En spiludbyder, der udbyder landbaseret væddemål, bør gøre udbyderens whistleblowerordning tilgængelig for forhandlere og deres ansatte, således at de kan foretage indberetninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser via den pågældende spiludbyders whistleblowerordning. Det vil ligeledes som et supplement være muligt for forhandlere og deres ansatte at foretage indberetninger til Spillemyndighedens whistleblowerordning, som er tilgængelig på Spillemyndighedens hjemmeside under fanebladet ”Kontakt”.