Indhold
Dette afsnit indeholder en kort introduktion til reglerne, herunder formål, lovgrundlag og historik.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Lovens formål
- Lovgrundlag
- Historik
Regel
Der skal betales energiafgift af mineralolieprodukter. Se xMINAL § 1x.
Miljøafgifterne CO2-afgift, svovlafgift og NOx-afgift knytter sig til mineralolieafgiften.
Der skal betales CO2-afgift af de fleste mineralolieprodukter. Se afsnit E.A.4.5 om CO2-afgift.
Der skal betales svovlafgift af mineralolieprodukter med et svovlindhold, der overstiger 0,05 pct. Se afsnit E.A.7.11 om svovlafgift.
Der skal betales afgift af kvælstofoxider (NOx-afgift). Se E.A.7.20 om NOx-afgiften.
De fleste af mineralolieprodukterne er omfattet af reglerne om anvendelse af ledsagedokumenter ved forsendelse af harmoniserede varer. Se xMINAL § 15x og afsnit E.A.1.8 "Særligt for varer omfattet af harmoniserede afgifter".
Lovens formål
Fra 1990'erne har formålet med energiafgifter været at reducere den miljøbelastning, som energiforbruget fører med sig samt provenumæssige hensyn.
Lovgrundlag
Med virkning fra den 1. januar 1993 blev reglerne om afgift af visse af mineralolieprodukter tilpasset EU's regler om harmoniserede varer. Se xlov nr. 1029 om energiafgifter af mineralolieprodukter mv.x af 19. december 1992.
De nuværende EU bestemmelser findes i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (Energibeskatningsdirektivet). Direktivet blev implementeret i mineralolieafgiftsloven ved lov nr. 462 af 9. juni 2004. Ved lov nr. 1391 af 20. december 2004, blev der som fodnote til lovens titel indsat blev følgende: Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EU-Tidende 2003, nr. L 283, s. 51) samt dele af direktiv 2003/17/EF af 3. marts 2003 (EU-Tidende 2003, nr. L 076, s. 10) om ændring af direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie.
Bestemmelser om cirkulation af varer findes i Rådets direktiv 2008/118 af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12 (Cirkulationsdirektivet). Direktivet er implementeret ved xlov nr. 1385 af 21. december 2009. xDer er på EU-plan opnået enighed om teksten til et omarbejdet direktiv. Bestemmelserne skal for hovedpartens vedkommende anvendes fra 13. februar 2023, enkelte fra et senere tidspunkt.
Reglerne om energiafgift af mineralolieprodukter står i lovbekendtgørelse nr. x1118 af 26. september 2014x med senere ændringer.
Med hjemmel i mineralolieafgiftsloven er der udstedt bekendtgørelse xnr. 185 af 26. februar 2013 om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.x Bekendtgørelsen kaldes for dokumentationsbekendtgørelsen.
Med hjemmel i mineralolieafgiftsloven er der udstedt bekendtgørelse xnr. 983 af 18. oktober 2005 xom farvning af gas- og dieselolier og petroleum. Bekendtgørelsen kaldes for oliefarvningsbekendtgørelsen. I en meddelelse, der er offentliggjort i SKM2003.159.TSS, er der flere oplysninger om administrationen af ordningen med farvning af gas- og dieselolie og petroleum.
Historik
Mineralolieafgiftsloven indeholder bestemmelser fra den tidligere gasafgiftslov fra 1979 og bestemmelser om benzinafgift, der blev indført i 1927 og fra olieafgiften, der blev indført i 1977.
Ved xlov nr. 104 af 13. februar 2018x blev gassen i lightere (liquefied petroleum gas), som indføres fra udlandet, fritaget for at skulle betale mineralolieafgift, CO2-afgift og NOx-afgift.