Ansøgning

X A/S anmoder Skatterådet om fritagelse for CFC-beskatning i 10 år vedrørende datterselskabet Y. i Y-land.

Afgørelse

Skatterådet tillader, at X A/S fritages for CFC-beskatning i 10 indkomstår, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 2, vedrørende følgende selskab datterselskabet Y.

Sagsfremstilling

Y er X's europæiske datterselskab. Selskabet har ansvaret for koncernens internationale distribution og udfører desuden kapitalforvaltning og rådgivning for pengeinstitutter og institutionelle investorer. Udover hovedsædet i Y-land har Y også lokale salgskontorer i andre lande. Selskabet er godkendt af det lokale Finanstilsyn som investeringsforvaltningsselskab og står for administrationen af Z og Q.

Betingelserne for at kunne opnå tilladelse

Ifølge selskabsskattelovens § 32, stk. 2 kan et datterselskab med koncession til at udøve forsikrings-, realkredit-, fondsmægler-, investeringsforvaltnings- eller bankvirksomhed og underlagt offentligt tilsyn anmode om tilladelse til ikke at være omfattet af selskabsskattelovens § 32, stk. 1.

For at et datterselskab kan opnå tilladelsen, skal nedenstående 5 betingelser opfyldes.

1. Datterselskabets skal have koncession til at drive forsikrings-, realkredit-, fondsmægler-, investeringsforvaltnings- eller bankvirksomhed samt være underlagt offentligt tilsyn.
2. Den væsentligste del af indkomsten skal komme fra virksomhed med kunder i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende.
3. Den væsentligste del af indkomsten skal komme fra virksomhed med kunder, som datterselskabet ikke er koncernforbundet med, jf. ligningsloven § 2, stk. 2.
4. Datterselskabets kapitalgrundlag overstiger ikke, hvad driften af den pågældende form for virksomhed tilsiger.
5. Det er yderligere en betingelse, at beskatningen af udbytte fra datterselskabet til moderselskabet vil kunne frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende. Opfyldelse af betingelse vurderes derfor kun på udenlandske datterselskaber.

Ansøgers opfattelse af datterselskabernes opfyldelse af betingelserne

Koncession til at udøve investeringsforvaltningsvirksomhed og underlagt offentligt tilsyn (Ad 1)

Y er skattemæssigt hjemmehørende i Y-land og er godkendt af det lokale finanstilsyn som investeringsforvaltningsselskab. Selskabet har således koncession til at drive investeringsforvaltningsvirksomhed og er underlagt offentligt tilsyn i Y-land svarende til det danske finanstilsyn. Kravet om, at det udenlandske datterselskab skal have koncession til at udøve investeringsforvaltningsvirksomhed og være underlagt offentligt tilsyn, er derfor opfyldt.

Virksomhed med kunder i det land datterselskabet er hjemmehørende i (Ad 2)

Kunderne i Y er Z samt andre navngivne kunder i Danmark

Z er en lokal investeringsforening med 14 afdelinger (subfunds).

Efter rådgiver oplysninger udgør indtjeningen fra kunder hjemmehørende i Y-land 97,2% og 97,5% af den samlede indtjening i henholdsvis 2008 og 2009.

Det fremgår ikke af § 32, stk. 2, hvad der skal til, for at betingelsen for, at den væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med kunder i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende, er opfyldt. Det fremgår imidlertid af ligningsvejledningen 2010, S.D.5.6, at betingelsen vil være opfyldt, såfremt indtjeningen fra virksomhed på det hjemlige marked er mindst dobbelt så stor som indtjening fra virksomhed med udenlandske kunder, ligesom kravet er opfyldt, hvis alene 1/3 af indtægterne i Y stammer fra virksomhed med udenlandske kunder.

Da Y's indtjening fra virksomhed med kunder hjemmehørende i Y-land udgør ca. 97%, er betingelsen opfyldt.

Ikke-koncernforbundne kunder (Ad 3)

Der er ingen koncernforbindelse imellem Y og selskabets kunder. Det bemærkes, at Z ejes af investorerne i foreningen.

Kapitalgrundlag (Ad 4)

Det er en betingelse, at Y's kapitalgrundlag ikke overstiger, hvad driften af investeringsforvaltningsvirksomheden tilsiger.

Rådgiver har nedenfor foretaget en gennemgang af kapitalkravene i henhold til lovgivningen i Y-land samt beskrevet kapitaliseringen af Y.

Rådgiver har endvidere foretaget en gennemgang af kapitaliseringen af investeringsforvaltningsselskabet I A/S, der er søsterselskab til Y og som udøver investeringsforvaltningsvirksomhed i Danmark.

For at vurdere, om Y's kapitalkrav overstiger, hvad driften tilsiger, har rådgiver foretaget en beregning af selskabets solvensprocent efter danske regler. Y's solvensprocent er herefter sammenholdt med den gennemsnitlige solvensprocent for alle danske investeringsselskaber.

Y

Minimumskrav

Kapitalkravet fremgår af den lokale lovgivning

Y har ifølge de forelagte oplysninger et kapitalgrundlag, der overstiger det lovgivningsmæssige minimumskapitalkrav i Y-land. Y forventer at ekspandere i de kommende år med stigende kapitalkrav til følge. På baggrund heraf er det selskabets vurdering, at den nuværende egenkapital ikke kan sænkes, men derimod forventes at stige.

Herudover er det et krav fra selskabets kunder og andre samarbejdspartnere, herunder leverandører, at selskabet har en passende overdækning. For at kunne fremstå som en solid samarbejdspartner, er det derfor nødvendigt med en egenkapital, der overstiger de lovgivningsmæssige og regulatoriske krav. På baggrund heraf er det selskabets opfattelse, at kapitalkravet ikke overstiger, hvad driften af investeringsforvaltningsvirksomheden tilsiger.

I A/S

Til sammenligning med kapitaliseringen af Y har rådgiver redegjort for kapitaliseringen af det danske søsterselskab I A/S, der tilsvarende driver investeringsforvaltningsvirksomhed.

Sammenligning med branchen i Danmark

For at opnå et sammenligneligt grundlag med branchen i Danmark har Y foretaget en beregning af selskabets solvensprocent, som beskrevet i relation til beregningen af et dansk selskabs solvenskrav i henhold til lov om finansiel virksomhed § 125, stk.2, nr. 1.

På baggrund heraf vil Y opnå en solvensprocent på 83%. Hvis der ses bort fra den nuværende danske statsgaranti, og bankindestående derfor i stedet vægtes med 20%, vil det resultere i en solvensprocent på 74.

Baseret på en gennemsnitsberegning af solvensprocenten for de 14 eksisterende danske investeringsforvaltningsvirksomheder, baseret på de senest offentliggjorte regnskaber, er den gennemsnitlige solvensprocent inklusiv I A/S på 282%, og eksklusiv I A/S på 281%.

Da Y har en solvensprocent på 74%/83%, har selskabet derfor en lavere solvensprocent end et gennemsnitligt dansk investeringsforvaltningsselskab.

På baggrund af ovenstående er det rådgivers opfattelse, at Y's kapitalgrundlag ikke overstiger, hvad driften af investeringsforvaltningsvirksomhed tilsiger.

Beskatning af udbytte - frafaldes eller nedsættes, jf. DBO eller direktiv 90/435/EØF (Ad 5)

I henhold til artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten imellem Danmark og Y-land skal kildeskatten på udbytte fra et i Y-land hjemmehørende selskab nedsættes til 5%, såfremt det modtagende danske selskab ejer mindst 25% af kapitalen i det udloddende lokale selskab og endvidere nedsættes til 15% i øvrige tilfælde.

Y og X A/S er begge selskaber, der er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten imellem Danmark og Y-land, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten imellem Danmark og Y-land artikel 1, jf. artikel 4. 

Da X A/S ejer 100% af aktiekapitalen i Y, skal kildeskattes reduceres til 5%, jf. artikel 10 (2) (a). På baggrund heraf er betingelsen om, at beskatning af udbytte fra datterselskabet til moderselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst imellem Danmark og det land, datterselskabet er hjemmehørende i, opfyldt.

For en god ordens skyld skal rådgiver nævne, at Y og X A/S begge er selskaber omfattet af EU direktiv 90/435/EØF, jf. artikel 2 (a), jf. bilag (e) og (p) samt artikel 2 (c), og at beskatning af udbytte udloddet fra Y til X A/S skal fritages for kildeskat, jf. direktiv 90/435/EØF artikel 5, jf. artikel 3 (a) og (b).

Baseret på ovenstående er det rådgivers opfattelse, at betingelserne for at opnå tilladelse til fritagelse for CFC-beskatning i selskabsskattelovens § 32, stk. 2 alle er opfyldt af Y.

Rådgiver har efterfølgende fremsendt sammenligningstal fra Y-land, som er udarbejdet af rådgiver.

Rådgiver har endvidere fremsendt en redegørelse fra X vedrørende kapitalgrundlaget. Af redegørelsen fremgår følgende:

Skatteministeriet har yderligere anmodet om en nærmere redegørelse for kapitaliseringen i forhold til forvaltet formue, herunder hvorfor overførte overskud ikke er udloddet, Y's størrelse på markedet i Y-land, samt nærmere oplysninger om ekspansionstanker og andre forhold, der kan være relevante. Spørger har fremsendt denne redegørelse til Skatteministeriet.

Rådgiver har endvidere besvaret følgende spørgsmål: 

Hvem har stiftet Z?

Z blev stiftet på initiativ af X A/S.

Hvilke relationer består der mellem Y og Z? (økonomiske og administrative, fælles adresse m.v. ?)

Z blev stiftet i Y-land.

Z er således registreret på den lokale tilsynsmyndigheds officielle liste over investeringsforeninger. Det er etableret på ubestemt tid fra datoen for stiftelsen.

Z's formål er at give investorer - såvel private som institutionelle investorer - mulighed for at få del i de forventede afkast på de forskellige finansmarkeder via en række aktivt forvaltede afdelinger i foreningen. Z svarer således til en investeringsforening i Danmark og er underlagt den samme lovgivning på europæisk plan via direktiver m.m.

Z er i henhold til lovgivning underlagt de gældende regler for beskatning af sådanne enheder i Y-land.

Z's bestyrelse har udpeget Y som investeringsforvaltningsselskab, og Y er registreret som godkendt investeringsforvaltningsselskab hos det lokale finanstilsyn.

Som godkendt investeringsforvaltningsselskab har Y i henhold til loven tilladelse til

• At udøve Investment Management, herunder foretage investeringsrådgivning for investeringsforeninger og andre og i det hele taget foretage investeringer for en hvilken som helst kundetype via diskretionære mandater

• At udøve administration af en række opregnede enheder
• At varetage rollen med at fremme salg og profilering af de opregnede enheder o. lign., som selskabet har indgået aftaler med herom.

Y er udpeget i henhold til en kollektiv porteføljeforvaltningsaftale. Aftalen er indgået på ubestemt tid og kan opsiges af begge parter med 12 måneders varsel.

Y har ikke adressefællesskab med Z.

I forhold til Z er Y berettiget og forpligtet til at varetage ovennævnte funktioner for Z.

Y er således ansvarlig for investeringsforvaltningen af alle afdelinger i foreningen, men kan for egen regning og med egen styring og eget eftersyn udpege én eller flere investeringsforvaltere til at stå for daglig forvaltning af visse Afdelingers aktiver. Selskabet kan endvidere på samme betingelser udpege rådgivere (investeringsrådgivere), som leverer investeringsoplysninger, anbefalinger og analyse vedrørende kommende og eksisterende investeringer.

Endelig er Y ansvarlig for forvaltning af foreningen men er berettiget til at uddelegere tilhørende funktioner for egen regning og på grundlag af dets egen styring og eget tilsyn.

Y har i den anledning indgået en serviceagentaftale med A Bank i ubegrænset tid med henblik på varetagelse af opgaver for Z. Begge parter kan opsige aftalerne med 3 måneders skriftligt varsel. I henhold til ovennævnte aftaler leverer A Bank ydelser til Z i form af administration (administration, aktiebogfører og overførselsagent) under forvaltningsselskabets tilsyn og ansvar. A Bank tager sig af de administrative opgaver, der kræves i henhold til loven og Z's vedtægter, og opretter og fører bøger og regnskaber, herunder Z's aktionærregister. A Bank varetager ligeledes alle anmodninger vedrørende tegning, indløsning og konvertering og beregner Z's værdi af nettoaktiverne samt agerer som betalingsagent og domicileringsagent.

Det bemærkes, at A Bank efter særskilt aftale med Z fungerer som depotbank for Z.

For så vidt angår Y´s forpligtelse til at fremme salget og profilering af Z, er denne forpligtelse nærmere beskrevet i aftalen om investeringsforvaltning mellem Y og Z. Uddrag er forelagt.

Y er i henhold til lovgivning som selskab underlagt de gældende regler for beskatning af sådanne selskaber i Y-land.

For fuldstændighedens skyld skal det for Y bemærkes, at selskabet har tilladelse til at udøve investment management m.m. for andre enheder end Z, og at selskabet har tilladelse til at udøve aktiviteter via diskretionære mandater for andre kundetyper, herunder institutionelle mandater.

Y har allerede flere rådgivningsaftaler og diskretionære mandater jf. anmodning om bindende svar, og i det hele taget bruger selskabet en hel del ressourcer på at tiltrække sådanne internationale diskretionære mandater fra institutionelle kunder, offentlige myndigheder mv.

Hvor længe har relationerne mellem Y og Z bestået?

Relationerne mellem Y og Z har bestået, siden Z blev stiftet.

Genererer Y's salgskontorer i andre lande omsætning? De kundeforhold der evt. måtte blive etableret gennem salgskontorerne - hvad består de konkret i?

I henhold til administrationsaftalen mellem Y og Z skal Y markedsføre Z. Dette sker blandt andet via salgskontorerne i andre lande. Dette involverer typisk identificering af formidlere, besøg af distributører og organisering af roadshows og andre marketing begivenheder. Salgskontorerne udfører marketingaktiviteter overfor lokale potentielle kunder i Z.

Salgskontorerne markedsfører herudover Y overfor lokale potentielle kunder, herunder pensionskasser, forsikringsselskaber, offentlige myndigheder og stiftelser. De lokale salgskontorer har endnu ikke genereret omsætning for Y.

I hvilke lande befinder de lokale europæiske salgskontorers eventuelle kunder sig?

Som angivet ovenfor udfører de lokale europæiske salgskontorer i henhold til administrationsaftalen markedsføringsaktiviteter på de lokale markeder for Z. De potentielle kunder i Z, som de lokale salgskontorer henvender sig til, er lokale.

De potentielle kunder, som de lokale salgskontorer henvender sig til på vegne af Y, er ligeledes lokale. Som nævnt ovenfor, har de lokale salgskontorer endnu ikke genereret omsætning for Y.

Hvad er formålet med at have salgskontorer i flere forskellige lande?

Formålet med at have repræsentationskontorer i flere forskellige lande er at være repræsenteret lokalt i de markeder, som Z opererer i. Y er af den overbevisning, at en lokal repræsentation med lokale medarbejdere (lokalt sprog) giver en bedre indsigt i og tilgang til de respektive markeder.

Y skriver videre i sit årsregnskab for 2008, at selskabet har bygget en organisation, der har den rette platform for et internationalt "take off". Har dette "take off" nogen betydning for sammensætningen af Y's kunder?

Y er brohoved for koncernens strategi om at vokse internationalt og har til opgave at koncentrere sig om at udbygge forretningsomfanget udenfor Danmark. Y's opgave er at opbygge distributionsnetværk internationalt for Z samt tiltrække institutionelle kunder direkte. Y søger bl.a. at opnå dette gennem distribution af Z, men også ved at etablere direkte kundeforhold med andre enheder og diskretionære porteføljeforvaltningsaftaler med en række forskellige kundetyper, herunder pensionskasser, forsikringsselskaber, offentlige myndigheder og stiftelser.

Kan det bekræftes, at den liste over Y's kunder, der fremgår af punkt 3 anmodning om bindende svar pr. dags dato udgør en udtømmende liste over Y's kunder?

Det kan bekræftes, at den liste over Y's kunder, der fremgår af punkt 3 i anmodning om bindende svar pr. dags dato udgør en udtømmende liste over Y's kunder.

Høringssvar fra rådgiver

"Udkastet til sagsfremstillingen indeholder både bemærkninger fra SKAT, Store Selskaber, og Skatteministeriets indstilling og begrundelse. Både SKAT, Store Selskaber, og Skatteministeriet har kommenteret kapitalgrundlaget i Y, og begge når frem til den konklusion, at selskabet ikke er overkapitaliseret. SKAT, Store Selskaber, har ikke afgivet yderligere kommentarer.

Skatteministeriet har imidlertid også kommenteret Y's kundegrundlag. Vi formoder derfor, at det er det eneste udestående spørgsmål i sagen.

1.1.        Skatteministeriets kommentarer

På side 16 i sagsfremstillingen anfører Skatteministeriet med henvisning til regnskabet for 2008 for Y, at "Y vil tilbyde ydelser til kunder i en række lande via Z. Ydelserne kan tilbydes "folk med relativt beskedne pengebeløb", som dermed kan anses at være de reelle kunder."

Skatteministeriet uddyber dette nærmere på siderne 18-19 under afsnittet "Konklusion". Skatteministeriet henviser blandt andet til, at det i bemærkningerne til selskabsskatteloven § 32, stk. 2 (L 99, 2001/02) er anført, at der ved vurderingen af, om datterselskabet opfylder betingelserne, skal ses på reelle kundeforhold.

Skatteministeriet anfører, at det er Skatteministeriets vurdering, at de reelle kunder i Y er de bagvedliggende investorer i Z. Det anføres videre, at Y "må antages reelt at have en betydelig indflydelse på Z. Her henses til oplysningerne omkring relationerne mellem Y og Z."

Skatteministeriet anfører afslutningsvis, at det er Skatteministeriets opfattelse, at Y ikke kan anses for at drive finansiel virksomhed, hvor de reelle kundeforhold tilsiger, at den væsentligste del af indkomsten stammer fra virksomhed med kunder i det land, hvor selskabet er hjemmehørende.

1.2.        Vores kommentarer

 2.1         Y's væsentligste kunde er Z

Som anført i vores tidligere brev til SKAT er Y's væsentligste kunde Z.

På side 19 i udkast til sagsfremstilling anfører Skatteministeriet:

"Det er på det foreliggende grundlag Skatteministeriets vurdering, at de reelle kunder i Y er de bagvedliggende investorer i Z. Y administrerer og forvalter kapitalen for Z(som må betragtes som en investeringsforening) og må antages reelt at have en betydelig indflydelse på Z. Her henses til oplysningerne omkring relationerne mellem Y og Z."

Det er ikke klart, hvilke konkrete forhold Skatteministeriet henviser til i det citerede afsnit, når Skatteministeriet anfører, at kunderne i Z skal anses for at være Y's kunder. Vi skal anmode Skatteministeriet om at uddybe hvilke konkrete forhold, Skatteministeriet herved lægger vægt på.

Z er en selvstændig juridisk enhed efter lokal ret, både i civilretlig og i skatteretlig henseende.

Efter dansk praksis anses denne enhed også for en selvstændig juridisk enhed både i civilretlig og i skattemæssig henseende. Der henvises til Ligningsrådets bindende svar offentliggjort i TfS 1995.195. Som det fremgår af en artikel i SR Skat 2009.77, foreligger der flere ikke-offentliggjorte afgørelser, der når frem til samme resultat.

Der henvises tillige til EF Domstolens dom EFD af 18/6 2009, C-303/07, Aberdeen Property Fininvest Alpha Oy. Sagen vedrørte udlodning af udbytte fra et finsk selskab til sit moderselskab, der var en SICAV hjemmehørende i Luxembourg. Ved udlodning af udbytte fra et finsk selskab til et finsk moderselskab skulle der ikke indeholdes udbytteskat, men efter finsk ret skulle der indeholdes finsk udbytteskat ved udlodning af udbytte fra det finske datterselskab til den Luxembourgske SICAV.

I sagen udtalte Domstolen:

"Under hensyn til det ovenfor anførte skal det forelagte spørgsmål besvares med, at art. 43 EF og 48 EF skal fortolkes således, at de er til hinder for en medlemsstats lovgivning, som fritager udbytte for kildeskat, når udbyttet udbetales af et datterselskab hjemmehørende i denne stat til et aktieselskab, der er hjemmehørende i samme stat, men som undergiver tilsvarende udbytte kildebeskatning, når det udbetales til et moderselskab af SICAV-typen hjemmehørende i en anden medlemsstat, som har en juridisk form, der ikke kendes i den første stats lovgivning, som ikke er anført på listen over selskaber som omhandlet i art. 2, litra a, i direktiv 90/435, og som er fritaget for indkomstskat i henhold til den anden medlemsstats lovgivning."

Som det fremgår, sidestillede EF Domstolen en SICAV med et aktieselskab.

Z må ligeledes anses som en selvstændig enhed efter lokal civil- og skatteret, dansk civil- og skatteret, dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Y-land og efter EF Domstolens praksis.

Såvel i dansk som i lokal lovgivning om investeringsforeninger er der bestemmelser, der kræver, og som skal sikre, at en investeringsforening og dennes administrationsselskab er helt uafhængige af hinanden. Omstændighederne i nærværende sag og forholdet mellem Y og Z adskiller sig ikke fra omstændighederne omkring danske administrationsselskaber og deres forhold til de danske investeringsforeninger, som de forvalter. Der er således vandtætte skotter mellem Y og Z, lige såvel som at der er vandtætte skotter mellem danske administrationsselskaber og de danske investeringsforeninger, som administrationsselskaberne administrerer. Y har ikke mere indflydelse på Z end tilsvarende danske enheder har på hinanden. Der foreligger således ikke nogen særlige forhold i Y-land eller mellem Y og Z, som kan begrunde Skatteministeriets indstilling.

Der er således ikke hjemmel til, at SKAT og/eller Skatteministeriet kan bortse fra Z's eksistens, og Z må vurderes som en selvstændig juridisk enhed i enhver skattemæssig henseende, herunder ved vurderingen af, hvem Y's kunder er.

2.2         Ej back-to-back arrangement

I de bemærkninger, til selskabsskattelovens § 32, stk. 2, som Skatteministeriet henviser til, er anført følgende (lovforslag L 99, bemærkninger til § 11, nr. 16):

"Ved vurderingen af om datterselskabet opfylder betingelserne skal der ses på de reelle kundeforhold, f.eks. skal der ses i gennem back-to-back arrangementer i forbindelse med vurderingen af om samhandlen er med uafhængige parter."

Back-to-back arrangementer nævnes oftest i forbindelse med låneforhold, hvor et back-to-back lån indebærer, at eksempelvis et moderselskab aftaler med tredjemand, at denne skal yde datterselskabet et lån mod, at moderselskabet yder et lån til tredjemand, eller hvor moderselskabets bank yder et lån til datterselskabet samtidig med, at moderselskabet indsætter et tilsvarende beløb i den långivende bank.

Et back-to-back arrangement foreligger derfor i tilfælde, hvor flere transaktioner er indbyrdes afhængige, hvorfor de skattemæssigt eventuelt skal vurderes sammen og ikke hver for sig.

Der er i nærværende tilfælde ikke tale om noget back-to-back arrangement eller lignende, idet Y og Z ikke er koncernforbundne eller forbundne på anden vis, og da de ikke gennemfører nogen indbyrdes afhængige transaktioner, udover hvad der følger af den indgåede administrationsaftale.

Der er således alene tale om opfyldelse af aftalen mellem Z og Y. Den pågældende aftale er indgået på markedsmæssige vilkår, ligesom Y modtager vederlag for sine ydelser på markedsmæssige vilkår.

Der er tale om salg af ydelser til Z, der selv har sine egne kunder. Forholdet kan sammenlignes med en produktionsvirksomhed, der sælger varer til en børsnoteret virksomhed, der herefter sælger varerne videre til sine egne kunder. Dette medfører ikke, at det børsnoterede selskabs kunder anses for at være produktionsvirksomhedens kunder. Det er det børsnoterede selskab, der er produktionsvirksomhedens kunde, ligesom det er Z, der er Y's kunde (og ikke dette selskabs kunder).

Som anført i vores e-mail til SKAT registreres Z's kunder i en aktiebog, som A Bank fører, og som ikke er offentligt tilgængelig. Næsten alle investorer er registreret ved deres depotbanks navn og ikke den enkelte investors navn, hvilket er almindelig procedure i Y-land. Det er intet grundlag for at hævde, at der skulle være et back-to-back arrangement.

2.3         Forholdet imellem Y og Z

Der er imellem Z og Y indgået en administrationsaftale, hvorefter Y skal udføre en række funktioner for Z. En af disse er markedsføring af Z. Det er i administrationsaftalen anført, at Y skal udføre tre funktioner for Z:

1. Portfolio Management of the Z's Sub-funds
2. Fund Administration of the Z
3. Commercialisation of the Z's shares

Y har således meget vide muligheder for markedsføring af Z.

På side 16 i udkastet til sagsfremstilling citerer Skatteministeriet fra årsrapporten for 2008 for Y, hvor det er anført "Y vil tilbyde ydelser til kunder i 16 lande via Z. Ydelserne kan tilbydes "folk med relativt beskedne pengebeløb", som dermed kan anses at være de reelle kunder." I sammeciterede afsnit er der anført,"the Company was able to re-launch its offering of xx- products in all 16 countries where Z is authorised for public marketing."

Det fremgår således direkte af teksten, at det er Z, der er autoriseret til at blive markedsført i de 16 lande.

På side 19 i sagsfremstillingen anfører Skatteministeriet, at "Formålet med reglen i Selskabsskattelovens § 32, stk. 2 er at skabe mulighed for fritagelse for CFC-beskatning for finansielle virksomheder, der har lokal indtægt fra den finansielle virksomhed. Dispensationsadgangen er tiltænkt datterselskaber, der hovedsagligt driver virksomhed med uafhængige parter i datterselskabets eget hjemland."

Y modtager ingen indtægter fra kunderne i Z. Hovedparten af indtægterne i Y stammer fra Z, der utvivlsomt er hjemmehørende i Y-land, og som er en selvstændig juridisk enhed både i civilretlig og i skatteretlig henseende. Y's indtægter er således for størstedelens vedkommende lokale. I et kundeforhold har begge parter gensidige forpligtelser og rettigheder baseret på deres gensidige aftale.

Y ejes fuldt ud af X A/S. Z ejes fuldt ud af investorerne i Z. Y og Z er således på ingen måde koncernforbundne. Bestyrelsen i Z kan opsige aftalen med Y. Bestyrelsen i Z vælges på generalforsamlingen i Z, hvor alle investorerne har ret til fremmøde. De to selskaber er derfor uafhængige, og de markedsføringsbestræbelser, som Y udfører med henblik på salg af Z, følger af den administrationsaftale, der er indgået imellem Z og Y.

Vi skal således fastholde vores anmodning om dispensation fra CFC-beskatning."

Ansøgers påstand og argumenter fremført overfor Landsskatteretten

Tilladelse er afvist med den begrundelse, at Y ikke opfylder betingelsen i selskabsskattelovens § 32, stk. 2, om, at den "væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med kunder i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende", herunder er det vurderingen, at de ree1le kunder i Y er de bagvedliggende investorer i Z. De øvrige betingelser i bestemmelsen er anset for opfyldt.

Det gøres i første række gældende, at Skatterådets afgørelse er baseret på en forkert for- tolkning af selskabsskattelovens § 32, stk. 2, sammenholdt med de faktiske omstændigheder i sagen.

Y's væsentligste kunde er Z, og der kan ikke ses igennem Z ved vurderingen af, hvem der er kunder i Y.

SICAV er en selvstændig juridisk enhed

Efter luxembourgsk ret er et SICAV en selvstændig juridisk enhed, både i civilretlig og i skatteretlig henseende. Et SICAV anses således i Luxembourg som et selvstændigt skattesubjekt, men beskattes ikke i Luxembourg af sin indkomst.

Om et SICAV skal anses som en selvstændig enhed i dansk skattemæssig henseende afgøres efter dansk ret, jf. Den juridiske vejledning 2011-1, afsnit C.D.l.1.3. Efter dansk praksis anses et SICAV også for en selvstændig juridisk enhed både i civilretlig og skattemæssig henseende, herunder kvalificeres et SICAV som udgangspunkt som et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19. Der er bl.a. henvist til Ligningsrådets bindende svar i TfS 1995,195 samt artikel i SR Skat 2009,77 af Keld Bergenfeldt.

Det fremgår af vedtægterne, jf. fremlagt engelsk version, at Z er organiseret som en "Société Anonyme" (S.A.), hvilket svarer til et dansk aktieselskab, idet der dog i modsætning til et dansk aktieselskab er tale om et selskab med variabel kapital (art. 1). Z er etableret uden tidsbegrænsning (art. 2). Bestyrelsen kan udstede nye aktier, og der udstedes ikke fysiske aktier (art. 5). Der afholdes generalforsamling, og hver aktie giver ret til én stemme (art. 8). Aktionærerne kan kræve sig indløst og vil få udbetalt en pris svarende til andelen af indre værdi (art. 18). Ved udstedelse, indløsning og ombytning af aktier baseres prisen på Z's indre værdi. Der udarbejdes reviderede regnskaber (art. 21 og 22). Ved opløsning får investorerne udbetalt likvidationsprovenu i forhold til deres antal aktier i Z.

Det følger af de generelle regler for SICAVs organiseret som S.A., at Z's hæftelse er begrænset, og at investorerne kun hæfter for den indskudte kapital. Det følger af forholdets natur vedrørende SICAVs, at overskud fordeles mellem investorerne i forhold til den indskudte kapital.

Z skal herefter anses for en selvstændig juridisk enhed i dansk skattemæssig henseende, og der er ikke i dansk ret hjemmel til at bortse fra dens eksistens ved vurderingen af, hvem der er kunder i Y.

Skatteministeriet anser luxembourgske investeringsforeninger for at være berettiget til overenskomstfordele i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg, jf. korrespondance, herunder Skatteministeriets brev af 15. februar 2006 til Luxembourgs skatteministerium (Direction des Contributions Direete). Juridiske personer er alene berettiget til overenskomstfordele, hvis de også skattemæssigt anses for selvstændige juridiske enheder.

EF-Domstolen har i dom af 18. juni 2009, C-303/07, Aberdeen Property Fininvest Alpha OY sidestillet et SICAV med et aktieselskab.

En SICAV er dermed ikke transparent i nogen skattemæssig henseende, og der er ikke hjemmel til at se bort fra en selvstændig juridisk enhed ved vurderingen af, hvem Y's kunder er.

Y og Z er uafhængige parter

Såvel i dansk som i luxembourgsk lovgivning om investeringsforeninger er der bestemmelser, der kræver og skal sikre, at en investeringsforening og dennes administrationsselskab er helt uafhængige af hinanden.

Reglerne i Danmark og i Luxembourg om investeringsforeninger og de selskaber, der administrerer dem, er begge baserede på EU's direktiver om investeringsforeninger (direktiv 85/611, direktiv 2001/107 og direktiv 2001/108).

Administrationsselskaber i Danmark og Luxembourg er undergivet de samme EU reguleringer, der skal sikre, at der ikke opstår interessekonflikter mellem administrationsselskabet og de investeringsforeninger, som det administrerer.

I henhold til direktiv 2001/107, art. 5f, skal medlemsstaterne sørge for, at administrationsselskaber er struktureret og organiseret med henblik på at minimere risikoen for, at investeringsinstitutternes eller kundernes interesser skades på grund af interessekonflikter mellem selskabet og dets kunder, mellem kunder, mellem en af dets kunder og et investeringsinstitut eller mellem investeringsinstitutter. I henhold til direktivets art. 5h, skal en medlemsstat desuden fastlægge regler for god forretningsskik, som administrationsselskaber, der er godkendt i denne medlemsstat, til enhver tid skal overholde, jf. nærmere klagen til Landsskatteretten side 7.

Y har ikke mere indflydelse på Z, end tilsvarende danske enheder har på hinanden.

Der er således ikke hjemmel til, at der kan bortses fra SICAV's eksistens ved vurderingen af, hvem Y's kunder er, og SICAV må vurderes som en selvstændig juridisk enhed i enhver skattemæssig henseende, herunder ved vurderingen af, hvem Y's kunder er.

Forholdet imellem Y og Z

Der er indgået en administrationsaftale (Collective Portfolio Management Agreement) imellem Z og Y, hvorefter Y skal udføre en række funktioner for Z. Det er i administrationsaftalen anført, at Y skal udføre tre funktioner for SICAV:

1. Portfolio Management of the SICAV's Sub-funds
2. Fund Administration of the SICAV
3. Commercialisation of the SICAV's shares

Det er herefter nærmere præciseret, hvad der ligger i "Commercialisation of the SICAV's shares", jf. aftalens pkt. 4.1. Det fremgår, at Y (benævnt ManCo) har fuld- magt til at forhandle og indgå aftaler med distributører på vegne af Z.

Det følger af almindelige aftaleretlige regler, at når Y indgår aftaler med tredjemand som fuldmægtig for Z, er aftaleparten Z. Z bliver umiddelbart berettiget og forpligtet i forhold til tredjemand. Y er derimod ikke selv forpligtet og berettiget i forhold til aftaler med tredje mand. Hvis en fuldmagtsgiver bliver bundet over for tredjemand ved fuldmægtigens aftale, er fuldmægtigen ikke forpligtet over for tredjemand, medmindre der foreligger en særlig aftale herom (se fx Dansk Privatret, 16. udgave, kapitel 7, pkt. 3.6, side 180-18 1). Y's kunde er dermed ikke Z's aftalepartnere, men alene Z.

Der er ikke i administrationsaftalen særskilte bestemmelser om, at Z's kunder "tilhører" Y, eller om kompensation ved ophør af administrationsaftalen. Det følger heraf, at når Y indgår aftaler i Z's navn og på vegne af Z, tilhører de pågældende kunder Z, og Y har ikke nogen rettigheder over kunderne.

Skatteministeriet citerer i sagsfremstillingen fra årsrapporten for 2008 for Y, hvor det er anført "X vil tilbyde ydelser til kunder i 16 lande via Z. Ydelserne kan tilbydes "folk med relativt beskedne pengebeløb", som dermed kan anses at være de reelle kunder." I samme citerede afsnit er det anført: "the Company was able to re-launch its offrring of Strategic Asset Allocation products in all 16 countries where Z is authorised for public marketing." Det fremgår således direkte af teksten, at det er Z, der er autoriseret til at blive markedsført i de 16 lande.

Y modtager ingen indtægter fra kunderne i Z. Hovedparten af indtægterne stammer fra Z, der er hjemmehørende i Luxembourg. Y's indtægter er således for størstedelens vedkommende lokale. Y har ingen rettigheder eller forpligtelser over for kunderne i Z, ligesom kunderne i Z ikke har nogen rettigheder eller forpligtelser over for Y.

Y ejes af X A/S, og Z ejes af investorerne i Z, således at de to selskaber på ingen måde er koncernforbundne. Bestyrelsen i Z kan opsige aftalen med Y Bestyrelsen i Z vælges på generalforsamlingen i Z, hvor alle investorerne har ret til fremmøde. De to selskaber er derfor uafhængige, og de markedsføringsbestræbelser, som Y udfører med henblik på salg af Z, følger af den administrationsaftale, der er indgået imellem de to selskaber.

Selskabsskattelovens 32, stk. 2

I bemærkninger til selskabsskattelovens § 32, stk. 2, som Skatteministeriet henviser til, er anført følgende (lovforslag L 99, 2001/02, 2. samling, bemærkninger til § 11, nr. 16):

"Ved vurderingen af om datterselskabet opfylder betingelserne skal der ses på de reelle kundeforhold, f.eks. skal der ses i gennem back-to-back arrangementer i forbindelse med vurderingen af om samhandlen er med uafhængige parter." 

Det er ikke yderligere uddybet, hvad der skal forstås ved ordet "reelle". Back-to-back-arrangementer nævnes oftest i forbindelse med låneforhold, hvor et back-to-back-lån indebærer, at eksempelvis et moderselskab aftaler med tredjemand, at denne skal yde datterselskabet et lån mod, at moderselskabet yder et lån til tredjemand, eller hvor moderselskabets bank yder et lån til datterselskabet samtidig med, at moderselskabet indsætter et tilsvarende beløb i den långivende bank. Et back-to-back-arrangement foreligger derfor i tilfælde, hvor flere transaktioner er indbyrdes afhængige, hvorfor de skattemæssigt eventuelt skal vurderes sammen og ikke hver for sig.

Der er i nærværende tilfælde ikke tale om noget back-to-back-arrangement eller lignende, idet Y og Z ikke er koncernforbundne eller forbundne på anden vis, og da de ikke gennemfører nogen indbyrdes afhængige transaktioner, ud over hvad der følger af administrationsaftalen, som er indgået mellem de to selskaber på markedsmæssige vilkår. Y sælger på markedsmæssige vilkår ydelser til Z, der har sine egne kunder.

Y har indgået en serviceaftale med en lokal bank, som også fungerer som depotbank for Z. Z's kunder registreres i en aktiebog, som banken fører, og som ikke er offentligt tilgængelig. Næsten alle investorer er registreret ved deres depotbanks navn og ikke den enkelte investors navn, hvilket er almindelig procedure i Luxembourg. Der er intet grundlag for at hævde, at der skulle være tale om et back-to-back-arrangement.

Bemærkninger fra SKAT, Store Selskaber

Anmodningen om tilladelse til fritagelse for CFC-beskatning har været i høring hos SKAT, Store Selskaber. SKAT, Store selskaber har afgivet følgende konklusion:

"Rådgiver har ved brev på X A/S' vegne anmodet om tilladelse til fritagelse for CFC - beskatning i 10 år efter selskabsskattelovens § 32, stk. 2 vedrørende datterselskabet Y, Y-land.

Det er en betingelse for fritagelse for CFC-beskatning, at Y ikke er overkapitaliseret. Det er imidlertid SKAT, Store Selskabers opfattelse, at Y er overkapitaliseret, og dermed ikke opfylder betingelserne for fritagelse for CFC-beskatning efter selskabsskattelovens § 32, stk. 2.

SKAT, Store Selskaber har lagt følgende til grund for vurderingen:

Y driver investeringsforvaltningsvirksomhed i Y-land.

I anmodningen har rådgiver foretaget en sammenligning af solvensen hos danske investerings-forvaltningsselskaber. Disse selskabers solvens varierer mellem 66,4 % og 702,5 %. I A/S, som er et søsterselskab, har en solvens på 298,5 %.

Rådgiver har beregnet solvensen for Y til 83 %. I denne beregning indgår den danske statsgaranti. Såfremt statsgarantien ikke indgår, reduceres solvensen til 73 %.

Da selskabet opererer i Y-land, er det SKAT, Store Selskabers vurdering, at kapitaliseringen skal sammenholdes med kravene til kapital i Y-land, hvorfor beregningen af solvensen i danske selskaber ikke kan anvendes ved vurderingen af, om selskabet i Y-land er overkapitaliseret.

Kapitalkravet beregnes i Y-land på grundlag af den forvaltede formue og selskabets administrationsomkostninger og vil ifølge anmodningen udgøre xx EUR. Der er ikke er krav om, hvor stor en andel egenkapitalen skal udgøre af gælden eller aktiverne. Da Y har en samlet kapital på xx EUR, er selskabet overkapitaliseret vurderet efter reglerne i Y-land. Det er dog ikke en hindring for fritagelsen fra CFC-beskatning, såfremt kapitaliseringen er på niveau med kapitaliseringen hos andre selskaber indenfor branchen i Y-land.

Rådgiver, Y-land har foretaget en sammenligning med 16 selskaber, der driver investeringsforvaltningsvirksomhed i Y-land. I sammenligningen er registreret kapital sammenholdt med gæld hos 16 andre investeringsforvaltningsselskaber i Y-land.

Der er stor variation i størrelsen af de enkelte selskabers aktiver, idet det mindste har aktiver for xx EUR og det største har aktiver for xx EUR. Til sammenligning har Y aktiver for xx EUR.

Forholdet mellem registreret kapital og gæld varierer fra 7,2 % til 889,50 %. Gennemsnittet er beregnet til 161,58 %. For Y beregnes tallet til 89,05 % på grundlag af en registreret kapital på xx EUR og en gæld på xx EUR. Vurderet på dette grundlag er selskabet ikke umiddelbart overkapitaliseret sammenholdt med andre investeringsforvaltningsselskaber i Y-land.

Det er Store Selskabers vurdering, at denne beregning ikke er udtryk for kapitaliseringen, idet kun den registrerede kapital og gælden indgår. Der tages eksempelvis ikke hensyn til opsparet overskud og reserver, som for Y udgør xx EUR. Indregnes opsparet overskud og reserver, vil det forøge Y's kapitalisering således at egenkapitalen efter denne beregning udgør xx EUR svarende til 231,58 % af gælden og overstiger dermed gennemsnittet i rådgivers beregning for investeringsforvaltnings-selskaber i Y-land.

Det bemærkes, at selskabet har oplyst, at der forventes udbetalt udbytte med xx EUR i udbytte for 2009 i 2010. Ved en gennemgang af regnskabet for 2009 ses, at der i 2009 er udbetalt udbytte for 2008 med xx EUR, og denne udbetaling har reduceret opsparet overskud. Efter de internationale regnskabsstandarder indgår forslag til udbytte i egenkapitalen. Oplysningen ændrer derfor ikke SKAT, Store Selskabers vurdering af, at hele egenkapitalen skal indgå i vurderingen af kapitaliseringen."

Efter modtagelsen af X's redegørelse for kapitaldækningen, har SKAT, Store Selskaber afgivet en ny udtalelse:

"SKAT, Store Selskaber har tidligere afgivet udtalelse i sagen vedrørende spørgsmålet, om Y, Y-land er overkapitaliseret.

Efterfølgende har rådgiver har i brev redegjort for selskabets investeringsstrategi og ekspansionsplaner. Det fremgår heraf, at selskabets investeringer er forbundet med større risiko end øvrige investeringsforvaltningsselskaber, og at selskabet har konkrete planer om ekspansion.

Ved vurderingen af om selskabet er overkapitaliseret indgår bl.a. selskabets planer for ekspansion, idet ekspansionen antages at forudsætte, at selskabet har den fornødne kapital, som må formodes at overstige kravet til minimumkapital i lovgivningen.

Ud fra en konkret vurdering er det SKAT, Store Selskabers opfattelse, at selskabets kapitalbehov er større end det krav, der fremgår af lovgivningen i Y-land. Idet der er lagt vægt på selskabets oplysninger om ekspansionsplaner og investeringsstrategi finder SKAT, Store Selskaber, at selskabet ikke er overkapitaliseret."

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

X A/S ansøger om tilladelse til, at følgende datterselskab, Y, ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 32, stk. 1, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 2:

Koncession mv.

Det er oplyst, at Y er skattemæssigt hjemmehørende i Y-land og er godkendt af det lokale finanstilsyn som investeringsforvaltningsselskab. Selskabet er dermed underlagt offentligt tilsyn i Y-land. Det er endvidere oplyst, at det lokale finanstilsyn ikke udsteder en koncession i form af brev eller lignende, men rådgiver har henvist til link fra det lokale finanstilsyn, hvoraf selskaber med koncession fremgår. Y fremgår af denne liste.

Ved lov nr. 98 af 10/2 2009 er selskabsskattelovens § 32, stk. 2 ændret, således tilladelse til ikke at være omfattet af CFC-beskatning med virkning for indkomståret 2008 også omfatter selskaber med koncession til at drive fondsmægler- og investeringsforvaltningsvirksomhed.

Skatteministeriet anser således Y for at drive virksomhed, der er omfattet af selskabsskattelovens § 32, stk. 2.

Kundeforhold

Ifølge anmodningen om CFC-beskatning var kunderne i Y - udover Z - et antal navngivne kunder.

Indtjeningen fra kunder hjemmehørende i Y-land i 2008 og 2009 er oplyst at udgøre hhv. 97,5 % og 97,2 % af en oplyst samlet indtjening. Repræsentationskontorerne i andre oplyste lande - som henvender sig til lokale kunder - har ifølge det oplyste endnu ikke genereret omsætning for Y.

Der er den 31. marts 2006 indgået en administrationsaftale mellem Z og Y (Collective Portfolio Management Agreement), hvorefter Y skal udføre en række funktioner for Z. Aftalen er indgået på ubestemt tid og kan opsiges med 12 måneders varsel af begge parter. Opgaverne er ifølge aftalens pkt. 1.2.: "Portfolio Management of the SICAVs Sub-funds - Fund Administration of the SICAV - Commercialisation of the SICAV's shares", jf. nærmere herom aftalens pkt. 2-4, herunder angående "Commercialisation of the SICAV's shares", aftalens pkt. 4.1, hvorefter Y har fuldmagt til at forhandle og indgå aftaler med distributører på vegne af Z.

Y - som ifølge administrationsaftalen er berettiget til at uddelegere funktioner for egen regning og risiko - har indgået en serviceagentaftale med en lokal bank, pr. 3. april 2006 med henblik på varetagelse af administrationsopgaver for Z, som kan opsiges med 3 måneders varsel.

Tilladelse til dispensation efter selskabsskattelovens § 32, stk. 2, forudsætter, at betingelserne i bestemmelsens 2. og 3. pkt. er opfyldt (betingelserne 1-5 foran). Ved vurderingen heraf må det på baggrund af forarbejderne til bestemmelsen lægges til grund, at bestemmelsen kun sigter på dispensation i tilfælde, hvor den heraf omhandlede virksomhed drives uden væsentlig grænseoverskridende aktivitet mellem uafhængige parter, hvor der ses på de reelle kundeforhold.

I dispensationsbestemmelsen er knyttet krav til virksomhedens kunder i relation til den væsentligste del af indkomsten, som dels skal komme fra virksomhed med kunder i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende (betingelse 2), og dels skal komme fra virksomhed med kunder, som datterselskabet ikke er koncernforbundet med efter ligningslovens § 2, stk. 2 (betingelse 3). Ved bestemmende indflydelse efter ligningslovens § 2, stk. 2, forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 % af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 % af stemmerne, hvor der ved bedømmelsen heraf medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber.

Det er den væsentligste del af indtjeningen i investeringsforvaltningsselskabet Y, som hidrører fra Z.

Betingelsen i selskabsskattelovens § 32, stk. 2, om, at den væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med kunder i det land, hvor datter- selskabet er hjemmehørende, er opfyldt.

Kapitalgrundlag

Y er grundet sin godkendelse til at drive virksomhed som investeringsforvaltningsselskab i Y-land underlagt kapitalkrav i henhold til den lokale lovgivning.

Rådgiver har oplyst, at kapitalkravet for Y udgør EUR xx med en formue under forvaltning på EUR xx pr. ultimo 2008 efter reglerne i Y-land. De forventede administrationsomkostninger i 2009 var EUR xx, hvorved kapitalkravet vil være EUR xx. Det er således kravet om 25 % af et års omkostninger, der pt. er kravet.

Y har en egenkapital efter udbetalt udbytte ultimo 2008 EUR xx. Kapitalgrundlaget overstiger dermed det lovgivningsmæssige minimumskapitalkrav i Y.

Rådgiver har oplyst, at der ikke forefindes officielle statistikker omkring kapitalgrundlag for branchen i Y-land. Rådgiver har foretaget en sammenligning af selskaber i Y-land. Gennemsnittet for de 18 selskaber udgør efter denne beregning 161,58%. Efter rådgivers beregninger er tallet for Y 89,05 %.

Rådgiver har foretaget en sammenligning med danske investeringsforvaltningsselskaber udfra de danske krav i henhold til lov om finansiel virksomhed § 125, stk. 2, nr. 1.

Rådgiver har beregnet solvensprocenten for Y til 83 % og 74 % alt efter vægtningen af bankindeståender. Gennemsnittet for de 14 eksisterende danske investeringsforvaltningsvirksomheder i Danmark er opgjort til 282 %.

I henhold til Ligningsvejledningen 2010-2 S.D.5.7 fremgår det vedrørende betingelsen i selskabsskattelovens § 32, stk. 2 bl.a.:

"datterselskabets kapitalgrundlag ikke oversiger, hvad driften af forsikrings-, realkredit- eller bankvirksomheden tilsiger. Ved denne vurdering kan bl.a. indgå: Den sædvanlige kapitalstyrke i branchen i det pågældende land, det offentlige tilsyns krav og anbefalinger i det pågældende land samt kapitalstyrken i andre selskaber (indenfor samme branche) i samme koncern."

Sammenligningen af solvensprocenten for Y med solvensprocenter for danske investeringsforvaltningsvirksomheder, kan dermed ikke lægges til grund for vurderingen af kapitalgrundlaget i Y, da sammenligningen skal ske på grundlag af en sammenligning i det pågældende land, her Y-land.

Rådgiver har samtidig sammenlignet Y med det danske søsterselskab I A/S, der ligeledes driver investeringsforvaltningsvirksomhed. Solvensprocenten for I A/S er 298,5 %. Solvensprocenten for I A/S ligger dermed lige over det danske gennemsnit på 282 %.

Solvensprocenten ligger over de fastsatte krav efter lovgivningen i Y-land, hvor selskabet efter SKAT, Store Selskaber udtalelse, er overkapitaliseret. Ved sammenligningen med selskaber i Y-land er der ikke taget hensyn til opsparet overskud og reserver ved beregningen af sammenligningstal. Af SKAT, Store Selskabers udtalelse fremgår det, at såfremt der blev taget hensyn til opsparet overskud og reserver, ville selskabet ligge over gennemsnittet på 161,58 %, med 231,58 %.

Efterfølgende har X afgivet en redegørelse om kapitaldækningen. Heraf fremgår investeringsstrategien og ekspansionsplaner for Y, samt risikobetragtninger vedrørende selskabets investeringer.

Ud fra en konkret vurdering, finder Skatteministeriet dermed ligeledes, at Y ikke er overkapitaliseret grundet selskabets aktivfordeling af den forvaltede formue ud fra en risikobetragtning, samt de oplyste planer om ekspansion findes selskabets kapitalbehov at være større end minimumskravet i lovgivningen.

Konklusion

Skatteministeriet finder, at det er væsentligt for vurderingen af en anmodning om fritagelse for CFC-beskatning, at sagen belyses fuldt ud. Det er således af afgørende betydning for at opnå tilladelse, at der skabes et overblik over bl.a. kunderelationerne i sagen for at vurderingen af betingelserne for fritagelse samlet set kan foretages.

Det er i bemærkningerne til Selskabsskattelovens § 32, stk. 2, jf. L 99 2001/02 anført, at ved vurderingen af, om datterselskabet opfylder betingelserne, skal der ses på reelle kundeforhold. Det er på det foreliggende grundlag Skatteministeriets vurdering, at de reelle kunder i Y er de bagvedliggende investorer i Z.  Y administrerer og forvalter kapitalen for Z(som må betragtes som en investeringsforening) og må antages reelt at have en betydelig indflydelse på Z. Her henses til oplysningerne omkring relationerne mellem Y og Z.

Skatteministeriet vurderer derfor, at de reelle kundeforhold er med de bagvedliggende kunder. Når man fra lovgivers side har valgt en ordning, hvor der kræves tilladelse til at blive fritaget for CFC-beskatning, er det netop for at kunne indlægge et subjektivt element i vurderingen om der skal meddeles fritagelse.

Det er en samlet konkret vurdering af forholdene omkring de 5 opstillede betingelser, som ligger til grund for vurderingen af selskabets reelle virksomhed i det pågældende land. Formålet med reglen i Selskabsskattelovens § 32, stk. 2 er at skabe mulighed for fritagelse for CFC-beskatning for finansielle virksomheder, der har lokal indtægt fra den finansielle virksomhed. Dispensationsadgangen er tiltænkt datterselskaber, der hovedsagligt driver virksomhed med uafhængige parter i datterselskabets eget hjemland.

Det er efter en samlet konkret vurdering Skatteministeriets opfattelse, at Y ud fra de foreliggende oplysninger kan anses for at drive finansiel virksomhed hvor de reelle kundeforhold tilsiger, at den væsentligste del af indkomsten stammer fra virksomhed med kunder i det land, hvor selskabet er hjemmehørende.

Rådgiver har i sit høringssvar af 15. marts 2011 bedt Skatteministeriet uddybe, hvilke konkrete forhold, Skatteministeriet lægger vægt på. Skatteministeriet lægger vægt på de samlede fremkomne oplysninger, herunder bl.a. på oplysningerne om relationerne mellem Y og Z.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller derfor, at Y opnår fritagelse for CFC-beskatning efter selskabsskattelovens § 32 fra indkomståret 2008.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.