Der opstår toldskyld for indførte ikke-EU-varer i situationer, hvor disse anvendes til fremstilling af forædlingsprodukter, der udføres til et land, som EU har indgået en aftale om præferencetoldbehandling med.

Det vil sige, at toldskylden ikke opstår for selve forædlingsproduktet, men for varen uden oprindelse.

Se EUTK art. 78, stk. 1.

Beregningen af toldværdien skal derfor baseres på overgangen til fri omsætning af varen uden oprindelse, og fastsættes efter hovedreglen i EUTK art. 85, stk. 1.

Efter disse overenskomster er det dog en betingelse, at der skal betales importafgifter for ikke-EU-varer, hvis de er medgået til fremstilling af varer under proceduren for aktiv forædling. Dette medfører, at der ved påtegningen af de nødvendige dokumenter for at opnå denne præferencetoldbehandling i ikke-EU-lande opstår toldskyld ved indførsel.

EUTK art. 78 indfører en særlig måde at beregne det beløb på, der skal betales i told, så varer uden oprindelse, som er reeksporteret som et forædlingsprodukt opfylder oprindelsesbestemmelserne om forbud mod toldgodtgørelse (drawback). Se afsnit F.A.9.6.9. Bestemmelsen er derfor en afvigelse fra reglen i EUTK art. 86, stk. 3, om særlige regler for beregning af importafgiftsbeløbet.

Se EUTK art. 78, stk. 1 og 2. Se også afsnit F.A.25 om aktiv forædling.

Toldskylden opstår på tidspunktet for toldangivelsens antagelse efter EUTK art. 77, stk. 2.