Indhold

Dette afsnit indeholder en kort introduktion til reglerne, herunder formål og lovgrundlag.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Formål
  • Lovgrundlag
  • Historik.

Regel

Virksomheder kan på visse betingelser få fremskyndet tidspunktet for tilbagebetaling af afgift, der er godtgørelsesberettiget efter følgende fire energiafgiftslove og CO2-afgiftsloven:

  • Lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv.
  • Lov om afgift af elektricitet
  • Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv.
  • Lov om afgift af naturgas og bygas
  • Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.

Se xFREMTBL § 2x, stk. 1.

Muligheden for fremskyndet tilbagebetaling af godtgørelsesberettiget afgift efter mineralolieprodukter omfatter ikke benzinafgift.

Se også

Se også afsnit E.A.4.6 om reglerne for godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift.

Formål

Lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter blev indført som led i en række erhvervsfremmende foranstaltninger, og har til formål, at afhjælpe likviditetsudfordringer for virksomheder med et betydeligt godtgørelsesberettiget energiforbrug.

Lovgrundlag

Mulighederne for fremskyndet tilbagebetaling af visse energiafgifter fremgår af xLovbekendtgørelse nr. 29 af 11. januar 2018x og af xBekendtgørelse nr. 1437 af 5. december 2017 om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifterx.

Historik

Lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter blev indført ved lov nr. 493 af 19. november 1980, og blev oprindeligt tidsbegrænset til udgangen af 1983. Denne tidsbegrænsning blev ophævet ved lov nr. 139 af 13. april 1983 med virkning fra den 1. januar 1984.