Indhold

Afsnittet beskriver sondringen mellem afgørelse og faktisk forvaltningsvirksomhed.

Afsnittet indeholder:

Frivillige kreditorordninger og rekonstruktioner
Vedr. restanceinddrivelsesmyndighedens beslutning om inddrivelse, afskrivning mv.
Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse om afdragsvis betaling eller henstand
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Se nærmere om definitionen på afgørelse og faktisk forvaltningsvirksomhed i afsnit A.A.2.2. Afgørelsesbegrebet og A.A.2.4. Processuelle beslutninger.

Frivillige kreditorordninger og rekonstruktioner

Der vil være tale om faktisk forvaltningsvirksomhed, når restanceinddrivelsesmyndigheden giver afslag på at deltage i

en frivillig akkordordning
kreditorordninger baseret på gældssaneringsprincipperne samt
rekonstruktioner

Det betyder, at en klage om restanceinddrivelsesmyndighedens afslag ikke kan indbringes for Landsskatteretten eller anden myndighed.

Vedr. restanceinddrivelsesmyndighedens beslutning om inddrivelse, afskrivning mv.

Da restanceinddrivelsesmyndigheden overtager kreditorbeføjelserne, når en fordring overdrages til inddrivelse i restanceinddrivelsesmyndigheden, må restanceinddrivelsesmyndighedens beslutning vedrørende, inddrivelse, afskrivninger m.v. anses for at være truffet på vegne af kreditor. Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse om afskrivning af krav er derfor ikke sådanne afgørelser om inddrivelse af fordringer, der efter Gældsinddrivelseslovens § 17 kan påklages til Landsskatteretten. Se SKM2012.104.LSR

Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om afdragsvis betaling eller henstand

Afdragsordning for virksomheder

Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om afdragsvis betaling eller henstand med betalingen overfor en igangværende virksomhed kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed. Se SKM2010.833.LSR.

Afdragsordninger mm. efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsen

Landsskatteretten har i SKM2007.618.LSR truffet SKM2007.618.LSR afgørelse om, at fastsættelse af lønindeholdelsesprocenten efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, er en afgørelse i forvaltningslovens forstand, der ligeledes kan påklages til Landsskatteretten.

Det vil være en afgørelse, når restanceinddrivelsesmyndigheden fastsætter en afdragsordning efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1. Se SKM2007.451.SKAT.

En afdragsordning, som efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 10, stk. 6. er fastsat efter bekendtgørelsens kapitel 7 om betalingsevnevurdering, er også en afgørelse, hvor der skal gives klagevejledning om adgang til klage til Landsskatteretten. Se SKM2007.451.SKAT.

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal derfor give klagevejledning, når restanceinddrivelsesmyndigheden fastsætter en afdragsordning på baggrund af tabellen i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10 stk. 1. Klagevejledningen skal opfylde de krav, der fremgår af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens §§ 41-43 (tidligere §§ 38 og 39). Se SKM2007.332.SKAT.

Forbehold for modregning

I en afgørelse om, at en skyldner skulle betale afdrag på sin gæld til det offentlige, tog SKAT forbehold om at ville modregne i overskydende skat og børnefamilieydelse.

Landsskatteretten afviste at behandle en klage, idet de udtalte, at et forbehold for at foretage modregning ikke er en afgørelse, der kan påklages til Landsskatteretten. Et forbehold indebærer alene, at der kan foretages modregning, ikke at der faktisk vil blive foretaget modregning. Se SKM2008.1011.LSR

Foretages der modregning i overskydende skat mm. er dette en afgørelse. se SKM2013.475.LSR.

Se også

Ombudsmandsudtalelse 2016-3, hvoraf det fremgår, at der er tale om faktisk forvaltningsvirksomhed, når Skatteforvaltningen pålægger rykkergebyrer i forbindelse med udsendelse af rykkerskrivelser. Landsskatteretten kan derfor ikke behandle klager over selve pålæggelsen af et rykkergebyr.

Modsat er det en afgørelse når Skatteforvaltningen tager stilling til en borgers klage over, at være blevet pålagt rykkergebyr. Dette kan derfor påklages til Landsskatteretten.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretten
SKM2012.104.LSR	Landsskatteretten afviste en klage fra en fordringshaver over SKATs afskrivning af restancer, der var oversendt til restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse.	Da det ved lov er fastlagt, at restanceinddrivelsesmyndigheden overtager kreditorbeføjelserne, når fordringer overdrages til inddrivelse i restanceinddrivelsesmyndigheden, må restanceinddrivelsesmyndighedens beslutninger vedrørende inddrivelse, afskrivninger m.v. anses for at være truffet på vegne af kreditor.
SKM2010.833.LSR.	Landsskatteretten afviste en klage angående en afdragsordning for en igangværende virksomhed. Der blev lagt vægt på, at gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, alene omfatter personer, herunder afdragsordninger for afmeldte virksomheder, og at afdragsordninger for igangværende virksomheder aftales som led i SKATs faktiske forvaltningsvirksomhed.
SKM2008.1011.LSR	I en afgørelse om, at en skyldner skulle betale afdrag på sin gæld til det offentlige, tog SKAT forbehold om at ville modregne i overskydende skat og børnefamilieydelse. Landsskatteretten afviste at behandle en klage over dette modregningsforbehold.
SKM2007.618.LSR	Landsskatteretten har i sagen truffet afgørelse om, at fastsættelse af lønindeholdelsesprocenten efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 5, er en afgørelse i forvaltningslovens forstand, der ligeledes kan påklages til Landsskatteretten.
SKM2007.451.SKAT	Ændring af praksis i forbindelse med, at ombudsmanden 31. maj 2007 blandt andet udtaler: "Efter min opfattelse er fastsættelse af en afdragsordning med baggrund i tabellen i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1 (nu § 10, stk. 1), en afgørelse fordi beslutningen opfylder de almindelige forvaltningsretlige kriterier for hvornår der er tale om en afgørelse. En afgørelse i forvaltningslovens forstand er karakteriseret ved at beslutningen træffes af en forvaltningsmyndighed, at beslutningen retter sig mod fysiske eller juridiske personer, og at beslutningen ensidigt - og på baggrund af forvaltningsmyndighedens offentretlige hjemmelsgrundlag - fastlægger hvad der er eller skal være ret i det konkrete tilfælde. Restanceinddrivelsesmyndighedens fastsættelse af en afdragsordning på baggrund af tabellen i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, opfylder alle 3 kriterier."
Byretten
SKM2014.358.BR	Byretten fandt, at SKATs anmodning om underskrivelse af en gældserkendelse ikke indeholdte en afgørelse, men en opfordring til at underskrive gældserkendelsen for at afbryde forældelse for at undgå en udlægsforretning med deraf følgende omkostninger.
Ombudsmanden
FOB 2016-3	Ombudsmanden har udtalt, at SKATs pålæg af rykkergebyr i forbindelse med udsendelse af rykkerskrivelse er et udtryk for faktisk forvaltningsvirksomhed. Men at stillingtagen til eventuelle indsigelse af rykkergebyret er en afgørelse, der kan påklages til Landsskatteretten.