Spiludbyderen skal opbevare dokumentation og registreringer af transaktioner, der gennemføres som led i en forretningsforbindelse, eller en enkeltstående transaktion. Det er alene oplysninger, som har relevans for en specifik transaktion, der er pligt til at opbevare. For onlinespil gælder det eksempelvis, at dokumentation for transaktioner foretaget som led i spillerens indsats på væddemål skal opbevares i mindst 5 år efter en forretningsforbindelses ophør eller den enkeltstående transaktions gennemførelse.