Dato for udgivelse
28 Jun 2018 11:23
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
26 Jun 2018 13:19
SKM-nummer
SKM2018.323.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
18-0166488
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Pensionsafkastbeskatning (PAL) + Kapitalindkomst og fradrag i kapitalindkomsten + Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder
Emneord
Tilbagesalg til udstedende selskab, Udbytte, Kapitalindkomst, Lagerbeskatning, Investering for frie- og pensionsmidler
Resumé

Spørger var et unoteret selskab, hvis aktivitet bestod af investering i andele af forskellige lån via peer-to-peer platforme, hvor låntagerne kunne være såvel fysiske som juridiske personer, der var hjemmehørende i et EU/EØS land.

Skatterådet bekræftede, at spørger kunne anses for at være et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19.

Derimod kunne Skatterådet ikke bekræfte, at afståelsessummen ved tilbagesalg af aktier til spørger var omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4. Afståelsessummen skulle derfor anses for udbytte.

For fysiske personer, der investerede for frie midler i spørger, skulle beskatningen ske efter reglerne om kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1. De fysiske personer skulle endvidere efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på aktierne i spørger.

Skatterådet bekræftede desuden, at midler anbragt i danske pensionsordninger kunne investeres i unoterede aktier i spørger indenfor de kvantitative rammer i puljebekendtgørelsens § 23, stk. 4 og 10, samt pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 1 og 3, uden at det blev anset som en delvis ophævelse af pensionsordningen.

For fysiske personer, der investerede for pensionsmidler i danske pensionsordninger, skulle avancen ved tilbagesalg af aktier til spørger medregnes i beregningsgrundlaget for pensionsafkastskatten, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 3. Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 3 og 7, skulle lagerprincippet anvendes ved opgørelsen af gevinst og tab på aktierne i spørger.

Hjemmel

Aktieavancebeskatningsloven
Ligningsloven
Pensionsafkastbeskatningsloven
Pensionsbeskatningsloven
Personskatteloven
Skatteforvaltningsloven

Reference(r)

Aktieavancebeskatningslovens § 19, § 19 A, § 23
Ligningslovens § 16 B
Pensionsafkastbeskatningslovens § 3, § 15
Pensionsbeskatningslovens § 11 A, § 12, §12 A, § 30 B
Personskattelovens § 4, 4 a
Skatteforvaltningslovens § 21

Henvisning

Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.B.2.10.3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.A.10.2.2.2.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.B.4.3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.D.1.1.10.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.G.2.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.G.3.2.3.3.5

Henvisning

Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.G.3.2.3.3.6

Spørgsmål:

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at spørger kan anses for et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19?
  2. Kan Skatterådet bekræfte, at avancen ved salg af aktier til det udstedende selskab skal beskattes som aktieavance, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4?
  3. Kan Skatterådet bekræfte, at fysiske personer, der investerer for frie midler, bliver beskattet af avancen efter reglerne om aktieindkomst i personskatteloven?
  4. Kan Skatterådet bekræfte, at fysiske personer, der køber aktier for frie midler, bliver beskattet af aktieavance på afståelsestidspunktet/realisationstidspunktet?
  5. Kan Skatterådet bekræfte, at fysiske personer kan investere i unoterede aktier i spørger for midler anbragt i pensionsmidler (kapitalpensioner samt alders- og rateopsparinger) i danske pengeinstitutter, uden at det anses for en delophævelse i henhold til pensionsbeskatningsloven?
  6. Kan Skatterådet bekræfte, at avancen ved salg til udstedende selskab af unoterede aktier i spørger i pensionsordning beskattes som afkast i henhold til pensionsafkastbeskatningsloven?
  7. Kan Skatterådet bekræfte, at der skal ske beskatning af aktieavance ved salg til det udstedende selskab efter lagerprincippet?

Svar:

  1. Ja
  2. Nej
  3. Nej
  4. Nej
  5. Ja
  6. Ja
  7. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold
Selskabet
Spørger er et udenlandsk unoteret selskab. Selskabets nuværende selskabsform kan sammenlignes med et dansk aktieselskab med begrænset hæftelse. Af praktiske grunde forventes det dog, at selskabet bliver omdannet til et PLC (Public Limited Company).

Selskabet har tre aktieklasser:

1) “A” Share;

2) “B” Share og

3) ”C” Share.

Selskabet udsteder ”A” Shares med stemmeret og ”B” Shares uden stemmeret og indflydelse på anden vis. B-aktierne er ikke frit omsættelige, men kan kun sælges tilbage til det udstedende selskab. Investorerne omfattet af nærværende forespørgsel kan kun købe B-aktier. Der er ikke udstedt ”C” Shares.

Selskabets formål er at opkøbe dele af crowd funding aktiver, primært peer-to-peer loans. Peer to Peer leding eller P2P lån er betegnelsen for, at private eller selskaber udlåner penge til private, projekter eller andre selskaber. Dette foregår typisk på online platforme, der formidler långivers udbud og låntagers efterspørgsel på lån.

P2P lending platformen kan sammenlignes med deleøkonomiplatforme, der eksempelvis findes indenfor formidling af bolig og kørsel. Ved P2P tjenesten er det muligt både at låne og udlåne penge uden om den finansielle sektor, hvilket oftest resulterer i, at långiver opnår et større afkast end indlånsrenten samtidig med, at låntager stilles med bedre lånevilkår.

P2P lån er ikke et likvid finansielt instrument som omsættes dagligt på en børs. Der er tale om investeringer (lån) med en gennemsnitlig løbetid på ca. 40 måneder. Disse lån kan bedst sammenlignes med investeringer i private pantebreve.

Selskabet agerer således formidler mellem långivere og låntagere. Dette sker ved, at den udstedte aktiekapital placeres på et række P2P låneplatforme, hvor selskabet opkøber andele af forskellige lån. Derved opnår investorerne en stor risikospredning.

Indenfor P2P lending findes adskillige aktører, der ikke nødvendigvis anvender det samme udbudskoncept.

På de P2P-platforme, som selskabet investerer gennem, opererer en ”loan originator”. Det er loan originator, der behandler de enkelte låneansøgninger, herunder at foretage en kreditvurderingen af låntager. Loan originator formidler herefter lånene ved én af følgende tre udbudsmetoder:

  1. Loan originator udbyder eksisterende udbetalte lån på P2P-platformen, som investorer kan erhverve andele i.
  2. Loan originator har indgået en låneaftale med låntager med forbehold for, at lånets hovedstol bliver tilstrækkeligt dækket af investeringer fra investorer.
  3. Loan originator sætter lånet på aktion. De investorer der er villige til at modtage det laveste afkast, dvs. rente, erhverver lånet eller andele heraf.

Når selskabet investerer gennem P2P-platformene, er låntagers identitet aldrig oplyst. Selskabet er dog bekendt med, at låntager er bosiddende i EU/EØS. På platformen fremgår endvidere, hvilken låntype som der er tale om, ligesom det er oplyst, om lånet er med eller uden sikkerhed.

Derudover er selskabet forpligtet til at følge det aftalegrundlag, som er udarbejdet af P2P-platformen. Forholdet mellem parterne er således reguleret af en særskilt kontrakt.

Af kontrakten fremgår bl.a., at selskabet skal vederlægge loan originator med et beløb svarende til den erhvervede andel af lånet. Når betalingen er modtaget, forpligtes loan originator til at transportere den erhvervede andel af lånet til selskabet.

Ved transporten opnår selskabet et retskrav på den erhvervede andel direkte hos låntager. Det aftales dog i kontrakten, at loan originator på vegne af selskabet - og evt. andre investorer - fortsat skal administrerer lånet, herunder opkræve og videreformidle renter og afdrag til investorerne.

Hvis låntager evt. misligholder sin betalingsforpligtelse, er det tilsvarende loan originator, der er forpligtet til effektivt at iværksætte de nødvendige foranstaltninger, om det så er pålæggelse af morarenter eller indgivelse af konkursbegæring.

Som betaling for loan originators administration accepterer selskabet at modtage en lavere rente end den, der oprindeligt er aftalt mellem loan originator og låntager.

Derudover skal det nævnes, at det er selskabet, der påtager sig risikoen for, at låntager overholder sin betalingsforpligtelse. Ved låntagers insolvens kan selskabet ikke rette krav mod loan originator eller P2P platformen for den manglede dækning.

Selskabet er ikke en UCITS, således som dette begreb er defineret i direktiv 2009/65/EU.

Selskabet yder ikke lån til fast ejendom eller andre former for lån eller goder til investorerne.

Investorer, der vil udlåne kapital, køber B-aktier i selskabet til indre værdi på købstidspunktet. Selskabet investerer de indskudte midler i forskellige aktiver, herunder udlån, og modtager over en periode betaling i form af renter og afdrag. De løbende tilbagebetalinger bliver løbende geninvesteret.

Selskabet udlodder ikke udbytte til dens A-, B- eller C-aktionærer. Aktionærerne kan efter 12 måneder anmode om, at deres aktier bliver indfriet af selskabet. Selskabet tilbagekøber investorernes aktier til den indre værdi på tilbagekøbstidspunktet.

Investorerne kan kun tilbagesælge deres aktier én gang om måneden. Der skal gives minimum en måneds varsel fra investorernes side.

Selskabet er ikke registreret som finansiel virksomhed.

Der er derfor tale om et skatteretligt normalt selskab – og ikke et transparent selskab - som beskattes i henhold til gældende regler for selskabsbeskatning i »Land 1«.

Investorerne
Investorerne er både fysiske personer, såvel næringsdrivende som ikke-næringsdrivende i finansiel virksomhed, og selskaber mv., der er bosiddende i EU/EØS. Nærværende forespørgsel omfatter kun fysiske personer, der ikke er næringsdrivende med finansiel virksomhed og som er fuldt skattepligtige til Danmark.

Låntagerne er såvel fysiske personer som selskaber i et EU/EØS land.

SKAT bedes i besvarelsen lægge til grund, at selskabet har over 8 deltagere, der ikke kan anses for koncernforbundne eller nærtstående deltagere efter henholdsvis kursgevinstlovens § 4, stk. 2, eller aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2.

A. Frie midler
Det forudsættes, at de fysiske personer ikke er næringsdrivende i finansiel virksomhed; der er altså tale om investering med for investorerne overskydende frie likvide midler med henblik på at opnå et højere afkast end ved almindelig indlån i bank eller diversificering i forhold til investering i f.eks. aktier, obligationer, fast ejendom etc.

B. Pensionsopsparing
Det forudsættes ved brug af pensionsopsparing, at investorernes ejerandel i selskabet er under 25%. Herved medregnes aktier købt for frie midler og aktier i selskabet ejet af nærtstående, herunder ægtefælle, forældre og børn samt af selskaber, der domineres af investoren.

Endvidere, at de, der benytter midler i pensionsopsparing, overholder minimums- og maksimumskravene i pensionsbeskatningslovens § 30 B og puljebekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1056 af 7/5 2015 med de seneste ændringer.

Det betyder, at pensionsopsparingen skal være på mindst 500.000 kr. og at investeringen i selskabet skal udgøre mindst 100.000 kr.

Der investeres højst 20% af den del af pensionsopsparingen, der på investeringstidspunktet ligger under 2 mio. kr., højst 50% af den del af opsparingen, der ligger mellem 2 og 4 mio. kr., og højst 75% af den del af opsparingen, der ligger over 4 mio. kr.

Opsparing i DKK Maksimal investering i DKK
500.000 100.000
1.000.000 200.000
1.500.000 300.000
2.000.000 400.000
2.500.000 650.000
3.000.000 900.000
3.500.000 1.150.000
4.000.000 1.400.000
4.500.000 1.775.000
5.000.000 2.150.000

Hvis ejerandelen overstiger 25% og/eller hvis opsparingen falder til under ovennævnte beløb, vil der ske salg inden for 3 måneder, således at investeringen ikke anses for en delophævelse med 60%´s beskatning til følge.

Aktierne vil blive værdiansat hvert år, og investor vil oplyse sin bank om ultimo-værdien senest 1. december i indkomståret.

Det forudsættes endvidere, at aktierne ikke gøres til genstand for pantsætning, eller at der på anden måde disponeres over dem i strid med vilkårene for pensionsopsparingen.

Spørgers opfattelse og begrundelse
Ad spørgsmål 1
Spørgsmål 1 bør besvares bekræftende, da vi mener, at selskabets vedtægter opfylder betingelserne for at anse selskabet for et investeringsselskab i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, og fordi betingelserne for at anse selskabet for et reelt skattebetalende individ er opfyldt.

Ad spørgsmål 2
Spørgsmål 2 bør besvares bekræftende, fordi at beskatningen skal ske i henhold til ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4.

Ad spørgsmål 3
Som følge af besvarelsen i spørgsmål 1, vil der være tale om aktieindkomst ved salg af aktier til det udstedende selskab, jf. personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 2, og aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 3.

Spørgsmål 3 bør derfor besvares bekræftende.

Ad spørgsmål 4
Spørgsmål 4 bør besvares bekræftende, eftersom beskatning af aktieavancen ved salg til selskabet skal ske på realisationstidspunktet i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, 5. pkt.

Ad spørgsmål 5
Med de ovenfor angivne forudsætninger vil betingelserne i henhold til pensionsbeskatningslovens § 30 B (og dermed kravene i bekendtgørelse nr. 1056 af 7/5 2015) for at investere for pensionsmidler være opfyldte.

Spørgsmål 5 bør derfor besvares bekræftende.

Ad spørgsmål 6
Der skal betales PAL skat 15,3% af aktieavancerne fra salget til det udstedende selskab i henhold til pensionsafkastbeskatningslovens § 2.

Ad spørgsmål 7
Gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet i henhold til pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 7, selvom salget er omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4.

SKATs indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at det spørgers selskab kan anses for et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19.

Begrundelse
Indledningsvist bemærkes, at repræsentanten har oplyst, at spørger er et normalt selskab, der svarer indkomstskat til »Land 1«. Repræsentanten oplyser desuden, at selskabet påtænker at blive omdannet til et PLC (Public Limited Company).

SKAT forudsætter således i besvarelsen, at spørger også efter danske skatteregler anses for at være et selvstændigt skattesubjekt. SKAT bemærker desuden, at besvarelsen tilsvarende gælder, hvis spørger efter en evt. omdannelse til et PLC fortsat efter danske skatteregler vil blive anset for at være et selvstændigt skattesubjekt.

Repræsentanten har desuden oplyst, at spørger ikke er et investeringsinstitut i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF. Spørger er derfor ikke et investeringsselskab i henholdt til aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 1.

Det skal herefter vurderes, om spørger opfylder betingelserne for at være et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, udgør et investeringsselskab:

1) et selskab m.v., hvis virksomheden består i investering i værdipapirer m.v., og hvor investor har en indløsningsret, eller

2) et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og virksomheden består i kollektiv investering, dvs. mindst 8 deltagere.

Ved værdipapirer forstås navnlig aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindeståender og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse.

Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2 og aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.

Et selskab er dog ikke et investeringsselskab, hvis det har en virksomhed, der går ud over at investere i værdipapirer. Fx er et pengeinstitut, der både har masseindlån og masseudlån, og som samtidig investerer i værdipapirer, ikke et investeringsselskab.

Efter det oplyste, placeres spørgers kapital på en række P2P låneplatforme med henblik på at opkøbe andele af forskellige lån, og at selskabet ikke derudover yder nogen form for lån eller goder til deltagerne i selskabet.

Det er på baggrund heraf SKATs opfattelse, at spørgers virksomhed ikke går ud over at investere i aktiver, som i forhold til aktieavancebeskatningslovens § 19, anses for værdipapirer.

Da repræsentanten endvidere har oplyst, at der i selskabet er over 8 deltagere, finder SKAT, at spørger er et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2.

Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ”Ja”.

Spørgsmål 2
Det ønskes bekræftet, at avancen ved salg af aktier til det udstedende selskab skal beskattes som aktieavance, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4.

Begrundelse
Det følger af ligningslovens § 16 B, stk. 1, at afståelse af aktier m.v. til det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, som udgangspunkt skal behandles som udbyttet.

Et tilbagesalg af aktier m.v. til et investeringsselskab, omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, anses imidlertid som en afståelse. Dette gælder dog kun afståelse af aktier m.v., der er udstedt af et investeringsinstitut, hvis andele udbydes til offentligheden, og som efter national lovgivning, EU-retlig regulering eller international aftale er undergivet et krav om risikospredning og pligt til på en deltagers forlangende at tilbagekøbe eller indløse udstedte andele, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4, 2. pkt.

SKAT bemærkede i SKM2017.168.SR, at det er uden betydning, at det fremgår af selskabets egne vedtægter, at der skal være en risikospredning.

Da spørger ikke er undergivet et krav om risikospredning, opfylder selskabet ikke betingelserne for, at tilbagesalg af aktier til selskabet kan anses for afståelse af aktier.

Afståelsessummen, som deltagerne modtager ved tilbagesalg af aktier til spørger, anses derfor for udbytte.

Det skal bemærkes, at der er mulighed for at søge om dispensation jf. ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 6. Se herom - Den juridiske vejledning 2018/1, afsnit C.B.2.10.3 Salg til det udstedende selskab og visse datterselskaber.

Der kan ikke gives bindende svar om dispensationer, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 3, 2. pkt.

Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med ”Nej”.

Spørgsmål 3
Det ønskes bekræftet, at fysiske personer, der investerer for frie midler, bliver beskattet af avancen efter reglerne om aktieindkomst i personskatteloven.

Begrundelse
Gevinst eller tab på aktier og investeringsbeviser m.v., der er udstedt af et investeringsselskab, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se aktieavancebeskatningslovens § 19.

For personer sker beskatningen som kapitalindkomst efter personskattelovens § 4, stk. 1.

Dette skyldes, at gevinst eller tab på aktier og investeringsbeviser m.v., der er udstedt af et investeringsselskab, anses som kapitalindkomst, medmindre indtægten eller udgiften henregnes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4 a.

Da aktierne i spørger, jf. besvarelsen i spørgsmål. 1, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, skal gevinster og tab samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B beskattes efter reglerne om kapitalindkomst.

SKAT gør endvidere opmærksom på, at fradrag for tab på aktier og investeringsbeviser, som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19, er betinget af, at SKAT inden udløbet af oplysningsfristen for det indkomstår, hvori erhvervelsen har fundet sted, har modtaget en række nærmere specificerede oplysninger. Se aktieavancebeskatningslovens § 19 A.

Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med ”Nej”.

Spørgsmål 4
Det ønskes bekræftet, at fysiske personer, der køber aktier for frie midler, bliver beskattet af aktieavance på afståelsestidspunktet/realisationstidspunktet.

Begrundelse
Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, at den skattepligtige skal anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på aktier, investeringsbeviser m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Beskatning efter lagerprincippet indebærer, at fysiske personer til den skattepligtige indkomst skal medregne urealiserede gevinster og tab på beholdningen af aktier i spørger ved indkomstårets udløb.

For en nærmere redegørelse om opgørelse efter lagerprincippet henviser SKAT til Skatteudvalgets betænkning af 26. maj 2016 til lovforslag nr. L 123 (Folketingsåret 2015-16).

Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med ”Nej”.

Spørgsmål 5
Det ønskes bekræftet, at fysiske personer kan investere i unoterede aktier i spørger for midler anbragt i pensionsmidler (kapitalpensioner samt alders- og rateopsparinger) i danske pengeinstitutter, uden at det anses for en delophævelse i henhold til pensionsbeskatningsloven.

Begrundelse
Midlerne i en rate-, kapital- eller aldersopsparing, der er oprettet i et penge- eller kreditinstitut omfattet af lov om finansiel virksomhed, skal anbringes i overensstemmelse med §§ 50 og 51 i lov om finansiel virksomhed, jf. henholdsvis pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 2, § 12, stk. 1, nr. 1, 9. pkt. og § 12 A, stk. 1

Finanstilsynet har med hjemmel i lov om finansiel virksomhed § 50, stk. 4, fastsat regler om anbringelse af midlerne, jf. bekendtgørelse nr. 1056 af 7. december 2015 om visse skattebegunstigede opsparingsformer i pengeinstitutter (puljebekendtgørelsen).

I puljebekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 2 defineres en unoteret kapitalandel som:

”En kapitalandel, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en alternativ markedsplads, og som ikke handles på en multilateral handelsfacilitet. ”

Af puljebekendtgørelsens § 23, stk. 4 fremgår, at midlerne i særskilte depoter tilknyttet rate- kapital- og aldersopsparinger bl.a. kan anbringes i unoterede kapitalandele, jf. § 2, stk. 1 nr. 2, i aktieselskaber, anpartsselskaber, og selskaber optaget på listen i artikel 1 i direktiv 2009/101/EU som ændret ved direktiv 2012/17/EU og 2013/24/EU, hvis

  1. At kunden som minimum investerer et beløb svarende til 100.000 kr. i unoterede kapitalandele i hvert enkelt selskab. Ved investering i kommanditselskaber og kommanditaktieselskaber er det den faktiske indbetaling til selskabet, der er afgørende.
  2. At værdien af de unoterede kapitalandele på investeringstidspunktet højst udgør 20 pct. af den del af kundens opsparing i samme pengeinstitut placeret på indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger under 2 mio. kr.
  3. At værdien af de unoterede kapitalandele på investeringstidspunktet højst udgør 50 pct. af den del af kundens samlede opsparing i samme pengeinstitut placeret på indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger mellem 2 og 4 mio. kr.
  4. At værdien af de unoterede kapitalandele på investeringstidspunktet højst udgør 75 pct. af den del af kundens samlede opsparing i samme pengeinstitut på indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger over 4 mio. kr.

Foruden betingelserne i puljebekendtgørelsens § 23, stk. 4 indeholder puljebekendtgørelsens § 23, stk. 10, den begrænsning, at kunden (pensionsopspareren) ikke må eje 25 pct. eller mere af kapitalen i det unoterede selskab, jf. stk. 4.

Bestemmelsen indeholder regler for, hvordan ejerandelen skal opgøres.

Hvis en kontohaver med en rate-, kapital eller aldersopsparing bliver ejer af 25 pct. eller mere af aktie- eller anpartskapitalen i et aktie- eller anpartsselskab, hvis aktier eller anparter ikke handles på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, skal kontohaveren inden 3 måneder efter det tidspunkt, hvor ejerandelen har overskredet procentgrænsen, nedbringe ejerandelen til under 25 pct. eller erhverve samtlige af de pågældende aktier eller anparter i det særskilte depot for frie midler, jf. pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 1 og stk. 7.

Ved besvarelsen har SKAT forudsat,

  • at spørger – uanset om det senere ændres til et PLC – er en selskabsform, som er optaget på listen i artikel 1 i den konsoliderede udgave af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/101/EF, som ændret ved direktiv 2012/17/EU og 2013/24/EU,
  • at indeståendet på den enkelt rate-, kapital- eller aldersopsparing på investeringstidspunktet udgør mindst 500.000 kr. og at den øvrige værdi af opsparingen, opgjort efter pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 3, ikke falder til under 350.000 kr., og
  • at den enkelte kunde (pensionsopsparer) til enhver tid overholder samtlige betingelser i:
    • puljebekendtgørelsens § 23, stk. 4, og stk. 10 og
    • pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 1 og 3.

Det er oplyst, at spørgers aktivitet består af investering i andele af forskellige lån via peer-to-peer platforme, og at låntagerne både kan være fysiske og juridiske personer, der er hjemmehørende i et EU/EØS land.

Idet Finanstilsynet er rette myndighed for afgørelser efter lov om finansiel virksomhed og puljebekendtgørelsen blev Finanstilsynet derfor hørt i sagen SKM2012.500.SR, der omhandlede et tilsvarende spørgsmål og tilsynet afgav følgende vurdering:

"Det følger af puljebekendtgørelsen § 12, stk. 2 (nu § 23, stk. 4) at rate- og kapitalpensioner i særskilte depoter kan placeres i unoterede kapitalandele, jf. § 2, nr. 2 (nu § 2, stk. 1 nr. 2) i en række selskaber indenfor den Europæiske Union eller et land som Fællesskabet har indgået aftaler med. Dette forudsætter dog, at de 5 betingelser, der er angivet i stykket tillige er opfyldt.

Disse betingelser indeholder ikke begrænsninger i hvilke aktiviteter, det selskab, man erhverver kapitalandele i, kan udøve, herunder ikke regler, der forhindrer, at selskabet reinvesterer sin formue i aktier i lande udenfor EU.

Da spørgeren agter at anbringe en andel af sin pensionsopsparing i unoterede andele i et selskab, der er/vil være etableret indenfor EU og i øvrigt agter at opfylde de øvrige betingelser i § 2, stk. 2 (nu § 2, stk. 1, nr. 2), finder Finanstilsynet, at dette kan ske indenfor rammerne af puljebekendtgørelsens § 12, stk. 2 (nu § 23, stk. 4)."

Det bemærkes, at SKAT har tilføjet parenteserne med de nugældende regler.

I lighed med en tidligere afgørelse SKM2015.592.SR henholder SKAT sig til Finanstilsynets udtalelse om rammerne for den daværende puljebekendtgørelse i sagen SKM2012.500.SR, da det er SKATs opfattelse, at udtalelsen også kan finde anvendelse i forhold til den nugældende puljebekendtgørelse.

Det er således SKATs opfattelse, at fysiske personer, der har rate- kapital-, eller aldersopsparinger i et dansk pengeinstitut, og som opfylder de opstillede forudsætninger, kan investere opsparingens midler i unoterede aktier i spørger, indenfor de kvantitative rammer i puljebekendtgørelsens § 23, stk. 4 og 10, og pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 1 og 3, uden at dette anses for at udgøre en delvis ophævelse af pensionsordningen i utide.

Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 5 besvares med ”Ja”.

Spørgsmål 6
Det ønskes bekræftet, at avancen ved salg til udstedende selskab af unoterede aktier i spørger i pensionsordning beskattes som afkast i henhold til pensionsafkastbeskatningsloven.

Begrundelse
Fuldt skattepligtige pensionsberettigede, der er anset hjemmehørende i Danmark, skal betale pensionsafkastskat på 15,3 pct. af afkastet på rate-, kapital- og aldersopsparinger, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1 og § 2.

Beregningsgrundlaget for pensionsafkastskatten omfatter alle former for formueafkast af rate- kapital- og aldersopsparinger, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 3, stk. 1, nr. 1.

I forarbejderne til LF 10 2007/2 fremgår det af bemærkningerne til § 3, at bestemmelsen ikke indeholder eksemplificeringer, idet alle former for formueafkast er omfattet af bestemmelsen, herunder aktieudbytte, såvel som både realiseret, og urealiseret aktieavance.

Det er derfor SKATs opfattelse, at uanset om avancen ved salg til det udstedende selskab anses for aktieavance eller udbytte, jf. svaret på spørgsmål 2, indgår salgssummen ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for pensionsafkastskatten, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 3.

Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 6 besvares med ”Ja”.

Spørgsmål 7
Det ønskes bekræftet, at der skal ske beskatning af aktieavance ved salg til det udstedende selskab efter lagerprincippet.

Begrundelse
SKAT har ved besvarelsen lagt til grund, at spørgsmålet angår beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven af investering foretaget med midler i en dansk pensionsordning.

Ved opgørelse af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningslovens § 3 opgøres gevinst eller tab på aktier som forskellen mellem værdien af det pågældende aktiv ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet), jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 3, 1. pkt.

Er aktivet realiseret i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kontantværdi og værdien ved indkomstårets begyndelse, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 3, 3. pkt.

Når der er tale om unoterede aktier, dvs. aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, hvori midlerne på en rate- kapital- eller aldersopsparing er anbragt, skal der dog til brug for lagerbeskatningen anvendes det største beløb af enten anskaffelsessummen eller selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart ifølge senest aflagte årsregnskab pr. 15. november i indkomståret, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 7, 1. pkt.

Det er derfor SKATs opfattelse, at salgssummen ved tilbagebetaling af unoterede aktier til det udstedende selskab indgår i opgørelsen efter lagerprincippet af beskatningsgrundlaget for pensionsafkastskatten.

Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 7 besvares med ”Ja”.

Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis
Spørgsmål 1
Lovgrundlag
Aktieavancebeskatningslovens § 19
Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Ved et investeringsselskab forstås:

  1. […]
  2. Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og denne lovs § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager

[…]

Forarbejder
Bemærkningerne til § 1, nr. 1, i lovforslaget, L 98 folketingsåret 2004-05 (2. samling) til den dagældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 7)
[…]

2 a. investering

Selskabets virksomhed skal bestå i investering i værdipapirer m.v.

Ved investering forstås navnlig anskaffelse af værdipapirer, herunder erhvervelse af forkøbsrettigheder og køberettigheder, lån og udlån af værdipapirer, og optagelse af lån for at finansiere en anskaffelse.

Det anføres i forslaget til lovtekst, at et investeringsselskab omfatter: »Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v.« Heri ligger, at selskabet ikke må have anden virksomhed. Et selskab, der både har investeringsvirksomhed og produktionsvirksomhed, er ikke et investeringsselskab. Et pengeinstitut, der både har masseindlån og masseudlån, og som samtidig investerer i værdipapirer, har en virksomhed, der går ud over at investere i værdipapirer. Det er heller ikke et investeringsselskab. Det samme gælder realkreditinstitutter m.v. og livsforsikrings- og skadesforsikringsselskaber, uanset hele deres formue er anbragt i værdipapirer. For afgørelsen af, om der foreligger et investeringsselskab, er det på den anden side uden betydning, om investeringerne sker med videresalg for øje eller ej, ligesom det er lige meget, om investeringerne kan karakteriseres som passiv kapitalanbringelse eller ej.

Definitionen skal ses i sammenhæng med, at det også kræves, at der er aftalt indløsningsret til indre værdi, jf. herom nedenfor.

Ved værdipapirer m.v. forstås navnlig: Aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindeståender og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse

Finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven omfatter terminskontrakter, der enten ikke opfyldes ved levering, eller hvor afviklingstidspunktet ikke ligger inden for den afviklingsfrist, der er sædvanlig på området, samt aftaler om køberetter og salgsretter. Det gælder dog ikke aftaler over fast ejendom.

Finansielle kontrakter omfatter heller ikke sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed samt valutakontrakter indgået i forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er noteret på børs, medmindre der indgås modgående kontrakter.

Finansielle kontrakter omfatter heller ikke aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed og andele af virksomhed, der kun kan opfyldes ved levering,

2 b. Tilbagekøb

Betingelsen om, at selskabsandelene på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabernes formue, afspejler den typiske fremgangsmåde omkring indløsningsret i en investeringsforening.

I den typiske investeringsforening har medlemmerne ret til enten ved direkte tilbagesalg til investeringsforeningen eller ved et salg til investeringsforeningens kontoførende pengeinstitut at modtage et beløb svarende til den indre værdi af andelen bortset fra foreningens handelsomkostninger ved køb og salg af værdipapirer. Det foregår ofte på den måde, at den kontoførende pengeinstitut samler dagens køb og salg sammen. Alle pengeinstituttets køb og alle pengeinstituttets salg foregår til samme kurs. Hvis pengeinstituttets køb overstiger pengeinstituttets salg, er investeringsforeningen forpligtet til at indløse forskellen. Midlerne skaffer foreningen ved at sælge af sine værdipapirer. Der er knyttet omkostninger til salget, og det betyder, at indløsning ikke altid kan ske fuldt ud til indre værdi. Indløsning sker til en kursværdi, der ikke afviger væsentligt fra indre værdi. Den enkelte, der sælger til pengeinstituttet, ved ikke, om netop hans eller hendes investeringsbevis bliver indløst.

Forslagets udtryk »tilbagekøb« sigter på, at det selskab, der har udstedt investeringsbeviserne/aktierne, køber dem igen. Det er et bredt udtryk, der også omfatter, at investeringsbeviset/aktien ophører med at eksistere i forbindelse med tilbagekøbet. Det er derfor fundet overflødigt i lovteksten også at bruge udtrykket »indløse«. Det er dækket af »tilbagekøb«.

Det er uden betydning, at kravet om tilbagekøb først kan gøres gældende efter en vis frist. En bestemmelse i vedtægterne for en hedgeforening om, at indløsning kun kan ske en gang om året, opfylder kravet om tilbagekøb på forlangende. Det gør ikke noget, at fristen er lang, men den må på den anden side ikke være bestemt af uvisse begivenheders indtræden. F.eks. er en indløsningsret, der er betinget af, at der vedtages solvent likvidation af selskabet, ikke tilstrækkelig til, at der foreligger en indløsningsret.

Efter forslaget er det en betingelse, at »andele i selskabet m.v. på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue.« Det dækker også det forhold, at køb og salg som tidligere beskrevet organiseres igennem et kontoførende pengeinstitut, der betaler det samme for alle beviser, selvom det ikke er alle beviser, der nødvendigvis bliver tilbagekøbte af foreningen.

Forslaget betyder, at en forening, der ikke er omfattet af direktivet, alligevel €" i henhold til forslaget i stk. 7, nr. 2, er et investeringsselskab, når blot tilbagekøbet kan ske som beskrevet. Det betyder, at f.eks. specialforeninger, der ikke henvender sig til offentligheden, men til en begrænset kreds, vil være investeringsselskaber. Det samme gælder de såkaldte hedgeforeninger.

Betingelsen om tilbagekøb har imidlertid også et videre område. Den omfatter således også de tilfælde, hvor aktionærer i et aktieselskab med fast kapital tillægger hinanden en indløsningsret i en aktionæroverenskomst.

I selskaber, der beherskes af en enkelt aktionær, er der ikke behov for aktionæroverenskomster for, at aktionæren frit kan iværksætte tilbagekøb til indre værdi for selskabets egne midler. I disse tilfælde gælder reglerne i ligningslovens § 16 H m. fl. om tvungen sambeskatning imidlertid. Efter forslaget inddrages disse selskaber ikke under de foreslåede regler for investeringsselskaber.

Praksis
Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.D.1.1.10.2 Investeringsselskaber – ABL § 19
Hvad er værdipapirer?
"Ved værdipapirer mv. forstås navnlig aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindestående og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse.

Finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven omfatter terminskontrakter, der enten ikke opfyldes ved levering, eller hvor afviklingstidspunktet ikke ligger inden for den afviklingsfrist, der er sædvanlig på området, samt aftaler om køberetter og salgsretter. Det gælder dog ikke aftaler over fast ejendom.

Finansielle kontrakter omfatter heller ikke sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed samt valutakontrakter indgået i forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er noteret på en børs, medmindre der indgås modgående kontrakter.

Finansielle kontrakter omfatter heller ikke aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed og andele af virksomhed, der kun kan opfyldes ved levering."

Denne forståelse af ”værdipapirer" fremgår af L 98, fremsat den 24. februar 2005.

Hvad forstås ved ”virksomhed”?
Efter ABL § 19, stk. 2, litra 2, er et investeringsselskab et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer mv.

"Heri ligger, at selskabet ikke må have anden virksomhed. Et selskab, der både har investeringsvirksomhed og produktionsvirksomhed, er ikke et investeringsselskab.

Et pengeinstitut, der både har masseindlån og masseudlån, og som samtidig investerer i værdipapirer, har en virksomhed, der går ud over at investere i værdipapirer. Det er heller ikke et investeringsselskab.

Det samme gælder realkreditinstitutter mv. og livsforsikrings- og skadesforsikringsselskaber, uanset at hele deres formue er anbragt i værdipapirer.

For afgørelsen af, om der foreligger et investeringsselskab, er det på den anden side uden betydning, om investeringerne sker med videresalg for øje eller ej, ligesom det er lige meget, om investeringerne kan karakteriseres som passiv kapitalanbringelse eller ej."

Denne forståelse af "virksomhed" fremgår af L 98, fremsat den 24. februar 2005.

Spørgsmål 2
Lovgrundlag
Ligningslovens § 16 B
Afstår en aktionær eller andelshaver aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsret til sådanne værdipapirer til det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, medregnes afståelsessummen i den pågældendes skattepligtige indkomst. […]

Stk. 2. Gevinst og tab ved afståelse efter stk. 1 behandles i følgende tilfælde efter reglerne om gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. til andre end det udstedende selskab:

  1. […]
  2. […]
  3. […]
  4. Ved afståelse af aktier m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, eller ved afståelse af investeringsbeviser. 1. pkt. omfatter dog alene aktier m.v. eller investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsinstitut, hvis andele udbydes til offentligheden, og som efter national lovgivning, EU-retlig regulering eller international aftale er undergivet et krav om risikospredning og pligt til på en deltagers forlangende at tilbagekøbe eller indløse udstedte andele.
  5. Ved en aktionærs afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, til det selskab, som har udstedt dem, jf. dog stk. 3. 1. pkt. omfatter ikke aktier, der alene anses for optaget til handel på et reguleret marked som følge af aktieavancebeskatningslovens § 3.
  6. Ved afståelser, hvor told- og skatteforvaltningen tillader det

[…]

Skatteforvaltningslovens § 21
Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk.3. […]

[…]

Stk. 3. […] Bindende svar gives heller ikke på spørgsmål om bevillinger eller dispensationer vedrørende påtænkte dispositioner.

Forarbejder
Lov nr. 652 af 8. juni 2016 (LF 123 2015/2016)
Bemærkningerne til den foreslåede ændring i ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4
Efter gældende regler er udgangspunktet, at afståelse af aktier m.v. til det udstedende selskab behandles som udbytte, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1. En afståelse af aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 eller investeringsbeviser til det udstedende selskab behandles dog efter aktieavancebeskatningsloven, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4. Afståelsessummen opnået ved tilbagesalget beskattes således som en avance.

Det foreslås, at der i § 16 B, stk. 2, nr. 4, som 2. pkt. indsættes en yderligere betingelse, således at reglen i 1. pkt. alene omfatter aktier m.v. eller investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsinstitut, hvis andele udbydes til offentligheden, og som efter national lovgivning, EU-retlig regulering eller international aftale er undergivet et krav om risikospredning og pligt til på en deltagers forlangende at tilbagekøbe eller indløse udstedte andele.

Den foreslåede ændring af ligningslovens 16 B, stk. 2, nr. 4, skal hindre, at der sker omgåelse af beskatningen af udbytter, ved at investorer i investeringsinstitutter i stedet for at modtage skattepligtige udbytter tilbagesælger investeringsbeviser m.v. til investeringsinstituttet, der har udstedt de pågældende investeringsbeviser m.v.

Det vil fortsat være muligt uden udbyttebeskatning at tilbagesælge investeringsbeviser til investeringsinstitutter, som er omfattet af UCITS-direktivet. På samme måde vil investeringsbeviser i tilsvarende investeringsinstitutter i lande uden for EU også fortsat være omfattet af reglen om, at tilbagesalget kvalificeres som en avance. Indgrebet rammer således ikke tilfælde, hvor der investeres i almindelige investeringsinstitutter, der henvender sig til detailinvestorerne, men derimod først og fremmest tilfælde, hvor mere sofistikerede investorer efter en fælles aftale kan agere samlet i forhold til investeringsinstituttet.

Praksis
Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.B.2.10.3 Salg til det udstedende selskab og visse datterselskaber
[…]

Sælger aktionæren aktier, herunder tegningsretter eller konvertible obligationer, til det selskab, som har udstedt aktierne, skal hele salgssummen beskattes som udbytte. Se ligningslovens § 16 B, stk. 1, samt nedenfor. Anskaffelsessummen for de solgte aktier kan altså ikke reducere salgssummen.

[…]

Følgende afståelser af aktier til det udstedende selskab beskattes dog som afståelse af aktier:

  • […]
  • Afståelse af aktier omfattet af ABL § 19, eller ved afståelse af investeringsbeviser. Se ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4. Denne regel er ændret ved § 10, nr. 3, i lov nr. 652 af 8. juni 2016. Efter lovændringen gælder undtagelsen fra beskatning efter LL § 16 B alene aktier m.v. eller investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsinstitut, hvis andele udbydes til offentligheden, og som efter national lovgivning, EU-retlig regulering eller international aftale er undergivet et krav om risikospredning og pligt til på en deltagers forlangende at tilbagekøbe eller indløse udstedte aktier. […]
  • Afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, til det udstedende selskab. Se ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 5. Denne regel er ændret ved § 10, nr. 4, i lov nr. 652 af 8. juni 2016. Efter lovændringen omfatter reglen ikke aktier, der alene anses for optaget til handel på et reguleret marked som følge af ABL § 3. Reglen gælder således fremover ikke for omsættelige investeringsbeviser, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. […]

SKM2017.168.SR
Skatterådet bekræftede, at et dansk aktieselskab var et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at ved tilbagesalg af aktier til selskabet var salgssummen omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4, således at salgssummen ikke skulle anses for udbytte.

Spørgsmål 3
Lovgrundlag
Personskattelovens § 4
Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af

  1. […]
  2. […]
  3. […]
  4. skattepligtigt aktieudbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, stk. 2, nr. 1-3, stk. 3, nr. 1 og 2, og stk. 4, der ikke er aktieindkomst efter § 4 a,
  5. skattepligtig fortjeneste, fradragsberettigede tab og skattepligtige afståelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens § 18, § 19 og § 22 eller ligningslovens § 16 B, der ikke er aktieindkomst efter § 4 a,
  6. […]

Stk. 2. Fradragsberettigede omkostninger, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde kapitalindkomst, fradrages ved opgørelsen af denne.

Personskattelovens § 4 a
Aktieindkomst omfatter det samlede nettobeløb af:

  1. aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A samt beløb omfattet af virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 4, 3. pkt., fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h, 4 eller 5 a, eller som er eller har været hjemmehørende i udlandet, medmindre aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19,
  2. afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B samt beløb omfattet af § 4, stk. 4, 2. pkt., i lov om skattefri virksomhedsomdannelse fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h, 4 eller 5 a, eller som er eller har været hjemmehørende i udlandet, medmindre aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19,
  3. […]

Stk. 2. Stk. 1, nr. 1-4, omfatter ikke udbytter og fortjenester samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19. […]

Aktieavancebeskatningslovens § 19 A
Fradrag efter § 19 er betinget af, at told- og skatteforvaltningen inden udløbet af selvangivelsesfristen efter skattekontrollovens § 4, stk. 1, 1. pkt., for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktierne og investeringsbeviserne m.v. med angivelse af deres identitet, antal, kurs, anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum.

Stk. 2. Betingelsen i stk. 1 anses for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen uanset tidsfristen i stk. 1 har modtaget oplysninger om erhvervelsen ved indberetning fra andre indberetningspligtige end den skattepligtige efter skattekontrollovens § 10, stk. 4, eller §§ 10 B, 10 E eller 11 H. Betingelsen i stk. 1 anses uanset tidsfristen ligeledes for opfyldt, såfremt den skattepligtige kan påvise, at de indberetninger, der er foretaget på dennes vegne, er ukorrekte.

Stk. 3. For aktier og investeringsbeviser m.v. erhvervet forud for indtræden af skattepligt her til landet anses betingelsen i stk. 1 for opfyldt, hvis de tabsgivende aktier og investeringsbeviser m.v. indgår i oplysningerne i erklæringen efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, eller hvis de tabsgivende aktier og investeringsbeviser m.v. indgår i oplysningerne på en oversigt indeholdende de oplysninger, der er nævnt i skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, om beholdningen af aktier og investeringsbeviser m.v. ved indtræden af skattepligt her til landet, som den skattepligtige har indsendt til told- og skatteforvaltningen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor skattepligt her til landet indtræder.

Stk. 4. For aktier og investeringsbeviser m.v. erhvervet ved udlodning fra et dødsbo, hvor boopgørelsen er indleveret efter fristen i stk. 1, anses betingelsen for opfyldt, hvis udlodningsmodtageren senest samtidig med indlevering af boopgørelsen afgiver de i stk. 1 angivne oplysninger til told- og skatteforvaltningen.

Praksis
Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.B.4.3 Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser mv., der er udstedt af et investeringsselskab
Regel
Gevinst eller tab på aktier og investeringsbeviser mv., der er udstedt af et investeringsselskab, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se ABL § 19.

For personer sker beskatningen som kapitalindkomst. Se PSL § 4, stk. 1 nr. 5, og PSL § 4 a, stk. 1 nr. 1 og stk. 2.

[…]

Fradrag for tab på aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab og dermed omfattet af ABL § 19, er betinget af, at SKAT inden udløbet af oplysningsfristen for det indkomstår, hvori erhvervelsen har fundet sted, har modtaget en række nærmere specificerede oplysninger. Reglerne herom fremgår af ABL § 19 A. Betingelsen anses for opfyldt, hvis SKAT har modtaget oplysninger om erhvervelsen fra andre indberetningspligtige end den skattepligtige efter reglerne i skatteindberetningsloven. For indberetninger vedrørende kalenderåret 2018 eller tidligere finder de hidtil gældende regler i skattekontrolloven dog anvendelse, se nærmere lov nr. 1555 af 19. december 2017, § 1, nr. 1, 6 og 7, samt § 38.

[…]

Hvis skatteyderen i nogle indkomstår har gevinst på aktierne eller investeringsbeviserne, og i andre indkomstår tab, opstår spørgsmålet, om nægtelse af fradrag for tab efter ABL § 19 A skal ske efter et brutto- eller efter et nettoprincip, idet gevinst og tab altid skal opgøres efter lagerprincippet. Efter SKATs opfattelse skal nægtelse af fradrag for tab i henhold til ABL § 19 A ske efter et bruttoprincip. Det betyder, at der skal ske beskatning af gevinst i de år, hvor skatteyderen har gevinst, selv om der ikke kan gives fradrag for tab i de år, hvor skatteyderen har tab. Er der tale om delsalg, sker nægtelse af tabsfradrag i henhold til ABL § 19 A tilsvarende efter et bruttoprincip.

Det kan også forekomme, at en skatteyder i samme indkomstår har gevinst ved salg af nogle aktier eller investeringsbeviser, men tab på andre aktier eller investeringsbeviser i samme selskab. Hvis skatteyderen ikke har givet SKAT underretning om erhvervelsen inden udløbet af selvangivelsesfristen for erhvervelsesåret, kan tabet ikke fradrages. Se ABL § 19 A.

Spørgsmålet er herefter, om det ikke fradragsberettigede tab skal opgøres efter netto- eller bruttometoden.

Efter SKATs opfattelse skal det ikke fradragsberettigede tab også i disse tilfælde opgøres efter bruttometoden. Det betyder, at skatteyderen skal beskattes af bruttogevinster, selv om han/hun ikke kan fradrage tab.

Landsskatteretten har i SKM2017.610.LSR fastslået, at der ikke er grundlag for en nettoopgørelse.

Spørgsmål 4
Lovgrundlag
Aktieavancebeskatningslovens § 23
Gevinst og tab på aktier, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet).

[…]

Stk. 7. Den skattepligtige skal anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på aktier, investeringsbeviser m.v. omfattet af § 19, stk. 1. I de tilfælde, hvor den skattepligtige og investeringsselskabet har forskelligt indkomstår og der er tale om aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller registreret i en værdipapircentral, træder værdien ved begyndelsen af investeringsselskabets indkomstår i stedet for værdien ved begyndelsen af den skattepligtiges indkomstår, og værdien ved udgangen af investeringsselskabets indkomstår træder i stedet for værdien ved udgangen af den skattepligtiges indkomstår. For aktier, som den skattepligtige har erhvervet i løbet af investeringsselskabets indkomstår, træder anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved begyndelsen af indkomståret. For aktier, som den skattepligtige har afstået i løbet af investeringsselskabets indkomstår, træder afståelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved udgangen af indkomståret. Afståelsessummer, der er skattepligtige efter ligningslovens §§ 16 A og 16 B, indgår ikke i opgørelsen. Ved værdien af aktier og investeringsbeviser m.v., som er udstedt af et investeringsselskab, forstås markedskursen. Kan en markedskurs ikke fastlægges, eller er denne lavere end tilbagekøbsværdien opgjort efter § 19, stk. 2, nr. 2, anvendes tilbagekøbsværdien

Forarbejder
Betænkning til lov nr. 652 af 8. juni 2016 (L 123 folketingsåret 2015/16)
[…]

Til nr. 2

[…]

Danske investorer, der fremover vil blive udbyttebeskattet ved tilbagesalg af investeringsbeviser til det udstedende selskab, vil i visse situationer være undergivet en lagerbeskatning af deres beviser. En lagerbeskatning indebærer, at der løbende skal opgøres et skattepligtigt afkast af investeringsbeviset baseret på udviklingen i kursen på beviset. Danske personlige investorer, der investerer i aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 i et investeringsselskab, vil være undergivet en lagerbeskatning. […]

Indkomstårets gevinst og tab efter lagerprincippet opgøres som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets slutning og aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, anvendes anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er afstået i indkomstårets løb, anvendes afståelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets slutning.

Det er i dag ikke fastlagt i skattelovgivningen eller i offentliggjort praksis, hvorledes opgørelsen efter lagerprincippet foretages i de tilfælde, hvor en afståelsessum beskattes som et udbytte efter danske regler. I det omfang en afståelsessum er skattepligtig som udbytte, kan der opstå en dobbeltbeskatning, hvis afståelsessummen også medregnes i opgørelsen efter lagerprincippet.

Dette kan illustreres med følgende eksempel:

Tabel 1. Eksempel – Afståelsessum, der er skattepligtig som udbytte, medregnes også i opgørelsen efter lagerprincippet.

 

 

 

Forudsætninger

Primoværdi

100 aktier.
Samlet værdi 100 kr.

Afståelse, der ikke omfattes af aktieavancebeskatningsloven, men udbyttebeskattes

50 aktier.
Afståelsessum 60 kr.

Ultimoværdi

50 aktier.
Samlet værdi 60 kr.

Afståelse af aktier, der beskattes som udbytte:

60 kr.

 



+
-
-
=

Opgørelse efter lagerprincippet:
Ultimobeholdning
Afståelsessum for aktier afstået i årets løb
Primobeholdning
Anskaffelsessum for aktier købt i årets løb
Årets gevinst/tab


60 kr.
60 kr.
100 kr.
0 kr.






20 kr.

 

 

Samlet beløb til beskatning

 

 80 kr.

 

Som det fremgår af eksemplet, vil der ske en beskatning af 80 kr. Hvis der i stedet for tilbagesalget var foretaget en udbytteudlodning fra investeringsinstituttet på de 60 kr., ville de 60 kr. være blevet beskattet. Men samtidig var værdien af investeringsbeviset faldet med det samme beløb. I eksemplet indgår den fulde værdi på 120 kr. derimod i beregningen, når afståelsessummen for de tilbagesolgte investeringsbeviser indgår i beregningen.

Det foreslås på den baggrund, at der i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 2 og 7, om opgørelsen ved lagerbeskatning indføres bestemmelser, der medfører, at den afståelsessum, der beskattes som et udbytte efter danske regler, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter lagerprincippet.

Dette bevirker, at afståelsessummer, der kvalificeres som skattepligtige udbytter, behandles på samme måde som almindelige deklarerede udbytter, når lagerprincippet finder anvendelse.

Følgende eksempel illustrerer opgørelsesmetoden. De samme forudsætninger anvendes som i tabel 1:

Tabel 2. Eksempel – Afståelsessum, der er skattepligtig som udbytte, medregnes ikke i opgørelsen efter lagerprincippet.

 

Afståelse af aktier, der beskattes som udbytte:

60 kr.

 

 



+
-
-
=

Opgørelse efter lagerprincippet:
Ultimobeholdning
Afståelsessum for aktier afstået i årets løb
Primobeholdning
Anskaffelsessum for aktier købt i årets løb
Årets gevinst/tab


60 kr.
0 kr.
100 kr.
0 kr.






-40 kr.

 

 

Samlet beløb til beskatning

 

20 kr.

 

Som det fremgår af eksemplet, vil investor blive udbyttebeskattet af afståelsessummen på 60 kr. Ved lagerbeskatningen vil afståelsessummen for de tilbagesolgte aktier ikke indgå i opgørelsen. Tilbagesalget vil alt andet lige bevirke, at værdien af investeringsbeviset falder svarende til de 60 kr. På den baggrund vil investor i lagerbeskatningen realisere et tab på 40 kr., som er fradragsberettiget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Når afståelsessummer beskattes som udbytte og investor lagerbeskattes, vil der hermed ikke være en samlet økonomisk forskel i beskatningen, i forhold til at der sker almindelig afståelse af aktier m.v. Investor beskattes således alene af værdiudviklingen på værdipapiret i løbet af indkomståret, som er det grundlæggende princip ved lagerbeskatning. […]

Praksis
Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.B.4.3 Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser mv., der er udstedt af et investeringsselskab
Opgørelse af fortjeneste og tab
Fortjeneste og tab på aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab, skal altid opgøres efter lagerprincippet. Se ABL § 23, stk. 7.

[…]

ABL § 23, nr. 7, er ændret ved § 1, nr. 21, i lov nr. 433 af 16. maj 2012. Efter lovændringen anvendes fremover værdierne ultimo investors indkomstår og ikke værdierne ultimo investeringsselskabets indkomstår. Lovændringen har kun betydning i tilfælde, hvor investeringsselskabet og investor ikke anvender samme regnskabsår. For aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller registreret i en værdipapircentral, anvendes dog fortsat værdierne ultimo investeringsselskabets indkomstår. Lovændringen har virkning fra aktionærens indkomstår 2013. […]

For aktier, der er udstedt af et investeringsselskab, men som ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller registreret i en værdipapircentral, skal gevinst eller tab derfor også efter lovændringen medregnes i investors skatteansættelse efter de hidtidige regler.

Afståelsessummer, der er skattepligtige efter LL §§ 16 A eller 16 B, indgår ikke i opgørelsen. Se ABL § 23, stk. 7, som ændret ved § 3, nr. 6, i lov nr. 652 af 8. juni 2016.

Spørgsmål 5
Lovgrundlag
Pensionsbeskatningslovens § 11 A
En rateopsparing i pensionsøjemed skal […]. Endvidere skal følgende betingelser være opfyldt:

  1. […]
  2. De opsparede midler skal indsættes på indlånskonto i det pågældende pengeinstitut m.v. Med hensyn til midlernes anbringelse finder reglerne i § 12, stk. 1, nr. 1, 3.-9. pkt., tilsvarende anvendelse.

Pensionsbeskatningslovens § 12
En opsparing i pensionsøjemed skal opfylde følgende betingelser:

  1. […] Midlerne i en opsparing i et penge- eller kreditinstitut omfattet af lov om finansiel virksomhed skal anbringes i overensstemmelse med §§ 50 og 51 i lov om finansiel virksomhed. […]

Pensionsbeskatningslovens § 12 A
§ 12 gælder også for opsparing i pensionsøjemed uden fradrags- og bortseelsesret (aldersopsparing), jf. dog stk. 2-5.

Pensionsbeskatningslovens § 30 B
Opnår en kontohaver med en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed at eje 25 pct. eller mere af aktie- eller anpartskapitalen i et aktie- eller anpartsselskab, hvis aktier eller anparter ikke handles på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, skal kontohaveren inden 3 måneder efter det tidspunkt, hvor ejerandelen har overskredet procentgrænsen, nedbringe ejerandelen til under 25 pct. eller erhverve samtlige af de pågældende aktier eller anparter i det særskilte depot for frie midler. Erhverver kontohaveren aktier m.v. for frie midler, skal aktierne m.v. anskaffes for det højeste beløb af enten det beløb, som de blev anskaffet til af pensionsinstituttet, eller værdien på det tidspunkt, hvor de udloddes fra pensionsordningen. Ved afståelse af aktierne m.v. til tredjemand finder stk. 7 tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af kontohaverens ejerandel finder aktieavancebeskatningslovens § 4, tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af ejerandelen medregnes andele, som kontohaveren ejer indirekte gennem et kommanditaktieselskab eller kommanditselskab, som opsparing i en rateopsparing i pensionsøjemed eller opsparing i pensionsøjemed er anbragt i. Såfremt kontohaveren ikke inden udløbet af fristen nedbringer ejerandelen til under 25 pct. eller erhverver de pågældende aktier eller anparter for frie midler, skal kontohaveren straks give meddelelse til pengeinstituttet om overskridelsen. Reglerne i § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til de kapitalandele, der er placeret i et selskab som nævnt i 1. pkt., og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen. Sker der en ændring i ejerforholdene i et kommanditaktieselskab eller kommanditselskab, således at ejerandelen for en kontohaver med en rateopsparing i pensionsøjemed eller opsparing i pensionsøjemed kommer til at udgøre 25 pct. eller mere, skal kontohaveren inden 3 måneder efter overskridelsen nedbringe sin ejerandel til under 25 pct. Ved opgørelsen af kontohaverens ejerandel finder aktieavancebeskatningslovens § 4, tilsvarende anvendelse. Hvis ejerandelen ikke nedbringes, skal kontohaveren efter udløbet af 3-måneders-fristen meddele dette til pengeinstituttet. § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til andelen af kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen.

Stk. 2. […]

Stk. 3. Falder den samlede værdi af rateopsparinger og opsparinger i pensionsøjemed i pengeinstituttet, bortset fra den del af opsparingen, der er anbragt i et aktie- og anpartsselskab som nævnt i stk. 1, 1. pkt., andele af et kommanditaktieselskab og kommanditselskab, jf. stk. 1, til under 350.000 kr. den 31. december, skal kontohaveren inden 3 måneder efter dette tidspunkt enten afstå aktierne og anparterne, andele i kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet eller erhverve de pågældende aktier og anparter, andele i kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet for frie midler. Såfremt kontohaveren ikke inden udløbet af fristen afstår aktierne og anparterne, andele i kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet eller erhverver de pågældende aktier og anparter, andele i kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet for frie midler, skal kontohaveren straks give meddelelse til pengeinstituttet herom. Reglerne i § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til de andele, der er placeret i et selskab som nævnt i stk. 1, 1. pkt., i kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen.

Stk. 4. Såfremt et kommanditaktieselskab eller kommanditselskab, som en rateopsparing i pensionsøjemed eller opsparing i pensionsøjemed er anbragt i, investerer i andre aktiver end fastsat af Finanstilsynet, skal kontohaveren inden 3 måneder efter dette tidspunkt drage omsorg for, at kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet afhænder disse aktiver. Såfremt afhændelse ikke sker inden udløbet af fristen, skal kontohaveren straks give meddelelse til pengeinstituttet herom. Reglerne i § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til opsparingen i kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet.

Stk. 5. […]

Stk. 9. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på aldersopsparing. Stk. 5-8 finder tilsvarende anvendelse på aldersforsikring.

§ 50 i lov om finansiel virksomhed
Kapitalpension, rateopsparing, selvpension, aldersopsparing, børneopsparing og boligopsparing i et pengeinstitut kan anbringes på en indlånskonto enten kontant eller som puljeindlån og kan endvidere anbringes i et særskilt depot.

Stk. 2. […]

Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opsparing i puljer i et pengeinstitut, herunder regler om midlernes anbringelse, administration, regnskab, revision samt kundeinformation. Finanstilsynet fastsætter endvidere nærmere regler for anbringelse af midler i værdipapirer, herunder om registrering i en værdipapircentral, kontoudskrift, værdiopgørelse og deponering.

§ 1 i Bekendtgørelse nr. 1056 af 7. september 2015 om visse skattebegunstigede opsparingsformer i pengeinstitutter (puljebekendtgørelsen)
Denne bekendtgørelse finder anvendelse på følgende opsparingsformer oprettet i et pengeinstitut her i landet eller i en filial her i landet af et udenlandsk kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område:

  1. Ratepension og aldersopsparing.
  2. Kapitalpension.
  3. Børneopsparing oprettet i medfør af bekendtgørelse om børneopsparingskonti.
  4. Boligopsparing oprettet i medfør af lov om boligopsparing.
  5. Selvpension oprettet før den 2. juni 1998.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på udenlandske pensionsordninger godkendt af SKAT i medfør af § 15 C i lov om beskatning af pensionsordninger mv.

§ 2 i Bekendtgørelse nr. 1056 af 7. september 2015 om visse skattebegunstigede opsparingsformer i pengeinstitutter (puljebekendtgørelsen)
I denne bekendtgørelse forstås ved:

  1. Kapitalandel: Andel i aktieselskaber (aktier), anpartsselskaber (anparter) samt i andre virksomheders egenkapital, jf. § 5, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
  2. Unoteret kapitalandel: En kapitalandel, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en alternativ markedsplads, og som ikke handles på en multilateral handelsfacilitet.

[…]

§ 23 i Bekendtgørelse nr. 1056 af 7. september 2015 om visse skattebegunstigede opsparingsformer i pengeinstitutter (puljebekendtgørelsen)
Midler i særskilte depoter kan anbringes på en indlånskonto samt i følgende instrumenter, jf. dog § 24:

[…]

Stk. 4. Midler i særskilte depoter, jf. stk. 1, kan endvidere placeres i unoterede kapitalandele, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, i alternative investeringsfonde, herunder kapitalforeninger, jf. kapitel 23 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., som ikke har tilladelse til markedsføring til detailinvestorer i Danmark, jf. bekendtgørelse om tilladelse til forvaltere af alternative investeringsfonde til markedsføring til detailinvestorer, i aktieselskaber, anpartsselskaber, selskaber optaget på listen i artikel 1 i direktiv 2009/101/EU som ændret ved direktiv 2012/17/EU og 2013/24/EU, kommanditselskaber og selskaber med en tilsvarende juridisk form inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, under følgende betingelser:

  1. At kunden som minimum investerer et beløb svarende til 100.000 kr. i unoterede kapitalandele i hvert enkelt selskab. Ved investering i kommanditselskaber og kommanditaktieselskaber er det den faktiske indbetaling til selskabet, der er afgørende.
  2. At værdien af de unoterede kapitalandele på investeringstidspunktet højst udgør 20 pct. af den del af kundens opsparing i samme pengeinstitut placeret på indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger under 2 mio. kr.
  3. At værdien af de unoterede kapitalandele på investeringstidspunktet højst udgør 50 pct. af den del af kundens samlede opsparing i samme pengeinstitut placeret på indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger mellem 2 og 4 mio. kr.
  4. At værdien af de unoterede kapitalandele på investeringstidspunktet højst udgør 75 pct. af den del af kundens samlede opsparing i samme pengeinstitut på indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger over 4 mio. kr.
  5. […]

Stk. 10. Kunden må ikke eje 25 pct. eller mere af kapitalen i det unoterede selskab m.v., jf. stk. 4. Ved opgørelsen af ejerandelen på 25 pct. medregnes aktier m.v., som kontohaveren ejer uden for pensionsordningen. Herudover finder § 4 i lov om den skattemæssige behandling af gevinster og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven) tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af kundens ejerandel i selskabet.

[…]

Den konsoliderede udgave af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/101/EF, som ændret ved direktiv 2012/17/EU og 2013/24/EU
Artikel 1
De i dette direktiv foreskrevne bestemmelser om samordning finder anvendelse på medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om følgende selskabsformer:

[…]

Praksis
SKM2015.592.SR
Finanstilsynet har i SKM2012.500.SR udtalt, at midlerne på kapital- og rateopsparinger i penge- og kreditinstitutter omfattet af lov om Finansiel virksomhed kan anbringes i unoterede kapitalandele i en række selskaber indenfor den Europæiske Union eller et land som Fællesskabet har indgået aftale med, og at betingelserne i puljebekendtgørelsen ikke indeholder begrænsninger i, hvilke aktiviteter det selskab, man erhverver kapitalandele i, kan udøve, herunder ikke regler der forhindrer, at selskabet reinvesterer sin formue i aktier i lande uden for EU.

På denne baggrund og under forudsætning af, at betingelserne i puljebekendtgørelsens § 12, stk. 2 og 8 til enhver tid er opfyldte, bekræftede Skatterådet, at fysiske personer, der er skattepligtige til Danmark, kunne placere en del af deres kapital- og ratepensionsmidler i selskabet H S. A., uden at dette blev anset for at udgøre en delvis ophævelse af pensionsordningen i utide.

Selskabet, H S.A, var stiftet i 2014 i Luxembourg som et såkaldt “Securitizationselskab". Securitization er et selskabs udstedelse af omsættelige værdipapirer til finansiering af et — eller en portefølje af aktiver. I H S.A. udstedes aktier til finansiering af de underliggende aktiver.

SKM2012.500.SR
Skatterådet bekræfter, at investering af en del af spørgers pensionsmidler i aktier i et selskab hjemmehørende i Danmark eller i et andet EU-land vil opfylde betingelserne om at aktierne skal være i et selskab inden for EU m.v., jf. puljebekendtgørelsen § 12, stk. 2, uanset, at det pågældende selskab investerer hele eller næsten hele sin formue i aktier i selskaber i Kina og evt. andre lande, der er beliggende udenfor EU.

Finanstilsynet er imidlertid rette myndighed for så vidt angår afgørelser i henhold til lov om finansiel virksomhed og puljebekendtgørelsen, og Skatteministeriet forelagde sagen for Finanstilsynet, der fremlagde følgende vurdering:

"Det følger af puljebekendtgørelsen § 12, stk. 2, at rate- og kapitalpensioner i særskilte depoter kan placeres i unoterede kapitalandele, jf. § 2, nr. 2 i en række selskaber indenfor den Europæiske Union eller et land som Fællesskabet har indgået aftaler med. Dette forudsætter dog, at de 5 betingelser, der er angivet i stykket tillige er opfyldt.

Disse betingelser indeholder ikke begrænsninger i hvilke aktiviteter, det selskab, man erhverver kapitalandele i, kan udøve, herunder ikke regler, der forhindrer, at selskabet reinvesterer sin formue i aktier i lande udenfor EU.

Da spørgeren agter at anbringe en andel af sin pensionsopsparing i unoterede andele i et selskab, der er/vil være etableret indenfor EU og i øvrigt agter at opfylde de øvrige betingelser i § 2, stk. 2, finder Finanstilsynet, at dette kan ske indenfor rammerne af puljebekendtgørelsens § 12, stk. 2."

SKM2006.638.SR
Det bindende svar indeholder en række spørgsmål i forbindelse med den mulighed for investering af midler fra en pensionsordning i unoterede kapitalandele, som blev indført med lov nr. 423 af 6. juni 2005. Af indstilling og begrundelse til spørgsmål nr. 5 fremgår følgende:

"Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, indledende bemærkninger, at efter forslaget kan kunden investere i midler i unoterede kapitalandele i aktie- eller anpartsselskaber og lignende selskaber, der er hjemmehørende i et land inden for EU/EØS.

Det fremgår ikke af bemærkningerne, at de investeringer, som f.eks. et unoteret holdingselskab, der er hjemmehørende i et land inden for EU/EØS, foretager, skal ske i aktie- eller anpartsselskaber og lignende selskaber, der er hjemmehørende i et land inden for EU/EØS."

Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.A.10.2.2.2.2 Aktiver som midlerne i rateopsparing i pensionsøjemed kan anbringes i
Aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet
Der gælder grænser for, hvor meget af opsparingen i et særskilt depot, som pensionsopspareren kan anbringe i aktier og anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (unoterede kapitalandele). Der er også krav til beløbsstørrelsen af den anbringelse, der som minimum skal foretages. Se § 23, stk. 4-11, i puljebekendtgørelsen.

Der gælder følgende grænser:

  • Pensionsopspareren skal som minimum anbringe 100.000 kr. i unoterede kapitalandele for hvert selskab, som investeringen ønskes foretaget i
  • Værdien af de unoterede kapitalandele må på investeringstidspunktet højst udgøre 20 pct. af den del af kontohaverens opsparing i samme pengeinstitut, placeret på kontantforrentede indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger under 2 mio. kr.
  • Værdien af de unoterede kapitalandele på investeringstidspunktet må højst udgøre 50 pct. af den del af kontohaverens samlede opsparing i samme pengeinstitut, placeret på kontantforrentede indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger mellem 2 og 4 mio. kr.
  • Værdien af de unoterede kapitalandele på investeringstidspunktet må højst udgøre 75 pct. af den del af kontohaverens samlede opsparing i samme pengeinstitut på kontantforrentede indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger over 4 mio. kr.
  • Pensionsopspareren må ikke eje 25 pct. eller mere af kapitalen i det pågældende selskab.

Investering i unoterede kapitalandele i et holdingselskab med midler fra ratepensioner betragtedes ikke efter pensionsbeskatningsloven som ophævelse af pensionsordningen i utide. Det unoterede selskab kunne stiftes både af personer, der anvendte deres ratepensionsmidler, og personer, der anvendte frie midler. Se SKM2006.638.SR.

[…]

Det følger af PBL § 12, stk. 1, nr. 1, 9. pkt., at midlerne i en opsparing i et penge- eller kreditinstitut omfattet af lov om finansiel virksomhed skal anbringes i overensstemmelse med §§ 50 og 51 i lov om finansiel virksomhed. Med hjemmel i §§ 50 og 51 i lov om finansiel virksomhed har Finanstilsynet fastsat nærmere regler om, i hvilke værdipapirer mv. bl.a. ratepensioner og kapitalpensioner kan anbringes (bekendtgørelse nr. 1056 af 7. september 2015 om visse skattebegunstigende opsparingsformer i pengeinstitutter)

[…]

I SKM2012.500.SR blev Skatterådet spurgt, om investering af en del af spørgers pensionsmidler i aktier i et selskab hjemmehørende i Danmark eller et andet EU-/EØS-land opfylder betingelserne om, at aktierne skal være i et selskab inden for EU m.v., jf. puljebekendtgørelsens § 12, stk. 2, uanset at det pågældende selskab investerer hele sin formue eller næsten hele sin formue i aktier i selskaber i Kina og evt. andre lande, der er beliggende uden for EU m.v.

Da Finanstilsynet er rette myndighed for afgørelser efter lov om finansiel virksomhed og puljebekendtgørelsen, blev Finanstilsynet anmodet om en udtalelse. Finanstilsynet udtalte, at det følger af puljebekendtgørelsens § 12, stk. 2, at rate- og kapitalpensioner i særskilte depoter kan anbringes i unoterede kapitalandele, jf. bekendtgørelsens § 2, nr. 2, i en række selskaber inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med. Dette forudsætter dog, at en række betingelser er opfyldt.

Disse betingelser indeholder ikke begrænsninger i hvilke aktiviteter, det selskab, man erhverver kapitalandele i, kan udøve, herunder ikke regler, der forhindrer, at selskabet reinvesterer sin formue i aktier i lande uden for EU. Da spørgeren agter at anbringe en andel af sin pensionsopsparing i unoterede kapitalandele i et selskab inden for EU/EØS og de øvrige fastsatte betingelser, fandt Finanstilsynet, at dette kan ske efter puljebekendtgørelsens § 12, stk. 2.

Skatterådet bekræftede, at investering af en del af pensionsmidlerne i en dansk bank i aktier i et selskab hjemmehørende i Danmark eller i et andet EU/EØS-land, vil opfylde betingelserne om, at aktierne skal være i et selskab inden for EU/EØS, jf. puljebekendtgørelsens § 12, stk. 2, uanset at det pågældende selskab investerer hele eller næsten hele sin formue i aktier i selskaber i Kina og evt. andre lande uden for EU.

Spørgsmål 6
Lovgrundlag
Pensionsafkastbeskatningslovens § 3
Til beskatningsgrundlaget medregnes alle former for formueafkast af

  1. ordninger i penge- og kreditinstitutter, der er nævnt i pensionsbeskatningslovens kapitel 1,
  2. de selvpensioneringskonti oprettet før den 2. juni 1998, der er nævnt i pensionsbeskatningslovens § 51, og lignende skattebegunstigede selvpensioneringskonti oprettet før den 2. juni 1998 og
  3. de konti, der er nævnt i pensionsbeskatningslovens § 42.

Stk. 2. Tab på en fordring medregnes ikke ved opgørelsen, hvis renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget.

Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige rente af kontantkonti, der tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra øvrige værdipapirer tilhørende penge- eller kreditinstituttet, skal hele det årlige nettoafkast medregnes. Hvis der ved en sådan kontos ophævelse er gevinst eller tab i forhold til indeståendet, skal denne forskel medregnes til beskatningsgrundlaget.

Forarbejder
Bemærkningerne til § 3 i lovforslaget, L 10 folketingsåret 2007-08 (2. samling)
Eksemplifikationen af skattepligtigt afkast, der fremgår af den gældende lovs § 2, stk. 1, er dog udeladt. I stedet bestemmes, at alt formueafkast er skattepligtigt. Efter lovforslaget ophæves skattefritagelsen for afkast af visse aktiver, jf. nedenfor, og de gældende bestemmelser i lovens § 2, stk. 3 og 4, videreføres derfor ikke, jf. nedenfor. Beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven justeres efter de gældende regler på forskellig vis, betinget af politiske hensyn og lovens sammenhæng med det øvrige beskatningssystem.

Således friholder den gældende pensionsafkastbeskatningslov visse former for afkast fra skattepligten og skærper beskatningen for visse andre former for afkast. Friholdelserne er karakteriseret ved, at de retter sig imod bestemte former for afkast, der dermed ikke kommer til beskatning. Skærpelserne er omvendt karakteriserede ved at være bestemte beløb, for hvilke der ikke gives fradrag.

I det følgende gennemgås eksemplifikationen af det skattepligtige afkast, herunder de enkelte friholdelser og skærpelser, som det fremgår af de gældende bestemmelser i lovens § 2, stk. 1, nr. 1 - 14, samt stk. 3 og 4.

[…]

§ 2, stk. 1, nr. 5: Udbytte af aktier, anparter og andelsbeviser

Efter lovforslaget vil indehavere af ordninger i penge- og kreditinstitutter fortsat være skattepligtige af de nævnte udbytter. Tilsvarende gælder for de i lovforslagets §§ 6 og 7 nævnte pensionsinstitutter.

§ 2, stk. 1, nr. 6 og 7: Gevinst og tab på aktier, anparter, andelsbeviser og konvertible obligationer samt tegningsrettigheder og andre rettigheder omfattet af aktieavancebeskatningsloven til de nævnte værdipapirer

Efter lovforslaget vil indehavere af ordninger i penge- og kreditinstitutter fortsat være skattepligtige af de nævnte avancer. Tilsvarende gælder for de i lovforslagets §§ 6 og 7 nævnte pensionsinstitutter.

[…]

§ 2, stk. 1, nr. 9: Gevinst eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber og investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud

Efter lovforslaget vil indehavere af ordninger i penge- og kreditinstitutter fortsat være skattepligtige af gevinst og tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber mv. Tilsvarende gælder for de i lovforslagets §§ 6 og 7 nævnte pensionsinstitutter.

Praksis
Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.G.2.2 Beskatningsgrundlag og opgørelse for ordninger i penge- og kreditinstitutter, pensionskonti omfattet af PBL § 42 og selvpensioneringskonti omfattet af PBL § 51 (PAL § 3)
Hovedregel (PAL § 3, stk. 1)
Alle former for formueafkast af ordninger, der er omfattet af PBL kapitel 1, i penge- og kreditinstitutter skal medregnes til beskatningsgrundlaget. Se PAL § 3, stk. 1.

I modsætning til § 2 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler er der ikke givet eksempler på alle former for formueafkast.

Af bemærkningerne til L10 af 28. november 2007 fremgår det dog, at der ud over skattepligt af indeksobligationer og fast ejendom ikke er tiltænkt nogen ændringer. Opgørelse af indeksobligationer og fast ejendom er nærmere beskrevet i afsnit C.G.3.2.3 Opgørelse af forskellige typer afkast.

Spørgsmål 7
Lovgrundlag
Pensionsafkastbeskatningslovens § 15
[…]

Stk. 3. Gevinst eller tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer, finansielle kontrakter, investeringsbeviser, aktier, anparter, andelsbeviser og konvertible obligationer samt fast ejendom opgøres som forskellen mellem værdien af det pågældende aktiv ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Er aktivet anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi, jf. dog stk. 6. Er aktivet realiseret i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kontantværdi og værdien ved indkomstårets begyndelse. Er aktivet anskaffet og afstået i samme indkomstår, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kontantværdi og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi, jf. dog stk. 6. Aktieavancebeskatningslovens § 27 finder tilsvarende anvendelse ved opgørelsen efter 1., 2. og 4. pkt. Likvidationsprovenu, der udloddes fra aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber, investeringsforeninger m.v. i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, anses som salgssum. Hvis et aktiv, der tidligere var skattefrit, bliver skattepligtigt, betragtes aktivet som anskaffet til handelsværdien på det tidspunkt, hvor skattepligten indtræder. Hvis et aktiv, der tidligere var skattepligtigt, bliver skattefrit, opgøres gevinst og tab, som om aktivet blev solgt til handelsværdien på det tidspunkt, hvor skattepligten ophører. Ved aktiver i fremmed valuta opgøres værdien i danske kroner.

[…]

Stk. 7. Ved opgørelsen af gevinst og tab på aktier eller anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, hvori en skattepligtig omfattet af § 1, stk. 1 og 3, har anbragt opsparing i en af de opsparingsordninger, der er nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 12, § 12 A eller 13 eller pensionsbeskatningslovens §§ 11 A, 15 A og 15 B, jf. § 11 A, skal der til brug for lagerbeskatningen efter stk. 3 anvendes det største beløb af enten anskaffelsessummen eller selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart ifølge senest aflagte årsregnskab pr. 15. november i indkomståret. Aktier eller anparter, der afnoteres fra handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, anses ved værdiansættelsen efter 1. pkt. for anskaffet til den sidst noterede kurs inden afnoteringen. Ved den pensionsberettigedes indtræden af skattepligt efter § 1, stk. 1 og 3, skal aktier og anparter som nævnt i 1. pkt. anses for anskaffet til den indre værdi pr. aktie eller anpart ifølge senest aflagte årsregnskab før indtræden af skattepligten. Er aktierne eller anparterne i selskabet tillagt forskellige rettigheder, skal der korrigeres herfor ved opgørelsen af selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart efter 1. pkt., hvis de forskellige rettigheder har betydning for disses værdi. Den skattepligtige skal årligt og senest den 1. december i det enkelte indkomstår give pengeinstituttet oplysning om værdierne opgjort efter 1., 3. og 4. pkt. til brug for beskatningen efter denne lov. Giver den skattepligtige ikke pengeinstituttet oplysning om værdierne efter 1., 3. og 4. pkt. rettidigt, anvender pengeinstituttet anskaffelsessummen ved opgørelse af lagerbeskatningen efter stk. 3. Reglerne i 1. og 3.-6. pkt. finder tilsvarende anvendelse på andele af et kommanditaktieselskab, hvori en skattepligtig omfattet af § 1, stk. 1 og 3, har anbragt opsparing i en af de opsparingsordninger, der er nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 12, 12 A eller 13 eller pensionsbeskatningslovens §§ 11 A, 15 A og 15 B, jf. § 11 A.

Forarbejder
Bemærkningerne til § 15, stk. 3 og 4, i lovforslaget, L 10 folketingsåret 2007-08 (2. samling)
Bestemmelsen svarer til de gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 3 og 4.

Bestemmelsen indeholder regler om, at ved opgørelsen af beskatningsgrundlagene efter lovforslagets §§ 3, 6 og 7 skal gevinst og tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer, indeksobligationer, finansielle kontrakter, investeringsbeviser, aktier, anparter, andelsbeviser og konvertible obligationer, gæld samt fast ejendom medregnes efter lagerprincippet. Danske forsikringsselskaber, pensionskasser og pengeinstitutter skal allerede ifølge de regnskabsmæssige regler opgøre afkastet efter lagerprincippet.

Desuden videreføres bestemmelsen om, at værdien af aktiver i fremmed valuta opgøres i danske kroner.

Udbytte fra investeringsforeninger forhøjes undertiden efter de indkomstskattemæssige regler med et ikke udloddet beløb. Det sker også ved opgørelsen af det pensionsafkastskattepligtige grundlag. Det er det, der begrunder henvisningen i stk. 3 til aktieavancebeskatningslovens § 27, der hindrer, at det ikke udloddede beløb beskattes to gange.

Praksis
Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.G.3.2.3.3.5 Aktier, anparter og andelsbeviser med flere
Regel
Afkast af aktier, anparter og andelsbeviser skal medregnes i beskatningsgrundlaget efter PAL §§ 3, 6 og 7 herunder af udbytte, gevinst eller tab på aktien, anparten eller andelen.

Til udbytte medregnes som udgangspunkt alt, hvad der udloddes til aktionærerne. Udbytte beskattes i det år, der erhverves ret til det. Der erhverves ret til udbytte, når dette er deklareret på generalforsamlingen.

Gevinst og tab medregnes til beskatningsgrundlaget efter lagerprincippet. Det vil sige såvel realiseret som urealiseret gevinst og tab. Se PAL § 15, stk. 3. Gevinst eller tab på tegningsretter og andre rettigheder på aktier er ligeledes omfattet. Se også afsnit C.G.3.2.2 om opgørelse af beskatningsgrundlaget efter lagerprincippet.

Kurtage kan medregnes ved opgørelsen af gevinst og tab, således at købsprisen kan tillægges kurtage, og kurtagen kan fratrækkes salgssummen.

Annullerede egne aktier skal ikke indgå ved selskabets opgørelse af fortjeneste og tab efter lagerprincippet, se PAL § 15, stk. 5. Se også afsnit C.G.3.2.3.5 om annullering af egne aktier.

Likvidationsprovenu
Gevinst eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber og investeringsforeninger mv. skal medregnes til beskatningsgrundlaget. Se PAL §§ 3, 6 og 7.

Likvidationsprovenu, der udloddes

  • forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, behandles som udbytte.
  • i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, anses som salgssum.

Se PAL § 15, stk. 3, 6. pkt.

Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.G.3.2.3.3.6 Unoterede aktier, anparter og andele i kommanditaktieselskaber i særskilte depoter.
Definition på unoterede aktier og anparter
Efter danske regler er unoterede aktier eller anparter, aktier eller anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Det vil sige aktier og anparter, der ikke omsættes på et organiseret marked.

Regel
Beskatningsgrundlaget for unoterede aktier, anparter og andele i kommanditaktieselskaber i særskilte depoter i pengeinstitutter skal gøres op på samme måde som alle andre aktier, anparter og andele i kommanditaktieselskaber. Se også afsnit C.G.3.2.3.3.5 om aktier, anparter og andelsbeviser.

Gevinst og tab skal opgøres efter lagerprincippet, det vil sige såvel realiseret som urealiseret gevinst og tab medregnes. Se PAL § 15, stk. 7, jævnfør PAL § 15, stk. 3. Se også afsnit C.G.3.2.2 om opgørelse af beskatningsgrundlaget efter lagerprincippet.

Reglerne gælder endvidere for andele af et kommanditaktieselskab. Se endvidere afsnit C.G.3.2.4 om investering i kommanditselskaber.

Bemærk: Reglerne i PAL § 15, stk. 7 gælder ikke for unoterede aktier, der ejes af skattepligtige institutioner.

Opgørelse af beskatningsgrundlaget
For unoterede aktier eller anparter, skal den skattepligtige til brug for lagerbeskatningen ved indkomstårets udløb, anvende det største beløb af

  • anskaffelsessummen eller
  • selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart ifølge senest aflagte årsregnskab pr. 15. november i indkomståret.

Er aktierne eller anparterne i selskabet tillagt forskellige rettigheder, skal der korrigeres herfor ved opgørelsen af selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart, hvis de forskellige rettigheder har betydning for aktien eller anpartens værdi.