Indhold

xDette afsnit xbeskriver kort hovedreglen for formueforholdet mellem ægtefæller.

Afsnittet indeholder:

• Delingsformue
• Særråden og særhæftelse

Delingsformue

Formueforholdet mellem ægtefæller er reguleret i► lov nr. 774 om ægtefællers økonomiske forhold af 07.08.2019 (ægtefællesloven)◄. Hovedreglen er, at der er delingsformue i ægteskabet. Se ægtefælleloven § 5. Delingsformue kaldes også formuefællesskab og fælleseje.

I delingsformuen indgår som udgangspunkt alt, hvad ægtefællerne ejer. Det gælder både den formue, som de har indbragt i ægteskabet ved ægteskabets indgåelse, og alt hvad de hver for sig har erhvervet og indbragt i delingsformuen under ægteskabets beståen.

Se også afsnit G.A.3.1.5.2 Delingsformue.

Særråden og særhæftelse

I ægteskabet er der på trods af delingsformue:

• særråden og
• særhæftelse.

Se ægtefælleloven §§ 1 og 3.

Særråden indebærer, at hver ægtefælle under ægteskabet med enkelte begrænsninger råder over sin egen bodel (formue).

Særhæftelse indebærer, at hver ægtefælle under ægteskabet hæfter med sin egen bodel for egne gældsforpligtelser.

Hovedreglen om delingsformue er gældende medmindre ægtefællerne før eller under ægteskabet etablerer en aftale om særeje eller forhåndsaftaler om formuedeling. Gyldige aftaler om særeje eller forhåndsaftaler går forud for princippet om delingsformue.