Indhold

Afsnittet handler om bortfald af udlæg. 

Afsnittet indeholder:

  • Regelgrundlag
  • Hvilke udlæg?
  • Ingen retsvirkning for boet
  • Udlæg i penge eller betaling?
  • Arrest og beslaglæggelse
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regelgrundlag

Udlæg, der er foretaget hos skyldneren senere end tre måneder før fristdagen, har ingen retsvirkning for boet. Dette gælder, selv om retten er overdraget til tredjemand. Se konkurslovens § 71, stk. 1. 

Samme regel gælder om udlæg, som på begæring af en af skyldnerens nærstående er foretaget senere end to år før fristdagen, medmindre det af den nærstående godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved retsforfølgningen blev insolvent. Se konkurslovens § 71, stk. 2. 

Ved udlæg for underholdsbidrag til ægtefælle, barn eller gravid kvinde gælder reglerne i konkurslovens § 71, stk. 1 og 2, dog kun, hvis den bidragsberettigede begunstiges utilbørligt. Se konkurslovens § 71, stk. 3. Reglen om utilbørlig begunstigelse er indsat for at forhindre, at skyldner laver aftaler om underholdsbidrag med henblik på konkurs. 

Hvilke udlæg?

Alle udlæg, der har retsvirkning for boet, omfattes af bestemmelsen, også udlæg i fx fast ejendom i henhold til et pantebrev. 

Der kan altid foretages udlæg i pantet. Se retsplejelovens § 517, stk. 2, 2. pkt. Er udlæg kun foretaget i pantet, er det dog uden betydning, om udlægget bortfalder eller ej, da også en panthaver med udlæg, der ikke bortfalder efter konkurslovens § 71, skal afvente boets realisation af pantet. Se konkurslovens § 90, stk. 1. 

Er der foretaget udlæg i et aktiv, der ikke omfattes af konkursboet efter konkurslovens § 32, bortfalder udlægget ikke. 

Ingen retsvirkning for boet

Udlægget bortfalder uden videre. En omstødelsessag kræves derfor ikke. 

Er der inden konkursen gennemført en tvangsauktion på grundlag af udlægget, ophæves tvangsauktionen ikke. Udlægshaveren må dog fralægge sig den fyldestgørelse, han har opnået, dvs. nettoprovenuet fra auktionen. Se konkurslovens § 75. 

Indfries et udlæg, vil også indfrielsen (betalingen) være omstødelig, hvis det indfriede udlæg ville bortfalde efter konkurslovens § 71. Det indbetalte beløb skal derfor tilbagebetales til boet. Modsætningsvis kan en betaling, der har karakter af en ordinær betaling efter en afdragsordning, ikke omstødes. 

Udlæg i penge eller betaling?

Udlæg i kontanter betegnes også som udlæg. Se retsplejelovens § 521. Et udlæg i rede penge bortfalder derfor også efter konkurslovens § 71. 

Betales der for at afværge en udlægsforretning, fx i de tilfælde, hvor udlægsforretningen ikke påbegyndes, gælder konkurslovens § 71 ikke. 

Betalinger, der sker som følge af den tvangssituation, der skabes under en fogedforretning, er omstødelige efter konkurslovens § 71 eller dens analogi. Se UfR 1985.244 ØLR og UfR 1994.323/2 ØLR. 

Det må dog antages, at en aftale om afdragsordning under en udlægsforretning ikke ubetinget medfører omstødelse efter konkurslovens § 71. Se UfR 1986.400 VLR.

Arrest og beslaglæggelse

Beslaglæggelse medfører samme retsvirkning som arrest i omstødelsesmæssig henseende. Arrest foretaget inden konkursen bortfalder efter konkurslovens § 31, stk. 3. I UfR 1990.799 ØLR blev en beslaglæggelse, der var foretaget senere end 3 måneder før fristdagen omstødt efter en analogi af konkurslovens § 71.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv. 

Skemaet viser relevante afgørelser på området: 

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretten

UfR 1994.323/2 ØLR

Skattevæsenet foretog den 26. november 1990 udlæg i et selskabs aktiver til sikkerhed for skyldig A-skat mv. Da selskabet ikke overholdt en aftalt afdragsordning, blev afhentningsforretning berammet til den 22. januar 1991. Under denne betalte selskabet A-skatterestancen, og afhentning af det udlagte blev herefter undladt. Pengene var trukket på selskabets kassekredit, og trækket var muliggjort ved diskontering af selskabets fakturatilgodehavender. Selskabet blev erklæret konkurs med fristdag den 1. februar 1991. Betalingen til skattevæsenet blev omstødt efter konkurslovens § 71.

Betaling sket på baggrund af den tvangssituation, en afhentningsforretning skabte, medførte at konkurslovens § 71 fandt anvendelse. 

UfR 1990.799 ØLR

I sagen blev der foretaget beslaglæggelse i båndlagt arv til sikkerhed for erstatningsansvar og sagsomkostninger i en straffesag. Den, hos hvem der blev foretaget beslaglæggelse i båndlagt arv, erkendte at være erstatningsansvarlig overfor flere af de kreditorer, der havde rejst erstatningskrav under straffesagen. Med politiets accept blev disse krav herefter honoreret af de beslaglagte midler fra den båndlagte arv.

Senere i 1988 blev personen erklæret konkurs.

Da beslaglæggelse medfører samme retsvirkninger som arrest, og da arrest foretaget inden konkursen bortfalder, se konkurslovens § 31, stk. 3, blev opfyldelsen af en af kreditorernes krav, der var sikret ved beslaglæggelse, som skete senere end 3 måneder før fristdagen, omstødt i medfør af en analogi fra konkurslovens § 71, stk. 1, samt konkurslovens § 75.

Analog anvendelse af konkurslovens § 71, samt § 75 på beslaglæggelse.

UfR 1986.400 VLR

Hos skyldneren, der den 24. februar 1984 blev erklæret konkurs med 17. februar 1984 som fristdag, var der den 21. november 1983 foretaget udlæg for et beløb, der som lovet af skyldneren under udlægsforretningen blev betalt til udlægshaver den 2. december 1983. Selv om det ikke kunne udelukkes, at betaling under en udlægsforretning ville kunne omstødes efter konkurslovens § 71, fandt landsretten under de foreliggende omstændigheder ikke grundlag for omstødelse af betalingen efter konkurslovens § 71.

Hvis der under en udlægsforretning aftales en afdragsordning, er betalinger i overensstemmelse med denne ordning ikke nødvendigvis omstødelige efter konkurslovens § 71.