Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2011.242.HR

En person, der ikke var direktør, havde en sådan position og indflydelse i virksomheden, herunder på sin egen aflønningsform, at han var omfattet af LL § 16 stk. 9.

Stadfæstelse af SKM2009.751.ØLR

SKM2007.713.HR

Administrerende direktør i et selskab, hvor han også var partner. Han var desuden bestyrelsesmedlem i dette selskab og i to moderselskaber samt flere datterselskaber. Grundlønnen som administrerende direktør udgjorde 1,4 millioner kr., hvortil kom bonus. Han havde arbejdsgiverbetalt bolig med en månedlig husleje, der oversteg 20.000 kr. Landsretten lagde til grund, at

• aflønningen var forhandlet individuelt med selskabet og ikke et resultat af en international overenskomst eller lignende
• vilkåret om fri bolig blev indsat i direktørens ansættelseskontrakt på hans eget initiativ
• han selv kunne træffe bestemmelse om boligen og dens beliggenhed.

Uanset selskabet indgik i en international koncern med ansatte ledere, der havde større indflydelse og løn end direktøren, og uanset direktøren ikke frit kunne fastsætte egne løn- og ansættelsesvilkår men var henvist til en forhandling herom, fandt Landsretten efter det anførte om direktørens stilling og position i A/S og de dertil knyttede selskaber, at han måtte anses for omfattet af den i LL § 16, stk. 9, omhandlede personkreds.

Stadfæstelse af SKM2006.506.ØLR

Landsretsdomme

SKM2019.376.ØLR

Et selskab havde lejet en lejlighed med tilhørende parkeringspladser. Selskabets eneste aktivitet var at fremleje de enkelte værelser i lejligheden og parkeringspladserne.

Skatteyderen var direktør i selskabet, og selskabet var i perioden ejet af hans datter og senere hans kæreste. Skatteyderen gjorde gældende, at det var den faktiske private benyttelse, der skulle beskattes, og at Skatteministeriet ikke havde bevist, at han rent faktisk havde benyttet de værelser, som ikke var udlejet, og parkeringspladserne.

Landsretten bemærkede indledningsvist, at skatteyderen ikke havde modtaget løn for sit arbejde i selskabet, og at skatteyderen havde ændret forklaring vedrørende parkeringspladserne flere gange. Ligeledes bemærkede landsretten, at et vidne havde forklaret, at det var blevet gjort ham klart ved indflytning, at den ene del af lejligheden tilhørte skatteyderen.

Landsretten tilsidesatte herefter skatteyderens forklaring.

Af de grunde som anført af byretten stadfæstede landsretten, at det påhvilede skatteyderen at godtgøre, at han ikke havde haft råderet over værelserne og parkeringspladserne, og at han ikke havde løftet denne bevisbyrde.

SKM2012.66.VLR

Rotteangreb og efterfølgende udbedring samt påbegyndt totalrenoverring havde ikke gjort boligen ubeboelig, hvorfor hovedanpartshaveren blev skattepligtig af fri helårsbolig.

SKM2012.1.ØLR

Hovedaktionær blev beskattet af fri rådighed over en fast ejendom, under hensyn til det forklarede om anvendelsen samt at lejeindtægter var ikke blevet indtægtsført i selskabet. Det var uden betydning, at han ikke selv beboede den.

SKM2011.495.ØLR

Ansat, der stod for driften af anpartsselskab, skulle beskattes af fri bolig, og værdien blev sat til selskabets lejeudgift.

SKM2009.93.ØLR

Sagen vedrørte, om en hovedaktionær havde fået stillet en lejlighed til rådighed fra selskabet, der fungerede som holdingselskab for et driftsselskab. Holdingselskabet havde i forvejen stillet en lejlighed til rådighed for hovedaktionæren, beliggende ved selskabets erhvervsejendom. Holdingselskabet havde lejet lejligheden ud til driftsselskabet til repræsentative formål til en leje væsentlig under markedslejen.

Landsskatteretten havde fundet, at beskatning i henhold til den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 10, forudsatte, at hovedaktionæren faktisk benyttede helårsboligen privat. Derfor kunne hovedaktionæren ikke beskattes, og der kunne ikke foretages lejefiksering af selskabet.

Landsretten fastslog, at der ikke var grundlag for at fortolke den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 10, jf. § 16, stk. 9, således, at det var en betingelse for beskatning af hovedaktionæren, at han rent faktisk havde benyttet helårsboligen privat. Det var nok, at helårsboligen havde været stillet til hovedaktionærens private rådighed.

Efter en gennemgang af sagens beviser fandt landsretten, at lejligheden var stillet til rådighed for hovedaktionæren.

Byretsdomme

►SKM2020.516.BR◄

►Sagen handlede om, hvorvidt skatteyderen havde haft rådighed over hele stueetagen i en ejendom eller alene et enkelt værelse samt dele af stueetagens fællesarealer. 

Retten fandt, at der ikke var tale om et sædvanligt lejer/udlejer forhold mellem skatteyderen og dennes udlejer. På den baggrund var det skatteyderen, der skulle godtgøre, at han ikke havde haft rådighed over hele stueetagen i den omhandlede ejendom. Efter en samlet vurdering fandt retten, at skatteyderen ikke havde godtgjort dette.◄

►SKM2020.514.BR◄

►Sagen angik beskatning af fri helårsbolig og fri sommerbolig i indkomstårene 2010-2015. Det var ubestridt, at sagsøgeren havde rådighed over boligerne.

For helårsboligen gjorde han navnlig gældende, at der i 2016 var foretaget en efterbetaling af husleje, som medførte, at beskatningen skulle nedsættes betydeligt i forhold til den skematiske værdiansættelse efter ligningslovens § 16, stk. 9, jf. § 16 A, stk. 6. Retten fandt efter en ordlydsfortolkning af ligningslovens § 16, stk. 9, ikke, at lejebetalinger, der er foretaget efter indkomstårenes udløb, kan fratrækkes ved opgørelsen af det skattepligtige beløb.◄

SKM2019.590.BR

Sagen angik, om sagsøgeren skulle beskattes i indkomstårene 2011-2015 af værdien af fri helårsbolig som følge af, at det selskab, som sagsøgeren var hovedaktionær i, havde udlejet en lejlighed til sagsøgerens søn.

Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde bevist, at lejligheden blev erhvervet i investeringsøjemed. Herudover fandt retten det heller ikke bevist, at udlejningen ikke skete som følge af sagsøgerens bestemmende indflydelse i selskabet og i hans interesse.

Sagsøgeren fandtes herefter at skulle beskattes af fri helårsbolig, jf. ligningslovens § 16A, stk. 9.

SKM2019.336.BR

Sagen angik bl.a. beskatning af fri bolig, fordi sagsøgeren havde rådighed over en ejendom, som var indehavet af et britisk selskab. Sagsøgeren gjorde i første række gældende, at selskabet var uden selvstændig retssubjektivitet, og at han derfor ejede ejendommen personligt. Med henvisning til bl.a., at selskabet var stiftet og administreret efter de britiske regler, og at selskabet var registreret som ejer af ejendommen, fandt retten, at selskabet havde selvstændig retssubjektivitet, og at sagsøgeren var hovedaktionær i selskabet. I anden række gjorde sagsøgeren gældende, at beskatningen efter de skematiske regler, som var sket på grundlag af en offentlig ejendomsvurdering på ca. 35 mio. kr., skulle nedsættes med nogle yderligere betalinger fra ham til selskabet. SKAT havde på grundlag af kontoudtog og bilag fra administrator nedsat beskatningen med faktiske betalinger, og retten fandt ikke, at sagsøgeren havde godtgjort, at der var sket betalinger, som kunne berettige til yderligere nedsættelser.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

 SKM2018.425.BR

Sagsøgeren havde fra ultimo 2009 ladet sig pensionere fra sin direktørpost i et selskab tilhørende sagsøgerens søster. Spørgsmålet var, om sagsøgeren herefter fortsat var omfattet i personkredsen i ligningslovens § 16, stk. 9, 1. pkt. ("direktørreglen"), og dernæst var spørgsmålet, om sagsøgeren havde haft rådighed over selskabets halvdel af den ejendom, som selskabet ejede sammen med sagsøgerens samlever, og hvor sagsøgeren boede sammen med samleveren og deres børn.

Retten fandt, at sagsøgeren var omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16, stk. 9, 1. pkt. Retten lagde bl.a. vægt på, at sagsøgeren havde været direktør i selskabet siden 1989, og fortsat var registreret som direktør, at han var angivet som direktør i størstedelen af selskabets årsrapporter i perioden, og at sagsøgeren selv havde forklaret, at han også efter sin pensionering i 2009 varetog selskabets interesser.

I relation til rådighedsvurderingen fandt retten det ikke bevist, at selskabets benyttelse af ejendommen, herunder med indretning af kontorfaciliteter i kælderen, havde haft et sådant omfang eller en sådan karakter, at sagsøgeren som direktør og eneste ansatte skulle være afskåret fra også at råde privat over hele ejendommen. Retten fandt endvidere, at sagsøgeren også havde haft rådighed over ejendommen under udbedringer af to vandskader i 2010 og 2011. Det var uden betydning, at den faktiske benyttelse af kælderen og stueetagen i perioder var indskrænket.

SKM2018.400.BR

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren, der var eneejer og direktør i et selskab, skulle beskattes af værdien af rådighed over fri bil og fri helårsbolig i en nærmere afgrænset periode i indkomstårene 2009-2011. Herudover angik sagen, om sagsøgeren var berettiget til et større befordringsfradrag i 2011 end anerkendt af skattemyndighederne.

Den i sagen omhandlede helårsbolig blev i 1999 erhvervet af sagsøgeren, som i 2007 solgte huset til sit selskab. Sagsøgeren fortsatte med at bo i huset efter salget til selskabet og havde folkeregisteradresse på ejendommen frem til 2012. Sagsøgeren gjorde under sagen gældende, at han fraflyttede ejendommen medio 2010 for at flytte sammen med sin nye hustru, og at han ikke havde haft rådighed over huset efter dette tidspunkt. Retten fandt, at det under de foreliggende omstændigheder påhvilede sagsøgeren at dokumentere, at han ikke fortsat havde haft privat rådighed over ejendommen, og at sagsøgeren ikke havde ført et sådant bevis. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

SKM2018.228.BR

Sagsøgeren var ansat som direktør i et ApS, som var 100 % ejet af et holdingselskab, hvori sagsøgeren var eneanpartshaver. I de omhandlede indkomstår lejede sagsøgeren til boligformål en del af en ejendom tilhørende ApS'et. Skattemyndighederne beskattede sagsøgeren af værdien af fri bolig efter direktørreglen i LL § 16, stk. 9, allerede fordi han var ansat hovedanpartshaver i ApS'et.

Sagsøgeren gjorde gældende, at ApS'et var taget under administration af selskabets kreditorer, og at han derfor ikke havde væsentlig indflydelse på egen aflønning.

Med henvisning til forarbejderne til LL § 16, stk.- 9, fastslog retten, at sagsøgeren som ansat direktør og hovdanpartshaver i ApS'et var omfattet af bestemmelsen.

Derudover fandt retten, at sagsøgeren havde væsentlig indflydelse på lønfastsættelsen.

SKM2016.590.BR

To hovedaktionærer blev beskattet af værdi af fri bolig i 2011 efter ligningslovens § 16 A, jf. § 16, stk. 9.

Ejendommen var sat til salg hos ejendomsmægler i 2010, hvor hovedaktionærerne også havde anskaffet sig hver sin nye bolig. Ejendommen stod således tom i 2011.

Retten lagde vægt på, at ejendommen blev erhvervet af selskabet til imødekommelse af sagsøgernes privatøkonomiske interesse og ikke til forfølgelse af selskabets erhvervsmæssige interesser, og at sagsøgerne ikke havde løftet deres bevisbyrde for, at de ikke havde haft rådighed over ejendommen i 2011.

SKM2014.272.BR

SKM2014.191.BR

SKM2012.162.BR

Landsskatteretskendelser

SKM2018.286.LSR

En direktør ansås ikke for at have væsentlig indflydelse på egen aflønningsform i indkomstårene 2010-2011. Han var i de pågældende år hverken aktionær eller anpartshaver og det fremgik af ansættelsesaftalen, at han havde begrænsninger i sin ansættelse som direktør. Han måtte ikke investere, frasælge, indgå kontraktretlige forpligtelser eller andre ændringer for selskabet uden ejerens tilladelse. Det fremgik endvidere af ansættelseskontrakten, at direktøren ikke fik løn som direktør førend en forsikringssag vedrørende en ejendom var løst, ejendommen var renoveret og selskabet havde en positiv omsætning.

For indkomståret 2012, hvor han sammen med sin bror var blevet ejer af selskabets anpartskapital med 50 pct. til hver, og boligen var anvendt af moderen, var forholdet omfattet af rådighedsbeskatningen efter LL § 16 A.

SKM2018.143.LSR

Landsskatteretten fandt, at de skematiske regler om beskatning af fri bolig i ligningslovens § 16, stk. 9 også finder anvendelse for større udlejningsejendomme med flere lejemål, hvor et eller flere lejemål er stillet til rådighed for hovedanpartshavere og ansatte med bestemmende indflydelse på egne aflønningsform. Det forhold, at lejemålet var omfattet af lov om midlertidig regulering af boligforholdene kunne ikke føre til et andet resultat. Der skete dog nedsættelse af værdien efter § 16, stk. 9, efter en korrigeret beregning, som SKAT havde tiltrådt.

SKM2010.415.LSR

Administrerende direktør havde væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Der er herunder lagt vægt på, at han havde reelle beføjelser som direktør, samt at han har haft indflydelse på, at fri bolig skulle indgå i hans ansættelsesforhold. Der var tale om en lejebolig, og beskatningsgrundlaget blev fastsat til arbejdsgiverens betalte leje inklusive forbrugsafgifter.

SKM2010.413.LSR

Person ansat som salgs- og marketingdirektør med beskatning efter KSL § 48 E var ikke omfattet af LL § 16, stk. 9. Ledelsesbeføjelserne blev anset for begrænsede og ansættelsesforholdet havde karakter af en almindelig lederstilling. Værdien af fri bolig skulle beskattes efter LL § 16 stk. 3.

SKM2009.403.LSR

Skatteyder omfattet af personkredsen med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform skulle beskattes efter reglen i LL § 16 stk. 9 af arbejdsgivers bolig, der var stillet til rådighed for ham.

SKM2008.1039.LSR

På baggrund af ansættelsesvilkårene blev en direktør i et selskab ikke anset for at have væsentlig indflydelse på egen aflønningsform efter LL § 16, stk. 9. Værdien af fri bolig skulle fastsættes på grundlag af den skematiske leje efter den dagældende meddelelse fra Skatteministeriet af 19. december 2005.

Erstatter SKM2007.299.SR

SKM2005.257.LSR

En tidligere ejer af et pizzeria, der fortsat varetog driften af pizzeriaet, efter at det var blevet overdraget til et selskab, var efter en konkret vurdering omfattet af personkredsen i LL § 16 stk. 9, og værdi af fri bolig skulle derfor fastsættes efter denne bestemmelse.

SKM2004.245.LSR

Direktør ikke anset for at være forpligtet til at bo i ejendommen "ifølge anden lovgivning". Der forelå en lokalplan, som indeholdt en begrænsning af, hvem der måtte have bopæl på adressen. LL § 16, stk. 9, 2.-11. pkt. fandt derfor anvendelse.

Skatterådet og Ligningsrådet

Spørger, som var fuldt skattepligtig til Danmark, påtænkte at stifte en trust i USA, som er skattemæssigt transparent efter amerikansk ret. Trusten skulle eje en ejendom i USA, hvor spørger ville få rådighed over en bolig. Skatterådet bekræftede, at trusten kunne anses for skattemæssigt transparent efter dansk skattepraksis. Skatterådet bekræftede desuden, at spørgeren ikke ville blive beskattet efter ligningslovens § 16, stk. 9, men kun blive beskattet efter ejendomsværdiskatteloven.

Skatterådet kunne bekræfte - på grundlag af de forudsætninger, som var oplyst i sagen - at den påtænkte disposition ikke ville medføre hovedaktionærbeskatning af fri bolig eller sommerbolig efter LL §§ 16 og 16 A, idet spørger ikke ville have rådighed over nogle investeringslejligheder.

Der blev bl.a. henset til, at spørgers selskab ville udøve reel erhvervsvirksomhed med køb og salg og/eller udlejning af fast ejendom. Under denne forudsætning ville investeringslejlighederne samt senere tilkomne lejligheder konkret være at anse som driftsaktiver i selskabet.

Der blev endvidere henset til, at

• spørger og dennes nærtstående bor fast i udlandet og når de lejlighedsvis er på ferie i Danmark, har de en større og mere komfortabel lejlighed beliggende i samme kvarter i byen.
• det dokumenteres, at lejlighederne ikke anvendes privat også ved eventuelle tomgangsperioder, hvis lejlighederne udlejes
• der udarbejdes en formel rådighedsfraskrivelseskontrakt mellem spørger og selskabet.

Værdiansættelsen af en husbåd, der var stillet til rådighed for en hovedaktionær og administrerede direktør i eget selskab skulle fastsættes efter bestemmelsen i LL § 16, stk. 3

SKM2010.536.SR

Skatterådet vurderede, at en direktør ikke havde væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Der blev ved vurderingen lagt vægt på at

• han ikke kunne vælge fri bolig som en del af lønnen
• den allerede aftalte løns størrelse og sammensætning var upåvirket af, at arbejdsgiveren stillede bolig til rådighed.

Direktøren skulle beskattes af rådigheden efter LL § 16 stk. 3.

SKM2001.424.LR

En koncerndirektør havde bestemmende indflydelse på egen aflønningsform, uanset at det var et udvalg under bestyrelsen, der tog stilling til aflønningen. Direktøren skulle derfor beskattes efter LL § 16, stk. 9, hvis koncernen stillede en helårsbolig til rådighed. Han kunne ikke undgå beskatningen, hvis selskabet lejede en bolig i stedet for at købe en.

SKM2001.219.LR

Lønmodtager, der ikke var direktør, var ikke omfattet af personkredsen med væsentlig indflydelse på egen aflønning, selvom han ejede 10 pct. af aktierne i selskabet. Han kunne derfor anvende reglerne om skematisk markedsleje i det dagældende TSS-cirkulære 2000-41, jf. LL § 16 stk. 3.