Indhold

Dette afsnit handler om opgørelse af den skattepligtige indkomst efter LL § 15 Q ved udlejning af værelser i helårsboligen eller udlejning af hele boligen en del af indkomståret, når udlejningen er til beboelse.

Afsnittet indeholder:

Regel
Hvilke helårsboliger og hvornår?
Indtægter ved udlejning
Skematisk opgørelse af resultatet af udlejningen
Regnskabsmæssig opgørelse af resultatet af udlejningen
Skift af opgørelsesmetode
LL §§ 15 P eller 15 Q
Virksomheds- og kapitalafkastordningen
Særligt om udlejning af tofamilieshuse
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

C.H.3.4.1.1.1 Opgørelse af den skattepligtige indkomst ved udlejning af helårsbolig efter LL § 15 P
C.H.3.4.2 Opgørelse af den skattepligtige indkomst ved udlejning af privat fritidsbolig efter LL § 15 O

Regel

Ved lov nr. 1727 af 27. december 2018 om bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien er der bl.a. indført faste bundfradrag for udlejning af hele eller dele af helårsboliger. Se LL § 15 Q. Reglerne i LL § 15 Q kan benyttes allerede for indkomståret 2018.

Indtægter fra udlejning af værelser i helårsboligen eller fra udlejning af en privat helårsbolig til beboelse en del af indkomståret skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Det gælder, uanset om der er tale om udlejning af en ejerbolig eller om fremleje af en lejlighed. Der gives ved indkomstopgørelsen fradrag for udgifter i forbindelse med udlejningen. Fradraget kan beregnes efter forskellige regler, der afhænger af, om resultatet af udlejningen opgøres efter en skematisk metode eller en regnskabsmæssig metode. Se LL § 15 Q.

Bemærk

Udlejeren skal anvende den skematiske eller den regnskabsmæssige metode, når betingelserne for at anvende regelsættet i LL § 15 Q er opfyldt.

Resultatet af udlejningen medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst som kapitalindkomst for ejere og fremlejere. Se PSL § 4, stk. 1, nr. 17.

Hvilke helårsboliger og hvornår?

Reglerne gælder for ikke erhvervsmæssig udlejning af en helårsbolig, som ejeren selv benytter til beboelse (har rådighed over), samt for en lejers fremleje af en lejelejlighed, som fremlejeren anvender til beboelse. Se LL § 15 Q.

Ved fremleje af en lejlighed forstås, at lejeren overlader sin lejede lejlighed til tredjemand mod vederlag, uden at der sker ændringer i lejerens lejekontrakt med ejeren af lejligheden.

For ejerboliger er det en betingelse for at anvende regelsættet, at ejendommen er omfattet af EVSL § 4. Se LL § 15 Q, stk. 1, 7. pkt.

Reglerne gælder derfor ved udleje af boligdelen i følgende ejendomme, der er omfattet af EVSL § 4, nr. 1-5, og 9-10:

Ejendomme, der kun indeholder én selvstændig lejlighed
Tofamilieshuse med ejerboligfordeling, jf. VUL § 33, stk. 6, 1. og 2. pkt., for ejendomme, der vurderes per 1. januar 2021 og EVL § 35, stk. 2, for ejendomme, der vurderes per 1. januar 2020.
Stuehuse til landbrugsejendomme mv. med ejerboligfordeling, jf. VUL § 33, stk. 4
Ejerboligdel på skovejendomme med ejerboligfordeling, jf. VUL § 33, stk. 7, 1. og 2. pkt.
Ejerboligdel i blandet benyttede ejendomme med ejerboligfordeling, jf. VUL § 33, stk. 5.
Ejerboligdel på ejendomme over 5000 m2 med ejerboligfordeling, jf. VUL § 33, stk. 8.
Ejerboliger med vindmølle med ejerboligfordeling, jf. VUL § 33, stk. 9, for ejendomme, der vurderes per 1. januar 2021 og EVL § 35, stk. 2, for ejendomme, der vurderes per 1. januar 2020.

Reglerne gælder også for lejligheder, der bebos af en eller flere ejere i

mindre udlejningsejendomme
boliginteressentskaber
boligsamejer mv. (fx anpartslejligheder)

når lejlighederne er omfattet af reglerne om ejendomsværdiskat. Se EVSL § 4, nr. 6-8.

Reglerne gælder tilsvarende ved udleje af en ejendom, som nævnt i EVSL § 4, nr. 1-5, og 9-10, der ligger i udlandet.

Andelshavere i private andelsboligforeninger sidestilles med lejere. Se LL § 15 Q, stk. 1.

Sommerhuse, der efter tilladelse anvendes som helårsboliger, er også omfattet af reglerne. Se LL § 15 O, stk. 1, modsætningsvis.

Reglerne i LL § 15 Q (eller LL § 15 P) skal anvendes, uanset hvor lang eller kort udlejningsperioden er. Dog gælder, at udlejning i forbindelse med en helårsbolig kun finder anvendelse ved udlejning af lejligheden en del af indkomståret.

Ved udlejning af hele boligen en del af indkomståret forstås, at udlejningen kun omfatter en vis kortere periode i indkomståret på under 12 måneder.

Lejeperioden kan strække sig over to indkomstår, men den samlede udlejningsperiode skal være under 12 måneder, for at udlejningen kan være omfattet af reglerne i LL § 15 Q.

Bemærk

Reglerne i LL § 15 Q kan ikke anvendes, hvis der påbegyndes erhvervsmæssig udlejning. Det beror på en konkret vurdering af forholdene, om der er tale om påbegyndt erhvervsmæssig udlejning. Se nærmere i afsnit (C.H.3.4.1.2) om udlejning af den private bolig i hele indkomståret.

Reglerne kan anvendes, uanset hvor stor en del af boligen der udlejes. Reglerne gælder også, uanset om det udlejede er møbleret eller ej.

Hvis ejeren (udlejeren) ikke selv råder over lejligheden, og der derfor ikke betales ejendomsværdiskat, gælder reglerne i LL § 15 Q ikke. Resultatet af udlejningen skal så opgøres efter statsskattelovens regler. Se SL § 4, litra b, og § 6, litra a og e.

Se afsnit (C.H.3.2) om udlejningsejendomme med videre.

Bemærk

Opbevaring af møbler i tilslutning til det udlejede er ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at udlejeren kan anses for at have rådighed over boligen.

Indtægter ved udlejning

For en ejerbolig, der lejes ud en del af året, eller for værelser, der lejes ud, modtager ejeren en lejeindtægt. Bruttolejeindtægten omfatter lejerens betaling for husleje samt alt, hvad lejeren i øvrigt betaler, fx varme, el, vand, telefon mv.

Når en lejebolig fremlejes en del af året, eller der fremlejes værelser i lejeboligen, modtager fremlejeren en fremlejeindtægt. Fremlejeindtægten omfatter fremlejerens betaling for husleje samt alt, hvad lejeren i øvrigt betaler, fx varme, vand, el, telefon mv.

Det er derfor ikke muligt at modtage særskilt betaling for de nævnte ydelser. De skal medregnes i bruttolejeindtægten.

Se om opgørelse af bruttolejeindtægten i TfS 1998, 409 ØLR, der dog vedrørte et sommerhus.

Skematisk opgørelse af resultatet af udlejningen

En ejer eller en lejer, der udlejer eller fremlejer sin helårsbolig en del af indkomståret, eller udlejer værelser i boligen, kan vælge at foretage en skematisk opgørelse af resultatet af udlejningen. Se LL § 15 Q, stk. 1 og 2.

Resultatet af udlejningen opgøres ved, at der gives bundfradrag i bruttolejeindtægten.

Bundfradragets størrelsen afhænger af, om udlejningen af boligen sker gennem et udlejningsbureau eller lign. eller om ejeren selv forestår udlejningen.

I den del af bruttolejeindtægten, der overstiger bundfradraget, gives yderligere fradrag på 40 pct. 40 pct.-fradraget dækker alle udgifter i forbindelse med udlejningen, herunder fradrag for eventuelle ejendomsskatter. 40 pct.-fradraget dækker også ejerens ejendomsværdiskat i udlejningsperioden.

Bundfradraget dækker samtlige udgifter og afskrivninger ved udlejningen, herunder ejendomsskat, der ellers ville være fradragsberettiget ved indkomstopgørelsen. Se LL § 15 Q, stk. 1 og 3.

Ejendomsværdiskat

Når den skematiske metode anvendes, betales ejendomsværdiskat for hele indkomståret, uanset om boligen har været udlejet. Se LL § 15 Q, stk. 2.

Bundfradrag

Bundfradragets størrelse afhænger af om

udlejningen af boligen sker gennem et udlejningsbureau, eller
ejeren selv forestår udlejningen af boligen

Ad a. Udlejning via bureau eller lign.

Når udlejningen sker gennem et udlejningsbureau eller lign. kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives et bundfradrag i bruttolejeindtægten.

Bundfradraget udgør maksimalt 25.550 kr. (2010-niveau). For 2019 udgør bundfradraget 28.600 kr. For 2020 udgør bundfradraget 29.300 kr.

Det er en betingelse, at der foretages indberetning af lejeindtægten af en tredjepart gennem en digital indberetningsløsning efter SIL § 43.

Ved en tredjepart forstås fx et udlejningsbureau, en platform eller anden form for formidler af udlejningen, der er uafhængig af udlejer.

For indkomstårene 2018, 2019 og 2020 er der imidlertid ikke krav om indberetning fra tredjepart for at tage bundfradrag. Se LL § 15 Q, stk. 1, 3. pkt. Det skyldes, at indberetningsløsningen først er klar for 2021.

Bundfradraget gælder pr. helårsbolig, der udlejes. Se LL § 15 Q, stk. 1, 1. pkt.

Bundfradraget kan ikke overstige bruttolejeindtægten pr. helårsbolig. Se LL § 15 Q, stk. 1, 4. pkt.

Bundfradraget reguleres efter PSL § 20.

Der kan derudover foretages fradrag på 40 pct. af den reducerede lejeindtægt, således at det kun er 60 pct. af den overskydende indtægt, der beskattes. Dette svarer til den regel, der gælder for beskatning af indtægt ved udlejning af fritidsboliger efter ligningslovens § 15 O.

Bemærk

Indberetningsreglerne træder først i kraft den 1. januar 2021. Det fremgår af LL § 15 Q, stk. 1, 3. pkt., at det forhøjede bundfradrag for indkomstårene 2018 til og med 2020 ikke er betinget af indberetning. For personer med forskudt indkomstår kan indkomståret 2021 allerede starte i 2020. Hvis indkomståret 2021 eksempelvis starter 1. oktober 2020 betyder de nye regler, at der vil skulle foretages en forholdsmæssig opdeling af lejeindtægten og bundfradraget for henholdsvis perioden 1. oktober 2020 til 31. december 2020 og for perioden 1. januar 2021 til 30. september 2021. For perioden 1. oktober til 31. december 2020 vil retten til forhøjede bundfradrag ikke være betinget af, at der sker indberetning, mens retten til det forhøjede bundfradrag for perioden 1. januar 2021 til 30. september 2021 vil være betinget af, at der sker indberetning.

Muligheden for at anvende det forhøjede bundfradrag for udlejere med forskudt indkomstår for udlejning i perioden før den 1. januar 2021 er ikke betinget af, at der foretages indberetning af lejeindtægten for den pågældende periode. Efter 1. januar 2021 er det høje bundfradrag betinget af, at der sker indberetning af lejeindtægterne.

Ad b. ejeren står selv for udlejningen

Når ejeren af helårsboligen selv forestår udlejningen, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives et bundfradrag i bruttolejeindtægten. Bundfradraget udgør maksimalt 10.000 kr. (2010-niveau).

For 2019 udgør bundfradraget 11.200 kr. For 2020 udgør bundfradraget 11.500 kr.

Bundfradraget gælder pr. helårsbolig, der udlejes. Se LL § 15 Q, stk. 1, 1. pkt.

Bundfradraget kan ikke overstige bruttolejeindtægten pr. helårsbolig. Se LL § 15 Q, stk. 1, 4. pkt.

Bundfradraget reguleres efter PSL § 20.

Flexboliger

Helårsboliger, der af udlejeren anvendes som fritidsbolig, kan ikke tage standardfradrag efter bestemmelsen. Se LL § 15 Q, stk. 1, nr. 9. pkt.

Flere ejere

Er der tale om udlejning af en helårsbolig, som er ejet af flere i forening, er det samlede antal ejere alene berettiget til ét bundfradrag i forbindelse med opgørelsen af den skattepligtige indtægt.

Salg

Hvis ejendommen sælges, kan både køber og sælger få et bundfradrag for salgsåret. Bundfradraget opgøres for sælger og køber hver for sig efter de angivne regler.

Andelsboligforeninger

Boligafgift, som andelshavere i private andelsboligforeninger betaler, anses i denne forbindelse for en leje.

Korttidsudlejning til turister

Reglerne kan anvendes på fx korttidsudlejning til turister, når betingelserne for reglernes anvendelse i øvrigt er opfyldte.

Eventuel betaling for måltider, sengelinned mv. i forbindelse med udlejningen, skal medregnes ved indkomstopgørelsen på sædvanlig vis efter statsskattelovens regler.

Ejer ønsker at tage bundfradrag efter både LL §§ 15 P og Q

Ønsker ejere, andelshavere og lejere i et indkomstår at anvende både LL § 15 P, stk. 1 og 2 og § 15 Q, stk. 1 og 2, skal der foretages en forholdsmæssig opgørelse af bundfradragene i forhold til den periode, hvor udlejningen finder sted. Se LL § 15 Q, stk. 4.

Det betyder, at lejeindtægter skal opdeles forholdsmæssigt. Indtægter ved kortidsudleje skal opgøres med en forholdsmæssig opdeling af den del af bundfradraget, der falder på henholdsvis korttidsudlejningsperioden og langtidsudlejningsperioden. Indtægter ved korttidsudlejning opgøres efter LL § 15 Q. Indtægter ved langtidsudleje vil skulle opgøres efter reglerne i LL § 15 P. Hvis et værelse fx har været udlejet 6 mdr. til forskellige lejere gennem et udlejningsbureau, skal den skattepligtige indkomst opgøres efter LL § 15 Q, og hvis værelset den resterende del af året har været udlejet privat til en studerende, vil den skattepligtige indkomst skulle opgøres efter LL § 15 P.

Regnskabsmæssig opgørelse af resultatet ved udlejningen

Hvis en ejer eller en fremlejer, der udlejer sin helårsbolig en del af indkomståret, eller udlejer værelser i boligen, vælger ikke at foretage en skematisk opgørelse af resultatet af udlejningen efter reglerne i LL § 15 Q, stk. 1 og 2, skal resultatet af udlejningen opgøres efter et regnskabsmæssigt princip. Se LL § 15 Q, stk. 3.

Den regnskabsmæssige opgørelse medfører, at hele bruttolejeindtægten skal indtægtsføres, og at de udgifter, der er forbundet med udlejningen, herunder afskrivninger på inventaret, kan fratrækkes. Det samlede fradragsbeløb kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten. Se LL § 15 Q, stk. 3.

Fradraget for udgifter i forbindelse med udlejningen fremgår af LL § 15 Q, stk. 3, og LL § 14, stk. 3, jf. LL § 15 J, stk. 1.

De udgifter, der kan trækkes fra i regnskabet, er herefter de forholdsmæssige udgifter til fx el, gas, vand, telefon og varme.

Ved fremleje af lejebolig eller andelsbolig kan endvidere fratrækkes den forholdsmæssige andel af fremlejers husleje for det udlejede, dvs. den del af huslejen, der reelt svarer til det udlejede - også set i forhold til længden af udlejningsperioden.

Hvis det udlejede er møbleret, kan eventuelle vedligeholdelsesudgifter og afskrivninger på inventaret fratrækkes. Se kapitel 2 i afskrivningsloven om blandet benyttede driftsmidler.

Bemærk

Udgifter til vedligeholdelse af selve ejendommen kan ikke fratrækkes. Se LL § 15 J, stk. 1 og 2. Dette gælder også andre løbende driftsudgifter, f.eks. udgifter til forsikring af ejendommen, renovation, skorstensfejning m.v.

Ejendomsskat

Når en ejendom benyttes erhvervsmæssigt i et ikke uvæsentligt omfang, kan den del af ejendomsskatten, der vedrører det erhvervsmæssigt benyttede, fratrækkes. Se LL § 14.

Efter praksis anses udlejning til beboelse i denne forbindelse for erhvervsmæssig benyttelse af ejendommen. Se TfS 1991, 403 LSR.

Efter praksis er der tale om en uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse, hvis benyttelsen svarer til mindre end 10 pct. af ejendommen.

Se afsnit (C.H.3.2.3.2) om fradrag for ejendomsskatter.

Bemærk

Det samlede fradragsbeløb kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten. Se LL § 15 Q, stk. 3.

Ejendomsværdiskat

Når resultatet af udlejningen opgøres efter den regnskabsmæssige metode, skal den beregnede ejendomsværdiskat for hele indkomståret nedsættes forholdsmæssigt, så der kun beregnes ejendomsværdiskat for den periode eller for den del af ejendommen, der ikke har været udlejet.

Skift af opgørelsesmetode

En ejer eller en fremlejer kan altid overgå fra at anvende en skematisk opgørelse af resultatet af udlejning af en helårsbolig til i stedet at anvende en regnskabsmæssig opgørelse. Er den regnskabsmæssige metode valgt, kan ejeren eller fremlejeren ikke vælge senere at overgå til at anvende en skematisk opgørelse.

Bemærk

Der gælder særlige regler for fradrag for udgifter i forbindelse med udlejning af fredede ejendomme. Se LL § 15 K og afsnit (C.H.3.3.1.2).

LL §§ 15 P eller 15 Q

Udlejere, der udlejer en helårsbolig en del af året, eller som udlejer værelser, kan vælge, om de vil benytte reglerne efter LL §§ 15 P eller 15 Q.

LL § 15 Q blev indført ved nr. 1727 af 27. december 2018. Reglerne i LL § 15 Q kan benyttes allerede for indkomståret 2018. De hidtil gældende regler for beskatning af indtægter fra udlejning af helårsbolig kan samtidig fortsat benyttes. Se LL § 15 P.

Fra og med indkomståret 2021 kan LL § 15 P imidlertid ikke længere benyttes ved korttidsudleje af dele eller hele helårsboligen en del af året. Se LL § 15 P, stk. 4.

Reglen betyder, at udlejere, der udlejer en bolig eller værelser i en sammenhængende periode på under 4 måneder, fra og med 2021 ikke længere kan anvende reglerne i § 15 P.

Omvendt kan udlejer ved langtidsudleje dog fortsat vælge at foretage fradrag efter LL § 15 Q.

Efter LL § 15 Q er det et krav for at kunne foretage fradrag med det høje fradrag på 28.000 kr. (2018-niveau), at der sker indberetning af lejeindtægten fra tredjepart. Da den digitale indberetningsløsning først er klar fra og med indkomståret 2021, kan en ejer, andelshaver og lejer anvende bundfradraget på 28.000 kr. (2018-niveau) i indkomstårene 2018-2020, uden at der for disse indkomstår vil være krav om indberetning af lejeindtægten.

I indkomstårene 2018, 2019 og 2020 kan udlejer (korttids- eller langtidsudlejer) således vælge mellem at anvende reglerne i LL § 15 P og LL § 15 Q, uden at det er en betingelse, at der sker indberetning af lejeindtægten.

Virksomheds- og kapitalafkastordningen

Hverken virksomheds- eller kapitalafkastordningen kan anvendes på resultatet ved udleje af værelser eller af hele boligen en del af året, fordi der ikke i skattemæssig forstand er tale om erhvervsmæssig virksomhed.

Særligt om udlejning af tofamilieshuse

Hvilke ejendomme?

Tofamilieshuse er ejendomme med to selvstændige lejligheder, hvoraf den ene normalt tjener til bolig for ejeren. Vurderingsmyndigheden skal for sådanne ejendomme fordele ejendomsværdien på hver af de to selvstændige lejligheder. Se VUL § 33, stk. 6, for ejendomme, der vurderes per 1. januar 2021 og EVL § 35, stk. 2, for ejendomme, der vurderes per 1. januar 2020.

Også ejendomme, som indeholder to selvstændige lejligheder, og som desuden i et ikke væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, behandles i denne forbindelse som tofamilieshuse.

Er begge lejligheder udlejet, behandles ejendommen som en udlejningsejendom, se afsnit (C.H.3.2).

Udlejning af lejlighed, som ejeren ikke bebor

Når ejeren bebor den ene lejlighed i tofamilieshuset medregnes lejeindtægten for den udlejede lejlighed i kapitalindkomsten, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 6.

Udgifter i forbindelse med selve udlejningen er fradragsberettigede.

Betaler lejeren udgifter til el, vand, varme m.v. efter forbrug til forsyningsselskaberne, medregnes lejers betalinger ikke til huslejeindtægten. Tilsvarende kan udlejer ikke foretage fradrag for nogen del af udgiften. Betaler lejer derimod et fast beløb for el, vand, varme m.v., skal denne betaling medregnes i lejeindtægten, mens udlejer kan fratrække den forholdsmæssige andel af udgifterne, der kan henføres til det udlejede.

Når en ejendom benyttes erhvervsmæssigt i et ikke uvæsentligt omfang, kan den del af ejendomsskatten, der vedrører det erhvervsmæssigt benyttede, fratrækkes. Se LL § 14, stk. 3, og SKM2011.434.SR.

Efter praksis omfatter erhvervsmæssig benyttelse i denne forbindelse også udlejning til beboelse. Se TfS 1991, 403 LSR.

Efter praksis er der tale om en uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse, hvis benyttelsen svarer til mindre end 10 pct. af ejendommen. Se LL § 14, stk. 3.

Der gælder særlige regler for fredede ejendomme. Se LL § 15 K og afsnit (C.H.3.3.1) om fredede ejendomme.

Bemærk

Reglerne i LL § 15 Q om udlejning af en helårsbolig en del af indkomståret anvendes ikke på udlejning af den lejlighed i et tofamilieshus, som ejeren ikke selv råder over. Se SKM2014.567.BR.

Udlejning af lejlighed, som ejeren bebor

Reglerne i LL § 15 Q gælder også for ejere af tofamilieshuse, der bebor en af lejlighederne, og som udlejer værelser i den pågældende lejlighed eller udlejer lejligheden (de selv bor i) en del af indkomståret, når betingelserne i øvrigt er opfyldte. Se LL § 15 Q, stk. 1 og 2, sammenholdt med EVSL § 4, stk. 1, nr. 2.

Se om opgørelse af indtægter ved udlejning efter LL § 15 Q ovenfor i dette afsnit.

Resultatet af udlejningen skal medregnes i kapitalindkomsten, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 17.

Skematisk opgørelse af resultatet af udlejningen

En ejer af et tofamilieshus, der udlejer værelser i den helårsbolig, ejeren selv bebor, eller udlejer hele boligen en del af indkomståret, kan vælge at foretage en skematisk opgørelse af resultatet af denne del af udlejningen.

Opgørelsen foretages ved, at der i den beregnede bruttoindtægt fratrækkes et bundfradrag. Der henvises til afsnittet om den skematiske opgørelse ovenfor i dette afsnit.

Bundfradraget dækker samtlige udgifter og afskrivninger ved udlejningen, herunder ejendomsskatter, der ellers ville være fradragsberettigede ved indkomstopgørelsen. Se LL § 15 Q, stk. 1 og 2.

Hvis lejligheden kun har været ejet en del af indkomståret, beregnes der kun et forholdsmæssigt bundfradrag. Det forholdsmæssige bundfradrag beregnes ved at gange bundfradraget for hele indkomståret med det antal dage, lejligheden har været ejet, og så dividere med 365.

Der beregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven for den udlejede del af ejerens bolig.

Regnskabsmæssig opgørelse

Hvis ejeren af et tofamilieshus vælger ikke at foretage en skematisk opgørelse af resultatet af udlejningen efter reglerne i LL § 15 Q, stk. 1 eller 2, skal resultatet af udlejningen opgøres efter et regnskabsmæssigt princip. Se LL § 15 Q, stk. 3.

Det betyder, at hele bruttolejeindtægten skal indtægtsføres, og at de udgifter, der er forbundet med udlejningen, kan fratrækkes. Det samlede fradragsbeløb kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten. Se LL § 15 Q, stk. 3.

De udgifter, der kan trækkes fra i regnskabet, er de forholdsmæssige driftsudgifter til el, gas, vand, varme og telefon.

Bemærk

Hvis det udlejede er møbleret, kan eventuelle vedligeholdelsesudgifter og afskrivninger på inventaret fratrækkes. Se kapitel 2 i afskrivningsloven om blandet benyttede driftsmidler.

Der kan ikke fratrækkes udgifter til vedligeholdelse af selve ejendommen. Se LL § 15 J, stk. 1 og 2. Dette gælder også andre løbende driftsudgifter, f.eks. udgifter til forsikring af ejendommen, renovation, skorstensfejning m.v.

Ejendomsskat

Når en ejendom benyttes erhvervsmæssigt i et ikke uvæsentligt omfang, kan den del af ejendomsskatten, der vedrører det erhvervsmæssigt benyttede, fratrækkes. Se LL § 14.

Efter praksis omfatter erhvervsmæssig benyttelse i denne forbindelse også udlejning til beboelse. Se TfS 1991, 403 LSR.

Efter praksis er der tale om en uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse, hvis benyttelsen svarer til mindre end 10 pct. af ejendommen. Se LL § 14, stk. 3.

Se afsnit (C.H.3.2.3.2) om fradrag for ejendomsskatter.

Der er ved indkomstopgørelsen derfor kun fradrag for udgifter, som nævnt i LL § 14, stk. 3, og LL § 15 Q, stk. 3, jf. LL § 15 J, stk. 1.

Der gælder dog særlige regler for fredede ejendomme, jf. LL § 15 K. Se afsnit (C.H.3.3.1.2) om fredede ejendomme.

Ejendomsværdiskat

Når resultatet af udlejningen opgøres efter den regnskabsmæssige metode, skal ejendomsværdiskatten nedsættes forholdsmæssigt.

Se i øvrigt om den regnskabsmæssige metode ovenfor i dette afsnit.

Skift af opgørelsesmetode

Se herom ovenfor i dette afsnit.

Flere ejere

Er der to ejere af tofamilieshuset, og bebor ejerne hver sin lejlighed, kan begge ejere anvende metoden med bundfradrag efter LL § 15 Q, stk. 2, i forbindelse med udlejning af den lejlighed, som den pågældende selv bebor, dvs. med et bundfradrag for hver lejlighed.

Virksomheds- og kapitalafkastordningen

Hverken virksomheds- eller kapitalafkastordningen kan anvendes på resultatet af udlejningen, fordi udlejningen ikke i skattemæssig forstand anses for erhvervsmæssig virksomhed.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
TfS 2001, 767 VLR	Fremleje af værelser i parcelhus. Indtægter ved udlejning blev ansat skønsmæssigt, fordi der ikke var indsendt regnskab for udlejningen, og den skriftlige dokumentation i øvrigt var mangelfuld. Det udøvede skøn blev ikke anset for urimeligt eller foretaget på fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag.
TfS 1998, 409 ØLR	Sagen drejede sig om spørgsmålet om en sommerhusudlejers adgang til standardfradrag efter LL § 15 O, stk. 2, 2. pkt. (fradrag 40 pct. efter foretaget bundfradrag) i tilfælde, hvor udlejeren ikke i sin indkomstopgørelse medregnede lejerens betaling for el, varme, telefon mv. Landsretten fastslog, at fradrag efter LL § 15 O, stk. 2, 2. pkt., forudsætter, at lejerens betaling for el, varme, telefon mv. medregnes i udlejerens indkomstopgørelse (bruttolejen), og når udlejeren udeholder disse indtægter, kan han eller hun alene få fradrag efter LL § 15 O, stk. 3.
Byretsdomme
SKM2014.567.BR	Sagsøgeren fik ikke medhold i, at hun kunne anvende værelsesreglen og bundfradraget i LL § 15 P i en situation som den foreliggende, hvor ejendommen indeholder to boliger.
SKM2008.526.BR	Udlejningen af en lejlighed begyndte august 2003 og fortsatte herefter uafbrudt. Udlejeren kunne derfor ikke opnå et standardiseret fradrag efter LL § 15 P, stk. 2, 3. pkt., idet der ikke, jf. bestemmelsen, forelå udlejning "en del af indkomståret".
Landsskatteretskendelser
SKM2007.898.LSR	Tofamilieshus. Udleje af den ene lejlighed og udlejning af værelser i den lejlighed, ejeren selv bebor. Resultatet af værelsesudlejningen skulle opgøres efter LL § 15 P, stk. 3, hvorefter der var fradrag for udgifter, som nævnt i LL § 15 P, stk. 1, 6. pkt. Ikke fradrag for faktiske udgifter vedrørende ejendommen, bortset fra renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter, jf. LL § 15 J, stk. 1. Alene godkendt fradrag for udgifter i forbindelse med selve udlejningen.
TfS 1991, 403 LSR	Fradrag for ejendomsskatter. I et enfamilieshus, som ejeren selv boede i, var der udlejet nogle værelser til beboelse, svarende til 24 pct. af boligarealet. Landsskatteretten fandt, at denne udlejning ikke kunne anses for erhvervsmæssig udlejningsvirksomhed. Der blev dog godkendt fradrag for 24 pct. af ejendomsskatterne, fordi det af bemærkningerne i betænkningen vedrørende LL § 14, stk. 3, fremgik, at udlejning til beboelse i denne forbindelse blev sidestillet med erhvervsmæssig anvendelse.
Skatterådet
SKM2011.434.SR	Tofamilieshus. Helårsstatus. Flere ejere. Ejerne kunne ikke anvende reglerne i LL § 15 O i forbindelse med udlejning af begge lejligheder som fritidsboliger, da de havde status som helårsboliger. Da ejerne havde rådighed over og kunne bebo helårsboligerne, kunne reglerne i LL § 15 P anvendes forholdsmæssigt for hver af ejerne. Ved udlejning af den ene lejlighed som fritidsbolig og den anden lejlighed som helårsbolig, skulle resultatet af udlejningen opgøres efter forskellige metoder.