Afsnittet indeholder:

  • Omfattede afgiftspligtige personer og leveringer

  • Særligt om hæftelse

  • Formodningsregler om sælger og køber

  • Momsfritagelse ved salg til platforme mv.

  • Transporten

  • Leveringstidspunkt.

I december 2017 vedtog Rådet e-handelspakken for moms. Indførslen af e-handelspakken er todelt. Den første del af reglerne trådte i kraft den 1. januar 2019. Med virkning fra 1. januar 2021, træder den anden del af EU’s nye regler for e-handel i kraft. Ændringerne medfører, at der vil gælde ens regler for fjernsalg af varer og ydelser i alle EU-lande.

I hovedtræk medfører de nye regler, at den nuværende mini-one-stop-shop (MOSS) for TBE-ydelser udvides til en one-stop-shop (OSS), der omfatter alle B2C ydelser og fjernsalg af EU-varer.  Reglerne medfører ligeledes at import af varer fra 3. lande til en værdi af max 150 euro bliver omfattet af OSS-reglerne.

Reglerne om platforme mv. er en del af E-handelspakken.

Se reglerne i:

Rådets direktiv (EU) 2017/2455

Rådets forordning (EU) 2017/2454

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2017/2459

Rådets direktiv (EU) 2019/1995

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2019/2026

De nye regler om e-handel er implementeret i momsloven ved lov nr. 810 af 9. juni 2020. Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet.  

Bemærk, at EU Kommissionen har fremsat forslag om, at ikrafttrædelse af de nye regler udskydes fra 1. januar 2021 til 1. juli 2021. Se COM (2020) 198 og COM (2020) 199. Det er Skattestyrelsens forventning, at udskydelsen bliver vedtaget.

Omfattede afgiftspligtige personer og leveringer

Når en afgiftspligtig person ved hjælp af en elektronisk grænseflade såsom en markedsplads, platform, portal eller tilsvarende midler formidler fjernsalg af varer indført fra et sted uden for EU i forsendelser med en reel værdi, der ikke overstiger 150 euro, anses den afgiftspligtige person for selv at have modtaget og leveret disse varer. Se ML § 4 c, stk. 1, som indsat ved lov nr. 810 af 9. juni 2020, og artikel 14a, stk. 1, i Momssystemdirektivet, som ændret ved artikel 2 i direktiv (EU) 2017/2455.

Når en afgiftspligtig person ved hjælp af en elektronisk grænseflade såsom en markedsplads, platform, portal eller tilsvarende midler formidler levering af varer inden for EU fra en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i EU, til en ikkeafgiftspligtig person, anses den afgiftspligtige person, som formidler leveringen, for selv at have modtaget og leveret disse varer. Se ML § 4 c, stk. 2, som indsat ved lov nr. 810 af 9. juni 2020, og artikel 14a, stk. 2, i Momssystemdirektivet, som ændret ved artikel 2 i direktiv (EU) 2017/2455.

Bemærk

Bemærk, at bestemmelserne i modsætning til bestemmelsen i til ML § 4, stk. 3, nr. 1, se D.A.4.2.1, omhandler formidling i andens navn, der som følge af ML § 4 c, stk. 1 og 2, sidestilles med formidling i eget navn.

Momsforordningen

Artikel 14a i momssystemdirektivet finder ikke anvendelse på en afgiftspligtig person, der kun leverer følgende ydelser:

a) håndtering af betalinger, der vedrører leveringen af varer

b) katalogisering eller annoncering for varer

c) omdirigering eller overførsel af kunder til andre elektroniske grænseflader, hvor varer udbydes til salg uden yderligere medvirken ved leveringen.

Se artikel 5b i momsforordningen, som indsat ved gennemførelsesforordning (EU) 2019/2026.

Særligt om hæftelse

Ved anvendelsen af artikel 14a i momssystemdirektivet hæfter en afgiftspligtig person, der anses for selv at have modtaget og leveret varerne, ikke for betaling af moms ud over den moms, som vedkommende har angivet og betalt for disse leveringer, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a) den afgiftspligtige person er afhængig af oplysninger fra leverandører, der sælger varer via en elektronisk grænseflade eller fra andre tredjeparter, for korrekt at kunne angive og betale moms af disse leveringer

b) oplysningerne omhandlet i litra a) er fejlagtige

c) den afgiftspligtige person kan påvise, at vedkommende var uvidende om og ikke med rimelighed kunne have vidst, at disse oplysninger ikke var korrekte.

Se artikel 5c i momsforordningen, som indsat ved gennemførelsesforordning (EU) 2019/2026.

Formodningsregler om sælger og køber

Medmindre den afgiftspligtige person, der anses for selv at have modtaget og leveret varerne i henhold artikel 14a i direktiv 2006/112/EF, har oplysninger om det modsatte, antager vedkommende, at

a) den person, som sælger varer via en elektronisk grænseflade, er en afgiftspligtig person

b) den person, der køber disse varer, er en ikkeafgiftspligtig person.

Se artikel 5d i momsforordningen, som indsat ved gennemførelsesforordning (EU) 2019/2026.

Momsfritagelse ved salg til platforme mv.

Når en afgiftspligtig person anses for at have modtaget og leveret varerne i overensstemmelse med ML § 4 c, stk. 2, er levering af disse varer til denne afgiftspligtige person fritaget for afgift. Se ML § 34 a, som indsat ved lov nr. 810 af 9. juni 2020, og artikel 136a i Momssystemdirektivet, som ændret ved direktiv 2019/1995.

Transporten

Når en afgiftspligtig person anses for at have modtaget og leveret varerne i overensstemmelse med § 4 c, stk. 1 og 2, henføres forsendelsen eller transporten af varerne til den levering, der er foretaget af denne afgiftspligtige person. Se ML § 14 c, som indsat ved lov nr. 810 af 9. juni 2020, og artikel 36b i Momssystemdirektivet, som ændret ved direktiv 2019/1995.

Om kædehandel i øvrigt, se D.A.6.1.9.

Leveringstidspunkt

Uanset ML § 23 er leveringstidspunktet og tidspunktet for afgiftens indtræden for leveringen af varer fra en afgiftspligtig person, der anses for at have modtaget og leveret varerne i overensstemmelse med § 4 c, stk. 1 og 2, og for leveringen af varer til denne afgiftspligtige det tidspunkt, hvor betalingen er accepteret. Se ML § 23 a, stk. 2, som indsat ved lov nr. 810 af 9. juni 2020, og artikel 66a, i Momssystemdirektivet, som ændret ved direktiv 2019/1995.

Ved anvendelsen af artikel 66a i momssystemdirektivet forstås det tidspunkt, hvorpå betalingen er accepteret, som det tidspunkt, hvor betalingsbekræftelsen, meddelelsen om betalingsanvisning eller kundens betalingsforpligtelse modtages af eller på vegne af leverandøren, der sælger varer via den elektroniske grænseflade, uanset det tidspunkt, hvorpå pengebetalingen rent faktisk er foretaget, alt efter hvilket tidspunkt der indtræffer først. Se artikel 41a i momsforordningen, som indsat ved gennemførelsesforordning (EU) 2019/2026.

Om periodisering generelt, se D.A.7.