►Om de indberetningspligtiges pligt til registrering hos Skatteforvaltningen, BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 29, henvises til afsnit A.B.1.2.9.9.

Regel

BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 30, stk. 1, nr. 5, omfatter den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at anmelde sig til registrering inden for fristen efter bekendtgørelsens § 29, stk. 1.

Efter BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 29, stk. 1, skal mellemmænd eller relevante skatteydere, der er indberetningspligtige efter bekendtgørelsens § 4 (mellemmænd) eller § 7 (den relevante skatteyder, hvis der ikke findes en mellemmand), anmelde sig som indberetningspligtige senest 8 dage efter indberetningspligtens indtræden.

Afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller fortielse af oplysninger i en anmeldelse efter BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 29, stk. 1, kan efter omstændighederne være omfattet af straffebestemmelsen i bekendtgørelsens § 30, stk. 1, nr. 1.◄