. restanceinddrivelsesmyndigheden kan i konkrete tilfælde sætte inddrivelsen i bero, indtil der er en afklaring fra fordringshaveren om, hvorvidt kravet eksisterer og/eller om størrelsen af kravet. Det kan være tilfælde, hvor skyldneren har fremsat kvalificerede indsigelser, og hvor restanceinddrivelsesmyndigheden på grundlag af en vurdering af indsigelserne har en begrundet formodning om, at
- kravet ikke er opgjort korrekt af fordringshaveren eller
- kravet ikke eksisterer.
Se gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 2 samt gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 1.
Se også
- SKM2017.329.ØLR, hvor en parkeringsafgift var pålagt med urette. Bilisten fik ikke medhold i en påstand om, at SKAT skulle anerkende, at SKATs tvangsinddrivelse forud for sagens indenretlige afgørelse havde været uberettiget.
- SKM2011.469.LSR, hvor Landskatteretten fandt at det var med rette, at restanceinddrivelsesmyndigheden ikke havde tillagt skyldners indsigelser opsættende virkning.
- SKM2011.503.VLR, hvor Landsskatteretten udtalte, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan søge skattekravet inddrevet, selv om der er tvist om kravet.
Hvis fordringshaveren ikke søger skyldnerens indsigelser om kravets eksistens eller størrelse afklaret inden rimelig tid, kan restanceinddrivelsesmyndigheden sende kravet tilbage til fordringshaveren.
Klager over kravets eksistens og størrelse, der relaterer sig til den periode, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden har haft kravet til inddrivelse, fx spørgsmålet om et krav er betalt til restanceinddrivelsesmyndigheden, behandles IKKE af fordringshaveren, men indbringes for Landsskatteretten, med mindre andet er bestemt i lovgivningen. Se i øvrigt afsnit G.A.2.2. om klager over Skatteforvaltningens afgørelser.
Indhentning af oplysninger
restanceinddrivelsesmyndigheden bruger oplysningerne ved behandlingen af enkeltsager eller til kontrol ved samkøring og sammenstilling af oplysninger med restanceinddrivelsesmyndighedens øvrige oplysninger.
restanceinddrivelsesmyndigheden kan få systemadgang til alle nødvendige oplysninger om fysiske eller juridiske personers økonomiske eller erhvervsmæssige forhold i indkomstregistret. Se lov om et indkomstregister § 7 og gældsinddrivelseslovens § 3, stk. 5.
restanceinddrivelsesmyndigheden kan hos andre myndigheder indhente oplysninger om, hvilke personer der er berettiget til børne- og ungeydelse, og oplysninger om, hvilke børn og unge ydelsen vedrører. Se gældsinddrivelseslovens § 3, stk. 6.
restanceinddrivelsesmyndigheden kan desuden indhente oplysninger hos andre offentlige myndigheder og hos pengeinstitutter samt hos værdipapircentralen, der er nødvendige for, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan varetage inddrivelsesopgaven. Se gældsinddrivelseslovens § 3, stk. 4.
Endelig kan restanceinddrivelsesmyndigheden indhente oplysninger fra registre, der føres af offentlige myndigheder om skyldners forhold, som er af betydning for inddrivelsen. Se gældsinddrivelseslovens § 3, stk. 4.
Denne adgang omfatter oplysninger om:
- skyldnerens økonomiske forhold
- arbejdsmæssige forhold
- boligmæssige forhold mv.
For at få adgang til disse oplysninger er det en betingelse, at det sker inden for rammerne af databeskyttelsesloven og forvaltningsloven, og at disse oplysninger er en forudsætning for, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan varetage inddrivelsesopgaven. Hvis det er teknisk muligt, vil disse oplysninger kunne indhentes elektronisk.
restanceinddrivelsesmyndigheden skal sikre sig, at der ikke bliver givet en generel adgang for ansatte vedrørende alle oplysningerne i IT-systemer, som restanceinddrivelsesmyndigheden har adgang til at benytte. Det betyder, at restanceinddrivelsesmyndigheden skal sikre sig, at adgang og autorisation til oplysninger, der er relevante for løsningen af inddrivelsesopgaver, vil ske efter en forudgående konkret vurdering af ledende medarbejdere.
Det følger desuden afx forvaltningslovens § 32x, at medarbejdere i restanceinddrivelsesmyndigheden ikke må skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke har betydning for udførelsen af medarbejderens opgaver.
Oversigt domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
xLandsrettenx |
SKM2017.329.ØLR | En parkeringsafgift var pålagt med urette. Bilisten fik ikke medhold i en påstand om, at SKAT skulle anerkende, at SKATs tvangsinddrivelse forud for sagens indenretlige afgørelse havde været uberettiget. | |
SKM2011.503.VLR | Landsretten stadfæstede udlæggene og udtalte, at SKAT kan søge skattekravet inddrevet, selv om der er tvist om kravet. | |
xLandsskatterettenx
|
SKM2011.469.LSR | Landsskatteretten fandt at det var med rette, at restanceinddrivelsesmyndigheden havde fastholdt inddrivelsen af klagerens gæld, på trods af at klageren bestred gældens eksistens og størrelse. Der blev lagt vægt på at restanceinddrivelsesmyndigheden havde handlet i overensstemmelse med gældsinddrivelseslovens § 2 og gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 3, samt at indsigelserne mod kravets eksistens ikke kunne tillægges opsættende virkning, da der ikke var en begrundet formodning for, at kravet ikke var opgjort korrekt eller ikke eksisterede. | |