Indhold

Dette afsnit indeholder reglerne for afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse i relation til ølafgiften.

Afsnittet indeholder:

  • Afgiftsfritagelse
  • Afgiftsgodtgørelse
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Afgiftsfritagelse

Følgende varer er fritaget for ølafgift:

  1. Øl, der er denaturerede, dvs. har mistet deres oprindelige egenskab som øl.
  2. Øl, der bliver brugt til teknisk, videnskabeligt, undervisningsmæssigt, medicinsk eller lignende formål
  3. Øl, der bliver brugt til fremstilling af varer, som ikke er afgiftspligtige efter øl- og vinafgiftsloven
  4. Øl, der leveres til diplomatiske repræsentationer i henhold til xTDL § 4x, internationale institutioner mv., og de hertil knyttede personer
  5. Øl, der leveres til brug for udenlandske NATO-medlemslandes væbnede styrker og deres ledsagende civile personale eller til forsyning af deres messer eller kantiner, når styrkerne mv. befinder sig her i landet.

Se xØLVINAL § 11x, stk. 1.

Ad. 4.

Se også afsnit E.A.1.7 om afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse.

Se også

For nærmere information om fritagelserne i xØLVINAL § 11x, stk. 1, henvises til de tilsvarende regler for fritagelse for spiritusafgift, se afsnit E.A.3.1.

Følgende varer er også fritaget for ølafgift:

  1. Øl, der indføres eller modtages fra andre EU-lande, i samme omfang som efter xML § 36x, stk. 1, nr. 1 og 2, bortset fra vareprøver. Se xØLVINAL § 11x, stk. 2., 1. pkt.
  2. Øl, som privatpersoner selv medfører til eget forbrug fra et andet EU-land, på de vilkår og i de mængder, der efter EU's bestemmelser kan indføres afgiftsfrit. Se xØLVINAL § 11x, stk. 2. 1. pkt.  
  3. Øl, som har karakter af småforsendelser uden erhvervsmæssig karakter, som af privatpersoner modtages fra privatpersoner i et andet EU-land. Se xØLVINAL § 11x, stk. 2, 2. pkt.
  4. Øl, som fremstilles af en privatperson og forbruges af denne, dennes familie eller dennes gæster, forudsat at der ikke finder noget salg sted. Se xØLVINAL § 11x, stk. 3.

Ad. 1.

Se også:

Ad. 2.

Se også afsnit E.A.1.4.3 om afgift af varer, der medbringes eller modtages fra udlandet af privatpersoner.

Ved SKM2013.52.VLR blev hidtidig praksis for punktafgiftspligtige varer til eget brug ændret. Dommen åbner mulighed for, at en privatperson i en og samme indførsel af punktafgiftspligtige varer både kan indføre varer til eget brug og varer, der ikke er til eget brug.

Ad. 3.

I vurderingen af, om der er tale om en småforsendelse uden erhvervsmæssig karakter, indgår bl.a. forsendelsens art og mængde og om forsendelsen sker lejlighedsvist. xSe lov nr. 376 af 18. maj 1994x.

Ad. 4.

I SKM2007.223.SR udtalte Skatterådet, at afgiftsfritagelsen er betinget af, at privatpersonen selv står for hele processen, herunder planlægning, brygning, gæring og aftapning. Brygningen behøver dog ikke nødvendigvis ske i privatpersonens eget hjem.

Privatpersoner

Hjemmebrygning, dvs. privatpersoner, der fremstiller øl til eget forbrug, skal ikke registreres. Se xØLVINAL § 11x, stk. 3. Det er dog et krav, at der ikke må finde nogen former for salg sted. Bryggerlaug, foreninger mv., der fremstiller øl i fællesskab, samt håndbryggere, der ikke udelukkende brygger øl, der forbruges af denne, dennes familie eller dennes gæster, er omfattet af registreringspligten.

Se også

For reglerne om privatpersoners køb af afgiftspligtige varer i andre lande, se afsnit E.A.1.4.3 om afgift af varer der medbringes eller modtages fra udlandet af privatpersoner.

Afgiftsgodtgørelse

Erhvervsmæssig oplægning og fjernsalg

Afgiften godtgøres i tilfælde, hvor en vare er overgået til forbrug og afgiften derfor er betalt her i landet, men hvor varen efterfølgende transporteres til et andet EU-land med henblik på enten erhvervsmæssig oplægning eller fjernsalg. Se xØLVINAL § 6ax, stk. 7.

For at få godtgørelse efter xØLVINAL § 6ax, stk. 7, skal følgende betingelser være opfyldt, når der er tale om erhvervsmæssig oplægning:

  • det andet EU-land skal være bestemmelsessted for varen
  • det skal kunne dokumenteres over for Skatteforvaltningen, at afgiften er betalt i det andet EU-land.

For at få godtgørelse efter xØLVINAL § 6ax, stk. 7, skal følgende betingelser være opfyldt, når der er tale om fjernsalg:  

  • det andet EU-land skal være bestemmelsessted for varen
  • det skal kunne dokumenteres over for Skatteforvaltningen, at afgiften er betalt i det andet EU-land

Det skal endvidere dokumenteres over for Skatteforvaltningen, at

  • den danske afsender af varen eller dennes fiskale repræsentant i det andet EU-land er autoriseret oplagshaver eller registreret varemodtager i det andet EU-land og dér har stillet eventuel sikkerhed for betaling af afgifter efter reglerne i det andet EU-land
  • der er ført regnskab mv. efter reglerne i det andet EU-land.

Se xØLVINAL § 6ax, stk. 7, 2. pkt.

Registrerede varemodtagere kan efter afgiftsperiodens udløb angive det godtgørelsesberettigede beløb for varer leveret til udlandet direkte på afgiftsangivelsen. Se xØLVINAL § 6 ax, stk. 7, 3. pkt.

Afgiftsgodtgørelse i øvrigt

Virksomheder kan få godtgjort afgift, der er betalt her i landet af varer, hvis virksomheden har leveret varerne til udlandet. Se xØLVINAL § 11x, stk. 4, 1. pkt. og xØLVINALbek § 10x.

Registrerede varemodtagere kan efter afgiftsperiodens udløb angive det godtgørelsesberettigede beløb for varer leveret til udlandet direkte på afgiftsangivelsen. Se xØLVINAL § 11x, stk. 4, 2. pkt.

Virksomheder, der ikke er autoriseret som oplagshaver efter xØLVINAL § 5x, kan få bevilling af Skatteforvaltningen til at få godtgjort den betalte afgift af leverede varer, i samme omfang som varerne er fritaget for afgift efter xØLVINAL § 11x, stk. 1 eller 2. Se xØLVINALbek § 9, stk. 1x.

Udførsel fra depot

Salg af øl til proviant til brug for skibe og fly kan med toldbevilling ske afgiftsfrit.

Se også

Se også afsnit E.A.1.7 om afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse Afgørelsen i stikord Yderligere kommentarer
Landsretsdomme

SKM2013.52.VLR

Privatpersons indførsel af 855 liter øl fra Tyskland. Varer medbragt i personbil med trailer. Afgiftspligtig mængde fastsat til 745 liter øl. Varer til eget brug skønsmæssigt fastsat til 110 liter øl. Varer til eget brug og af erhvervsmæssig karakter i samme indførsel.

Pågældende havde ikke drevet selvstændig økonomisk virksomhed i momslovens forstand ved indførslen. Ikke erhvervelsesmoms.

Dommen ændrer hidtidig praksis og har betydning for privatpersoners indførsel af alle punktafgiftspligtige varer.

Skatterådet

SKM2007.223.SR

Skatterådet traf d. 20. marts 2007 afgørelse om, at en virksomhed, der tilbyder privatpersoner, at de kan komme og brygge øl på virksomhedens anlæg, ikke vil være afgiftspligtigt af det øl, som privatpersonen brygger.

Konceptet går ud på, at privatpersoner hos virksomheden kan købe flere forskellige opskrifter på øl, eller eventuelt medbringe egen opskrift. Virksomheden sælger ingredienserne til privatpersonerne, hvis vedkommende ikke selv har medbragt disse. Der betales vederlag for anvendelse af bryggeudstyret.

Ved § 11, stk. 3, i lovbekendtgørelse
nr. 289 af 23. marts 2017 er det præciseret, at øl, der fremstilles af en privatperson, og forbruges af denne, dennes familie eller dennes gæster, er fritaget for afgift, forudsat at der ikke finder noget salg sted.