Indhold
Afsnittet handler om nedsættelse af afgiften, når der tinglyses ejerskifte af fast ejendom, som er givet som gave til anerkendte kirkesamfund her i landet og til visse forhåndsgodkendte fonde, foreninger, institutioner mv.
Afsnittet indeholder:
- Den danske folkekirkes kirker mv.
- Fonde og foreninger mv.
- Testamente
- Kontant vederlag.
Den danske folkekirkes kirker mv.
Ved tinglysning af ejerskifte ved gaveoverdragelse af fast ejendom til den danske folkekirkes kirker, præsteembeder og menigheder eller anerkendte trossamfund her i landet, skal der kun betales ►1.750 kr.◄ i afgift. Se xTAL § 7, stk. 1x. og x§ 10 stk. 2, 1. pkt.x Der skal afgives en erklæring, der har følgende ordlyd, jf. TALbek § 28, stk. 1, nr. 1:
"Ejendommen erhverves som gave, på gaveskødevilkår eller i henhold til testamente. Gavemodtager tilhører Den danske Folkekirkes kirker; en dansk menighed eller præsteembede eller et i Danmark anerkendt trossamfund."
Fonde og foreninger mv.
Ved tinglysning af ejerskifte i forbindelse med gaveoverdragelse af en fast ejendom til
- fonde, foreninger, stiftelser, institutioner mv. og religiøse samfund, der er forhåndsgodkendt efter xBAL § 3, stk. 2,x
- fonde, foreninger og stiftelser og institutioner mv., der er godkendt efter xLL § 8a, stk. 2 xeller xLL § 12, stk. 3x
skal der også kun betales en afgift på ►1.750 kr.◄ Se xTAL § 10, stk. 2, 2. pkt.x og x§ 7, stk. 1x.
Der skal afgives følgende erklæring om afgiftsnedsættelsen, jf. xTALbek § 28, stk. 1, nr. 2:x
"Ejendommen erhverves som gave, på gaveskødevilkår eller i henhold til testamente. Gavemodtager er en fond, forening, stiftelse, institution m.v. eller et religiøst samfund, der er godkendt af told- og skatteforvaltningen efter xligningslovens § 8 A, stk. 2,x eller xligningslovens § 12, stk. 3x, eller xboafgiftslovens § 3, stk. 2x.
Dato for told- og skatteforvaltningens godkendelse"
Testamente
Bestemmelsen i xTAL § 10, stk. 2,x gælder også på gaver efter testamentarisk bestemmelse.
Kontant vederlag
Afgiftsfritagelsen efter xTAL § 10, stk. 2x, omfatter den del af ejerskiftesummen, som berigtiges ved gave og overtagelse af prioritetsgæld i ejendommen. Skal gavemodtageren samtidigt betale et kontant beløb til gavegiveren, skal der betales fuld afgift efter xTAL § 4 xfor denne del af ejerskiftesummen.