Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "C.A.10.2.1.1.6 Invalidepension" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit beskriver kort, hvad invalidepension er.

Afsnittet indeholder:

Hvad er en invalidepension?
Overgangsregler, skadeforsikringsselskaber
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Hvad er en invalidepension?

Invalidepension betegnes også "invaliderenter".

Udtrykket "invalidepension" er ikke defineret i PBL § 2, nr. 4, litra c. Dermed er det pensionskasserne og forsikringsselskaberne, der selv fastsætter, hvilken invaliditetsgrad der skal være indtruffet for, at invalidepensionen kan udbetales.

Det er et krav, at pensionen udbetales i lige store ydelser.
Kravet om lige store løbende ydelser har virkning for pensionsordninger med løbende udbetalinger, hvor udbetalingen starter den 25. april 2012 eller senere.
Se afsnit C.A.10.2.1.1.2.1 om kravet om lige store løbende ydelser.

Forsikringsselskaberne mv. anser normalt en forsikring med dækning ved nedsat erhvervsevne (i pensionskasserne anvendes udtrykket "arbejdsevne") med mindst 50 pct. for en "invalidepension", der er omfattet af PBL § 2 nr. 4, litra b.
Som nævnt kan Skattestyrelsen dog ikke stille krav om, at forsikringen først dækker ved nedsættelse af erhvervsevnen med en nærmere bestemt procentgrad for, at indbetalingerne kan trækkes fra/bortses fra ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter PBL § 2 nr. 4, litra c.

En erhvervsudygtighedsforsikring med løbende udbetalinger anses som en invalidepensionsforsikring. Se Told Skat Nyt 1992.21.640 (TfS 1992, 465 VLD) og SKM2009.505.HR. Se også afsnit C.A.10.2.5.1.4 om invalidesumsforsikring i tilknytning til kapitalpensionsordninger.

Med virkning fra indkomståret 1975 blev bl.a. udgifter til syge- og ulykkesforsikring henført under den begrænsede fradragsret i § PBL § 50, stk. 1.
Præmierne til en erhvervsudygtighedsforsikring med ret til løbende udbetalinger var fuldt fradragsberettigede efter (den dagældende) bestemmelsen i PBL § 2, litra b, når erhvervsevnen som følge af sygdom eller ulykkestilfælde bliver nedsat med 50 pct. eller derover. Se skd. 1975.33.91.
PBL § 50 er ophævet ved lov nr. 429 af 26. juni 1998 med virkning fra den 2. juni 1998. Syge- og ulykkesforsikringer blev i stedet omfattet af PBL § 53 A, stk. 1, nr. 5.

Overgangsregler, skadeforsikringsselskaber

Forsikringer, der er nævnt i PBL § 2, nr. 4, litra c, skal oprettes i livsforsikringsselskaber. Kravet skal forhindre, at der kan spares i pensionsafkastbeskatningen ved at oprette invalideforsikringer i skadeforsikringsselskaber eller ved skattefrit at overføre invalideforsikringer til skadeforsikringsselskaber.

Reglerne i PBL § 18 og PBL § 19 om fradrag og bortseelsesret er bortfaldet for præmier til invalideforsikringer i skadeforsikringsselskaber, der er oprettet den 1. januar 1996 eller senere. Se Ligningsvejledningen, Almindelig del, 2012-1, afsnit A.C.1.2.1 om reglerne for forsikringer oprettet inden den 1. januar 1996.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2009.505.HR	En forsikring var både efter sin karakter og forsikringsselskabets karakteristik af ordningen en invalidepensionsordning, der var omfattet af PBL § 2, nr. 4, litra b. Den forsikrede havde i maj 1989 oprettet en forsikringspolice i det daværende Baltica. Der var tale om en personforsikring oprettet uden for et ansættelsesforhold. Forsikringen skulle udbetales ved forsikredes midlertidige eller varige tab af erhvervsevnen. Endvidere fremgik det af ordningen, at der var tale om en pensionsordning med løbende udbetalinger. Den forsikrede kom til skade i 1989, og han anmeldte skaden under forsikringspolicen. I 1998 fastslog Ankenævnet for Forsikring, at han havde ret til erstatning for varigt tab af erhvervsevne, der blev fastsat til halvdelen af det engangsbeløb, der i henhold til policevilkårene i forsikringsselskabet Baltica skulle betales ved en varig nedsættelse af erhvervsevnen til 1/3. Spørgsmålet for Højesteret var, om udbetalingen skulle beskattes eller ej. Højesteret fastslog, at forsikringen både efter sin karakter og forsikringsselskabets karakteristik af ordningen var en invalidepensionsordning, der var omfattet af PBL § 2, nr. 4, litra b (nu litra c). Forsikringen var derfor skattepligtig efter PBL § 20, stk. 1, nr. 1.
Landsretsdomme
SKM2010.451.ØLR	Sagsøgeren, der anvendte virksomhedsskatteordningen, var blevet opkrævet arbejdsmarkedsbidrag af udbetalinger i henhold til en privattegnet erhvervsudygtighedsforsikring. Skatteministeriet anerkendte under retssagen, at det var uberettiget at opkræve AM-bidrag af en erhvervsudygtighedsforsikring omfattet af PBL § 2, nr. 4, litra b, og at sagsøgeren havde krav på genoptagelse inden for den ordinære genoptagelsesfrist. Sagsøgeren fik ikke medhold i, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 7, var opfyldt. Afgørende var, om Østre Landsrets dom i SKM2003.416.ØLR havde underkendt en hidtidig praksis, hvorefter der blev opkrævet AM-bidrag af udbetalinger fra tilsvarende ordninger. Landsretten anførte, at der ikke var grundlag for at fastslå, at der var praksis for at opkræve arbejdsmarkedsbidrag af invalidepensioner omfattet af PBL § 2, nr. 4, litra b.	PBL § 2, nr. 4, litra b, er nu § 2, nr. 4, litra c.
TfS 1992, 465 VLD	En murermester tegnede i 1981 en erhvervsevnetabsforsikring. Efter policen var der tale om en pensionsordning med løbende udbetalinger, idet der ved erhvervsudygtighed skulle udbetales en månedlig invaliderente. I 1982 trådte forsikringen i kraft på grund af murermesterens tab af erhvervsevne. I 1986 blev der indgået en aftale mellem ham og forsikringsselskabet, hvorefter der til fuld afgørelse efter forsikringen blev udbetalt et kapitalbeløb. Spørgsmålet for Landsretten var, om kapitalbeløbet var tillægsskattepligtigt og afgiftspligtigt. Landsretten fandt, at forsikringen var omfattet af PBL § 2, nr. 4, litra b (nu litra c), som en pensionsordning med løbende udbetalinger, og at dette ikke ændredes ved et senere retsforlig og den aftale, der derefter var indgået. Det var også uden betydning, at murermesteren kun havde fået begrænset fradrag for præmien. Det var herefter korrekt, at der var opkrævet 40 pct. i afgift og tillægsskat af engangsudbetalingen efter PBL §§ 29 og 48.	Reglerne om en 40 pct. afgift og tillægsskat (supplerende indkomstskat) i PBL § 48 er ophævet i 1995 og afløst en afgift på 60 pct. i PBL § 30.