Indhold

Dette afsnit handler om de skattemæssige regler ved konkurs for selskaber, fonde og foreninger mv.

Afsnittet indeholder:

• Anvendelsesområde
• Indkomstopgørelsen
• Skattemæssigt underskud
• Skatteberegning
• Boets afslutning
• Sambeskattede selskaber
• Oplysningsskemaet
• Skattekravs stilling ved konkurs
• Boet sluttes efter KL § 144
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Anvendelsesområde

Reglerne i dette afsnit gælder for selskaber, fonde og foreninger mv., der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1-2b, 2d - 2j og 3a - 6, og § 2, stk. 1, litra a - b, og fondsbeskatningsloven.

Denne gruppe af selskaber, fonde og foreninger mv. er ikke skattepligtige af en eventuel konkursindkomst, medmindre Skattestyrelsen træffer beslutning herom.

Se KKSL § 2.

Om afgørelse om skattepligt se C.C.9.2.

Indkomstopgørelsen

For selskaber, fonde og foreninger mv. opgøres en særlig konkursindkomst.

Konkursindkomsten opfatter indkomsten i hele det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og indkomsten i de følgende år, indtil konkursboet afsluttes.

Se KKSL § 3, stk. 1.

Konkursindkomsten opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler. Det er derfor de enkelte års skatteregler, der er gældende for det pågældende års skattepligtige indkomst. Det gælder også fradragstidspunktet for driftsomkostninger.

For det år, hvor konkursdekretet afsiges, betyder det, at en virksomheds driftsomkostninger kan fratrækkes i konkursindkomsten i dette år, selv om omkostningerne vedrører tiden fra indkomstårets begyndelse og frem til dekretets afsigelse, og selv om det på grund af konkursen står klart, at de aldrig vil blive betalt.

For ikke betalte renteudgifter gælder den særlige fradragsbegrænsning i LL § 5, stk. 8. Se afsnit C.A.11.2.6.1.

Udgifter til tilsyn med en virksomheds løbende drift under rekonstruktionen og under konkursbehandlingen kan være fradragsberettigede.

Se TfS 1986, 445, hvor 75 pct. af udgifterne til kurator blev anset for fradragsberettigede driftsomkostninger efter en konkret vurdering.

Ikke fradragsberettigede udgifter

Omkostninger ved konkursbehandlingen i øvrigt, herunder udgifter til registrering, proklama, optælling af varelager, kuratorsalær og skifteafgift, har ikke karakter af driftsudgifter og kan derfor ikke fratrækkes.

Skattefrihed udløser ikke avancebeskatning

Skattefrihed for konkursindkomsten udløser ikke avancebeskatning efter SEL § 5, stk. 4. Der er derfor ikke tale om overgang til skattefri virksomhed efter reglen i SEL § 5, stk. 4.

Skattemæssigt underskud

Fradragsbegrænsning

Underskud fra tiden før konkursens slutning kan ikke fratrækkes efter dette tidspunkt.

Se KKSL § 4, stk.1.

Fradrag for underskud i konkursindkomsten

Inden for perioden fra begyndelsen af det indkomstår, hvor dekretet afsiges, og indtil konkursens slutning kan underskud ved opgørelsen af konkursindkomsten fremføres eller tilbageføres til et hvilket som helst andet indkomstår under konkursen uden tidsmæssig begrænsning.

Se KKSL § 4, stk. 2, 1. pkt.

Underskud opstået forud for konkursen

Underskud, der stammer fra indkomstår forud for det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og som på dette tidspunkt er fradragsberettigede efter SEL § 12, kan også fratrækkes ved opgørelsen af konkursindkomsten i de øvrige indkomstår under konkursen indtil dens slutning. Sådanne underskud kan ikke fratrækkes i anden indkomst.

Hvis underskuddet kan fratrækkes i dekretåret, kan det også fratrækkes ved opgørelsen af konkursindkomsten i et hvilket som helst år under konkursen og indtil dens slutning.

Se KKSL § 4, stk. 2, 2. pkt.

Skatteberegning

Når konkursindkomsten er skattepligtig, opgøres den efter skattelovgivningens almindelige regler om opgørelse af skattepligtig indkomst med de ændringer, der følger af konkursskatteloven.

Se KKSL § 3, stk. 2.

For selskaber er det det enkelte års skatteprocent, der lægges til grund ved beregningen af skatten.

Ved beregningen gives et fradrag i konkursindkomsten på 100.000 kr. Dette fradrag kan frit fordeles over de enkelte år under konkursen. Fradraget har samme størrelse, uanset hvor længe boet varer.

Betalingsfrist

Skatten skal betales inden for de frister, der gælder for det år, hvor konkursen sluttes.

Boets afslutning

Boet anses i skattemæssig henseende for sluttet, når skifteretten har stadfæstet kurators udkast til udlodning og regnskab udarbejdet efter KL § 148, og ankefristen er udløbet.

Se KL § 250 sammenholdt med KL § 152.

Tidspunktet udskydes ikke, selvom skifteretten efter KL § 149 udskyder endeligt regnskab og udlodning vedrørende nærmere afgrænsede dele af boet. Indkomst fra disse nærmere afgrænsede dele indgår i konkursindkomsten for tiden efter ankefristens udløb efter KL § 152.

Når et bo sluttes efter KL § 143, fordi der ikke er dækning for omkostningerne, varer boet indtil ankefristens udløb, dvs. 4 uger fra den skiftesamling, hvor det blev bestemt at slutte boet.

Sambeskattede selskaber

Et sambeskattet selskab, der tages under konkursbehandling, skal holdes ude af sambeskatningen fra og med det indkomstår, hvor konkursdekretet afsiges.

Se SEL § 31C, stk. 8.

Dette betyder, at underskud fra og med det indkomstår, hvor konkursdekretet afsiges, ikke kan fratrækkes i positiv indkomst i de andre selskaber.

Selskaber, der er sambeskattede efter bestemmelsen i SEL § 31 i indkomståret forud for det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, hæfter for skatter af et af selskabernes konkursindkomst. Dette gælder også for administrationsselskabet og sambeskattede selskaber, hvor kapitalandele ved indkomstårets udløb er ejet direkte eller indirekte af et eller flere koncernselskaber. Se SEL § 31, stk. 6, 10.-13 pkt., og KKSL § 4, stk. 3, 2. pkt.

Hvis selskabet er undergivet international sambeskatning efter SEL § 31 A i indkomståret forud for det indkomstår, hvor konkursdekretet afsiges, hæfter det ultimative moderselskab solidarisk med selskaber omfattet af SEL § 31, stk. 6, 10. pkt., når skatterne inden dekretet ville være omfattet af hæftelsen i SEL § 31 A, stk. 4.

Se KKSL § 4, stk. 3.

Se også

Se også afsnit C.D.1.5.1.5 om opløsning ved konkurs.

Oplysningsskemaet

Det følger af konkursskatteloven, at der ikke skal opgøres en fælles indkomst for hele boperioden, men at der foretages den sædvanlige opdeling i indkomstperioder.

Hvis konkursindkomsten er skattepligtig, skal bostyret give oplysninger for hvert år under konkursen. Det gælder for

• det indkomstår, hvor konkursdekretet afsiges
• hvert af de følgende indkomstår under konkursen 
• perioden fra begyndelsen af det sidste indkomstår under konkursen og indtil konkursens afslutning.

Oplysningsskemaerne for de enkelte indkomstår afleveres inden for den frist, der gælder for det indkomstår, hvor boet sluttes.

Se KKSL § 3, stk. 3.

Skattekravs stilling ved konkurs

Selskabsskatter forud for det indkomstår, hvor konkursdekretet afsiges, anmeldes i konkursboet som simpelt krav.

Selskabsskatter, der vedrører indkomstår under konkursen, anmeldes også som simple krav.

Se KL § 38 og 93, nr. 3.

Ved forskudt indkomstår anses skattekravet for stiftet ved udgangen af det tilsvarende kalenderår.

Boet sluttes efter KL § 144

Når et konkursbo afsluttes med gældssanering i konkurs, frivillig akkord i konkurs eller som solvent, omfattes boet af reglerne i KL § 144.

Skattefriheden for et konkursbo og beskatning efter de særlige beskatningsregler bortfalder, hvis et konkursbo sluttes efter KL § 144. Se KKSL §§ 2-4.

Indkomsten for de enkelte indkomstår under konkursen skal oplyses inden for den frist, der gælder for afgivelse af oplysninger for det indkomstår, hvori konkursen sluttes. Regnskaberne skal i så fald rekonstrueres til beregning af normal indkomstbeskatning for de enkelte indkomstår under konkursen.

Se KKSL § 5, stk. 1.

Bemærk

Der gjaldt andre regler før den 1. oktober 2005 for selskabers konkursboer, der sluttedes efter KL § 144. Se Ligningsvejledningen, Erhvervsdrivende 2011-2, afsnit E.L.1.3.8 om de tidligere gældende regler.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretskendelser
TfS 1986, 445 LSR	Efter at staten havde købt en landbrugsejendom af et konkursbo, afsluttedes boet med fuld dækning til alle krav. Den tidligere ejer forpagtede herefter ejendommen og fortsatte driften. Da den tidligere ejer havde drevet ejendommen under konkursen, bl.a. ved en ansat bestyrer, og fortsatte virksomheden efter konkursen, ansås en væsentlig del af udgifterne til konkursbehandlingen for at vedrøre tilsyn med virksomhedens løbende drift og var derfor fradragsberettigede.
LSRM1985,113	I forbindelse med en skyldners konkurs blev landbrugsejendommen overdraget til skyldnerens hustru. Det blev lagt til grund, at landbrugsvirksomheden reelt blev videreført med hustruen som ejer. Visse advokatudgifter og en udgift til kreditormøde blev anset for driftsudgifter, der var afholdt for at opnå en ordning med kreditorerne om gældssanering. Advokatudgifter for tilsyn med drift og kontrol med ind- og udbetalinger samt en udgift til effektivitetskontrol blev anset for driftsudgifter afholdt i nær tilknytning til den løbende drift og videreførelse af landbrugsvirksomheden.
Skatterådet
SKM2018.430.SR	Skatterådet kunne ikke bekræfte, at indkomst, der var optjent i den periode, hvor selskabet var under konkursbehandling var skattefri, hvis konkursboet kunne afsluttes som solvent efter konkurslovens § 144. Selskabet var ikke gjort skattepligtigt af konkursindkomsten.