Indhold
Dette afsnit handler om den nordiske bistandsaftale, herunder hvem og hvilke fordringstyper, der er omfattede af aftalen.
Afsnittet indeholder:
- Regelgrundlag
- Fysiske og juridiske personer omfattet af aftalen
- Skatter og afgifter mv. omfattet af aftalen
- Beløbsgrænse
- Forældelse
Regelgrundlag
Den 7. december 1989 er der indgået en fælles nordisk aftale om bistand i skattesager. Se bekendtgørelse nr. 42 af 30. april 1992 af Overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager.
Aftalen omfatter:
- Danmark
- Færøerne
- Grønland
- Finland
- Island
- Norge
- Sverige
Det fremgår af aftalens artikel 20, stk. 1, at de ovenfor nævnte stater kan indgå en aftale om bistandspligtens omfang. Den 30. juni 1997 indgik de ovenfor nævnte stater således denne aftale, der nærmere præciserer bistandspligtens omfang. Se cirkulære nr. 174 af 3. december 1997 til artikel 20 i den nordiske bistandsaftale.
Udover skatter omfatter bistandspligten for eksempel
- motorafgifter
- merværdiafgift
- punktafgifter og
- sociale forsikringsbidrag.
Bemærk
Særligt vedrørende Grønland indgik den danske regering dobbeltbeskatningsoverenskomst med Grønlands landsstyre den 18. oktober 1979. Se bekendtgørelse nr. 475 af 21. november 1979 af aftale af 18. oktober 1979 mellem den danske regering og Grønlands landsstyre til undgåelse af dobbeltbeskatning m.v. I henhold til denne aftales bilag, punkt 20, kan den danske regering og Grønlands landsstyre indgå en aftale til gennemførsel af dobbeltbeskatningsaftalens artikel 26 om gensidig bistand. I overensstemmelse med dobbeltbeskatningsaftalens bilag, punkt 20, indgik den danske regering og Grønlands landsstyre en sådan aftale den 20. januar 1986. Se bekendtgørelse nr. 37 af 20. januar 1986 af aftale i henhold til punkt 20 i aftale af 18. oktober 1979 mellem Danmark og Grønland om bistand i skattesager.
Inddrivelse af fordringer mellem den danske regering og Grønlands landsstyre kan således også finde sted efter dobbeltbeskatningsaftalen af 18. oktober 1979 i overensstemmelse med aftalen af 20. januar 1986.
Den nordiske bistandsaftale gælder dog også i forhold til Grønland. Aftalen begrænser ikke og begrænses ikke af den indgåede dobbeltbeskatningsaftale mellem den danske regering og Grønlands landsstyre. Se den nordiske bistandsaftale artikel 24, stk. 4.
Fysiske og juridiske personer omfattet af aftalen
Den nordiske bistandsaftale indeholder ingen personbegrænsninger, for eksempel krav om at skyldner er eller har været bosat i inddrivelsesstaten. Så længe kravet vedrører de omfattede skatter og afgifter mv., og der er en begrundet formodning om, at kravet kan inddrives i det andet land, kan der anmodes om bistand.
I praksis vil det være oplagt at anmode om bistand, hvis den skattepligtige er bosat i, opholder sig i eller har aktiver i et andet nordisk land eller har en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i et andet nordisk land.
Selskaber og andre juridiske personer omfattes også af aftalen. Det vil sige, at man kan anmode om bistand til inddrivelse, når en juridisk person, der er hjemmehørende i en anden nordiske stat, skylder skat i Danmark. Desuden kan reglerne i bistandsaftalen anvendes over for arbejdsgivere, der er rejst til et andet nordisk land uden at afregne indeholdt A-skat.
Skatter og afgifter mv. omfattet af aftalen
I den nordiske bistandsaftale artikel 2 er defineret, hvad der efter aftalen skal anses som skat i de enkelte lande. Overenskomsten gælder tilsvarende for alle skatter af samme art eller væsentlig samme art, der pålignes som tillæg til eller i stedet for de nævnte skatter.
Bistandsaftalen omfatter for Danmarks vedkommende for eksempel:
- indkomstskat til staten
- kommuneskat
- sundhedsbidrag
- kirkeskat
- udbytteskat
- renteskat
- royaltyskat
- skat efter kulbrinteskatteloven
- arbejdsmarkedsbidrag
- selskabsskat
Bistandsaftalen omfatter desuden foreløbige skatter. Renter mv. samt administrative bøder, dvs. bøder som ikke er fastsat af en domstol, er også omfattet. En nærmere specifikation af de omfattede fordringer findes i cirkulære til artikel 20 i den nordiske bistandsaftale. Se blandt andet punkt 2 i bilag 1 til cirkulære til artikel 20 i den nordiske bistandsaftale.
Beløbsgrænse
Et krav skal minimum udgøre 2.500 danske kroner eksklusiv renter og gebyrer for at kunne inddrives på grundlag af den nordiske bistandsaftale. For Grønlands vedkommende dog 1.500 kr. Se punkt 6 i bilag 1 til cirkulære til artikel 20 i den nordiske bistandsaftale.
Beløbsgrænsen gælder også, hvis man fremsender en bistandsanmodning for renter, som er påløbet, efter at den oprindelige bistandsanmodning blev afsendt.
Forældelse
Efter den nordiske bistandsaftales artikel 14, stk. 2 og stk. 3 er det ansøgerstatens forældelsesregler, der skal anvendes ved vurderingen af, hvornår et skattekrav ikke længere kan tvangsfuldbyrdes.
Danske skattekrav, der overgives til inddrivelse i en anden nordisk stat, forældes derfor som hovedregel efter 3 år.
I de fleste nordiske stater kan der dog ske afbrydelse af forældelsen. Det er dog en forudsætning, at handlingen er lovfæstet som en forældelsesafbrydende handling både i inddrivelsesstaten og i ansøgerstaten.
Følgende regler om afbrydelse af forældelse er gældende i de øvrige nordiske lande:
Land | Regel |
Grønland | Forældelse sker 5 år efter forfaldsdagen. Afbrydelse sker efter reglerne i 1908-loven og DL 5-14-4. |
Færøerne | Forældelse sker 5 år efter forfaldsdagen. Afbrydelse sker efter reglerne i 1908-loven og DL 5-14-4. |
Island | Forældelse sker 4 år efter forfaldsdagen. Afbrydelse kan ske ved udlæg, anmodning om tvangsauktion, sagsanlæg, anmeldelse i konkurs og frivillig indbetaling fra skyldner. |
Finland | Forældelse sker 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvori kravet forfaldt til betaling. Der kan ikke ske afbrydelse af forældelsen. Ved udlæg i fast ejendom før forældelse kan man modtage afregning på kravet ved et senere salg. Ved anmeldelse i et konkursbo kan man modtage dividende ved efterfølgende udlodning. En gældssaneringskendelse er ikke forældelsesafbrydende. Dividenden kan kun afregnes, indtil kravet forældes efter de finske regler. |
Norge | Forældelse sker 3 år efter udløbet af det kalenderår, hvori kravet forfaldt til betaling. Opnås skyldners erkendelse af kravet, afbrydes forældelsen. |
Sverige | Forældelse sker 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvori kravet forfaldt til betaling. Der kan ikke ske afbrydelse af forældelsen. Ved udlæg i fast ejendom før forældelse kan man modtage afregning på kravet ved et senere salg. Udlæg må kun foretages, hvis det vurderes, at udlægget kan indfries ved en tvangsrealisation af ejendommen. Ved anmeldelse i et konkursbo kan man modtage dividende ved efterfølgende udlodning. En dansk gældssaneringskendelse er ikke forældelsesafbrydende. Dividenden kan kun afregnes, indtil kravet forældes efter de svenske regler. |
Se også
Se mere om forældelse af fordringer under inddrivelse ved den danske restanceinddrivelsesmyndighed i afsnit G.A.2.4.